Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber

Relaterede dokumenter
Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne ANBEFALINGER TIL ARBEJDSGANGE OG ANVENDELSE AF REDSKABER

Tidlig opsporing af ældre med fokus på helbredstilstand og funktionsevne ANBEFALINGER TIL ARBEJDSGANGE OG ANVENDELSE AF REDSKABER

Jette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud

I sikre hænder - Tidlig opsporing

PALLAS CARE DIGITAL TIDLIG OPSPORING - Anvender Fælles Sprog III standard

Tidlig opsporing Sønderborg Kommune Hjemmeplejen Distrikt Fjord

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

UDKAST Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

Faldforebyggelse i Gladsaxe kommune.

Værktøjer til tidlig opsporing

Sundhedsdata fra værktøjer til tidlig opsporing ved hjælp af standarder

TIDLIG OPSPORING. E-sundhedsobservatoriets årskonference oktober 2017

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

TOBS - Instruks. Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Ernæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder

Social og Sundhedsudvalget

Tryksår- fra uundgåelig sengelejekomplikationer til forebyggelig skader på plejecentre og i hjemmeplejen Kl og

Tværfaglig ernæringsintervention

Generelle oplysninger

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3

Generelle oplysninger

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

METODE! Gå sammen i grupper af to og to. Mindst én af jer skal have en smartphone eller tablet.

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Temadag om forebyggelse på ældreområdet. Nicoline Lykkegaard Leisner, Fuldmægtig, Sundhedsstyrelsen Aalborg, 28. september 2017

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,

Frederiksberg Kommune, FK

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre medicinske patienter. Værktøjer til hverdagsobservationer

Livskvalitet & funktionsevne

Arbejdsgangsbeskrivelse for brug af redskaber til tidlig opsporing i EOJ -

Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

Tidlig opsporing af begyndende fysisk- og eller forværring af psykisk sygdom.

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

Styrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af et tilsynsbesøg den 27. november 2018 et påbud til Lev Vel Sjælland ApS om:

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Styrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af et tilsynsbesøg den 26. februar 2019 et påbud til Team Midt om:

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

Sundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune. Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: /1.7.

Ernæringsindsats i Roskilde Kommune. Klinisk diætist Camilla Morre Nørgaard Klinisk diætist Tina Bossow

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Hjertesvigt TeleCare Nord. Opfølgning på data i kommune Formål. Aktør. Kompetencer. Data. Farvekoder. Kommunen følger op på borgerens data.

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2. GENERELT OM TIDLIG OPSPORING 2 3. OPRET BRUGER OG LOG IND 2 4. VÆLG ELLER OPRET BORGER 3

Styrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af et tilsynsbesøg den 6. november 2018 et påbud til Ældrecenter Lynggården, om:

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021

Ernæringsprojekt - LS 1. d. 20. august 2019, Comwell Kolding

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Ledelse af forbedringsarbejde

A nnonce. Den 16. oktober Sags ID: Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

HÅNDBOG Rehabilitering

HÅNDBOG Rehabilitering - Social og Sundhed

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre)

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Underernæring et alvorligt problem for værdigheden

Møde i Følgegruppen vedr. værktøjer til tidlig opsporing af sygdom hos den ældre medicinske patient

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje)

TVÆRSEKTORIELT ERNÆRINGSFORLØB FOR ÆLDRE DER UDSKRIVES TIL AMBULANT GENOPTRÆNING

Afrapportering af sa rtriage.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen!

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune

Tidlig Indsats på Tværs

Fredensborg Hjemmepleje Humlebæk

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Hun er fysioterapeut og arbejder her i Sundhedscentret. Der er ændret lidt i

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Tema DDKM: Medarbejder releterede procedurer Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. 8.2 Tavlemøde inde

Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient

Tidlig opsporing og forebyggelse hos ældre

Hjælp til klinisk vurdering af ældre medicinske patienter

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Livet skal leves hele livet

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

Styrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af et tilsynsbesøg den 24. januar 2018 et påbud til Distrikt 3 Hjemmeplejen Helsingør om:

Sundhedssporet: Bidrag til udvikling af løsning, det sundhedsfaglige indhold: principper for grænseværdier

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Opsporing. Population (population) Personer over 18 år med alkoholafhængighed.

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

STATUSRAPPORT Årligt forebyggende hjemmebesøg Nyt initiativ

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET

INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Transkript:

Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber Oplæg af Cecilie Aarestrup, Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen, enhed for Ældre og Demens

SIDE 2 Dagsorden Indblik i tidlig opsporing Kommunernes anvendelse af redskaberne Hvorfor tidligt opspore? Centrale deltagere i tidlig opsporing Rammesætning for opgaven Processen frem til offentliggørelse Udgivelsen og anbefalinger Rammer for tidlig opsporing Triagering Redskaber til hverdagsobservationer Redskaber til kvalificering af hverdagsobservationer

SIDE 3 Indblik i tidlig opsporing

SIDE 4 Kommunernes anvendelse af redskaber KL gennemførte i 2015 en spørgeskemaundersøgelse 76 kommuner besvarede spørgeskemaundersøgelsen 53 % af kommunerne anvender Ændringsskemaet og triagemodellen, mens 23 % anvender Hjulet 47 % anvender Rejse-Sætte-Sig testen som det primære redskab til opsporing af fysisk funktionsniveau, 21 % anvender gangtesten 74 % anvender regelmæssig vejning til vurdering af ernæringstilstanden

SIDE 5 Hvorfor tidligt opspore? Opspore forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne Mulighed for tidlig at sætte målrettede indsatser i gang undgå tab af funktionsevne, indlæggelse mv.

