Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente, selvstændige og engagerede mennesker. Vi vægter læring af høj kvalitet, såvel fagligt som pædagogisk. Hverdagen er præget af kreativitet, trivsel og udfordringer med plads til fordybelse og forskellighed. Undervisnings - og læringsmiljøet på Beder Skole Skolen er med til at sætte rammen for det gode børne/elevliv, derfor er der løbende fokus på trivsel. Læring, udvikling og trivsel er hinandens forudsætninger. Det er svært at lære og udvikle sig, hvis man ikke trives og det kan være svært at trives, hvis man ikke oplever man lærer og bliver dygtigere. Skolens lærere og pædagoger skaber faglige, sociale og pædagogiske rammer så børn og unge kan udvikle sig i samværet med andre, har mod til at være anderledes, har respekt for andre, har selvværd og selvtillid, og er ansvarlige for egen situation i forhold til andre og er gode kammerater. De voksne, der omgiver børnene/de unge skal medvirke til, at der udvikles social forståelse og tolerance. Børn bliver robuste ved at være i fællesskaber, der er præget af forskellighed. Konkret betyder det, at børn og voksne er glade for at komme på Beder Skole vi har en god omgangstone der er gode frikvarter med tid og rum til leg og samvær fysisk og psykisk sunde børn elever oplever, at de lærer noget et godt fagligt miljø en tryg og udfordrende SFO Eleverne/børnene trives i et forpligtende fællesskab, hvor vi behandler hinanden med respekt. Vi accepterer ikke mobning eller anden uhensigtsmæssig adfærd. 1
I det følgende vil vi beskrive hvad barnet, den unge, de professionelle voksne og forældre kan gøre for at støtte op omkring trivslen men også hvilke handlemuligheder der er når der opleves mangel på trivsel. Børnenes/elevernes bidrag til trivsel I klassen/gruppen er du en del af et fællesskab. I er sammen meget af tiden: I timerne, i frikvartererne, i SFO, til klassearrangementer, på udflugter, hytteture og til klassefester. Alle elever i klassen er dine klassekammerater, det betyder ikke, at du skal være bedste ven med alle og du har lige meget at gøre med alle men at du sammen med dine klassekammerater har en særligt forpligtigelse i forhold at alle har det godt, har gode venner og føler sig som en del af klassens/gruppens fællesskab. Du kan for eksempel være opmærksom på At tale med alle og svare alle på en ordentlig måde At hjælpe og forsvare dine kammerater. I timerne, i frikvartererne og SFO en. Eksempelvis kan du hente en lærer/pædagog, hvis du ser en kammerat der har brug for hjælp. Når du inviterer til fødselsdag, så invitér enten alle drengene, alle pigerne eller hele klassen/gruppen. At tale med dine lærere og pædagoger om hvordan du trives Gå til de voksne, hvis du oplever, at en af dine klassekammerater ikke har det godt Støtter op om de aftaler I laver i klassen/gruppen for gode omgangsformer m.m Som kammerat har du pligt til at medvirke til at gøre skolen/sfo til et rart sted at være - det er ikke kun de voksnes ansvar. Alle skal tage ansvar for egen og kammeraters trivsel ved at deltage aktivt i at forbedre undervisningsmiljøet. Du kan for eksempel bidrage til, at der er en ordentlig omgangstone eller ved at hente hjælp, hvis du oplever, at du selv eller andre mobbes. Du har pligt til at: gribe ind over for elever, der mobber forholde dig aktivt, hvis du får kendskab til, at en kammerat mistrives bruge elevrådsrepræsentanter, undervisningsmiljørepræsentanter, skolebestyrelsesmedlemmer eller SFO forældrerådet til at sætte fokus på elevernes sociale trivsel sende et klart signal om, at mobning ikke accepteres gøre en indsats og tage ansvar! Husk at de voksne i og omkring skolen også har ansvar for trivslen i skolen. Det er vigtigt du søger hjælp til problemer, som du ikke selv kan klare, hos dine lærere eller pædagoger. Vi kan bedst fremme trivsel og bekæmpe mobning i skolen, når vi er sammen mod mobning! 2
