Strategisk rammekontrakt

Relaterede dokumenter
Strategisk rammekontrakt

Strategisk rammekontrakt

Strategisk rammekontrakt

MSK Strategi

å Uddannelses- ag Strategisk rammekontrakt Forskningsministeriet ERHVERVSAKADcMI AARHUS -

Strategisk rammekontrakt

Direktøren. Kære bestyrelsesformænd og rektorer

Strategisk rammekontrakt

Strategisk rammekontrakt

Strategisk rammekontrakt

Strategisk rammekontrakt

Dokumentation for de fastsatte indikatorer. Bilag til Absalons statusredegørelse 2018

Strategisk rammekontrakt Professionshøjskolen Absalon indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt

Strategi STRATEGI PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Videregående uddannelser til fremtiden

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København

Mere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Strategisk rammekontrakt

DAU s netværksdag om uddannelse Hvad er maskinmesteruddannelsens styrker? Torsdag den 27. oktober 2016 Uddannelseschef Lene Daugaard

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Kompetencestrategi

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

Fredericia Maskinmesterskoles

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

Udviklingskontrakt Afrapportering for 2016

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

STRATEGI Version

NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner

Fredericia Maskinmesterskoles kvalitetspolitik, -strategi og -mål

Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2

Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013

Kommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium

Status på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

MIO-møde tirsdag

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Status på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Om de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Uddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser. Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11.

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser

Kvalitetssikring på DJM version 2019

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Svar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2

Aalborg som Danmarks bedste uddannelsesby. hvad gør Aalborg?

UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

Udviklingskontrakt

Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice. - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017.

Om de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2

Udviklingskontrakt mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Maskinmesterskolen København

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Rigsrevisionens notat om beretning om energibesparelser i staten

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

Aftale om resultatkontrakt

Campus Bornholms VEU Strategi

NØGLETALSRAPPORT 2013 KEA

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

UDKAST DTU S UDVIKLINGSKONTRAKT

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Kvalitetspolitik. De 10 principper beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet udvikles og anvendes i samarbejde med hele SIMACs organisation.

Statusred egørelse 2or8

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Afrikastudier - KAN Carsten Selch Jensen. Det Teologiske Fakultet. 27. september År: 2014 År: 2013 År: 2012 Bestand seneste tre år i perioden

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

Uddannelsesudvalgsmøde BIO

Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU

Strategi og handlingsplan

Arkitektskolen Aarhus udviklingskontrakt

Transkript:

Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Maskinmesterskolen København indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Kobenhavn 1 8 APR. 2018 / Uddanncl - og olklingsminster Søren ind

Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Den strategiske rammekontrakt indeholder strategiske mål for Maskinmesterskolen Københavns kerneopgaver. Status og varighed Den strategiske rammekontrakt er gældende fra 1. januar 2018 til 31. december 2021. Såvel institutionen som ministeren kan tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for institutionen ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i kontrakten. Ændringer i kontrakten forudsætter enighed mellem bestyrelsen og ministeren. Afrapportering og opfølgning på målopfyldelse Institutionen afleverer en årlig statusredegørelse for arbejdet med rammekontraktens mål. Statusredegørelsen skal indeholde en overordnet vurdering af perspektiverne for målopfyldelse med dokumentation for udviklingen i de fastsatte indikatorer. Statusredegørelsen skal endvidere indeholde en beskrivelse for gennemførte understøttende indsatser for målopfyldelse samt en ajourført fremadrettet handlingsplan, der synliggør institutionens grundlag for at realisere målene. For hvert strategisk mål er fastsat indikatorer med tilhørende specifikke datakilder. Identificeres der i kontraktperioden nye relevante datakilder, der kan belyse udviklingen for en konkret indikator, kan disse erstatte eller supplere datakilder i kontrakten. Anvendelse af nye datakilder i rammekontrakten forudsætter enighed. 2

