Center for Fælles Beslutningstagning

Relaterede dokumenter
Fælles Beslutningstagning

Fælles beslutningstagning: 1. Cochlear Implant eller 2. optimal høreapparatsbehandling

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,

Udvikling af beslutningsstøtteværktøjer observationer fra Center for Fælles Beslutningstagning. Tirsdag d

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen. Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN

Patientinddragelse. Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte

Beslutningsstøtteværktøjer inddragelse af patient og pårørende i beslutningstagning

Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Manual for fælles beslutningstagning

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

INDHOLD DEFINITION. Yderligere information på hjemmesiden:

Fælles beslutningstagen - en metode til patientinvolvering

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker

Beslutningsstøtteværktøjer Proces Udfordringer - Resultat. Henrik Stig Jørgensen Enhedschef, Sundhedsstyrelsen

Patientinvolvering. Hvilken betydning har det for - Patientsikkerhed - Forventninger - Personale

Lidt om mig Cand, Phil Historie Kommunikationskurser Erhvervspædagog Karriere- afklaring Diplom i ledelse sekretariatsleder Vejleder og facilitator

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen

Patienternes forventninger til fremtidens sygehus. Morten Freil Direktør

Helle Max Martin Charlotte Bredahl Jacobsen

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Shared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop

Video som beslutningsstøtte

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Morten Freil Direktør

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Brugerinddragelse i rehabiliteringsforløbet og sektorovergange

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Diagnosticeringsfejl-undersøgelsen

Sygeplejerske Pårørende Stor tilhænger af brugerinddragelse

Temaafrapportering om patientsamarbejde i Region Syddanmark

FSUIS 20. september 2017

SUNDHED. - sammen gør vi dig bedre

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau

HVILKEN VÆRDI TILFØRER ET PATIENT- OG PÅRØRENDERÅD TIL ORGANISATIONEN? Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig Direktør, Cand.cur., E-MBA

Set, hørt - og forstået

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Erfaringer fra DANBIO databasen

Status Kræft- og hjertepakker

Video som beslutningsstøtte

Ret og vrang om patientcentreret behandling

OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

HPV test som den primære screeningsmetode for livmoderhalskræft til kvinder i alderen år - HPV Screen Denmark

Region Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16

Region Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16

Region Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Hvad bliver vi målt på og hvordan? - set fra et hospitalsperspektiv

Center for kliniske retningslinjer

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

Statusnotat Værdibaseret sundhed

Bilag. Region Midtjylland. Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter

PRO i Region Syddanmark

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

PROPAs MASTER CLASS 7. NOVEMBER 2016

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Borgerinvolvering og - inddragelse. Kathrine H. Pii Lektor, Ph.d., cand. Mag. antropologi Institut for sygeplejerske- og ernæringsuddannelserne

Video som patientbeslutningsstøtte

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

12. april kl /delt oplæg med Region Syddanmark

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Jens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

Hvordan oplevede du samtalen i dag?

Patientansvarlig læge

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

Hvad er lægmandsepidemiologi? - og hvilken betydning har den for fælles beslutningstagen?

Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark.

I fællesskab med din læge skal du beslutte, hvordan dit videre forløb skal være.

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel

Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen - en status

Behandlingsafsnit Øjenlægerne Glostrup Centrum

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?


Transkript:

Sundhedssamordningsudvalget1 12. januar 2016 Center for Fælles Beslutningstagning - fra idé til implementering Karina Dahl Steffensen Overlæge, phd, lektor // Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus // Sygehus Lillebælt Leder af Center for Fælles Beslutningstagning

Hvor kom ideen fra?

Patienten først

Inspiration

Startskuddet : 1. november 2014 Klinisk forankring Det er vigtigt med et bindeled til klinikken ellers bliver det bare endnu et af de der utallige kvalitetsprojekter.

Hvor skal vi hen?

Processen PLANLÆGNING KONCEPT & DESIGN PRODUKTION 1 2 3 4 5 TEST, RESEARCH & DEMON- STRATION IMPLE- MENTERING I STOR SKALA DEFINITION OPBYGGE VIDEN RELEVANS SKITSER EN STRATEGI ANSØG OM FINANSIERING PROJEKTSTART PILOTTEST UDDANNE GØR DET UDDANNE TEST, TEST, TEST EVALUER TILPAS

Processen 1 PLANLÆGNING DEFINITION OPBYGGE VIDEN RELEVANS

Hvad er shared decision making? Patient centreret behandling Patientcentrering Shared decision Patienten i centrum Patienten som partner Patientinddragelse Brugerinddragelse https://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=xpm5iedei8y

Fælles beslutningstagning Fælles beslutningstagning handler om at tage hensyn til patientens ønsker og værdier i de situationer, hvor der er valgmuligheder. Det indebærer brug af evidensbaseret information om valg, effekt og usikkerheder samt rådgivning og støtte til at vælge den mulighed, der bedst matcher patientens præferencer. Kliniker og patient træffer beslutning sammen.

