Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.



Relaterede dokumenter
Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv

Forårs SFO for dit barn

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010

Velkommen til Åløkkeskolen

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2018

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2016

Velkommen til Vestre Skole

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2014

Notat om elevers tilmelding til ungdomsuddannelse 2018 Odense Kommune

Den Sammenhængende Skoledag

UVM. Konference

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

Hvad er Forårs SFO? Det skal være medvirkende til at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Evaluering Forårs SFO 2017

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Indefodboldstævne 2011

Velkommen til Vestre Skole

Skolestart på BillundSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Barnets vej fra Dagtilbud til Skole

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Pædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO

LEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Fælles Pædagogisk Grundlag

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2

Lovgrundlag for børnehaveklassen

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

Resultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup

Spørgsmål og svar om den nye skole

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

RESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune

Fælles - om en god skolestart

Brobygning ved overgange samt fokus på arbejdet med den sproglige udvikling for alle børn

for børn med behov for en særlig indsats

3.3.8 Område 6A: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum,Tingløkke, Højme, Rasmus Rask Plan for området

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Den sammenhængende skoledag for klassetrin

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Bilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Velkommen til Højmeskolen 2019/20

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

Fra børnehavebarn til skolebarn

Evaluering af SFO2 BØRN- OG UNGEFORVALTNINGEN, ODENSE KOMMUNE, APRIL 2018

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Årligt møde med private daginstitutioner. 2. Oktober 2018

Dagplejens Lære- og udviklingsplan

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Tilsynsrapport 2019 for Kernehuset

Den gode overgang I Børkop

Internt notatark. Emne: Evalueringsnotat vedr. glidende overgang (GLO) 2016

ØRKILDSKOLEN, EN SKOLE FOR ALLE HVOR FORSKELLIGHEDEN ER EN STYRKE I ET STÆRKT FÆLLESSKAB. Velkommen til vores skolestart-raket.

Den Røde Tråd - Skolestart

Overordnet plan for overgang daginstitution / skole

Netværk på dagtilbudsområdet

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget

Tilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Tilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

STRUKTURTJEK - FOKUS PÅ MULIGHEDER I EN ÆNDRET SKOLESTRUKTUR

Overgange version 1.0

Brobygning mellem daginstitution og skole Rammer for samarbejde

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Skolestart- Skoleparat

Samtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Transkript:

Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på folkeskolerne i Odense Kommune. Den 1. marts 2014 startede 1700 børn op i Forårs SFO i Odense Kommunes folkeskoler. Der ud over har 13 ud af 18 fri- og privatskoler startet Forårs SFO op i 2014. Formålet med Forårs SFO er at skabe en glidende overgang fra dagtilbud til skole og dermed støtte en sammenhængende og helhedsskabende oplevelse hos børn og forældre. Forårs SFO er et særligt tilrettelagt tilbud, der er målrettet aldersgruppen, hvor pædagogiske aktiviteter skal have fokus på etablering af nye fælleskaber, læring og motivation, tryghed og trivsel. Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Skolerne og institutioner har ud fra de fælles rammer arbejdet med at give Forårs SFO et lokalt præg, og der vil derfor være forskelle på, hvordan Forårs SFO er tilrettelagt på kommunens folkeskoler. For at kvalificere og videreudvikle praksis i Forårs SFO, er der i foråret 2014 foretaget en evaluering af Forårs SFO på folkeskolerne på flere niveauer: Forældre/barn spørgeskemaundersøgelse Fokusgruppeinterview med medarbejdere fra Forårs SFO Fokusgruppeinterview med daglig pædagogiske ledere og SFO-ledere Fokusgruppeinterview med institutionsledere og skoleledere Resultat af spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre/børn Spørgeskemaundersøgelsen har været lagt ud på forældreintra ca. 14 dage i maj 2014. I alt 594 forældre og børn har valgt at besvare spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen har bestået af 11 spørgsmål, hvoraf de 5 spørgsmål skulle besvares sammen med barnet. 1

Besvarelser pr. skole Abildgårdskolen 3 Agedrup skole 7 Dalumskolen 26 Ejerslykkeskolen 10 H.C. Andersenskolen 12 Hjalleseskolen 7 Holluf Pile Skole 35 Hunderupskolen 21 Højby Skole 21 Højmeskolen 9 Kroggårdsskolen 23 Munkebjergskolen 24 Næsby Skole 18 Provstegårdskolen 30 Pårup Skole 31 Rasmus Rask-Skolen 6 Risingskolen 38 Rosengårdskolen 17 Sanderumskolen 38 Sct. Hans Skole 37 Seden Skole 30 Skt. Klemensskolen 24 Spurvelundskolen 11 Tarup Skole 39 Tingkærskolen 21 Tingløkkeskolen 34 Vestre Skole 9 Åløkkeskolen 13 2