Ved kontraktens udløb opgør institutionen den endelige opfyldelse for hvert af de strategiske mål. Det sker på baggrund af en redegørelse for udviklingen i hver af de fastsatte indikatorer i den strategiske rammekontrakt, herunder beskrivelse af de understøttende indsatser i kontraktperioden. Med udgangspunkt i institutionens opgørelse foretager ministeriet en vurdering af den samlede målopfyldelse af rammekontrakten. Strategiske mål i rammekontrakten Maskinmesterskolen København er Danmarks ældste maskinmesterskole og har uddannet maskinmestre siden 1890. Der er i dag ca. 850 studerende og 60 ansatte. Danmark fik den første lov om uddannelsen af maskinister 30.marts 1874, og den omfattede almindelig maskinisteksamen og udvidet maskinisteksamen. Som adgangskravet skulle man have arbejdet på et maskinværksted eller passet en skibsdampmaskine i et år. Uddannelsen blev iværksat på Kjøbenhavns Navigationsskole der modtog statstilskuddet, og indtil 1890 skete det på en særlig afdeling, samtidig med at der eksisterede flere private uddannelsessteder i København. I 1890 ophørte uddannelsen på Navigationsskolen, hvorefter uddannelsen skete på de private skoler der i 1906 blev samlet på adressen Nørrebrogade 13 under navnet Kjøbenhavns Maskinistskole. MSK er en ligeså relevant uddannelsesinstitution i dag, som da man åbnede dørene til Danmarks første maskinmesterskole. Dengang som nu uddannede skolen velkvalificerede medarbejdere til den danske maritime sektor og til energisektoren. Med tiden har flere og flere maskinmestre fundet job i industrien, endda i en så høj grad, at MSK trods sin maritime arv og tradition i dag i stor stil leverer veluddannede og dygtige maskinmestre bredt ud til den danske industrisektor. Og det vil vi blive ved med. MSK har en ambition og forpligtelse til at spille en vigtig og relevant rolle i uddannelsen og forsyningen af velkvalificeret arbejdskraft til den danske industri, den grønne energisektor og selvfølgelig den maritime sektor. Både inden for vækst i Det Blå Danmark, i den landbaserede industri samt på energi og klimaområdet, vil maskinmestre med deres polytekniske og ledelsesmæssige kompetencer komme til at spille en meget vigtig rolle. Maskinmesteruddannelsen på MSK holder et meget højt niveau, og dimittender fra skolen er blandt verdens bedste. En god skole og en god uddannelse kræver løbende evalueringer, tilpasninger og tilretninger. MSK har derfor sit fokus rettet mod hele tiden at styrke kvaliteten i uddannelsen, skolens faglige miljøer, videngrundlaget og studiemiljøet. MSK er en stærkt erhvervsrettet uddannelsesinstitution, som hele tiden har blikket rettet mod samfundets krav og tekniske udvikling. Derfor har vi ikke kun investeret i faciliteter og udstyr, så vores laboratorier fremstår som de mest moderne og avancerede. Vi fokuserer også på, at vores undervisere og skolen generelt kontinuerligt deltager i fagligt samarbejde, forskning og udvikling og netværk samt efteruddanner sig. Maskinmesterskolen København vil i kontraktperioden 2018-2021 arbejde med følgende strategiske mål for vores kerneopgaver: 1. Flere unge gennemfører maskinmesteruddannelsen. 2. Udviklingen af maskinmesteruddannelsen skal matche kompetencebehovet på fremtidens arbejdsmarked. 3

3. Højt læringsudbytte gennem fremragende undervisning med højt pædagogisk og didaktisk niveau. 4

Strategisk mål 1 Flere unge gennemfører maskinmesteruddannelsen. MSK vil nå målet ved at nedbringe frafaldet på maskinmesteruddannelsen samt ved at øge optaget af især studerende med gymnasial baggrund. Motivation og ambition for målet MSK har både høje ambitioner om og forpligtelse til at spille en vigtig og relevant rolle i uddannelsen af velkvalificeret arbejdskraft til den danske industri, den grønne energisektor og selvfølgelig den maritime sektor. Derfor ser MSK således også skolen som en vigtig bidragsyder i forsyningen af dygtige og kompetente maskinmestre til det danske arbejdsmarked. Arbejdsløsheden blandt maskinmestre er meget lav, mens efterspørgslen på dimittender med polytekniske kompetencer er høj. MSK skal derfor efter bedste evne og inden for de givne ressourcer arbejde for, at flere unge gennemfører maskinmesteruddannelsen således, at skolen kan medvirke til at sikre, at der uddannes dygtige maskinmestre, der efterkommer arbejdsmarkedets behov. Et lavt frafald og en hurtig gennemførselstid er vigtige indsatsområder, i MSK arbejde for at kunne forsyne det danske arbejdsmarked med flere maskinmestre. MSK vil således arbejde på at nedbringe det nuværende frafald. I MSK optik, er der mulighed for at arbejde for et øget optag af studerende med gymnasial baggrund. MSK vil derfor forstærke indsatsen overfor den målgruppe. MSK vil samarbejde med de øvrige maritime uddannelsesinstitutioner og evt. andre relevante eksterne partnere (fx andre videregående uddannelser, ungdomsuddannelser og virksomheder samt arbejdsmarkedets parter) omkring en styrkelse af rekrutterings- og markedsføring. Grundlag for vurdering af målopfyldelse: Målopfyldelsen baseres på en samlet vurdering af den opnåede effekt ved udgangen af kontraktperioden. I vurderingen af målopfyldesen indgår den afsluttende statusredegørelse, der omfatter progression i de fastsatte indikatorer og understøttende aktiviteter. Frafaldet på MSK o Frafald på 1. år på MSK (12,2 % i 2016 i UFMs nøgletal for frafald på første studieår) Optag af studerende med gymnasiebaggrund o Optaget af studerende med gymnasial baggrund (MSK optog 128 personer med gymnasial baggrund i 2017; MSK egne opgørelser over optag sommer/vinter). 5

