STRUKTURTJEK - FOKUS PÅ MULIGHEDER I EN ÆNDRET SKOLESTRUKTUR

Transkript

1 STRUKTURTJEK - FOKUS PÅ MULIGHEDER I EN ÆNDRET SKOLESTRUKTUR OPLÆG TIL POLITISK DRØFTELSE I BØRN OG UNGEUDVALGET TIRSDAG DEN 26. JANUAR 2016

2 INDHOLD 1. Budgetforliget og den økonomiske situation s. 3 Strukturtjek og de økonomiske udfordringer s. 3 Skolestruktur som nøglen til en samlet optimeret struktur s Fra Liv med Læring til strukturtjek s Større skoledistrikter Lovgivning og kriterier s. 9 Afgrænsning s. 9 Skolebestyrelser, deltagelse og indflydelse s. 9 Skoledistrikt og indskrivning s. 9 Fastsættelse af kriterier s Større skoledistrikter muligheder og udfordringer s. 11 Økonomi, klasseoptimering og omfordeling s. 11 Elevtal, kapacitet og fastholdelse af skoletilbud i alle bydele/lokalområder s. 11 Elevernes trivsel og læring s Fire modeller til bæredygtige, robuste skoledistrikter s. 16 Model: 15 skoledistrikter s. 17 Model: 9 skoledistrikter s. 19 Model: Robuste yderdistrikter og uændret bymidte s. 21 Model: 15 børnedistrikter og 3 ungedistrikter s. 23 Sammenfatning af modeller s Den videre proces s. 27 Anbefaling s. 27 Videre proces i forhold til skolestruktur s. 27 2

3 1. BUDGETFORLIGET OG DEN ØKONOMISKE SITUATION I aftalen om Budget 2016 er det besluttet, at Børn- og Ungeudvalget fremlægger en samlet optimeret struktur for forvaltningens områder. Formålet er at sikre en større faglig og økonomisk bæredygtighed og understøtte byens transformation til en videns- og uddannelsesby. Forligspartierne ønsker at fastholde eksisterende skoletilbud i alle kommunens lokalområder, og derfor indebærer strukturtjekket ingen skolelukninger. I forbindelse med strukturtjekket har Børn- og Ungeudvalget besluttet en proces, hvor der på kvartalsmødet den 25. april 2016 fremlægges et forslag til en samlet optimeret strukturplan for byrådet. Med udgangspunkt i budgetforliget har udvalget bedt forvaltningen om vurderinger af muligheder inden for blandt andet følgende emner: Implementering af forslag om Strukturtjekket kan bidrage med betydelig økonomisk potentiale til budgetudfordringerne i Samtidig kan der via strukturtjekkets forslag skabes en ny platform for faglig udvikling af børne- og ungeområdet, der samtidig også understøtter hele byens udviklingsstrategi. I en årrække har forvaltningen arbejdet med at frigøre økonomisk potentiale ved at gentænke og optimere det faglige indhold og arbejdstilrettelæggelsen i dagtilbud, skoler, ungdomsskoler, klubber, forebyggelsesindsatser og andre særlige tilbud til børn og unge. Sideløbende er der effektiviseret i administration og ledelse. Strukturtjekket bidrager til økonomisk potentiale og platform for faglig udvikling af børne- og ungeområdet Større og stærkere skoledistrikter Bæredygtige og større dagtilbud Sammentænkning af skole- og dagtilbud Tilpasning af SFO og klubstruktur set i lyset af skolereformen Vurdering af balancen mellem de forskellige pasningstilbud for de yngste Siden formuleringen af Ny virkelighed Ny velfærd og gennem innovationsprogrammet Det sammenhængende børne- og ungeliv er der primært via sporene Sammen om de yngste, Den sammenhængende skoledag og Stærke ungemiljøer skabt omfattende innovative og udviklingsorienterede løsninger med store budgetreduktioner. Strukturtjek og de økonomiske udfordringer Børn- og Ungeforvaltningen står over for betydelige økonomiske udfordringer i de kommende år. Med udgangspunkt i de vedtagne rammer omkring Budget forventes forvaltningen i perioden at skulle reducere det samlede budget på børneog ungeområdet med ca. 40 mio. kr. i 2017 stigende til ca. 130 mio. kr. pr. år i Senest er der i forbindelse med at skabe balance i budgetåret 2016 fremlagt et omprioriteringskatalog, som viser en mere traditionel tilgang med ad hoc forslag til reduktioner bredt på børne- og ungeområdet. I lyset af de store økonomiske udfordringer i de kommende år - og de faglige udfordringer med at skabe tilbud, der understøtter god læring og trivsel for alle børn og unge - foreslås, at der fokuseres bredere end på de enkelte driftsområder med deres faglige og professionelle indsats. For at afdække løsninger, hvor velfærd i højere grad kan fastholdes og udvikles, foreslås, at strukturtjekket tager afsæt i det foreløbige arbejde med Liv med Læring fra 2015 (se side 6). 3

4 Skolestruktur som nøglen til en samlet optimeret struktur I forbindelse med et strukturtjek er den måde, man fastlægger kommunens skolestruktur på betydningsfuld for en række andre områder på børne- og ungeområdet. Skolestrukturens udformning åbner for analyser af andre områder, der gennem nytænkning kan understøtte en samlet faglig udvikling og samtidig frigøre økonomiske midler. En ny skolestruktur og nytænkning af andre tilknyttede områder kan danne en fremtidsorienteret platform for udvikling af børne- og ungeområdet. En ny skolestruktur er således dynamoen for analyser på andre områder. Derfor fremlægges modeller for en ny skolestruktur som det første element i processen omkring ny struktur. Som nedenstående figur viser, er det i sammenhæng med en ændret skolestruktur relevant at se på muligheder og økonomiske potentialer på minimum følgende områder: Dagtilbudsstruktur, herunder: * Dagtilbud ind på skoler * Færre små dagtilbud * Balancen i pasningstilbud for de yngste Nytænkning af klubstruktur og SFO Ledelsesstruktur og administrative støttefunktioner Specialområdet 10. klasseområdet Tosprogsområdet Optimering af den samlede skolekapaticitet og kapacitet til dagtilbud, herunder: * Optimering i områder med kapacitetsudfordringer både i forhold til dagtilbud og i forhold til elevtal * Lokaleudnyttelse til andre formål i områder med vigende elevtal, f.eks. legestuer, fritidsaktiviteter, andre borgernære tilbud. Strukturtjekket skønnes alt i alt at kunne frigøre midler for op mod ca mio. kr. pr. år frem mod 2019, såfremt der gennemføres en skolestruktur med eksempelvis 9 distrikter. Et mere detaljeret bud forudsætter videre analyser af skolestrukturmodeller og tilknyttede områder. 4

5 En skolestruktur med væsentligt færre skoledistrikter kombineret med nytænkning af de øvrige områder ovenfor forventes at kunne bidrage betydeligt til finansieringen af de kommende års budgetudfordringer. Grundlæggende kan større skoledistrikter i sig selv medvirke til: Mere bæredygtige faglige miljøer Mere robusthed over for udsving i elevtal på kort og langt sigt Bedre grundlag for fastholdelse af skoletilbud i alle bydele Frigivelse af midler via mere optimal klassedannelse Større medarbejdergrupper og større økonomi pr. skole giver bedre prioriteringsmuligheder og mulighed for målrettede indsatser I mange kommuner er der i disse år arbejdet med nye modeller af skolestruktur (se bilagsnotatet Skolestruktur erfaringer fra andre kommuner ). I dag er der 33 skoledistrikter i Odense Kommune. Hvis strukturen fremover fastholdes med 33 skoledistrikter, er situationen følgende: En række skoler vil være sårbare i forhold til fagligheden En række skoler vil være sårbare økonomisk, medmindre de gennem en budgetmodel sikres et minimumsbudget En række skoler vil være følsomme over for elevtalsudvikling, og der vil være hyppigt behov for skoledistriktsændringer En række skoler vil kunne imødese et tyndt elevgrundlag Behovet for nybyggeri og ombygninger vil være relativt stort i nogle områder Der vil ikke blive frigivet økonomiske midler gennem klasseoptimering. 5