Klassens/gruppens bidrag til trivsel Den enkelte har et ansvar for at bidrage til egen og klassekammeraternes trivsel men også klassen har et ansvar. Klassen/gruppen har pligt til At opbygge gode sociale relationer i klassen. At holde en god omgangstone (- også i pressede situationer). At holde øje med, om nogle i klassen/gruppen mistrives. At modtage nye kammerater i jeres klasse/gruppe på en imødekommende måde. Støtter op om de aftaler I laver i klassen/gruppen for gode omgangsformer m.m Bakke op om elevrådets-og trivselsrådets arbejde med trivslen blandt skolen børn/elever Lærere og pædagogers bidrag til trivslen Lærere og pædagoger har en særlig opmærksomhed på børnenes/elevernes trivsel da vi mener at faglig - og socialudvikling og trivsel er hinandens forudsætninger. Lærere og pædagoger er forpligtet på at arbejde med elevernes undervisningsmiljø(trivslen) løbende både forebyggende men også aktivt indgribende når der opstår konkrete eksempler på mobning eller andre tegn på dårligt undervisningsmiljø enten i klassen, på årgangen eller enheden. Dette betyder at lærere og pædagoger bidrager til trivslen ved Klasserumsledelse Er opmærksom på at børn er forskellige og gør en indsats for at lære den enkeltes ressourcer og behov at kende. Hjælper det enkelte barn/unge til at have positive forventninger til at kunne klare sine opgaver. Kommunikerer klart og tydeligt, så barnet/den unge har klare mål. Sørger for sammenhæng mellem det, der siges og det, der gøres. Sætter rammen for klassens trivsel hjælper på vej frem for at træffe beslutninger. Taler om trivsel med det enkelte barn/unge og med klassen. Prioriterer tid og ressourcer til at arbejde med trivsel og bakker aktivt op om trivselsprocesser, som sættes i gang på Beder Skole Handler på det der ses og høres Forældrenes bidrag til trivslen En vigtig forudsætning for børnenes/elevernes trivsel er det gode samarbejde mellem skole og hjem men også samarbejdet forældrene imellem. - hvordan bidrager I, som forældre, til trivsel? Ved at lytte og vise engagement ikke bare til eget barn, men også ift. kammerater, klassen, lærere, pædagoger og skolen. Ved at tale om skolen/sfo og andre børn/elever på en respektfuld måde Ved at have tolerance overfor forskellighed 3
Ved at være opmærksom på eget barns signaler og ageren alene og i samspil med andre Forældre kontakter barnets lærere/pædagoger, når ens barn oplever problemer af længerevarende karakter Ved at man som forældre henvender sig til skolens personale på en respektfuld måde også når man er utilfredshed eller presset, Klasseforældrerådets bidrag til trivslen Arrangerer møder for forældrene både med og uden børn. Informerer klasselæreren hvis der kommer henvendelse fra forældre i klassen omkring trivsel for et barn/flere børn/klassen Interesser sig for hele klassens trivsel SFOs forældreråds bidrag til trivslen Arrangerer møder for forældrene både med og uden børn. Informerer pædagogerne hvis der kommer henvendelse fra forældre om manglende trivsel for et barn/flere børn/gruppen Interesser sig for hele gruppens trivsel Skolebestyrelsens bidrag til trivslen Følger arbejdet med elevernes trivsel løbende. Følger elevrådets arbejde med trivselsundersøgelsen Følger trivselsrådets arbejde med legepatruljer Inviterer skolens forældre til arrangementer om trivsel. Bringer generelle problemstillinger vedr. trivsel til drøftelse på bestyrelsesmøderne Skolens bidrag til trivslen Prioriterer arbejdet med trivsel højt. Igangsætter trivselsprocesser, der omfatter grundigt forarbejde, kortlægning af trivslen, indsigt i problemerne, udvælgelse af de problemer man vil fokusere på og endelig handling op opfølgning. Sikrer gode muligheder for elevrådets arbejde og børnemøderne i SFO Sikrer gode muligheder for trivselsrådets og legepatruljernes arbejde Møder forældre på en åben og konstruktiv måde, når forældre henvender sig. Tager kontakt til involverede børns forældre, så snart lærere eller pædagoger vurderer at et eller flere børn er i vanskeligheder. Informerer forældrene, hvis der er problemer, der berører klassen/gruppen som helhed. Vigtigt Henvend sig til en kammerat, pædagog, lærer, dine forældre eller andre voksne og bed om hjælp når du er i problemer eller oplever kammerater i problemer. 4