Strategisk mål 2 Udviklingen af maskinmesteruddannelsen skal matche kompetencebehovet på fremtidens arbejdsmarked. MSK vil nå målet ved at styrke kvaliteten i maskinmesteruddannelsen og sikre at uddannelsens videngrundlag er opdateret og på et højt fagligt niveau. Motivation og ambition for målet Kravene til maskinmestres kompetencer bliver stadigt mere alsidige og forudsætter en uddannelse af høj kvalitet med tætte bånd til de senere aftagere. Maskinmestre der dimitterer fra MSK, finder beskæftigelse i alt fra hospitaler og medico-branchen over klassisk industri til energisektoren og selvfølgelig også den maritime sektor. MSK er en stærkt erhvervsrettet uddannelsesinstitution, som hele tiden har blikket rettet mod samfundets og erhvervets krav og udvikling. Det betyder således også, at MSK skal gribe de muligheder og acceptere de udfordringer, som den generelle teknologiske udvikling, industri 4.0 og den stigende digitalisering af det danske samfund giver. Nye markeder og teknologiområder opstår i krydsfeltet mellem nye og eksisterende teknologier: En lang række teknologiområder, som fx nano-, bio-, sensor-, robot-, IKT-, internet of things, kunstig intelligens og intelligente materialer kombineres i stigende grad på tværs. Uddannelsens videngrundlag skal være opdateret og på et højt fagligt niveau. Ligesom skolens FoU-aktiviteter skal understøtte, at MSK uddanner en attraktiv og velkvalificeret polyteknisk arbejdskraft med kompetencer til fremtidens arbejdsmarked. MSK s målsætning er, at fastholde den høje dimittendtilfredshed med henholdsvis maskinmesteruddannelsens høje kvalitet og med match med de krav der bliver stillet på arbejdsmarkedet. Ydermere ønsker MSK, at fastholde den høje aftagertilfredshed med dimittendernes faglighed og dimittendernes praksisforståelse. Yderligere vurderer MSK, at en fortsat lav ledighed for skolens dimittender er en indikator på, at skolens dimittender matcher arbejdsmarkedets behov. Grundlag for vurdering af målopfyldelse: Målopfyldelsen baseres på en samlet vurdering af den opnåede effekt ved udgangen af kontraktperioden. I vurderingen af målopfyldesen indgår den afsluttende statusredegørelse, der omfatter progression i de fastsatte indikatorer og understøttende aktiviteter. Dimittendernes vurdering af maskinmesteruddannelsens kvalitet. o I hvilken grad vurderer du, at din maskinmesteruddannelse fra MSK samlet set er af høj kvalitet? (93% svarer i høj grad eller i nogen grad i 2017; MSK s årlige dimittendundersøgelse). Dimittendernes vurdering af uddannelsens match med de krav der bliver stillet på arbejdsmarkedet. o I hvilken grad vurderer du, at din maskinmesteruddannelse fra MSK samlet set matcher de krav, der bliver stillet på arbejdsmarkedet? (91% svarer i høj grad eller i nogen grad i 2017; MSK s årlige dimittendundersøgelse). 6