6 2. FRA LIV MED LÆRING TIL STRUKTURTJEK Strukturtjekket bygger videre på arbejdet med Liv med Læring fra Målsætningen for Liv med Læring var med afsæt i børn- og ungeområdet at understøtte en helhedsorienteret udvikling med følgende mål: For byen Alle dele af Odense bliver en del af byens transformation Et stærkt fundament for en attraktiv videns- og uddannelsesby Odenses egne unge får kompetencerne til at få gavn af jobs og vækst Vi udnytter de samlede ressourcer bedst muligt I lokalområderne Styrket civilsamfund både i yderområder og bymidte Alle områder er attraktive for bosætning Skolen som omdrejningspunkt og lokalt borgercenter For børn, unge og familier Fagligt bæredygtige miljøer med den nødvendige volumen Nærhed for de mindste og større udfordringer for de unge Alle børn og unge bliver udfordret og bliver så dygtige, de kan Kompetente unge, der er klædt på til fremtidens samfund De unge får chancen for at blive en del af Odenses transformation I den sammenhæng er der arbejdet med følgende fokusområder: Læring og trivsel: Hvilke krav er der til fremtidens kompetencer og læringsmiljøer, bl.a. i lyset af folkeskolereformen og andre reformer på uddannelsesområdet? De fysiske rammer: Behovet for renovering og modernisering af bygninger og læringsmiljøer inden- og udendørs (moderniseringsplanen). Driftsøkonomi: Hvordan får vi mest mulig kvalitet og effekt for det budget, der til rådighed også med fremtidens udfordringer? Befolkningsudviklingen: Hvordan udvikler børne- og elevtallet sig i kommunens forskellige lokalområder? Byens transformation og stærke lokalområder: Odense er på vej til at blive en storby, men skal også fremover bygge på stærke lokalområder, som vi som kommune skal understøtte og samskabe velfærden med. I Liv med Læring er den nuværende situation opsummeret på følgende vis (jf. udvalgsmødet d. 3. marts 2015): Læring og trivsel for børn og unge Odense befinder sig nogenlunde på et gennemsnitligt niveau eller lidt under sammenlignelige kommuner, når det gælder de faglige resultater for børn og unge Byens vækst og transformation udgør en unik mulighed for byens unge, men stiller også krav om, at de får de rette kompetencer De faglige miljøer i Odense har en særlig sårbarhed, der er forbundet med mange små dagtilbud og mange relativt små skoler og særligt ungemiljøer, herunder skoler der står over for et vigende elevgrundlag De fysiske rammer Bygningsfaciliteterne på området har et erkendt og stort efterslæb på renovering og modernisering såvel ude som inde En fremtidig renoverings- og moderniseringsplan bør tage højde for både nye pædagogiske behov og mere fleksible anvendelsesmuligheder af bygningerne, fx i forlængelse af folkeskolereformen Det fremtidige befolkningsgrundlag og bæredygtigheden af eksisterende tilbud skal der i særlig grad tages højde for inden større moderniseringsog renoveringstiltag 6

7 Udeområder og samskabelse med omverdenen kan opprioriteres som læringsmiljøer Økonomi Da området generelt ligger lavt ift. sammenlignelige kommuner, er der behov for en ekstra opmærksomhed på, at mest muligt af budgettet går direkte til kvalitet i tilbuddene En stor ressourceandel er i dag bundet op på en klassedannelse med mange relativt små klasser En vis ressourceandel er bundet op på en struktur med mange relativt små dagtilbud Befolkningsudvikling Odenses udvikling til en storby indebærer en vækst og fortætning af befolkningen inden for rammerne af den eksisterende by Selvom befolkningen forventes at stige, bliver der samlet set ikke flere børn og unge i Odense Kommune i de kommende ti år* Udviklingen er meget uens i nogle områder falder børnetallet markant, mens det stiger lige så markant i andre Byens transformation og vækst Odense har en unik styrke i form af de stærke lokalområder og stærke lokale civilsamfund, noget andre storbyer stræber efter at opbygge Skolen har potentiale til at udgøre et naturligt omdrejningspunkt i lokalområdet, også med andre funktioner, der åbner sig mod det omgivende civilsamfund Der er stadig uudnyttet potentiale for at inddrage omverdenen og det lokale civilsamfund i en styrket samskabelse af selve læringstilbuddene til børn og unge. Noget af samarbejdet vil naturligt udspille sig i lokalområdet, mens det særligt for de unge vil være relevant at inddrage større dele af byen. * Odense Kommunes befolkningsprognose

8 8

9 3. STØRRE SKOLEDISTRIKTER LOVGIVNING OG KRITERIER Afgrænsning I kapitel 5 præsenteres 4 modeller for en ny skolestruktur i Odense Kommune. Alle modeller arbejder med den tilgang, at kommunen opdeles i større skoledistrikter end de nuværende 33 distrikter. Det er forudsat, at omdannelse til et større distrikt indebærer, at der i det nye distrikt som udgangspunkt fortsat er skolevirksomhed på alle de nuværende skolematrikler. En udvikling til større skoledistrikter kan have mange varianter i størrelse altså den geografiske størrelse af distriktet og dermed, hvor mange elever og afdelinger (skolematrikler) det givne skoledistrikt rummer, f.eks. om det er 2, 3 eller 4 nuværende skoledistrikter, der slås sammen. I kapitel 5 præsenteres følgende 4 modeller: En model med 15 skoledistrikter En model med 9 skoledistrikter En model med robuste yderdistrikter En model med 15 børnedistrikter og 3 ungedistrikter Inden for modellerne vil der være mulighed for at organisere sig på forskellige og nye måder i og mellem afdelingerne (skolematriklerne) f.eks. i relation til forhold som nærhed, klassetrin og årgange, tilbud til særlige elevgrupper, valgfag, børne- og ungemiljøer. Skolebestyrelser, deltagelse og indflydelse En skolebestyrelse skal efter lovgivningen bestå af et flertal af repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen. Hvis skolen har én leder og én skolebestyrelse, men har undervisning på flere afdelinger (matrikler), skal der vælges mindst en forældrerepræsentant for hver afdeling. Der skal være mindst 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt elever på skolen. Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 elevrepræsentant for hver afdeling. Herudover kan en skolebestyrelse vælge at supplere med yderligere 2 repræsentanter fra skoledistriktet, f.eks. en repræsentant fra det lokale forenings- eller kulturliv. I de tilfælde, hvor 2 skoler sammenlægges, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at alle skolebestyrelsesmedlemmer fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skoledistrikt og indskrivning Et barn skal optages i skolen i det skoledistrikt, hvor det bor eller opholder sig, hvis forældrene ønsker det, jf. folkeskoleloven. Lovgivningen giver mulighed for, at der kan være forskellige skoledistrikter for forskellige aldersgrupper, så eleverne eksempelvis går i skole ét sted fra klassetrin og et andet sted fra klassetrin, som det allerede kendes fra en række skoler i Odense (f.eks. Åløkke og Vestre Skole) og øvrige kommuner. Reglerne for frit skolevalg betyder, at forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg, dog inden for de rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat, f.eks. om antal pladser til elever fra andre distrikter. 9