1. Som forælder oplever jeg, at skole og børnehus samarbejder om at tilrettelægge et kvalificeret tilbud for mit barn meget enig 79 13 % Enig 193 32 % hverken enig eller uenig 143 24 % Uenig 122 21 % helt uenig 57 10 % 2. Som forælder oplever jeg, at jeg har fået en god information inden mit barns start i Forårs SFO meget enig 113 19 % Enig 243 41 % hverken enig eller uenig 113 19 % Uenig 90 15 % helt uenig 35 6 % 3

3. Som forældre oplever jeg, at Forårs SFO tilbyder aktiviteter, der styrker mit barns trivsel, udvikling og læring meget enig 128 22 % enig 244 41 % hverken enig eller uenig 121 20 % uenig 77 13 % helt uenig 24 4 % 4. Som forælder oplever jeg, at Forårs SFO er med til at skabe et godt afsæt for, at mit barn får en god skolestart til august meget enig 175 29 % enig 224 38 % hverken enig eller uenig 122 21 % uenig 53 9 % helt uenig 20 3 % 4

5. Som forælder oplever jeg, at der er mulighed for løbende at være i dialog med medarbejderne om mit barns udvikling, læring og trivsel meget enig 83 14 % enig 213 36 % hverken enig eller uenig 140 24 % uenig 119 20 % helt uenig 39 7 % 6. Som forælder oplever jeg, at Forårs SFO er med til at skabe en tryg og glidende overgang fra børnehus til skole meget enig 140 24 % enig 218 37 % hverken enig eller uenig 114 19 % uenig 82 14 % helt uenig 40 7 % De sidste 5 spørgsmål har forældrene besvaret sammen med deres barn 7. Som barn oplever jeg, at jeg er glad for at gå i Forårs SFO 5

meget enig 200 34 % enig 287 48 % hverken enig eller uenig 73 12 % uenig 28 5 % helt uenig 6 1 % 8. Som barn oplever jeg, at jeg har fået nye kammerater i Forårs SFO meget enig 145 24 % enig 321 54 % hverken enig eller uenig 77 13 % uenig 43 7 % helt uenig 8 1 % 9. Som barn oplever jeg, at jeg har det godt sammen med de voksne i Forårs SFO meget enig 172 29 % 6

enig 345 58 % hverken enig eller uenig 65 11 % uenig 9 2 % helt uenig 3 1 % 10. Som barn oplever jeg, at det vi laver i Forårs SFO er sjovt og spændende meget enig 154 26 % enig 286 48 % hverken enig eller uenig 123 21 % uenig 24 4 % helt uenig 7 1 % 11. Som barn oplever jeg, at jeg lærer mange nye ting i Forårs SFO meget enig 100 17 % enig 269 45 % hverken enig eller uenig 156 26 % Uenig 58 10 % helt uenig 11 2 % 7

Opsamling på forældre/barn- undersøgelsen En stor del af forældrene oplever, at børnehus og skole samarbejder om tilrettelæggelsen af Forårs SFO. Mange steder har skole og dagtilbud afholdt fælles forældremøder inden opstarten i Forårs SFO. Årsagen til, at flere forældre ikke oplever, at der er blevet samarbejdet om tilrettelæggelsen af Forårs SFO kan skyldes, at der ikke er blevet kommunikeret ud til forældrene, at udvikling og implementering af Forårs SFO, de fleste steder er foregået i et samarbejde mellem skoleledere, institutionsledere, SFO-ledere, daglige pædagogiske ledere og medarbejdere. Flertallet af forældrene føler sig godt informeret om Forårs SFO inden barnets start i SFO. Forvaltningen har informeret gennem Odense Kommunes hjemmeside, Mit Barn, plakater til børnehusene og foldere til forældrene i forbindelse med indskrivning. Der ud over har skoler og børnehuse selv udarbejdet informationsmateriale og afholdt møder for forældrene. Flertallet af forældre oplever også, at Forårs SFO skaber en glidende overgang mellem børnehus og skole. De er enige i, at Forårs SFO tilbyder aktiviteter, der styrker deres barns trivsel, udvikling og læring og dermed er med til at skabe et god afsæt for, at barnet får en god skolestart. 27 % af forældrene er uenige eller helt uenige i, at de har haft mulighed for, at have en løbende dialog med medarbejderne om deres barns udvikling, læring og trivsel. Der har ikke været lagt op til, at medarbejderne i Forårs SFO har skullet afvikle formelle forældresamtaler i perioden 1. marts til 30. juni, hvorfor dialogen om det enkelte barns trivsel, udvikling og læring oftest har fundet sted i afleverings- og hentesituationerne. Børnene er generelt positive overfor Forårs SFO. 82 % af børnene er glade for at gå i Forårs SFO og 78 % af børnene oplever at de har fået nye kammerater. 87 % af børnene oplever, at de har det godt sammen med de voksne og ca. 70 % oplever, at de laver noget sjovt og spændende og lærer mange nye ting i Forårs SFO. 8