Aftagernes vurdering af dimittender fra MSK s faglighed og praksisforståelse o Hvor tilfreds er du med dimittendens faglighed? (90% svarer tilfreds eller meget tilfreds i 2017; MSK s ½-årlige aftagerundersøgelse). o Hvor tilfreds er du med dimittendens praksisforståelse? (96 % svarer tilfreds og meget tilfreds i 2017; MSK s ½-årlige aftagerundersøgelse). Ledighedstal for nyuddannede maskinmestre o Ledighedstal (3,6% i 2014 i UFMs nøgletal for ledighed i 4.-7. kvartal). Strategisk mål 3 Højt læringsudbytte gennem fremragende undervisning med højt pædagogisk og didaktisk niveau. MSK vil nå målet gennem et øget strategisk fokus på lektorkvalificering samt gennem et konstant fokus på, at undervisernes faglige kompetencer er i top og i konstant udvikling i forhold til samfundets krav og udvikling. Motivation og ambition for målet Maskinmesteruddannelsen på MSK holder et meget højt niveau, og dimittender fra skolen er blandt de bedste både nationalt og internationalt. En god skole og en god uddannelse kræver løbende tilsyn, tilpasninger og tilretninger. MSK har derfor sit fokus rettet mod hele tiden at styrke kvaliteten i uddannelsen, skolens faglige miljøer og videngrundlag samt studiemiljøet. MSK oplever, at hvis skolen skal fastholde og udvikle sit høje niveau både i en dansk og international kontekst, er det nødvendigt, at skolen styrker indsatsen i forhold til underviserkollegiets pædagogiske og didaktiske kompetencer. Ligesom de faglige kompetencer også skal være i top og i konstant udvikling i forhold til samfundets krav og udvikling. Et øget strategisk fokus på lektorkvalificering er særdeles vigtigt, idet det er grundpillen i den pædagogiske og didaktiske udvikling på MSK og en hjørnesten i det konstante arbejde med at tilbyde skolens studerende et højt læringsudbytte gennem fremragende undervisning med et højt pædagogisk og didaktisk niveau. Det er et opmærksomhedspunkt, at ved at have en fortsat øget vækst i antallet af studerende kan ratioen mellem lektorer og adjunkter blive påvirket negativt, da planlagte lektorkvalificeringsforløb kan blive udskudt for, at MSK kan råde over tilstrækkeligt med underviserressourcer. Udfordringer i rekrutteringen af undervisere kan også påvirke indsatsen, idet MSK oplever, at skolen er nødt til at ansatte flere og flere adjunkter under opkvalificering. Ratioen mellem antallet af lektorer og adjunkter er i MSK s optik en vigtig indikator for fremragende undervisning på MSK. Derfor ønsker skolen, at øge ratioen mellem lektorer og adjunkter. Ligesådan vurderer MSK, at det er en vigtig indikator, at fastholde den høje tilfredshed med kvaliteten af maskinmesteruddannelsen blandt skolens studerende. 7

Grundlag for vurdering af målopfyldelse: Målopfyldelsen baseres på en samlet vurdering af den opnåede effekt ved udgangen af kontraktperioden. I vurderingen af målopfyldesen indgår den afsluttende statusredegørelse, der omfatter progression i de fastsatte indikatorer og understøttende aktiviteter. Ratioen mellem lektorer og adjunkter. o Baseline er 68/32 (2017, MSK s egen opgørelse over adjunkter og lektorer). De studerendes vurdering af kvaliteten og udbyttet af deres uddannelse. o Kvaliteten af min uddannelse er samlet set høj (3,86 i 2016; Spørgeskemaundersøgelsen indsamlet til Uddannelseszoom UFM). o Mit udbytte af undervisningen er højt (3,79 i 2016; Spørgeskemaundersøgelsen indsamlet til Uddannelseszoom UFM). o Hvor tilfreds er du med dit faglige udbytte af uddannelsen? : (scoren 70 i 2017; MSK s årlige studentertilfredshedsundersøgelse 2017, udarbejdet af Ennova). Svarmuligheder i en skal fra 1-100, hvor 100 er bedst. o Hvor tilfreds er du med det faglige niveau på uddannelsen? : (scoren 72 i 2017; MSK s årlige studentertilfredshedsundersøgelse 2017, udarbejdet af Ennova). Svarmuligheder i en skal fra 1-100, hvor 100 er bedst. o De valgte undervisningsformer er generelt gode for min uddannelse? : (scoren 69 i 2017; MSK s årlige studentertilfredshedsundersøgelse 2017, udarbejdet af Ennova). Svarmuligheder i en skal fra 1-100, hvor 100 er bedst. 8