Fælles beslutningstagning - bygger på 3 centrale elementer: 1 2 3 Der skal være et reelt valg (flere muligheder) Der skal være så meget viden om valgmulighederne, at patienterne kan inddrages meningsfuldt Det skal føre til et aktivt valg

Hvorfor skal vi beskæftige os med fælles beslutningstagning? Hospitalsvæsenet er inde i paradigme skift med øget centralisering og øget specialisering. Det giver mening for både os og patienterne? Ventelister og pakkeforløb er blevet nøgleord, som er styrende for planlægningen i sundhedsvæsenet. Ensretning i behandling af patienterne på stadig større enheder. Risiko for at patienterne tabes idet der sjældent er taget hensyn til den enkelte patients præferencer og værdier, når patienter behandles i henhold til nationale guidelines, kasser og pakkeforløb

Hvorfor skal vi beskæftige os med fælles beslutningstagning? Den stille fejldiagnose: Klinikere Patienter Uvidende om patientens forhold og præferencer + Uvidende om behandlingsmuligheder og resultater = Ringe kvalitet af beslutninger

LUP ambulante patienter LUP en viser blandt andet.

Relevans For nogle beslutninger er der et klart overlegent valg, hvor præferencer spiller kun lidt eller ingen rolle en brækket hofte skal opereres akut blindtarmsbetændelse nødvendiggør operation bakteriel meningitis kræver antibiotika I sådanne tilfælde tilføjer patientinddragelse væsentlig værdi i beslutningsprocessen. For de fleste beslutninger er der dog mere end ét fornuftigt valg (herunder muligheden for at undlade behandling, når det er relevant) Behandling af tidlig brystkræft Beslutning om behandling for prostata cancer Lipidsænkende medicin til primær forebyggelse af koronar hjertesygdom Screening for kræft eller for genetiske sygdomme

Virker det? Cochrane review 2009 (N=86) har vist at brug af beslutningsstøtteværktøjer i en række kliniske situationer har ført til: 1. Øget viden 2. Mere nøjagtig risikoopfattelse 3. Øget antal beslutninger i overensstemmelse med patienternes værdier 4. Et reduceret niveau af intern beslutningskonflikt for patienter Brugen af beslutnings støtteværktøjer er også forbundet med at patienter sjældnere vælger f.eks. PSA-test og større elektiv kirurgi, hvilket tyder på, at fælles beslutningstagning kunne være et redskab til at afhjælpe overdiagnostik og overbehandling. *Stacey D, Bennett CL, Barry MJ, et al. Decision aids for people facing health treatment or screening decisions. Cochrane Database Syst Rev 2011;10:CD001431-CD001431

Hvorfor gør vi det så ikke? BUZZ-words haves handling savnes.

Hvorfor gør vi det så ikke? Multiple barrierer Vi gør det allerede Det er for besværligt (tidspres) Mangel på tilgængelig viden om metoder Manglende færdigheder og erfaring Mangel på beslutningsstøtte til patienter og fagfolk Mangel på tilpasning til kliniske systemer og arbejdsgange Manglende strategi for implementering Initially when we started, like many of us, I thought we do that anyway. I think the biggest difference is, well actually, we didn t do it well. (Nurse, Breast Cancer). Lloyd, Elwyn, Edwards.Impl Sci 2013, 8:102

Hovedbudskaber Fælles beslutningstagning er en vigtig prioritet på agendaen i den nuværende nationale sundhedspolitik. Implementering af fælles beslutningstagning vil kræve forandringer på tværs af hele systemet. Patienter, der er informeret OG involveret, er mere tilbøjelige til at være tilfredse med deres behandlingsmuligheder

hovedbudskaber Patienterne følger i større grad deres behandlingsplaner Patienterne oplever færre fejl Ved informeret valg og støtte til fælles beslutningstagning vælger mange patienter mindre radikale behandlinger, hvilket kan resultere i besparelser. Skal gerne give mening for både klinikere og patienter.

Hvad er det egentlig? Mere inspiration

Choice talk - Option talk - Decision talk Valgsnak Mulighedssnak Beslutningssnak Ref: Elwyn G, Shared Decision Making: A Model for Clinical Practice. J Gen Intern Med. 2012 October; 27(10): 1361 1367

Hvordan kan vi praktisere fælles beslutningstagning i kræftbehandlingen? Identificere situationer hvor fælles beslutningstagning er kritisk Tydeliggør beslutningssituationen (Choice talk) overfor patienten Beskrive muligheder (Option talk), fordele, ulemper og usikkerheder associeret med de forskellige muligheder Identificer patientens præferencer og værdier (Preference talk) Træffe beslutning og aftale en plan (Decision talk) for det næste trin

Beslutningsstøtteredskaber Til at understøtte fælles beslutningstagning kan personale og patienter anvende såkaldte beslutningsstøtteværktøjer. Valgsnak Mulighedssnak Beslutningssnak Beslutningsstøtte redskaber Patient Decision Support Decision support tool Beslutning sstøtteredskab Decision aids