10 En elev, der er optaget i en skole, har ret til at fortsætte skolegangen i denne skole, medmindre der gennemføres ændringer i kommunens skolestruktur. Fastsættelse af kriterier Hvis en skole består af flere afdelinger (matrikler), som er geografisk adskilte, vil der være behov for at opstille kriterier for, hvordan børn ved indskrivningen fordeles på distriktets afdelinger. Optimeringsmuligheder ifm. klassedannelsen, idet jo flere der samles pr. klasse, jo større er det økonomiske potentiale De bygningsmæssige muligheder på skolerne Ud over de faste kriterier i forhold organisering, er der fleksible, individuelle kriterier for indskrivning, som ligeledes kan fastlægges af enten Børn- og Ungeudvalget eller skolebestyrelsen. Her kan det være en række af kriterier, som kan kombineres og rangordnes, f.eks.: Det kan være faste kriterier om organisering, som er besluttet af Børn- og Ungeudvalget eller skolebestyrelsen. Kriterier kan være, at bestemte årgange undervises et samlet sted, f.eks.: Afstand mellem bopæl og skolematriklen Søskende på skole 1 går elever fra klasse Elever med behov for særlig støtte på skole 2 går elever fra klasse Ønsket om lige store klasser på skole 3 går elever fra klasse Af bilagsnotatet Skolestruktur - erfaringer fra andre I forhold til organisering spiller en række faktorer en rolle, f.eks.: Flere årgange samlet giver mere bæredygtige og robuste læringsmiljøet Tryghed og nærhed i lokalområdet kommuner fremgår eksempler på kriterier i andre kommuner. 10

11 4. STØRRE SKOLEDISTRIKTER - MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Indledning I forhold til de nuværende 33 skoledistrikter er der en række muligheder, men også udfordringer i etablering af en struktur med væsentlig færre og større skoledistrikter. I det følgende belyses dette inden for følgende emner: Økonomi, klasseoptimering og omfordeling Elevtal, kapacitet og skoletilbud i alle bydele/ lokalområder Elevernes trivsel og læring Økonomi, klasseoptimering og omfordeling Klasseoptimering Antallet af klasser, der oprettes på en skole, er meget styrende for økonomien. Selvom skolen i dag er mere fleksibelt indrettet med bl.a. undervisning på store og små hold, tager hovedparten af undervisningen afsæt i klassen som enhed. I en klasse undervises en gruppe børn sammen, de følger en bestemt timerække og normeres med et bestemt antal lærere, pædagoger m.m. En klasse er således en enhed, der udløser en bestemt udgift uanset antal elever i klassen. Undervisningsudgiften til en klasse er ca årligt.* Der må max være 28 elever i en klasse. Er der ved indskrivning i 0. klasse i alt 15 elever på en årgang, udløser det således én klasse, og ligeledes hvis der er 28. Hvis der er 29 elever, udløser det to klasser af hhv. 14 og 15 elever. *I Odense er der vedtaget en klassebaseret tildelingsmodel. Den gennemsnitlige klassestørrelse i Odense Kommune er 21,8. (Landsgennemsnittet ligger på 21, 7.) Det betyder, at der på de fleste skoler er luft til at optage nye elever udefra i løbet af skoleåret, ligesom der ofte også vil være elever, der forlader klassen. Der sker løbende sammenlægninger af klasser, når klasser bliver for små henover skoleforløbet. Der er stor forskel på klassestørrelsen på de enkelte skoler. Opgjort pr. elev er det væsentligt dyrere med små klasser end med store klasser. Et skoledistrikt med et relativt lille elevgrundlag kan over en årrække opleve lave klassekvotienter, medmindre skoledistriktet løbende ændres med henblik på at tilpasse elevgrundlaget. Forskellen i klassestørrelse er en væsentlig forklaring på, at udgiften pr. elev pr. år varierer fra ca kr. til ca kr. mellem den billigste og den dyreste skole. I den nuværende struktur er en del midler således bundet i at opretholde relativt små klasser. Gennem større distrikter kan der opnås en optimering, hvor flere klasser har et større antal elever end i den nuværende struktur. Det medfører, at der samlet set i kommunen kan oprettes færre klasser end i den nuværende struktur. Dette vil frigøre midler inden for det samlede budget, som kan anvendes til andre formål. I kapitel 5 fremgår skøn over, hvor mange midler der i de forskellige modeller kan frigøres i forbindelse med klasseoptimering. I større distrikter kan der foretages en vis udjævning af klassestørrelser, så både antallet af meget små og meget store klasser mindskes, samtidig med at den gennemsnitlige klassestørrelse stiger i kommunen. Samlet betyder en klasseoptimering, at mindst muligt af skoleområdets budget anvendes til at opretholde en uli- 11

12 ge struktur. Er der mange små klasser i en struktur, trækkes penge fra store klasser til at kompensere små klasser. Jo færre skoledistrikter, jo større er muligheden for at fordele det samlede budget mere ligeligt mellem alle børn i kommunen, uanset hvilken skole man går i. Andre forhold Større distrikter kan medføre øgede udgifter i forhold til skolekørsel. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis elever samles årgangsvis i de forskellige afdelinger. Omvendt kan en ophævelse af distriktsgrænser betyde kortere vej mellem bopæl og skole for enkelte elever, der inden en distriktsændring bor tættere på en anden skole end distriktsskolen. Ifølge folkeskoleloven er der krav om befordring efter følgende regler: 1) Børn, der har længere skolevej end 2 ½ km i børnehaveklasse og på klassetrin, 6 km på klassetrin, 7 km på klassetrin og 9 km i 10. klasse, og 2) Børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet. Større skoledistrikter vil ligeledes betyde, at den enkelte skole råder over et større budget. Det medfører, at skolen vil have en større grad af økonomisk robusthed overfor f.eks. udgifter til elever med særlige behov, langtidssygdom blandt medarbejderne, m.m., ligesom økonomisk mer- og mindreforbrug kan fordeles mere hensigtsmæssigt inden for den samlede skoles afdelinger. Elevtal, kapacitet og fastholdelse af skoletilbud i alle bydele/lokalområder Tendenser Ser man frem over de næste ti år, peger befolkningsprognosen og byudviklingsplanerne på, at Odenses befolkningstal fortsat vil stige. Men væksten i befolkningstallet sker på en anden måde end før. Der sker en fortætning af befolkningen, og særligt af børnefamilier, omkring den eksisterende by, mens nogle af de selvstændige landsbyer og ydreforstæder, der blev udbygget i 1960 erne og 1970 erne, forventes at opleve en stagnation eller tilbagegang i befolkningstallet. Odense Kommune har mange byområder og forstæder, som hver især er stærke lokalområder. Disse stærke miljøer er i sig selv en værdi, samtidig med at Odense bevæger sig fra at være en stor dansk by til en moderne dansk storby. Hele Odense skal være en del af den positive forandring, der skal fortsat være lokale forskelle, ligesom det tilstræbes, at stærke lokalområder ikke kobles fra udviklingen. Det betyder, at lokalområderne fortsat skal være attraktive for bosætning og børnefamilier. Hvis hele byen med centrum, forstæder, landsbyer og landområder skal mærke en positiv transformation, skal vi undgå en situation, hvor nogle områder mere eller mindre permanent oplever en stadig mere negativ udvikling. Hele Odense skal være attraktiv, og de forskellige lokalområders individuelle karakter og styrker skal være en del af det, der også tiltrækker børnefamilier. I den forbindelse er de lokale skoletilbud en del af det, som betyder noget for, om et område opleves attraktivt for bosætning. Yderdistrikter og Vollsmose I følge prognoserne er der vigende elevtal i en række yderdistrikter og i Vollsmose, mens der er stigende elevtal i centrum især omkring Sct. Hans og Vestre skoledistrikt. Skoletilbud i yderdistrikterne er dermed sårbare både fagligt og økonomisk. Skoletilbud i yderdistrikterne er dermed sårbare både fagligt og økonomisk. Hvis elevtallet er svingende og på retur, er det vanskeligt at fastholde en økonomi og faglige kompetencer hos en medarbejderstab, som kan skabe et skoletilbud, der kan matche nutidens udfordringer. Især for de unge i klasse kan det være vanskeligt at etablere alsidige og motiverende læringstilbud. Ved at sammenlægge skoledistrikterne i yderområderne med andre skoledistrikter, skabes et større elevgrundlag og dermed en mulighed for samlet set at bevare et bæredygtigt og attraktivt skoletilbud i nærområdet. De nuværende skolematrikler kan indgå i en samlet kabale, hvor der ud fra de lokale forhold og bygningernes 12

