FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

Relaterede dokumenter
Inklusionsradet o R D O MK A E T I

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

ret og pligt i skolen O M

identifikation & Fa Ellesskab O M

Klassens egen grundlov O M

Samarbejde og inklusion

Sa gor / dog noget O M

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Skibet er ladet med rettigheder O M

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

ROd alarm / R D O MK A E T I

Den hemmelige identitet

Min kulturelle rygsæk

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

FællesskabsDiagrammer

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser

DIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA

Diskrimination i Danske kontekster

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Integrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1

Digitale Sexkrænkelser

Argumentations battle om O M

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vores Danmark. Vores Danmark. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 4a - Drejebog - Vores Danmark - s1. Indhold

Guide til lektielæsning

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Elevark. Line Line udtrykker, at der aldrig er nogen, der har talt med hende om hendes overvægt. Hvad tror du er grunden til det?

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Trivselstimer 2015/2016:

Hvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

5.3: Rollespil til det gode interview

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

horer du? / R D O MK A E T I

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Husk alle bevægelserne

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

1.OM AT TAGE STILLING

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Værdier i Early Warning

Forberedelse - Husk inden:

Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?

Årsplan for 4.klasse i dansk

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M

Læringsmål. Materialer

HVAD BETYDER MANGFOLDIGHED?

Stræk og bøj et eventyr

Inklusion - Et fælles ansvar

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Et partnerskab mellem VINK & UU København

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Job-kendskab/karrierelæring

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Digitale Sexkrænkelser

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Insistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone.

FÅ MEST UD AF DAGEN: UNDERVISNINGSMATERIALE ( KLASSE - LÆRERVEJLEDNING)

Inspiration til undervisning

Årsplan for 3.klasse i dansk

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

IDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING

Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 7. Tanker, følelser og handlinger

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser

Sæt dig et mål. Kom godt i gang. [Foto udeladt]

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Om at indrette sproghjørner

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

IDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Transkript:

FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I

Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har arbejdet med øvelsen Fællesskab hvad er det? og eventuelt følger op med øvelsen Inklusionsrådet. Formål At eleverne lærer og reflekterer over hvad fællesskab, inklusion og relaterede begreber betyder og får øje for, at vi alle er såvel medlemmer af som udelukkede fra flere fællesskaber. At eleverne erfarer, at trods forskelligheder, kan næsten alle være fælles om noget. At eleverne hermed får forudsætninger for at vurdere, hvad der skal til for at etablere mere rummelige fællesskaber. At eleverne bliver bevidste om inklusions og eksklusionsmekanismer, herunder inkluderende sprogbrug. Fag Dansk og samfundsfag I relation til trinmålene for faget dansk efter 9. klassetrin arbejdes der med at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende og disponeret form, at udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd, udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden. I relation til trinmålene for faget samfundsfag efter 9. klassetrin kan forløbet bidrage til arbejdet med at give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter og skærpe elevernes evne til at kunne gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund. Tidsforbrug Ca. to lektioner á 45 minutters varighed, der som minimum bør sættes af til forløbet, hvis det gennemføres som beskrevet. Materialer Ark med definitioner af begreberne fællesskab, minoritet, majoritet, inklusion og eksklusion (se bilag) Herudover er der brug for gulvplads til øvelse 3.

Beskrivelse Øvelse 1 Definér fællesskab, minoritet, majoritet, inklusion og eksklusion (max 35 min.) Eleverne bedes i grupper af tre vurdere definitionerne fra arket én definition af gangen (helst grupper, der ikke ofte er sammen): Spørg: Er det, hvad I forstår ved begrebet? Andet? Mere? Kom med et tænkt eller virkeligt eksempel, der illustrerer begrebet Der afsættes ca. 5-7 min. til arbejdet med hvert begreb. Øvelse 2 Tre ting til fælles (15 min.) Bed eleverne - i de samme grupper af tre om at finde tre ting de har tilfælles. Fx fritidsinteresser, fag de kan lide eller lignende. Det må ikke være åbenlyse fysiske ting som Vi har alle næser!. Lad grupperne fortælle om hvad de har til fælles. Spørg derefter hele klassen: Kommer nogle af de fællesskabskonstellationer, I lige har hørt, bag på jer? Øvelse 3 Forskellige fællesskaber (30 min.) Forudsætning: Instruér eleverne i ikke at kommentere på om andre stiller sig det ene eller det andet sted. De skal kun tænke på, hvor de selv synes, de hører til. Man må gerne skifte position undervejs. Det er også tilladt for en elev at forlade øvelsen, hvis eleven vurderer, at spørgsmålene går for tæt på. Fokus er på hvad fællesskab, minoritet og majoritet er og hvad inklusion og eksklusion er. Bed eleverne forestille sig, at der går en lige linje gennem rummet, der deler det i to. Og sig så følgende: Alle dem med blå øjne stiller sig til højre og alle dem med en anden øjenfarve til venstre. Har vi en minoritet (et mindretalsfællesskab)og en majoritet (et flertalsfællesskab)?

