Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen for herigennem at styrke forældrenes handlemuligheder i forhold til børnenes sociale liv både i skolen og derhjemme. Derudover er målet med Den Gode Klasse at styrke samarbejdet mellem skole og hjem med udgangspunkt i skolens værdigrundlag: tryghed, samarbejde, respekt og forskellighed. Læs mere om skolens værdigrundlag via skolens hjemmeside her. Arbejdet med Den Gode Klasse skal ses i sammenhæng med skolebestyrelsens principper vedrørende skole-hjemsamarbejdet: Princip for skole-hjemsamarbejdet på Tofthøjskolen Princip for klasseforældreråd Omfang og indhold Skolebestyrelsen vedtog i 2013 at arbejdet med Den Gode Klasse. Enkelte klasser havde allerede arbejdet med samarbejdsformen på dette tidspunkt. Skolebestyrelsen vedtog, at Den Gode Klasse skulle introduceres på et forældremøde hvert år i 0. klasse, således at det efterhånden blev en form alle klasser på skolen arbejder efter. Læs en grundig beskrivelse af Den Gode Klasse herunder Møder i Den Gode Klasse Ordstyrerens rolle Forberedelse og planlægning Grundlag og bagtanker Forslag til gode emner at diskutere på de forskellige klassetrin Møder i Den Gode Klasse Forældremøder bør generelt være karakteriseret ved en åben, tillidsfuld, ukritiserende samtale, hvor alle kan tale frit. Den måde forældrene i en klasse taler med hinanden, bliver til børnenes måde at være sammen på. Husk derfor aldrig at tale negativt i børnenes påhør om andre børn, forældre, skolen og dens personale.
Et møde i Den Gode Klasse følger disse retningslinjer Det er altid en af forældrene der er ordstyrer. Det anbefales at vælge ordstyrer forud for mødet. Mødedeltagerne sidder i rundkreds, så alle kan se og høre hinanden. Det kan være godt at tage en runde, hvor alle tilkendegiver deres indstilling til et emne. På klassens allerførste møde i Den Gode Klasse startes altid med en præsentationsrunde. Klasselærer og/eller klassepædagog deltager som hovedregel, men er ikke ordstyrer og har intet ansvar for mødets afvikling. Klasselærer/klassepædagog er primært med for at lytte, men må gerne kommentere under de enkelte punkter og kan bidrage med viden om konkrete forhold i skoletiden. Fælles beslutninger føres til referat og formidles til forældregruppen via forældreintra. Møderne varer fra 1 til 2 timer og bør ikke forlænges ud over det aftalte. Indlæg gerne en pause på ca. 10 min. midt i mødet. Overhold tiden! Oplys evt. når der er ca. et kvarter tilbage. Husk at afrunde mødet på en positiv måde. Lav evt. en opsummering af mødet. Lav evt. en aftale om et nyt møde. Hvis møderne skal være en succes, er det vigtigt, at følgende etiske retningslinjer overholdes Alle møder op med et åbent sind Alle giver plads til, at alle der ønsker ordet, får det. Alle respekterer de andre forældres holdninger og synspunkter - Vi taler sammen for at blive klogere på vores fælles projekt omkring klassen, ikke for at overbevise hinanden holdningsmæssigt Man taler ud fra sit eget perspektiv - sig: Jeg oplever ikke man eller der er mange, der mener. Tal TIL hinanden - ikke OM hinanden. At man kan tale om børn og forældre, som ikke er repræsenteret på mødet, da de jo er del af vores fælles klasseprojekt. Gør det på en respektfuld måde, som hvis de selv havde været der. Husk! der er naturligvis tavshedspligt! På møder i Den Gode Klasse vil der blive drøftet emner, som der kan opnås en fælles holdning til. Disse kan gøres til klasseaftaler og skrives ned, så alle kan følge dem. Og disse klasseaftaler kan i løbet af skoleforløbet vedligeholdes og udvikles. Men der vil også være emner, som vil blive diskuteret uden, at der opnås enighed. Målet er IKKE altid enighed men opnåelse af forståelse gennem en ligeværdig samtale. Denne måde at samtale på vil have en positiv afsmitning i børnegruppen. Stop derfor diskussioner, der bliver for heftige, inden det bliver til mudderkastning. Enighed om at være uenige kan være et udmærket udgangspunkt for samarbejde.