13 muligheder afstemmes, hvilke specifikke skoletilbud der skal indrettes hvor. F. eks. ved at samle de mindste klasser på én matrikel kan der fastholdes kvalitet i skoletilbuddet i nærområdet, hvor både parametre som faglighed og nærhed imødekommes. Men også andre aktører, som f.eks. dagtilbud, legestuer, klub, det lokale fritidsliv, etc. kan indtænkes i en mere optimal udnyttelse af den samlede lokalekapacitet i lokalområdet. Bymidten Omkring bymidten og især i Sct. Hans og Vestre skoledistrikt er der forventninger om stigende elevtal og dermed udfordringer i forhold til lokalekapaciteten. I den forbindelse kan større skoledistrikter medvirke til bedre udnyttelse af den eksisterende skolekapacitet. Større distrikter afdækker nye muligheder for at udnytte matriklerne optimalt. Ledig kapacitet på nabomatrikler kan åbne op for et samlet sammenhængende skoletilbud. Der kan samtidig planlægges en mere fokuseret anvendelse af anlægsrammer, såfremt der samlet set er brug for etablering af nye skolefaciliteter i forhold til elevprognoserne. Sammenfatning I større skoledistrikter er muligheden for at fastholde et skoletilbud også i byområder med midlertidig faldende elevtal større end ved mindre distrikter. Større distrikter kan medvirke til at understøtte målsætninger om at udvikle stærke bysamfund i kommunens yderdistrikter, som er attraktive for bosætning og tilflytning. Større distrikter åbner i områder med kapacitetsproblemer op for bedre udnyttelse af den samlede lokalekapacitet. Større distrikter er således mere robuste over for svingninger i elevtallet over tid. Den samlede større bygningskapacitet giver mulighed for at rumme flere elever i visse perioder og dermed minimere behovet for distriktsændringer i forhold til nabodistrikter. Ved en uændret skolestruktur kan der i tiden fremover imødeses behov for hyppige skoledistriktsændringer for at sikre den enkelte skole et hensigtsmæssigt elevgrundlag. Sideløbende er det vanskeligt at udnytte den uens bygningskapacitet mellem skolerne optimalt, hvorfor behovet for nye anlægsinvesteringer presser sig på. Større distrikter med flere matrikler kan ligeledes bidrage til en større fleksibilitet og alsidighed i udnyttelsen af både bygninger og uderum som gode læringsrum for de forskellige elevgrupper. Elevernes trivsel og læring Indledning Større skoledistrikter åbner for at nytænke en række parametre, som har betydning for elevernes trivsel og læring. I notatet Opfyldelse af elevernes retskrav, august 2015 er givet et billede af situationen for eleverne i Odense Kommune i forhold til faktorer af betydning for elevernes trivsel og læring. I notatet er vist følgende sammenfaldende tendenser: Samtidig med, at Der er sket en væsentlig stigning i undervisningstid Flere elever med særlige behov inkluderes i folkeskolen (stagnerer i 2015) Færre midler tildeles pr. undervisningstime Sygefraværet bevæger sig fra faldende til stigende hos medarbejdere Ses følgende udvikling i forhold til elevernes præstationer og trivsel i forhold til folkeskolereformens måltal: Resultater af nationale test går fra stigende til stagnerende Karaktererne af afgangsprøverne falder lidt efter en periode med stigning og ligger nu på landsgennemsnittet Udviklingen i børnenes glæde ved skolegang stagnerer Lignende tendenser fremgår af udkast til Kvalitetsrapport for skolerne i Odense Kommune, skoleåret 2014/15. Det tydeliggør en udfordring om at skabe et samlet set højere fagligt niveau, hvor alle børn og unge bliver dygtigere, både de mest talentfulde og dem, der er fagligt eller personligt udfordrede. 13

14 Et stort udbytte af skolegangen hænger sammen med elevens motivation, især jo ældre elever det drejer sig om. I de yngste årgange er det mindre svært at skabe motivation og lyst til at lære. Det svære er at fastholde motivationen gennem hele skoleforløbet og undgå, at for mange bliver skoletrætte og ikke lægger den energi i skolen, de kunne. Forskning peger på, at alle mennesker har grundlæggende motivation. Når et barn opleves som umotiveret eller skoletræt, er det ikke sådan, at det ikke er motiveret for noget som helst. Barnet er blot ikke motiveret for det, skolen tilbyder eller det, barnet forventer, skolen byder på. Vi har en udfordring med at ramme alle unges motivation, pirre nysgerrigheden og bruge den i retning af noget, der giver læring og relevante kompetencer med videre i livet. En del af motivationen hænger sammen med egne interesser og valgmuligheder. Noget andet handler om at kunne se nytteværdien af det, man lærer. Noget tredje om de fælleskaber som læringen foregår i og skaber kammerater, miljø, stemning. I forbindelse med større skoledistrikter er der en række faktorer, der har betydning for, hvordan der kan etableres fagligt bæredygtige miljøer, hvor motivationen for læring kan understøttes, og hvor grundlaget for læring og trivsel påvirkes i den rigtige retning. Især følgende fire faktorer har betydning for et fagligt bæredygtigt miljø og er belyst i nedenfor: Medarbejderkompetencer og brugen af disse Fagteam, vejledernetværk og specialfunktioner Holddannelser og linjeopdeling Dynamik i elevgruppen/ fællesskaber/ inklusion Herudover beskrives også kort følgende faktorer, som har betydning i forbindelse med større skoledistrikter: Tryghed, overskuelighed og nærhed Overgange Den åbne skole Medarbejderkompetencer og brug af disse I større distrikter er der bedre mulighed for at sammensætte et bredere spektrum af kompetencer hos både lærere og pædagoger. Det gælder også i fag, som det kan være vanskeligt at få dækket ind, f.eks. kompetencen i natur og teknik eller madkundskab. Lærere kan i højere grad undervise i linjefag, hvorimod lærere på små skoler skal undervise i flere fag. Forholdet er ikke mindst relevant i forhold til den nye folkeskolelov, hvor der fra år 2020 stilles krav om, at lærere kun må undervise i fag, hvor de har kompetencer på linjefagsniveau. Geografisk afstand kan besværliggøre udnyttelsen af medarbejderkompetencer, og organisering af samarbejde mellem afdelingerne er derfor et opmærksomhedspunkt i forhold til ovenstående. Større skoledistrikter giver stærke faglige miljøer for medarbejderne og større variation for eleverne Fagteam, vejledernetværk og specialfunktioner Større medarbejdergrupper kan åbne op for muligheden for, at lærere bedre kan indgå i fagteam i f. eks. matematik. Muligheder for fælles forberedelse, deling af undervisningsmateriale, udarbejdelse af årsplan og undervisningsforløb sammen mv. vil i højere grad være til stede og i tråd med tankerne i folkeskolereformen. I den større medarbejdergruppe vil muligheden for prioritering af særlige kompetencer og tid til lærere med specifikke vejlederfunktioner være større, f.eks. vejledere med IT-, læse-, matematik eller inklusionskompetencer. Organisering omkring særlige funktioner som sundhedsplejerske, socialrådgivning, psykologbistand, SSP, mv. kan forankres mere solidt. Holddannelse og linjeopdeling I større distrikter kan der nemmere oprettes varierede hold, som afspejler elevernes ønsker og behov, idet elevgrundlaget er større. 14