SIDE 6 Centrale deltagere i tidlig opsporing Medarbejdere i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og på plejecentre Ældre mennesker der modtager personlig og praktisk hjælp Pårørende Almen praksis

SIDE 7 Rammesætning for opgaven Udmøntning af handlingsplanen for den ældre medicinske patient (2016) KL og Sundhedsstyrelsen i samarbejde vil samle op på erfaringerne med eksisterende redskaber til tidlig opsporing

SIDE 8 Processen frem til offentliggørelse

SIDE 9 KL s workshop Marts 2017 afholdt KL en workshop 10 kommuner deltog: Dem der var nået længst Hvad er de gode erfaringer med tidlig opsporing, og hvor er udfordringerne? KL lavede en skriftlig sammenfatning, som var udgangspunktet for SST s videre opgave

SIDE 10 Inspirationstur til Sorø Kommune Møde med projektleder ift. erfaringer Deltagelse i triagemøde Indblik i praksis omkring arbejdsgange og redskaber til tidlig opsporing Indblik i erfaringer og udfordringer

SIDE 11 Nedsættelse af referencegruppe Sundhedsstyrelsen udpegede i 2017 en referencegruppe med en række faglige aktører og kommuner 16 medlemmer To møder i sommeren og efteråret 2017

SIDE 12 Offentlig høring Høringsportal Alle kan byde ind

SIDE 13 Udgivelsen og anbefalinger

SIDE 14 Rammer for tidlig opsporing

SIDE 15 Anbefalinger Det anbefales, at: Tidlig opsporing implementeres i kommunerne med udarbejdelse af klare og systematiske arbejdsgange samt tydelig ansvarsfordeling i forhold til konkrete indsatser på baggrund af medarbejderkompetencer. Tidlig opsporing implementeres i kommunerne, gerne med digital understøttelse og integration mellem applikation, triagetavler og omsorgssystem.

SIDE 16 Triagering Metode til systematisk opfølgning på observationer SSA/SSH er har foretaget med redskaber til hverdagsobservationer Opnår et fælles overblik over borgerens aktuelle helbredstilstand og funktionsevne Visuelt overskueligt, da borgere tildeles en af farverne grøn, gul eller rød Mulighed for vidensdeling på triagemøderne

SIDE 17 Anbefalinger Det anbefales, at: Triagering anvendes som metode til at foretage en tydelig prioritering og igangsætte rettidige indsatser vedrørende målrettet pleje og eventuel behandling. Det indebærer, at hver kommune udarbejder arbejdsgange med ansvarsfordeling, faste procedurer for farveskift og tilhørende handleanvisninger, herunder at farveskift fra rød eller gul mod grøn udelukkende kan foretages på baggrund af sparring med medarbejdere med de rette sundhedsfaglige kompetencer. Der tages desuden stilling til frekvens af triagemøder, der som minimum afholdes ugentligt.

SIDE 18 Redskaber til hverdagsobservationer Ændringsskemaet og Hjulet redskab til SSH/SSA Støtter medarbejdere i hjemmeplejen i systematisk at observere borgeren. Anvendes til efterfølgende at triagere borgeren

SIDE 19 Anbefalinger Det anbefales, at: Ændringsskemaet eller Hjulet anvendes som redskab til hverdagsobservationer for at støtte medarbejdere i at foretage systematiske observationer af borgere, gerne med digital understøttelse.

SIDE 20 Redskaber til kvalificering af hverdagsobservationer Redskaber fra SST udgivelsen fra 2013 Redskaberne anbefales stadig Nye redskaber: UCLA3 til vurdering af ensomhed og social isolation TOBS til måling af vitale parametre

SIDE 21 Rejse-Sætte-Sig testen Valideret redskab til at opdage tidlige ændringer i borgerens fysiske funktionsevne ved at vurdere muskelstyrken i benene. Det anbefales, at: Rejse-Sætte-Sig testen (30s-RSS) fortsat anvendes som det primære målingsredskab til vurdering af fysisk funktionsniveau. Der foretages en baseline måling af borgerens funktionsniveau ved hjælp af Rejse-Sætte-Sig testen ved visitation til personlig og/eller praktisk hjælp.

SIDE 22 Vejning og ernæringsvurdering Vejning bør foretages som led i den almindelige kontakt til ældre mennesker hyppigere efter sygdom eller forværring af helbredstilstand. Ernæringsvurderingsskemaet (EVS) anvendes til nærmere udredning af uplanlagt vægttab og kan identificere ældre der har gavn af en ernæringsindsats. Det anbefales, at: Tidlig opsporing af uplanlagt vægttab fortsat gennemføres ved regelmæssig Vejning i kommuner og efter behov i almen praksis. Ernæringsvurderingsskemaet (EVS) anvendes til nærmere udredning af uplanlagt vægttab på 1 kg og derover.

SIDE 23 UCLA 3 Valideret redskab til opsporing af ensomhed og social isolation Hvis redskabet indikerer risiko for ensomhed skal kommuner have klare handleanvisninger. Det anbefales, at: UCLA 3 anvendes til opsporing af ensomhed og social isolation.

SIDE 24 TOBS TOBS = Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom Systematisk observationsmetode til måling af vitale parametre (puls, bevidsthed, temperatur, respiration, systolisk blodtryk) Formål: Tidlig at opdage forværringer i helbredstilstand Det anbefales, at: Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom (TOBS) anvendes til sundhedsfaglig kvalificering af hverdagsobservationer når relevant. Der udarbejdes faste procedurer for, hvorvidt der skal anvendes TOBS, når en borger triageres gul eller rød.

SIDE 25 Spørgsmål