Understøtter danske børnehaver børns sproglige, preliteracy og kognitive udvikling?

Understøtter danske børnehaver børns sproglige, preliteracy og kognitive udvikling? En undersøgelse af proces- og strukturel-kvalitet Syddansk Universitets Børnesprogkonference Odense April, 2015 Justin Markussen-Brown, Ph.d.-stipendiat

Oversigt over præsentation Dag 1 (30 min) Gennemgang af baggrund for undersøgelsen, forskningsspørgsmål, metode og overordnede resultater. Dag 2 (50 min) Dybdegående præsentation af resultaterne. Perspektivering til samfundet og fremtidig forskning 2 April 2015

Baggrund for undersøgelsen Aktuelle problemstillinger i Danmark: Mange unge er dårlige læsere i Danmark og deres læsefærdighed hænger sammen med socialarv. Mange typisk udviklede børn i børnehave har utilstrækkelige sprogfærdigheder og preliteracy-færdigheder. Hænger disse problemer sammen? I andre lande, ja. 3-5 årige børns sprog + preliteracy-færdigheder forudsiger deres læsefærdigheder i skolen. Lavere færdigheder = højere tilbøjelighed for læseproblemer senere. 3 April 2015

Sprog + preliteracy i 3-5 årige Læsefærdigheder i skolen Kløften bliver ikke mindre Er man en dårlig læser i 1. klasse er man højst sandsynlig også en dårlig læser i 5. klasse. Tid 4 April 2015

Børnehave kan ændre kursen hvis kvaliteten er høj Sprog + preliteracy hos 3-5 årige Læsefærdigheder i skolen Tid 5 April 2015

Hvad er kvalitet? Kvalitet skal være observerbar Skal relatere til barnets udvikling Skal relatere til specifikke udviklingsområder Skal relatere til børns sprogudvikling, preliteracy udvikling og kognitive udvikling. 6

Traditionelt opdeler man kvalitet i to 1. Strukturel-kvalitet områder Alt hvad der har med lovgivning, retningslinjer, regulering, osv. at gøre. Fx: normeringer, uddannelseskrav; fysisk indretning og materialer Strukturel kvalitet skal anses som en indikator for kvalitet Logikken går ud på, at fx en lav normering vil gøre, at pædagogerne bedre kan interagere med børn. 2. Proces-kvalitet Beskriver interaktionen mellem pædagoger, børn og materialer. Fx: Hvad gør pædagogen når et barn er ked af det, ikke forstår et spørgsmål, osv. Magnus, ti stille ellers må du ikke komme ud og lege! vs. Magnus, jeg ved, at du gerne fortælle os din historie, men vi skal lige høre Emils historie først. 7

Forudsiger strukturel kvalitet børns sproglige og preliteracy udvikling? Fx Normeringer forudsiger børns social-emotionelle udvikling Men hverken pædagogernes uddannelse eller normeringer forudsiger børns sproglige, preliteracy og kognitive udvikling. De lovmæssige strukturelle indikatorer er måske ikke de meste prædiktive mht. sprog, preliteracy og kognitive færdigheder. En børnehaves fysiske struktur kan dog være vigtig 8

Lav og høj strukturel-kvalitet 9 April 2015

Fysisk strukturel-kvalitet Hvis man giver børn adgang til bøger, så leger de med dem. Hvis man læser bøger for børn, der handler om alfabetet, bliver børnene bedre til alfabetet. Hvis man planter skriftsproglige materialer i børns legeområder (fx telefonbøger, bogstavklodser, osv.), så leger de med dem. Tilgængelighed af materialer, der understøtter børns sprog og preliteracy udvikling, er en del af god strukturel-kvalitet. 10 April 2015

Proces-kvalitet (interaktionskvalitet) er vores bedste målestok af kvalitet i en børnehave Social-emotionel understøttelse forudsiger børns sociale kompetence, selvregulering og almene trivsel. Læringsmæssig understøttelse forudsiger børns sproglige, preliteracy og kognitive udvikling. Proces-kvalitet Social-emotionel understøttelse Læringsmæssig understøttelse Begge områder forudsiger børns læsefærdigheder, men læringsunderstøttelse mest. 11

Hvis strukturel- og proces-kvaliteten er høj ser vi denne kurs: Struktur Tilgængelighed af skriftsproglige materialer Processer Læringsmæssig understøttelse + Socio-emotionel understøttelse Sprogudvikling, preliteracy og kognitive færdigheder Social kompetence og selvregulering Læsning i skolen Men kun hvis kvaliteten er høj. 12

Konsekvenser af at gå i en børnehave med lav kvalitet Udviklingsmæssige kløfter mellem socialt udsatte børn og velhavende børn forbliver eller forværres. Børn kan udvikle adfærdsmæssige problemer (Logan, Piasta, Justice, Schatschneider, & Petrill, 2011; NICHD Early Child Care Research Network, 2006) 13

Spørgsmål Hvad er kvaliteten i Danmark? Det har vi forsøgt at besvare med en stor undersøgelse som har brugt data fra både SPELL og Fart på Sproget (FpS) 14

Undersøgelsen Primære forskningsspørgsmål Hvad er proces-kvaliteten i danske børnehaver? Hvad er strukturel-kvaliteten i danske børnehaver i forhold til materialer, der fremmer skriftsprogstilegnelse? Sekundære spørgsmål Hvad betyder pædagogernes baggrundsvariabler (fx uddannelse, erfaring, efteruddannelse) for kvalitet? Er der en association mellem børns SES og kvalitet? 15