15 Tryghed, overskuelighed og nærhed Større skoledistrikter kan, i en overgangsperiode, betyde øget utryghed hos forældre og børn. F.eks. hvis ændringen medfører en længere skolevej eller usikkerhed overfor, hvilken afdeling i et skoledistrikt ens barn skal begynde på. Afhængig af strukturen og organisering kan et større distrikt have betydning for barnets og familiens fremtidige tilknytning til det nære miljø. Hvis der ønskes at arbejde med specifikke linjer og profilspor på skolen, kan et større skoledistrikt give bedre mulighed for, at der er tilstrækkelig antal elever til hver linje. Linjer og profilspor som f.eks. sprog, science, innovation, entreprenørskab og internationale linjer er i højere grad muligt at etablere, f.eks. i samspil med institutioner i nærområdet. Det kan selvfølgelig indebære, at elever skal bevæge sig i et vist omfang mellem afdelingerne. Overgange Den interne struktur og organisering inden for et større skoledistrikt kan eksempelvis indebære, at elever skifter afdeling i løbet af skolegangen. Skift mellem afdelinger kan vække utryghed og bekymring hos forældre og børn. Dynamik i elevgruppen/fællesskaber/inklusion I større distrikter kan der i højere grad opretholdes en passende klassestørrelse. Det kan give en dynamik i elevgruppen, som også kan understøtte gode relationer mellem eleverne og således både understøtte eleverne fagligt og socialt. Der kan være større muligheder for kammeratskaber i klassen og på tværs af klasser, hvis der er flere årgange samlet. Der vil dermed være øget mulighed for, at alle kan finde ligesindede, og at alle kan blive aktive deltagere i inkluderende fællesskaber. Et højt antal elever i klassen kan dog også vanskeliggøre etablering af gode læringsprocesser, hvis det ikke følges op af tiltag med holddeling m.m. Ligeledes kan mange elever i klassen indebære mere uro og ringere mulighed for opmærksomhed på den enkelte elev. Ved skift mellem afdelinger, f.eks. ved 7. klassetrin, er der dog også mulighed for at skabe et særligt miljø omkring overbygningen med nye fælleskaber og et mere tydeligt fokus på uddannelses- og jobmuligheder senere hen. Den åbne skole Større skoledistrikter under én ledelse kan give mulighed for mere koordineret og forpligtende samspil med foreningsliv, virksomheder, og kultur- og uddannelsesinstitutioner. En barriere for et tæt samarbejde i dag er bl.a., at hver enkelt skole i vid udstrækning skal etablere de fornødne samarbejder på egen hånd, og der er derfor i praksis forskel på, i hvor høj grad dette kan prioriteres. 15

16 5. FIRE MODELLER BÆREDYGTIGE, ROBUSTE SKOLEDISTRIKTER Kort overblik over de 4 modeller I dette kapitel præsenteres 4 modeller for en ny skolestruktur i Odense Kommune. Fælles for de 4 modeller er, at de opererer ud fra en præmis om, at kommunen opdeles i større og færre skoledistrikter end de nuværende 33 distrikter. Såfremt der skal arbejdes videre med en eller flere af de 4 modeller, er der brug for en nærmere analyse af afgrænsningen af de sammensatte skoledistrikter, idet der kan være enkelte skoledistrikter, som kan vise sig ikke at være hensigtsmæssigt afgrænset. Ligeledes er der i det videre arbejde mulighed for at kombinere flere af modellerne for at komme frem til samlet set mere optimale løsninger. Som tidligere nævnt vil der i alle 4 modeller stadig være skolevirksomhed på alle de nuværende skolematrikler, men modellerne vil give muligheder for at organisere sig på forskellige og andre måder end i dag. Sammenfaldende er det, at større distrikter giver mulighed for at optimere klassedannelsen pga. det større elevtal pr. distrikt. Herved kan der - udover faglige fordele - opnås et økonomisk potentiale, ved at der dannes færre klasser samlet set. I de forskellige modeller er det forudsat, at der dannes nye klasser efter de nye skoledistriktsgrænser hvert år for 0. klasser og for 7. klasser. Ny klassedannelse på flere klassetrin kan fremskynde indfasning og opnåelse af det økonomiske potentiale. For hver model vil der blive præsenteret oplysninger om: Gennemsnitlig elevtal pr. distrikt Antal elevklasser Klassekvotienter Antallet af meget store klasser og meget små klasser Økonomisk potentiale i forbindelse med m klasseoptimering Ved de forskellige modeller vil der også være muligheder for at nytænke ledelsesstruktur og administrative opgaver, og evt. herigennem frigøre økonomi. Der er ikke redegjort nærmere herom i de 4 modeller (der arbejdes særskilt hermed i strukturtjekprogrammet). Desuden vil skolekørselen ændre sig. Skøn over de afledte økonomiske udgifter heraf er ikke beregnet indtil videre. For hver model vil der blive fokuseret på særlige opmærksomhedspunkter, herunder modellens betydning i forhold til ledig og/eller manglende lokalekapacitet i udvalgte områder. I implementeringsfasen dannes nye klasser hvert a r for 0. klasser og 7. klasser I alle 4 modeller vil der kunne ske en bedre udnyttelse af bygningskapaciteten samlet set. Jo større distrikter, jo større er muligheden for at kunne rumme svingende og stigende elevtal over en årrække, uden at der er behov for større anlægsinvesteringer eller omfattende skoledistriktsændringer. En ændret skolestruktur med færre distrikter kan sikre en bedre udnyttelse af skoleområdets samlede bygningsmasse, hvor ved anvendelse af anlægsmidler kan prioriteres bedre ikke mindst i lyset af presset på anlægsbudgetterne generelt og det aktuelle strukturelle underskud på anlægsmidler til vedligeholdelse af kommunens bygninger. I de 4 modeller vil der ligeledes være områder, hvor der kan frigøres lokalekapacitet, som kan anvendes til andre formål. 16