Beslutningsstøtteredskaber Skal give klare, forståelige oplysninger til patienterne om tilstanden, og behandlings-mulighederne. De skitserer resultater, risici og usikkerhed på en klar og saglig form. INGEN ANBEFALINGER. Skal hjælpe patienten med at tænke over, hvad der er vigtigt for ham/hende og hvilken løsning der er bedst.

beslutningsstøtteredskaber Beslutningsstøtteredskaber findes i mange forskellige former: Korte: (1-side) der skitserer valg (f.eks option grids) Mere detaljerede foldere ( brief decision aids ) Lange: over- the-counter beslutningsstøtteredskaber: Computerprogrammer Dvd'er Mobile apps Interaktive web-sider ( patient decision aids ).

Processen PLANLÆGNING KONCEPT & DESIGN PRODUKTION 1 2 3 4 5 TEST, RESEARCH & DEMON- STRATION IMPLE- MENTERING I STOR SKALA DEFINITION OPBYGGE VIDEN RELEVANS SKITSER EN STRATEGI ANSØG OM FINANSIERING PROJEKTSTART PILOTTEST UDDANNE GØR DET UDDANNE TEST, TEST, TEST EVALUER TILPAS

Processen 2 KONCEPT & DESIGN SKITSER EN STRATEGI ANSØG OM FINANSIERING

Center for Fælles Beslutningstagning Noget om organiseringen af centeret.

Strategi

Demonstrationsprojekter

Demonstrationsprojekter

Demonstrationsprojekter - TRIN 1 - Udformning af skabelon for beslutningsstøtteværktøj En generisk model one-size-fits all = en skabelon Udvikles sammen med Designskolen i Kolding. Co-creation med patienter. Skal kunne danne basis for at man kan indsætte data om fordele og ulemper. Risikokommunikation. Skal hjælpe patienten med at tænke over, hvad der er vigtigt for ham/hende og hvilken løsning der er bedst.

Demonstrationsprojekter - beslutningsstøtteredskaber Projekt #1 Lungeforandringer med usikker betydning: Fælles beslutningstagning om diagnostisk udredning Projekt # 2 Brystkræft: Skal jeg vælge brystrekonstruktion efter at have fået fjernet brystet? Projekt # 3 Småcellet lungekræft: Skal jeg tage imod forebyggende bestråling af hjernen? Projekt # 4 Fælles dagsorden. Projekt # 5 Analkræft: Fælles beslutningstagning om stråledosis Projekt # 6 Udvikling af beslutningsstøtteredskab for kvinder med tidlig brystkræft.

Demonstrationsprojekter Et eksempel på et beslutningsstøtteredskab - Projekt # 3 Småcellet lungekræft: Skal jeg tage imod forebyggende bestråling af hjernen? Fordele: Nedsætter risiko for tilbagefald af sygdommen i hjernen. Længere overlevelse Ulemper: Hovedpine, træthed. Langtidsbivirkninger: Hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær Skal hjælpe patienten med at tænke over, hvad der er vigtigt for ham/hende og hvilken løsning der er bedst.

Demonstrationsprojekter - beslutningsstøtteredskaber Projekt #1 Lungeforandringer med usikker betydning: Fælles beslutningstagning om diagnostisk udredning Projekt # 2 Brystkræft: Skal jeg vælge brystrekonstruktion efter at have fået fjernet brystet? Projekt # 3 Småcellet lungekræft: Skal jeg tage imod forebyggende bestråling af hjernen? Projekt # 4 Fælles dagsorden. Projekt # 5 Analkræft: Fælles beslutningstagning om stråledosis Projekt # 6 Udvikling af beslutningsstøtteredskab for kvinder med tidlig brystkræft.

Demonstrationsprojekter Et eksempel på et beslutningsstøtteredskab - Projekt # 3 Fælles Dagsorden Den fælles dagsorden består af 4 punkter: 1: Det vigtigste vi har talt om i dag 2: Fælles beslutninger, vi har truffet i dag 3: Særlige opmærksomhedspunkter i dag. 4: Dagsorden for næste besøg.

fælles dagsorden

Demonstrationsprojekter

Demonstrationsprojekter

Processen PLANLÆGNING KONCEPT & DESIGN PRODUKTION 1 2 3 4 5 TEST, RESEARCH & DEMON- STRATION IMPLE- MENTERING I STOR SKALA DEFINITION OPBYGGE VIDEN RELEVANS SKITSER EN STRATEGI ANSØG OM FINANSIERING PROJEKTSTART PILOTTEST UDDANNE GØR DET UDDANNE TEST, TEST, TEST EVALUER TILPAS

Centrets udvikling: 2015-2019

Spørgsmål?

Karina Dahl Steffensen Overlæge, phd, lektor Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt Leder af Center for Fælles Beslutningstagning