Fokusgruppeinterviews Der har været afholdt 3 fokusgruppeinterviews: Fokusgruppeinterview med medarbejdere fra Forårs SFO (medarbejdere fra børnehusene, medarbejdere fra skolen og midlertidige ansatte medarbejdere) Fokusgruppeinterview med daglig pædagogiske ledere fra børnehusene og SFO-ledere Fokusgruppeinterview med institutionsledere og skoleledere Temaerne i fokusgruppeinterviewene har været: 1. Forberedelse af Forårs SFO, - hvordan er der arbejdet med udviklingen af Forårs SFO? 2. Implementering af Forårs SFO, - erfaringer og resultater der er opnået 3. Gode råd,- erfaringer og gode råd til andre Forberedelse af Forårs SFO De strategiske drøftelser omkring udvikling af Forårs SFO er generelt foregået i et samarbejde mellem skoleledere og institutionsledere. Flere steder har skoleledere og institutionsledere sammen truffet beslutninger om medarbejdersammensætningen, mål og indhold i Forårs SFO, kommunikation med forældrene og overgangsritualer mellem børnehus og skole. Medarbejdersammensætningen i Forårs SFO har primært bestået af medarbejdere fra både børnehusene og skolen. Der ud over har der været ansat medarbejdere i tidsbegrænsede ansættelser fra 1. marts og frem til sommerferien. Flere af de midlertidige ansatte har været medarbejdere med erfaringer fra dagtilbudsområdet i Odense. Enkelte steder er der ansat lærere fra skolen i Forårs SFO. Skoleledere og institutionsledere påpeger, at medarbejderne i videst muligt omfang skal have hovedparten af deres timer i Forårs SFO, dette for at styrke samarbejdet i teamet og kontinuiteten i børnenes hverdag. Overgangsritualer fra børnehus til skole som fx gensidige besøg, overleveringsprocedurer og forældremøder er blevet justeret og tilpasset så de matcher overgangen til Forårs SFO. Der har været lagt et særligt fokus på at gøre forældrene trygge i overgangen fra børnehus til skole. Mange skoler og institutioner har afholdt flere møder med forældrene, og enkelte har haft processer, hvor forældrene har været inddraget i udviklingen af Forårs SFO. Der er blevet gjort meget for, at medarbejderne fra børnehusene og skolen har fået kendskab til hinandens måde at arbejde på. Flere steder har medarbejderne fra skolen været på besøg i børnehusene for at se, hvordan læringsmiljøet er tilrettelagt og der er blevet udvekslet erfaringer omkring arbejdet med de pædagogiske læreplaner og inklusion. Der har været et særligt fokus på børnehusenes erfaringer med at arbejde med de ældste børn. Flere steder er det SFO-lederne, der i samarbejde med skolelederne og institutionslederne har sat de overordnede rammer for mål og indhold. Medarbejderne har herefter haft mulighed for at planlægge og tilrettelægge hverdagen i Forårs SFO. 9