17 15 SKOLEDISTRIKTER Tabellen: 15 nye skoledistrikter fordelt på de tre børne- og ungeregioner samt elevtallene i hhv. skoleåret 2017/2018 og skoleåret 2023/2024. Model 15 skoledistrikter Region Vest Region Syd Region Nord Korup Skole & Ubberud Skole 2017/18: /24: 648 Dalumskolen & Skt. Klemensskolen 2017/18: /24: 883 Agedrup Skole & Seden Skole 2017/18: /24: 931 Rasmus Rask-Skolen & Højmeskolen 2017/18: /24: 874 Højby Skole & Hjalleseskolen 2017/18: /24: 909 Abildgårdskolen & H.C. Andersen Skolen 2017/18: /24: 721 Pårup Skole & Tarup Skole 2017/18: /24: 1296 Sanderumskolen & Tingløkkeskolen 2017/18: /24: 1134 Vestre Skole, Åløkkeskolen & Provstegårdskolen 2017/18: /24: 1719 Tingkærskolen & Holluf Pile Skole 2017/18: /24: 1081 Ejerslykkeskolen & Rosengårdskolen 2017/18: /24: 1353 Hunderupskolen & Munkebjergskolen 2017/18: /24: Kroggårdsskolen, Næsby Skole & Spurvelundskolen Elevtal 2017/18: /24: 1145 Sct. Hans Skole & Risingskolen 2017/18: /24: 2012 Lumby Skole, Stige Skole & Søhusskolen 2017/18: /24: 575

18 I modellen med 15 skoledistrikter er der taget udgangspunkt i den nuværende regionsstruktur. Modellen indebærer, at de nuværende 33 skoledistrikter slås sammen i færre og større skoledistrikter, hvilket medfører 15 nye skoledistrikter, der hver især rummer 2-3 af de nuværende skoledistrikter. Nøgletal En model med 15 skoledistrikter resulterer i nedenstående nøgletal, sammenlignet med den nuværende skolestruktur med 33 skoledistrikter. Af tabellen fremgår det, at det samlede antal klasser forventes at falde til 719 i 2023/24. Antallet af meget store klasser og antallet af meget små klasser vil være lavere end i den nuværende struktur. Når modellen er fuldt indfaset, vil det økonomiske potentiale udgøre 15 mio. kr. Særlige opmærksomhedspunkter ved denne model: Der vil fortsat være distrikter i byen (især Sct. Hans Skole & Risingskolen og Provstegårdskolen, Vestre Skole og Åløkkeskolen) som vil opleve et pres på kapaciteten. I andre bydele vil der være distrikter med en del ledig lokalekapacitet, såfremt klassedannelsen optimeres inden for hele distriktet (især Abildgårdskolen & H.C. Andersen Skolen, Stige Skole, Lumby Skole & Søhusskolen og Korup Skole & Ubberud Skole). I en række distrikter vil elevgrundlaget stadig være så begrænset, at robuste, bæredygtige læringsmiljøer især for de ældste klasser ikke er sikret. Ny struktur Nuværende struktur Model: 15 skoledistrikter 2017/ / / / / /24 Gennemsnitligt antal elever pr skoledistrikt Antal klasser Klassekvotient 22,4 22,7 23,1 22,1 22,2 22,4 Antal store klasser (26 eller derover) Antal små klasser (færre end 17) Økonomisk potentiale (i kr.)

19 9 SKOLEDISTRIKTER I modellen med 9 skoledistrikter er der også taget udgangspunkt i den nuværende regionsstruktur. Modellen indebærer, at de nuværende 33 skoledistrikter slås sammen i færre og større skoledistrikter, hvilket medfører 9 nye skoledistrikter, der hver især primært rummer 3-4 af de nuværende skoledistrikter. Tabellen: 9 nye skoledistrikter fordelt på de tre børne- og ungeregioner samt elevtallene for hhv. skoleåret 2017/2018 og skoleåret 2023/2024. Model 9 skoledistrikter Region Vest Region Syd Region Nord Korup Skole, Ubberud Skole, Pårup Skole & Tarup Skole 2017/18: /24: 1944 Dalumskolen, Skt. Klemensskolen, Hjalleseskolen & Højby Skole 2017/18: /24: 1792 Agedrup Skole, Seden Skole & H.C. Andersen Skolen 2017/18: /24: 1143 Sanderumskolen, Tingløkkeskolen, Højmeskolen & Rasmus Rask-Skolen 2017/18: /24: 2008 Rosengårdskolen, Holluf Pile Skole & Tingkærskolen 2017/18: /24: 1863 Sct. Hans Skole, Risingskolen & Abildgårdskolen 2017/18: /24: 2521 Vestre Skole, Åløkkeskolen & Provstegårdskolen 2017/18: /24: 1791 Hunderupskolen, Munkebjergskolen & Ejerslykkeskolen 2017/18: /24: 1984 Kroggårdsskolen, Næsby Skole, Spurvelundskolen, Lumby Skole, Stige Skole & Søhusskolen 2017/18: /24:

20 Nøgletal En model med 9 skoledistrikter resulterer i følgende nøgletal, sammenlignet med den nuværende skolestruktur med 33 skoledistrikter: Ny struktur Nuværende struktur Model: 9 skoledistrikter 2017/ / / / / /24 Gennemsnitligt antal elever pr skoledistrikt Antal klasser Klassekvotient 22,5 23,1 23,6 22,1 22,2 22,4 Antal store klasser (26 eller derover) Antal små klasser (færre end 17) Økonomisk potentiale (i kr.) Af tabellen fremgår det, at det samlede antal klasser forventes at falde til 706 i 2023/24. Antallet af helt store klasser og helt små klasser vil være lavere end i den nuværende struktur. Når modellen er fuldt indfaset, vil det økonomiske potentiale udgøre 25, 7 mio. kr. Særlige opmærksomhedspunkter ved denne model Der vil fortsat være distrikter i byen (især Sct. Hans Skole, Risingskolen & Abildgårdskolen og Provstegårdskolen, Vestre Skole & Åløkkeskolen) som på sigt vil opleve et pres på kapaciteten. Det vil være en række skoler med en overskydende lokalekapacitet, hvis klassedannelsen optimeres i hver af de enkelte distrikter (især Agedrup Skole, Seden Skole & H.C. Andersen Skolen; Korup Skole, Ubberud Skole, Pårup Skole & Tarup Skole; Sanderumskolen, Tingløkkeskolen, Højmeskolen & Rasmus Rask-Skolen og Kroggårdsskolen, Næsby Skole, Spurvelundskolen, Lumby Skole, Stige Skole & Søhusskolen). Modellen vil på skoleområdet åbne Vollsmoseområdet op mod de omkringliggende bydele og give mulighed for en ny tilgang til at arbejde med mangfoldighed i 2 store distrikter på tværs af Vollsmose. Modellen vil i alle distrikter have så stort elevgrundlag, at forudsætningen for gennem klassedannelsen internt i distrikterne at etablere bæredygtige og robuste faglige miljøer er til stede. 20

21 ROBUSTE YDERDISTRIKTER MED UÆNDRET BYMIDTE Tabellen: 6 nye robuste yderdistrikter samt de 15 eksisterende skoledistrikter i og omkring bymidten samt elevtal i hhv. skoleåret 2017/2018 og skoleåret 2023/2024. Model med Robuste yderdistrikter med uændret bymidte Robuste yderdistrikter Agedrup Skole, Seden Skole & H.C. Andersen Skolen 2017/18: /24: 1143 Uændret bymidte Kroggårdsskolen, Næsby Skole & Spurvelundskolen 2017/18: /24: 1145 Lumby Skole, Stige Skole og Søhusskolen 2017/18: /24: 575 Rasmus Rask-Skolen, Skt. Klemensskolen & Højmeskolen 2017/18: /24: 1241 Højby Skole, Holluf Pile Skole & Tingkærskolen 2017/18: /24: 1501 Korup Skole, Ubberud Skole og Pårup Skole 2017/18: /24: Sanderumskolen Tingløkkeskolen Tarup Skole Dalumskolen Hjalleseskolen Rosengårdskolen Ejerslykkeskolen Munkebjergskolen Hunderupskolen Vestre Skole Åløkkeskolen Provstegårdskolen Abildgårdskolen Risingskolen Sct. Hans Skole