Alle dem med brune øjne skal nu blive stående til venstre og alle de øvrige til højre. Ændrer minoritets- /majoritetsforholdet sig? Fortsæt øvelsen med at etablere følgende fællesskaber: Stil jer i grupper efter hårfarve (mørk/lys). Spørg derefter: Har vi en minoritet (et mindretalsfællesskab)og en majoritet (et flertalsfællesskab)? Stil jer i grupper efter fritidsinteresser. Lad eleverne diskutere sig frem til hvilket fællesskab de tilhører mest mange grupper er i orden. Spørg derefter eleverne: Kan I etablere et mere inkluderende fællesskab ved at tale anderledes/bruge inkluderende sprog? Fx fodbolddrenge og håndboldpiger, der etablerer et fællesskab omkring Sport (som inkluderende begreb) eller Musik som inkluderer dem, der udøver og/eller blot elsker at lytte til musik etc. Fortsæt derefter øvelsen. Alle, der har en tro stiller sig til venstre (Spørg evt. til hvilken tro og understreg, at det er helt OK ikke at dele det med andre!) Alle, der har et familiemedlem, der kommer fra et andet land stiller sig her Alle de normale stiller sig til højre Hvorfor stiller I jer dér? Hvad betyder normal? Hvad vil det sige at være normal? Er flertallet eller majoriteten altid normal? Alle danskerne stiller sig til venstre Spørg derefter eleverne: Hvorfor stiller I jer dér?

Hvad skal der til for at være dansk? Er det noget formelt? (statsborgerskab, pas etc.) eller er det en følelse? (Hvis nogle elever ikke føler sig danske og stiller sig til højre i lokalet - spørg da: Hvad skal der til for at du/i ville stille dig/jer til venstre i lokalet? Har du/i overhovedet lyst til eller behov for at stå på den anden side ) Tak eleverne for deres aktive deltagelse og bed dem sætte sig. Refleksion og opsamling Afrund forløbet ved at stille spørgsmål som: Blev I overraskede over at se, hvordan I hver især placerede jer? Havde I fællesskaber med nogle, som I var overraskede over, at I havde et fællesskab med? Er det alene en følelse i den enkelte, der definerer om man hører til i et bestemt fællesskab? Hvad er det, der gør, at man føler, man er en del af noget, og kan man føle sig som en del af noget, hvis andre siger, at man ikke er det? Hvad skal der eventuelt til for at gøre plads til flere i forskellige fællesskaber? I klassen, I skolen? I samfundet? Hvordan kan man fx. bruge sproget - herunder kropssprog m.m.? Hvad betyder mediers og politikeres sprogbrug om forskellige grupper i samfundet for gruppernes følelse af at være en del af fællesskabet/ at høre til? Bed evt. eleverne finde eksempler på in- og ekskluderende sprogbrug i forbindelse med aktuel samfundsdebat fx på debatsiderne i aviser og dagblade.

Supplerende materialer Noget af det, der virker ekskluderende og er ødelæggende for fællesskaber er fordomme, diskrimination og racisme. Det netbaserede undervisningsmateriale www.drop-diskrimination.dk kan bidrage til at sætte fokus på bekæmpelse af netop denne type ekskluderende praksisser.

Elevark Fællesskab: Er en samling af mennesker, som bindes sammen af noget de har til fælles, hvilket vil sige noget de er enige om, har samme synspunkt på eller f.eks. en interesse de deler med hinanden. Fællesskab kan også være sammenhold. Minoritet: Mindretal Fx religiøse, etniske, seksuelle m.m. Majoritet: Flertal Fx religiøse, etniske, seksuelle m.m. Inklusion: At lukke ind. I forhold til begrebet integration vægter inklusion i højere grad (flertals)samfundets vilje til accept af mindretal frem for mindretallets tilpasning. Eksklusion: At lukke ude. bevidst, f.eks. udelukkelse fra en forening. ubevidst, her henviser ordet til social-psykologiske mekanismer, hvor grupper eller enkeltpersoner med deres sprogbrug, mimik og kropssprog virker fremmedgørende eller udelukkende på andre Følg med på facebook.com/demokratifordi Besøg os på www.demokratifordi.dk demokratifordi.dk