Mobning Hvad er mobning egentlig for noget, og hvornår kan man sige, at nogen bliver mobbet? Mobning er en form for vold, hvor de "stærke" bruger deres magt overfor én som er svagere, én som står alene. Mobning handler om at såre og om at skubbe den der mobbes ud af gruppen/klassen. Mobning kan både være psykisk eller fysisk. Mobning kan være synlig eller usynlig for andre. Ofte er der flere om at mobbe, og mobning er noget, der sker jævnligt og over en længere periode. Når mobning forekommer i skolen, er det et tegn på et dårligt psykisk undervisningsmiljø. Det psykiske undervisningsmiljø handler nemlig i høj grad om sociale relationer, normer og gruppedynamik. Når disse forhold er usunde, får mobning gode vækstbetingelser. Børn har forskellige grænser for, hvornår de kan føle sig krænket og forfulgt, og det er vigtigt at være opmærksom på uden hverken at overdramatisere eller bagatellisere. Selv om der eksisterer definitioner på mobning, skal de aldrig bremse for, at man som voksen anerkender et barns oplevelse og følelser. (DCUM) Uhensigtsmæssig adfærd kan være groft krænkende sprog overfor andre elever, skade skolens inventar og materialer, skade andre elever eller deres ejendele. Handlemuligheder ved mobning, uhensigtsmæssig adfærd eller manglende trivsel Skole elev/barn - forældre 1. Klasselæreren/pædagogen underretter forældrene om elevens/barnets adfærd og evt. aftales møde, hvor også eleven/barnet deltager. Der laves i fællesskab en handleplan for den ønskede ændring i elevens/barnets adfærd. Handleplanen kan blandt andet indeholde antimobbeforløb i klassen, AKT indsats i forhold til enkelt elever/barn, grupper af elever/børn eller hele klassen/gruppen 2. Hvis adfærden gentager sig, inddrages pædagogisk leder/fritidspædagogisk leder, og forældrene indkaldes til netværksmøde med deltagelse af relevante parter. 3. Foranstaltninger jvf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen Handlemuligheder når forældre oplever deres barn ikke trives Forældrene retter henvendelse til klasselæreren/pædagogen Teamet og forældrene laver en handleplan for barnet evt. i samarbejde med pædagogisk leder/fritidspædagogisk leder AKT teamet kan inddrages i arbejdet omkring barnet Lærerne/pædagogen kan efter aftale med forældrene søge sparring på konsultativt forum hvor skolens ledelse, PPR og lærere fra støttecenter deltager 5
Lærere og pædagoger kan, efter aftale med forældrene, afholde arbejdsmøder med eksterne samarbejdspartnere uden forældrene Netværksmøder med deltagelse af relevante parter, forældrene deltager altid. Indstilling til PPR Underretning til socialcenter mhb på hjælp til familien Handlemuligheder når lærere og pædagoger oplever børn/elever/klasser/grupper, der ikke trives Lærere og pædagoger inddrager forældrene med henblik på at lave en handleplan for barnet evt. i samarbejde med pædagogisk leder/fritidspædagogisk leder AKT teamet kan inddrages i arbejdet omkring barnet Lærere og pædagoger kan efter aftale med forældrene søge sparring på konsultativt forum, hvor skolens ledelse, PPR og lærere fra støttecenter deltager Lærere og pædagoger kan, efter aftale med forældrene, afholde arbejdsmøder med eksterne samarbejdspartnere uden forældrene Netværksmøder med deltagelse af relevante parter, forældrene deltager altid. Indstilling til PPR Underretning til socialcenter mhb på hjælp til familien Vedtaget i skolebestyrelsen juni 2010 6