22 I modellen med robuste yderdistrikter med uændret bymidte tages der ikke længere udgangspunkt i den nuværende regionsstruktur. Modellens grundide er at danne 6 større, robuste distrikter i kommunens yderområder ved at sammenlægge 18 skoledistrikter, hvoraf mange har et relativt lille og vigende elevgrundlag. På denne måde forventes det, at der kan opretholdes skolevirksomhed i alle byområder også i årene fremover. De resterende 15 skoledistrikter i og omkring bymidten forbliver, som de er i dag. Særlige opmærksomhedspunkter ved denne model Kapacitetspresset på en række områder i bymidten er ikke inddraget i modellen. Det vil være en række skoler med en overskydende lokalekapacitet, hvis klassedannelsen optimeres i hver af de enkelte distrikter (især Agedrup Skole, Seden Skole & H.C. Andersen Skolen; Rasmus Rask-Skolen, Skt. Klemensskolen & Højmeskolen; Korup Skole, Ubberud Skole & Pårup Skole og Lumby Skole, Stige Skole & Søhusskolen). Nøgletal En model med robuste yderdistrikter resulterer i nedenstående nøgletal, sammenlignet med den nuværende skolestruktur med 33 skoledistrikter. Af tabellen fremgår det, at det samlede antal klasser forventes at falde til 716 i 2023/24. Antallet af helt store klasser og helt små klasser vil være lavere end i den nuværende model. Når modellen er fuldt indfaset, vil det økonomiske potentiale gennem klasseoptimering udgøre 19,3 mio. kr. Mindre skoler i bymidten vil være udfordret i forhold til faglig og økonomisk bæredygtighed og sårbare over for udsving i elevtal. Inden for de 15 skoledistrikter i bymidten må der forventes relativ hyppige skoledistriktsændringer. Ny struktur Nuværende struktur Model: Robuste yderdistrikter (18 reduceres til 6) 2017/ / / / 2020/ /24 Gennemsnitligt antal elever pr skoledistrikt Antal klasser Klassekvotient 22,4 22,8 23,3 22,1 22,2 22,4 Antal store klasser (26 eller derover) Antal små klasser (færre end 17) Økonomisk potentiale

23 15 BØRNEDISTRIKTER OG 3 UNGEDISTRIKTER I modellen med 15 børnedistrikter (0.-6. klasse) og 3 ungedistrikter (7.-9. klasse) er der taget udgangspunkt i den nuværende regionsstruktur. Modellen indebærer, at de nuværende 33 skoledistrikter slås sammen i færre og større skoledistrikter, hvilket medfører 15 nye børnedistrikter, der hver især rummer 2-3 af de nuværende skoledistrikter. Herudover dannes 3 ungedistrikter ét for hver region. I de 15 børnedistrikter er det således sikret, at forældre bosiddende i distriktet, har krav på indskrivning og et skoleforløb inden for det afgrænsede skoledistrikt fra klasse. På hvilken af de typisk to matrikler et barn kan indskrives, afhænger af den nærmere organisering og vedtagne indskrivningsregler/kriterier. Det kræver således mere konkrete analyser at beskrive, hvor mange og hvilke matrikler, der skal bruges til hhv klasser og klasser. I de tre ungedistrikter giver det gode forudsætninger for at skabe varierede og mangfoldige læringsmiljøer, når der samles relativt mange årgange på samme matrikel. Derfor bør de unge elever ikke samles på flere end 2-3 matrikler pr. region. Grundideen er at opretholde en udstrakt grad af nærhed og lokal tilknytning for elever i hhv. klasse 0-6. klasse og deres forældre, mens der for de unge på klasse gives mulighed for at etablere mangfoldige og stærke læringsmiljøer på få matrikler i hver region. Efter 6. klasse sker der fornyet indskrivning, hvor forældre har krav på indskrivning i et ungemiljø inden for den region, som forældrene er bosiddende i. I forhold til de tre ungedistrikter forudsætter modellen, at der inden for en region skal etableres plads til ungemiljøer for klasse på en række eksisterende skolematrikler. Det kan tænkes som en overbygning til en børneskole, hvor der frigøres areal til eksempelvis 5-6 ungeårgange (paddehatteskole). Eller det kan tænkes, at der frigøres en hel matrikel til en ungeskole. Eller en tredje kombination. 23

24 Tabellen: 15 nye børnedistrikter og 3 nye ungedistrikter fordelt på de 3 børne- og ungeregioner samt elevtallene for hhv. skoleåret 2017/2018 og skoleåret 2023/2024. Model 15 børnedistrikter og 3 ungedistrikter Børnedistrikter (0.-6. klasse) Region Vest Region Syd Region Nord Korup Skole & Ubberud Skole 2017/18: /24: 467 Dalumskolen & Skt. Klemensskolen 2017/18: /24: 610 Agedrup Skole & Seden Skole 2017/18: /24: 613 Rasmus Rask-Skolen & Højmeskolen 2017/18: /24: 622 Højby Skole & Hjalleseskolen 2017/18: /24: 608 Abildgårdskolen & H.C. Andersen Skolen 2017/18: /24: 473 Pårup Skole & Tarup Skole 2017/18: /24: 875 Tingkærskolen & Holluf Pile Skole 2017/18: /24: 776 Kroggårdsskolen, Næsby Skole & Spurvelundskolen 2017/18: /24: 741 Sanderumskolen & Tingløkkeskolen 2017/18: /24: 760 Vestre Skole, Åløkkeskolen & Provstegårdskolen 2017/18: /24: 1296 Ejerslykkeskolen & Rosengårdskolen 2017/18: /24: 990 Hunderupskolen & Munkebjergskolen 2017/18: /24: 998 Sct. Hans Skole & Risingskolen 2017/18: /24: 1496 Lumby Skole, Stige Skole & Søhusskolen 2017/18: /24: 453 Ungedistrikter (7.-9. klasse) Region Vest Region Syd Region Nord Korup Skole, Ubberud Skole, Rasmus Rask-Skolen, Højmeskolen, Pårup Skole, Tarup Skole, Sanderumskolen, Tingløkkeskolen, Vestre Skole, Åløkkeskolen og Provstegårdskolen 2017/18: /24: 1651 Dalumskolen, Skt. Klemens-skolen, Højby Skole, Hjalleseskolen, Tingkærskolen, Holluf Pile Skole, Ejerslykkeskolen, Rosengårdskolen, Hunderupskolen, Munkebjergskolen 2017/18: /24: Kroggårdsskolen, Næsby Skole, Spurvelundskolen, Stige Skole, Lumby Skole, Søhusskolen, Abildgårdskolen, H.C. Andersen Skolen, Seden Skole, Agedrup Skole, Sct. Hans Skole og Risingskolen 2017/18: /24: 1608

