Sundhedssamordningsudvalget1 12. januar 2016 Center for Fælles Beslutningstagning - fra idé til implementering Karina Dahl Steffensen Overlæge, phd, lektor // Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus // Sygehus Lillebælt Leder af Center for Fælles Beslutningstagning
Hvor kom ideen fra?
Patienten først
Inspiration
Startskuddet : 1. november 2014 Klinisk forankring Det er vigtigt med et bindeled til klinikken ellers bliver det bare endnu et af de der utallige kvalitetsprojekter.
Hvor skal vi hen?
Processen PLANLÆGNING KONCEPT & DESIGN PRODUKTION 1 2 3 4 5 TEST, RESEARCH & DEMON- STRATION IMPLE- MENTERING I STOR SKALA DEFINITION OPBYGGE VIDEN RELEVANS SKITSER EN STRATEGI ANSØG OM FINANSIERING PROJEKTSTART PILOTTEST UDDANNE GØR DET UDDANNE TEST, TEST, TEST EVALUER TILPAS
Processen 1 PLANLÆGNING DEFINITION OPBYGGE VIDEN RELEVANS
Hvad er shared decision making? Patient centreret behandling Patientcentrering Shared decision Patienten i centrum Patienten som partner Patientinddragelse Brugerinddragelse https://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=xpm5iedei8y
Fælles beslutningstagning Fælles beslutningstagning handler om at tage hensyn til patientens ønsker og værdier i de situationer, hvor der er valgmuligheder. Det indebærer brug af evidensbaseret information om valg, effekt og usikkerheder samt rådgivning og støtte til at vælge den mulighed, der bedst matcher patientens præferencer. Kliniker og patient træffer beslutning sammen.
Fælles beslutningstagning - bygger på 3 centrale elementer: 1 2 3 Der skal være et reelt valg (flere muligheder) Der skal være så meget viden om valgmulighederne, at patienterne kan inddrages meningsfuldt Det skal føre til et aktivt valg
Hvorfor skal vi beskæftige os med fælles beslutningstagning? Hospitalsvæsenet er inde i paradigme skift med øget centralisering og øget specialisering. Det giver mening for både os og patienterne? Ventelister og pakkeforløb er blevet nøgleord, som er styrende for planlægningen i sundhedsvæsenet. Ensretning i behandling af patienterne på stadig større enheder. Risiko for at patienterne tabes idet der sjældent er taget hensyn til den enkelte patients præferencer og værdier, når patienter behandles i henhold til nationale guidelines, kasser og pakkeforløb
Hvorfor skal vi beskæftige os med fælles beslutningstagning? Den stille fejldiagnose: Klinikere Patienter Uvidende om patientens forhold og præferencer + Uvidende om behandlingsmuligheder og resultater = Ringe kvalitet af beslutninger
LUP ambulante patienter LUP en viser blandt andet.
Relevans For nogle beslutninger er der et klart overlegent valg, hvor præferencer spiller kun lidt eller ingen rolle en brækket hofte skal opereres akut blindtarmsbetændelse nødvendiggør operation bakteriel meningitis kræver antibiotika I sådanne tilfælde tilføjer patientinddragelse væsentlig værdi i beslutningsprocessen. For de fleste beslutninger er der dog mere end ét fornuftigt valg (herunder muligheden for at undlade behandling, når det er relevant) Behandling af tidlig brystkræft Beslutning om behandling for prostata cancer Lipidsænkende medicin til primær forebyggelse af koronar hjertesygdom Screening for kræft eller for genetiske sygdomme
Virker det? Cochrane review 2009 (N=86) har vist at brug af beslutningsstøtteværktøjer i en række kliniske situationer har ført til: 1. Øget viden 2. Mere nøjagtig risikoopfattelse 3. Øget antal beslutninger i overensstemmelse med patienternes værdier 4. Et reduceret niveau af intern beslutningskonflikt for patienter Brugen af beslutnings støtteværktøjer er også forbundet med at patienter sjældnere vælger f.eks. PSA-test og større elektiv kirurgi, hvilket tyder på, at fælles beslutningstagning kunne være et redskab til at afhjælpe overdiagnostik og overbehandling. *Stacey D, Bennett CL, Barry MJ, et al. Decision aids for people facing health treatment or screening decisions. Cochrane Database Syst Rev 2011;10:CD001431-CD001431
Hvorfor gør vi det så ikke? BUZZ-words haves handling savnes.
Hvorfor gør vi det så ikke? Multiple barrierer Vi gør det allerede Det er for besværligt (tidspres) Mangel på tilgængelig viden om metoder Manglende færdigheder og erfaring Mangel på beslutningsstøtte til patienter og fagfolk Mangel på tilpasning til kliniske systemer og arbejdsgange Manglende strategi for implementering Initially when we started, like many of us, I thought we do that anyway. I think the biggest difference is, well actually, we didn t do it well. (Nurse, Breast Cancer). Lloyd, Elwyn, Edwards.Impl Sci 2013, 8:102
Hovedbudskaber Fælles beslutningstagning er en vigtig prioritet på agendaen i den nuværende nationale sundhedspolitik. Implementering af fælles beslutningstagning vil kræve forandringer på tværs af hele systemet. Patienter, der er informeret OG involveret, er mere tilbøjelige til at være tilfredse med deres behandlingsmuligheder
hovedbudskaber Patienterne følger i større grad deres behandlingsplaner Patienterne oplever færre fejl Ved informeret valg og støtte til fælles beslutningstagning vælger mange patienter mindre radikale behandlinger, hvilket kan resultere i besparelser. Skal gerne give mening for både klinikere og patienter.