Ordstyrerens rolle På møder i Den Gode Klasse har ordstyreren ansvaret for følgende At huske alle på spilleregler og etiske hensyn ved møder i Den Gode Klasse At holde styr på dagsordenen At alle kommer til orde At holde styr på talerækken At arbejde for en respektfuld og ligeværdig dialog At holde styr på tiden, så mødet slutter til aftalt tid At få afsluttet mødet positivt, så fælles beslutninger repeteres og bliver skrevet ned samt at der eventuelt kigges frem mod næste møde MÅ MAN DET? Snakke om børn der ikke er repræsenteret til mødet? Ja, det må man godt. Det er vigtigt at alle klassens børn er fælles børn. Vær dog varsom med hvordan der tales om andre børn. Snakke om forældre, der ikke er til stede? Ja, hvis det er nødvendigt for at drøfte væsentlige emner. Sørg dog for ikke at kritisere og sørg for at tale på en måde, som man også ville kunne, hvis personen var til stede. I det hele taget skal Den Gode Klasse være et inkluderende fællesskab, hvor alle føler sig velkomne og bestandigt bliver indbudt til at deltage, og det er derfor meget vigtigt, at den måde man taler til og om hinanden inviterer ind i fællesskabet og ikke lukker nogen ude. Forberedelse og planlægning Klasseforældrerådet indkalder til forældremødet i Den Gode Klasse i samråd med klasselæreren/klassepædagogen. Klasseforældrerådet kan indkalde på eget initiativ eller på opfordring fra andre forældre. Da klasselæreren/klassepædagogen som hovedregel altid deltager i møder i Den Gode Klasse aftales antallet af møder i løbet af året med disse og møderne placeres som hovedregel i forbindelse med almindelige forældremøder. Sørg for at indkalde til møder i god tid, så alle har mulighed for at komme. Vær meget opmærksomme på, om alle møder op, og vær gerne opsøgende i forhold til forældre, der ikke deltager. Dagsorden laves af klasseforældrerådet i samarbejde med klasselærer/klassepædagog. Klasseforældrerådet sørger for at have valgt en ordstyrer og at der bliver taget et kort (beslutnings-) referat. Klasseforældrerådet kan eventuelt sørge for kaffe, the og anden forplejning Grundlag og bagtanker Det er i det nære, daglige skolemiljø, at de væsentlige forudsætninger for at børn lykkes, trives og lærer i skolen, findes. En god klasse er et resultat af ligeværd, respekt for forskellighed, glæde ved at tage omsorg for hinanden og forståelse for, at der er gode grunde til, at børn er som de er.
Mødet i Den Gode Klasse er forældrenes møde og handler om børnenes generelle trivsel. Møderne medvirker til, at forældrene i klassen lærer hinanden at kende, så det bliver lettere at tage kontakt til andre forældre og snakke om de lidt sværere ting, som dukker op i løbet af skoletiden. Det er positivt, at eleverne i klassen ved, at der er et godt forældresammenhold, og at deres trivsel følges af klassens samlede forældregruppe. At have møder i Den Gode Klasse handler således om at blive gode/endnu bedre rollemodeller. Som forældre i en klasse har man et fælles ansvar for, at alle klassens elever udvikler sig og trives gennem skolelivet. Forældresamarbejdet betyder, at det ansvar ikke kun gælder for ens eget barn, men at der også er et ansvar for de andre børn i klassen og dermed for fællesskabet. En god dialog mellem klassens forældre omkring børnene og deres trivsel har en forebyggende effekt og gør det lettere at handle når behovet opstår. Forældregruppens ansvar for klassens trivsel fratager selvfølgelig ikke skolen, lærerne og pædagogerne fra at have det primære ansvar for klassens trivsel og udvikling. Samarbejdsformen Den Gode Klasse tager udgangspunkt i viden om kommunikation og samarbejde: Voksne taler om hinanden, hvorimod børn taler til hinanden. Voksnes kommunikationsform er typisk præget af hensyntagen, situationsfornemmelse, indforståethed og tvetydighed, når de er i selskab med andre voksne. For visse forældre gør dette sig også gældende i hjemmet sammen med børnene, når man omtaler klassens andre forældre. Nogle forældre taler uden omsvøb i hjemmet om de andre forældre i klassen. Ligegyldigt om forældrene taler underforstået med hinanden efter de sociale spilleregler, eller om de taler uden omsvøb, er resultatet det samme. Børnene opfanger nemlig altid forældrenes reelle budskab uden om de forskellige sociale spilleregler, der er i voksnes kommunikationsform. Børns kommunikationsmåde er umiddelbar, ligefrem og uden omsvøb. De har endnu ikke lært disse sociale spilleregler i forhold til kommunikation. Der er her ingen skjulte dagsordner, de siger direkte, hvad de mener. Derfor er det logisk for børn, at det de har "hørt" forældrene sige i hjemmet, er det, de siger til hinanden i skolen dagen efter. Altså bliver de voksnes reelle budskab kommunikeret direkte videre uden de sociale spilleregler og altså uden hensyntagen. Det vil sige, at den måde barnets forældre taler om de andre forældre på, vil have en afsmittende effekt på, hvordan børnene kommunikerer med hinanden. Således kan forældrenes indirekte konflikter udvikle sig til at blive børnenes direkte konflikter. Målet er derfor via et direkte forældresamarbejde at give eleverne de bedste muligheder for et godt psykisk arbejdsmiljø - den gode klasse -, der forbedrer indlæring, selvtillid, selvværd og tillid til andre mennesker for den enkelte elev og kommunikation og kammeratskab for eleverne i klassen som gruppe. Den gode klasse giver således naturligvis mobning sværere vilkår! (Citat fra PPR-Aalborgs hjemmeside)
Forslag til gode emner at drøfte Generelt: Fødselsdage Gaver Sprog Madpakker og sunde spisevaner Arbejdsvaner Konflikter Mobiltelefoner Tøj og mode Moral Fritidsinteresser Netvaner og netetik Legegrupper/spisegrupper Sengetider Opførsel i fællesskab Drenge- og pigegrupper Lommepenge Kærester Indskoling: Legeaftaler Mellemtrin: Alkohol Udskoling: Fester Alkohol Misbrug og stoffer Blå mandag Sidste skoledag