25 Nøgletal En model med 15 nye børnedistrikter og 3 nye ungedistrikter resulterer i nedenstående nøgletal, sammenlignet med den nuværende skolestruktur med 33 skoledistrikter. Af tabellen fremgår det, at det samlede antal klasser forventes at falde til 709 i 2023/24. Antallet af helt store klasser og helt små klasser vil være lavere end i den nuværende model. Når modellen er fuldt indfaset, vil det økonomiske potentiale gennem klasseoptimering udgøre 23,6 mio. kr. Ny struktur Nuværende struktur Model: 15 børnedistrikter og 3 ungedistrikter 2017/ / /24 Gennemsnitligt antal elever pr skoledistrikt klasse Gennemsnitligt antal elever pr skoledistrikt klasse Antal klasser Klassekvotient klasse 22,4 23,0 23,5 Klassekvotient klasse 22,2 23,6 23,5 Antal store klasser (26 eller derover) / / / ,1 22,2 22, Antal små klasser (færre end 17) Økonomisk potentiale Særlige opmærksomhedspunkter ved denne model Modellen kombinerer hensynet til det nære og lokale for de yngste og deres forældre med behovet for mere mangfoldige og alsidige læringsmiljøer for de ældste elever. Modellen indebærer mere gennemgribende skift for eleverne efter 6. klasse. I en række børnedistrikter vil elevgrundlaget være noget begrænset og sårbart over for udsving. Mellem børnedistrikterne kan forventes relativt hyppige distriktsændringer for at tilpasse elevgrundlaget. Modellen forudsætter, at der gennem omstruktureringer kan frigøres lokalekapacitet til indretning af ungemiljøer. Modellen kan under de rette forudsætninger medvirke til løsning af kapacitetsproblemer i områder med stigende elevtal. 25

26 SAMMENFATNING AF MODELLER De 4 modeller understøtter hver især i forskelligt omfang følgende hensigter: Mere bæredygtige faglige miljøer Frigivelse af økonomisk potentiale Modellen med robuste yderdistrikter sikrer en bedre robusthed og bæredygtighed i forhold til faglige miljøer og økonomien for de 6 store nye yderdistrikter end den eksisterende struktur. Herigennem kan skolevirksomhed på alle matrikler bedre fastholdes. Mere robusthed over for udsving i elevtal, herunder bedre udnyttelse af bygningskapacitet Bedre grundlag for fastholdelse af skoletilbud i alle bydele Større økonomi pr. skoledistrikt med bedre mulighed for prioritering og målrettet indsats Udvalgte skoler i bymidten vil være sårbare over for udsving i elevtal, og elevgrundlaget er ikke alle steder stort nok til at sikre en faglig bæredygtighed. Der kan forventes behov for hyppige distriktsændringer i bymidten. Desuden vil kommende kapacitetsproblemer i bymidten fortsat være til stede i uændret omfang. Modellen med 9 distrikter imødekommer alle hensigter i væsentlig omfang. Modellen med 15 distrikter garanterer ikke en robusthed og bæredygtighed i samme omfang som model med 9 distrikter. Sårbarheden i forhold til faglig bæredygtighed vil i nogen distrikter være relativ stor især i forhold til at skabe gode læringsmiljøer for de ældste elever. Nogen distrikter risikerer, at elevgrundlaget i løbet af en årrække udtyndes, hvilket medfører ringere økonomi. Modellen vil i nogen grad understøtte værdien af nærhed og lokal forankring. Det økonomiske potentiale ved klasseoptimering er begrænset. Modellen med 15 børnedistrikter og 3 ungedistrikter sikrer i høj grad en økonomisk og faglig bæredygtighed i ungedistrikterne. Samtidig er der mulighed for en klasseoptimering i ungedistrikterne med et relativ stort økonomisk potentiale. For klasse understøttes værdien af lokal forankring og nærhed stadig i nogen grad. Samtidig er robustheden og bæredygtigheden i de 15 børnedistrikter dog mindre end i modellen med 15 distrikter. I den sammenhæng kan overvejes at kombinere modellen med 3 ungedistrikter (7.-9. klassetrin) med en model med 9 børnedistrikter (0.-6. klassetrin). Denne kombinationsmodel skønnes ved fuld indfasning at kunne frigøre et økonomisk potentiale gennem alene klasseoptimering på omkring 30 mio. kr. i 2023/24 De økonomiske potentialer ved klasseoptimering ved de 4 modeller er vist nedenfor. Model 2017/ / /24 Model: 15 skoledistrikter Økonomisk potentiale (i kr.) Model: 9 skoledistrikter Økonomisk potentiale (i kr.) Model: Robuste yderdistrikter med uændrede bymidtedistrikter Økonomisk potentiale (i kr.) Model: 15 børnedistrikter og 3 ungedistrikter Økonomisk potentiale (i kr.)

27 6. DEN VIDERE PROCES Anbefaling På skoleområdet i Odense Kommune er der tendenser til en stagnation i forhold til væsentlige målparametre omkring elevernes læring og trivsel. Samtidig er der som følge af byrådets budgetvedtagelse udsigter til omfattende budgetreduktioner i perioden på børne- og ungeområdet. Muligheder for at finde nye økonomiske potentialer uden negativ påvirkning på skolernes kerneopgaver er efterhånden meget begrænset. Gennem de seneste 5-6 år er der arbejdet intenst med effektivisering og implementering af innovative løsninger inden for de faglige kerneområder. Med dette oplæg peges på, hvordan en ændring af skolestrukturen kan give et bedre grundlag for den fortsatte udvikling af skoleområdet. En ændret skolestruktur åbner op for bedre udnyttelse af økonomi, personale og kapacitet i det enkelte skoledistrikt. Samtidig kan der gennem en ændret skolestruktur åbnes op for nytænkning af øvrige, tilknyttede, centrale områder, som: Ledelsesstruktur og administration Dagtilbud SFO og klubstruktur Specialområdet Andre områder, herunder tosprogsområdet og 10. klassestruktur. For at stå bedst rustet til fremtidens udfordringer anbefaler Børn- og Ungeforvaltningen, at der arbejdes videre med modellen med 9 distrikter, evt. i en kombination med modellen med 3 ungedistrikter. En implementering af en skolestruktur som beskrevet i ovenstående modeller forudsætter, at der øremærkes anlægsmidler over en årrække til indretning/ombygning af skolebygninger i overensstemmelse med de elevgrupper og de læringsmiljøer, der skal rummes i bygningerne. Videre proces i forhold til skolestruktur I folkeskoleloven er stadfæstet, at ændringer af skolestruktur skal besluttes af kommunalbestyrelsen og forud herfor skal der gennemføres en høringsproces hos interessenter, herunder skolebestyrelser. I det tilfælde, at forligspartierne i Odense Kommune tilkendegiver et ønske om skolestrukturændringer i forbindelse med en optimeret strukturplan, er det muligt at implementere den nye struktur fra skoleåret 2017/2018, såfremt byrådet har vedtaget den nye struktur senest ultimo oktober Af hensyn til indskrivningsprocessen til børnehaveklasser bør beslutningen tages inden 1. november Det betyder samtidig, at der skal være afholdt en høringsproces senest i perioden august-september, hvorfor et høringsoplæg til udsendelse bør være vedtaget i Børnog Ungeudvalget og godkendt af forligspartierne senest primo august Samlet set forventes det, at der med udgangspunkt i en ændret skolestruktur og i kombination med analyser af de andre områder, kan skabes en ny platform for udvikling af børne- og ungeområdet, samtidig med at der frigives betydelige midler, som kan omprioriteres til andre formål. 27

28 28