Voldspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 26. august 2008
Vision Varde Kommune er en arbejdsplads hvor medarbejderne tilbydes tryggest mulige rammer for udførelsen af arbejdet. Ingen medarbejdere skal acceptere vold eller trusler om vold i forbindelse med deres ansættelse ved Varde kommune. Det gælder både i og udenfor arbejdstiden. Helt centralt for det voldsforebyggende arbejde er, at alle medarbejdere kender den overordnede politik og retningslinjer på området. Vi arbejder målrettet på at forebygge situationer som kan føre til at medarbejdere bliver udsat for vold eller trusler. Dette betyder, at der ved indretning af institutioner, kontorer og arbejdssteder tages videst muligt hensyn til medarbejdernes sikkerhed. Samtidig skal de steder, hvor medarbejderen møder borgeren, indrettes så de virker imødekommende, positive og behagelige for at imødegå tilspidsede situationer. Vi forventer at kommunens ledere og medarbejdere i fællesskab påtager sig ansvar for sikkerheden på arbejdspladsen, og at alle er bekendte med handlemuligheder i forbindelse med episoder med vold eller trusler om vold. Alle episoder registreres og bruges som erfaringsgrundlag i den målrettede indsats mod gentagelser. 1
Rammer Ved vold forstår vi: Fysisk overlast i form af slag, skub, spyt, bid, omklamring, kast med ting o.lign. Psykisk overlast i form af verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende bemærkninger. Der vil normalt ikke være tvivl, hvis en medarbejder har været udsat for fysisk vold. Drejer det sig om psykisk vold, vil der være forskellige grænser for, hvornår den enkelte oplever det som et problem. Det kan være den direkte involverede, der ser sine grænser overskredet og derfor ønsker hjælp. Men det kan også være kollegaer, der ser episodens alvor klarere end den involverede. Hvis blot én af parterne skønner, at der har været tale om vold eller trusler om vold skal dette skøn respekteres og der iværksættes foranstaltninger efter nærmere aftale. Varde kommune er en stor organisation med mange forskelligartede opgaveområder, og det er derfor ikke muligt at lave fælles retningslinier gældende for alle om hvordan man skal håndtere opståede situationer. Det er derfor en opgave for det enkelte lokale MED at udarbejde retningslinier for hver virksomhed. Der skal laves lokale aftaler og nedennævnte fokuspunkter er minimumskrav som ikke kan fraviges. 2
Fokuspunkter Alle institutioner og afdelinger skal udarbejde retningslinier for hvor dan situationer hvor medarbejdere udsættes for vold eller trusler om vold skal håndteres og hvem der har ansvaret for hvad. Retningslinierne skal være kendt af alle medarbejdere og ledere i virksomheden. Varde Kommunes sikkerhedsleder skal have kopi af retningslinier fra alle virksomheder. Den enkelte institution / afdeling skal aftale, hvordan den enkelte medarbejder bliver bekendt med værktøjer til at undgå at komme i situationer med vold eller trusler om vold. Det skal indenfor de enkelte fagområder, f.eks. i regi af lokale MED aftales, i hvilke situationer der skal ske anmeldelse til politiet. Det er ledelsens ansvar, at der sker en anmeldelse til politiet. Som hoved regel anmeldes alle tilfælde af vold og trusler om vold. Det skal ske i enighed med den berørte medarbejder. Det skal indgå i overvejel serne, hvorledes ønsket om anonymitet kan sikres inden der afgives officiel anmeldelse. Under afhøring hos og/eller af politiet skal den berørte medarbejder have følge af en kollega eller nærmeste chef. Dette for at støtte og sikre at skadelidte får alle episodens nuancer med. Den enkelte medarbejder kan til enhver tid på egen hånd anmelde situationer til Politiet. Alle episoder hvor der optræder vold eller trusler om vold indrapporteres til daglig sikkerhedsleder på særligt skema som fin des i værktøjskassen. Indrapporteringen sker kvartalsvis. Møblering af institutioner, kontorer m.v. sker med sigte på at sikre flugtveje for medarbejderen. Ved ombygning og nyindretning af kontorer og lokaler arbejdes der målrettet på at skabe trygge og sikre rammer for medarbejderen. På særligt udsatte arbejdssteder etableres særlige samtale rum hvor samtalen udefra kan overvåges af andre. I tilfælde hvor man forud for mødet med borgeren har mistanke om, at det kan give anledning til ubehagelige episoder gennemføres mødet altid min. 2 kolleger sammen. Der udarbejdes en kriseplan hvor der står, hvad man gør, hvis en medarbejder har været udsat for vold eller trusler. Den skal indeholde en vejledning i psykisk førstehjælp samt en beskrivelse af, hvem der skal kontaktes her og nu, og hvem der følger op i tiden efter voldsepisoden. Godkendt af Hoved MED-udvalget den 26. august 2008. 3