Hvad er det egentlig? Mere inspiration
Choice talk - Option talk - Decision talk Valgsnak Mulighedssnak Beslutningssnak Ref: Elwyn G, Shared Decision Making: A Model for Clinical Practice. J Gen Intern Med. 2012 October; 27(10): 1361 1367
Hvordan kan vi praktisere fælles beslutningstagning i kræftbehandlingen? Identificere situationer hvor fælles beslutningstagning er kritisk Tydeliggør beslutningssituationen (Choice talk) overfor patienten Beskrive muligheder (Option talk), fordele, ulemper og usikkerheder associeret med de forskellige muligheder Identificer patientens præferencer og værdier (Preference talk) Træffe beslutning og aftale en plan (Decision talk) for det næste trin
Beslutningsstøtteredskaber Til at understøtte fælles beslutningstagning kan personale og patienter anvende såkaldte beslutningsstøtteværktøjer. Valgsnak Mulighedssnak Beslutningssnak Beslutningsstøtte redskaber Patient Decision Support Decision support tool Beslutning sstøtteredskab Decision aids
Beslutningsstøtteredskaber Skal give klare, forståelige oplysninger til patienterne om tilstanden, og behandlings-mulighederne. De skitserer resultater, risici og usikkerhed på en klar og saglig form. INGEN ANBEFALINGER. Skal hjælpe patienten med at tænke over, hvad der er vigtigt for ham/hende og hvilken løsning der er bedst.
beslutningsstøtteredskaber Beslutningsstøtteredskaber findes i mange forskellige former: Korte: (1-side) der skitserer valg (f.eks option grids) Mere detaljerede foldere ( brief decision aids ) Lange: over- the-counter beslutningsstøtteredskaber: Computerprogrammer Dvd'er Mobile apps Interaktive web-sider ( patient decision aids ).
Processen PLANLÆGNING KONCEPT & DESIGN PRODUKTION 1 2 3 4 5 TEST, RESEARCH & DEMON- STRATION IMPLE- MENTERING I STOR SKALA DEFINITION OPBYGGE VIDEN RELEVANS SKITSER EN STRATEGI ANSØG OM FINANSIERING PROJEKTSTART PILOTTEST UDDANNE GØR DET UDDANNE TEST, TEST, TEST EVALUER TILPAS
Processen 2 KONCEPT & DESIGN SKITSER EN STRATEGI ANSØG OM FINANSIERING
Center for Fælles Beslutningstagning Noget om organiseringen af centeret.
Strategi
Demonstrationsprojekter
Demonstrationsprojekter
Demonstrationsprojekter - TRIN 1 - Udformning af skabelon for beslutningsstøtteværktøj En generisk model one-size-fits all = en skabelon Udvikles sammen med Designskolen i Kolding. Co-creation med patienter. Skal kunne danne basis for at man kan indsætte data om fordele og ulemper. Risikokommunikation. Skal hjælpe patienten med at tænke over, hvad der er vigtigt for ham/hende og hvilken løsning der er bedst.
Demonstrationsprojekter - beslutningsstøtteredskaber Projekt #1 Lungeforandringer med usikker betydning: Fælles beslutningstagning om diagnostisk udredning Projekt # 2 Brystkræft: Skal jeg vælge brystrekonstruktion efter at have fået fjernet brystet? Projekt # 3 Småcellet lungekræft: Skal jeg tage imod forebyggende bestråling af hjernen? Projekt # 4 Fælles dagsorden. Projekt # 5 Analkræft: Fælles beslutningstagning om stråledosis Projekt # 6 Udvikling af beslutningsstøtteredskab for kvinder med tidlig brystkræft.
Demonstrationsprojekter Et eksempel på et beslutningsstøtteredskab - Projekt # 3 Småcellet lungekræft: Skal jeg tage imod forebyggende bestråling af hjernen? Fordele: Nedsætter risiko for tilbagefald af sygdommen i hjernen. Længere overlevelse Ulemper: Hovedpine, træthed. Langtidsbivirkninger: Hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær Skal hjælpe patienten med at tænke over, hvad der er vigtigt for ham/hende og hvilken løsning der er bedst.
Demonstrationsprojekter - beslutningsstøtteredskaber Projekt #1 Lungeforandringer med usikker betydning: Fælles beslutningstagning om diagnostisk udredning Projekt # 2 Brystkræft: Skal jeg vælge brystrekonstruktion efter at have fået fjernet brystet? Projekt # 3 Småcellet lungekræft: Skal jeg tage imod forebyggende bestråling af hjernen? Projekt # 4 Fælles dagsorden. Projekt # 5 Analkræft: Fælles beslutningstagning om stråledosis Projekt # 6 Udvikling af beslutningsstøtteredskab for kvinder med tidlig brystkræft.
Demonstrationsprojekter Et eksempel på et beslutningsstøtteredskab - Projekt # 3 Fælles Dagsorden Den fælles dagsorden består af 4 punkter: 1: Det vigtigste vi har talt om i dag 2: Fælles beslutninger, vi har truffet i dag 3: Særlige opmærksomhedspunkter i dag. 4: Dagsorden for næste besøg.
fælles dagsorden
Demonstrationsprojekter
Demonstrationsprojekter
Processen PLANLÆGNING KONCEPT & DESIGN PRODUKTION 1 2 3 4 5 TEST, RESEARCH & DEMON- STRATION IMPLE- MENTERING I STOR SKALA DEFINITION OPBYGGE VIDEN RELEVANS SKITSER EN STRATEGI ANSØG OM FINANSIERING PROJEKTSTART PILOTTEST UDDANNE GØR DET UDDANNE TEST, TEST, TEST EVALUER TILPAS
Centrets udvikling: 2015-2019
Spørgsmål?
Karina Dahl Steffensen Overlæge, phd, lektor Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt Leder af Center for Fælles Beslutningstagning