Medarbejderne I Forårs SFO har haft meget kort tid til at forberede de pædagogiske læringsmiljøer i Forårs SFO. Det er forskelligt, hvor lang tid medarbejderne har haft til forberedelse og indretning af Forårs SFO. Nogle steder har teamet af medarbejdere haft en uge sammen og været på en fælles temaeftermiddag, og andre steder er medarbejdere først startet samtidig med børnene første marts. Der hvor medarbejderne har haft god tid til at forberede Forårs SFO, har det givet medarbejderne et medejerskab og et godt fundament for samarbejdet i teamet. Medarbejderne oplever stor forskel i forhold til, hvor tydelige lederne har været i forberedelsesfasen. Der hvor der har været en tydelig afklaring af roller, ansvar og forventninger til teamet, har medarbejderne en oplevelse af, at det har været lettere at få samarbejdet i teamet til at fungere. Implementering af Forårs SFO De fleste steder er Forårs SFO endnu ikke evalueret lokalt. Institutionsleder, skoleleder og SFO-ledere har dog en oplevelse af, at Forårs SFO har skabt mulighed for at kvalificere klassedannelsen. Læringsaktiviteter som fx færdsel, opbygning af relationer og kendskab til skolens læringsmiljø, der førhen lå i den første tid i 0.kl. er nu rykket frem til Forårs SFO. Skoleledere og institutionsledere er meget opmærksomme på, hvordan Forårs SFO er med til at skabe en merværdi for børnenes udvikling, læring og trivsel. SFO-lederne og daglige ledere i børnehusene er enige om, at Forårs SFO har været med til at skabe en tryg overgang fra børnehus til skole for både børn og forældre. Børnene kender skolens læringsmiljø, de fysiske rammer og flere medarbejdere på skolen som fx læsevejledere, motorikvejledere, børnehaveklasseledere mm. Medarbejderne oplever, at de tilrettelagte aktiviteter som fx deltagelse i morgensang på skolen, ture på skolens bibliotek, bevægelse i hal og gymnastiksal mm, har været med til at skabe den glidende overgang mellem dagtilbud og skole. Børnene har i Forårs SFO fået opbygget gode relationer til hinanden, til de ældre børn og til medarbejderne på skolen. Dagen i Forårs SFO har typisk været tilrettelagt, så de voksenstyrede aktiviteter har ligget om formiddagen. I tiden over middag har børnene haft større indflydelse på, hvilke aktiviteter, de har villet indgå i. Medarbejderne giver udtryk for, at de er udfordret på manglende forberedelsestid og en lav normering. De mener, det har betydning for kvaliteten i Forårs SFO. Opmærksomheder Det er ledernes oplevelse, at medarbejderne fra børnehusene er kulturbærere ift. arbejdet med den særlige målgruppe af børn, ligesom medarbejderne fra skolen bærer skolens værdier og kultur ind i Forårs SFO. Mødet mellem medarbejdere fra børnehusene og skolerne har skabt videndeling på tværs af institutioner og kompetenceudviklet medarbejderne i forhold til at skabe gode overgange mellem dagtilbud og skole. Institutionsledere, skoleledere, SFO-ledere, daglige ledere og medarbejderne foreslår, at der tænkes anderledes i forhold til medarbejdernes ansættelsesforhold i Odense Kommune. Et forslag er, at man som 10

medarbejder er ansat i et børnemiljø, hvor det er muligt at udnytte medarbejdernes kompetencer på tværs af institutioner og lave en mere fleksibel udveksling af medarbejdere til gavn for børnene læring og trivsel og kapacitetstilpasningerne i børnehus og skole. Institutionslederne har fokus på, at børnene ikke skal være skoleparate, men motiveret og nysgerrige for læring. Det er skolen, der skal møde børnene og ikke omvendt. Normeringen i Forårs SFO opleves nogen steder som en udfordring i forhold til børn i udsatte positioner. Skoleledere og institutionsledere oplever, at det er en udfordring at dække et heldagstilbud med de ressourcer, de får tildelt til Forårs SFO. Skolelederne giver udtryk for, at de har haft meget kort tid og begrænsede ressourcer til at indrette de fysiske læringsrum, både inde og ude, til Forårs SFO. Det har betydet, at enkelte skoler har fået henvendelser fra forældre, der er utilfredse over de fysiske rammer. Perspektivering Siden den politiske beslutning om Sammen om de Yngste har der været nedsat en projektgruppe i Børnog Ungeforvaltningen. Projektgruppen har understøttet skoler og institutioners arbejde med at udvikle og implementere Forårs SFO ved fx at udarbejde materiale til forældrene, månedlige nyhedsbreve til lederne og afholdelse af temadag for medarbejderne i Forårs SFO. Siden august 2013 har der været nedsat en referencegruppe, der har fungeret som sparringspartnere for projektgruppen. Referencegruppen har bestået af skoleledere, institutionsledere og SFO-ledere. Referencegruppen har bidraget med gode historier og gode råd til arbejdet med at udvikle og kvalificere Forårs SFO. Projektgruppen og referencegruppen fortsætter i næste skoleår og vil på baggrund af evalueringen arbejde videre med den videre udvikling og kvalificering af Forårs SFO. 11