Metodologi Design Tværsnitsobservationsstudie Strukturel-kvalitet Deltagere: 293 børnehaver (alle kommuner i SPELL og FpS) Målredskab: Classroom Literacy Observation Profile (CLOP) Proces-kvalitet Deltagere: 506 pædagoger (kun SPELL) Måleredskaber: Classroom Assessment Scoring System (CLASS) Største studie af kvalitet i Danmarks historie også meget stort på verdensplan. 16

Classroom Literacy Observation Profile (CLOP) En tjekliste af tilgængelige og synlige skriftsproglige materialer Udviklet af Crane Center for Early Childhood Research and Policy, The Ohio State University Eksempler på nogle variabler Hvor mange bøger har børnene adgang til? Hvilken slags bøger er der? Er der et læseområde? Er der skriftsprogligt legetøj? Er der plakater med alfabetet? Er der et bibliotek til hjemlån? Hvor mange bøger? Er der ipads? Hvor mange sproglige/preliteracy apps har de? Er der bøger på andre sprog? Er der tilgængelige blyanter + papir i børnenes legeområder? 17

Dataindsamling Vi har kørt hele Danmark rundt 293 børnehaver blev besøgt. Hvert besøg varede cirka 30 minutter. Besøgene fandt sted lige før SPELL og FpS interventionerne begyndte. 18

Proces-kvalitet ifølge The Classroom Assessment Scoring System (CLASS) Udviklet i USA, men også valideret i Finland og Holland. CLASS vurderer proces-kvalitet inden for 3 udviklingsdomæner 1. Emotional support (forudsiger social kompetence og selvregulering) 2. Classroom organization (hvor godt pædagogen fremmer positiv adfærd hos børn og faciliterer aktiviteter) 3. Instructional support (forudsiger sprogudvikling, preliteracy og kognitive færdigheder) 19

1. Emotional support CLASS domæner Positive Climate... 1 2 3 4 5 6 7 Negative Climate 1 2 3 4 5 6 7 Teacher Sensitivity... 1 2 3 4 5 6 7 Regard for Student Perspectives 1 2 3 4 5 6 7 2. Classroom organization Behavior Management. 1 2 3 4 5 6 7 Productivity.. 1 2 3 4 5 6 7 Instructional Learning Formats... 1 2 3 4 5 6 7 3. Instructional support Concept Development.... 1 2 3 4 5 6 7 Quality of Feedback. 1 2 3 4 5 6 7 Language Modeling... 1 2 3 4 5 6 7 20

Eksempel på concept development Lav kvalitet Pædagog Hvilket bogstav starter løv med? Barn L! Pædagog Det er rigtigt! Mellem kvalitet Pædagog Hvilket bogstav starter løv med? Barn L! Pædagog Det er rigtigt! Og kender du et andet ord der også begynder med L? Barn Øhh lys? Pædagog Ja! Høj kvalitet Pædagog Hvilket bogstav starter løv med? Barn L! Pædagog Det er rigtigt! Og kender du et andet ord, der også begynder med L? Barn Øhh Lys? Pædagog Nemlig! Og hvordan kan det nu være, at de starter med det samme bogstav? Barn Øhhh. Pædagog Det er fordi bogstaver er lige som legoklodser. Vi kan sætte dem sammen på forskellige måder for at lave ny ting. Sådan er det med bogstaver og ord også. Lad os alle sammen prøve at tænke på ord der begynder med det samme bogstav! 21

Dataindsamling Videokameraer blev sendt ud til pædagogerne Deres opgave var at optage følgende: 1. En spisesituation 2. En højtlæsningssituation 3. En sprogunderstøttende aktivitet. Med 5 børn (en meget god normering) Optagelserne var som regel cirka 15 minutter. 22

Kodning Videooptagelserne blev sendt tilbage til Center for Børnesprog, hvor de blev kodet med CLASS. Alle CLASS-kodere var trænet af en certificeret CLASS træner og bestod en kodningsprøve. De skal gencertificeres en gang om året. Vores inter-rater reliabilitet er 91% (man behøver kun 80%). 23

Resultater CLASS 24

Gennemsnitlig CLASS score (N=506) Positive Climate Negative Climate Teacher Sensitivity Regard for Student Perspectives Behavior Management Productivity Instructional Learning Formats Concept Development Quality of Feedback Language modeling Emotional Support (følelsesmæssig understøttelse) Classroom Organization (organisering) Instructional support (læringsmæssig understøttelse) 1 2 3 4 5 6 7 Lav Mellem Høj 25

Overordnede resultater for proceskvalitet Høj kvalitet inden for social-emotionel understøttelse. Danske pædagoger udviser stor faglighed inden for understøttelse af børns følelsesmæssige udvikling. Et meget positivt resultat. Regulering af adfærd er også meget høj. Lav kvalitet inden for understøttelse af børns kognitive udvikling og sprogudvikling. Vi fandt lidt evidens af højkvalitetspraksis inden for understøttelse af sprog og kognition. 26

Slut på dag 1 Tak til Dorthe Bleses, Anders Højen, Mette Kjær Andersen, Pia Veise, Werner Vach, Philip Dale, Julie Tegner Jensen, Laila Kjærbæk Hansen, Marit Clausen, Laura Justice, Shayne Piasta, Jessica Logan, Maja Foldager Pedersen, Marie-Louise Fredberg Mortensen, Ninna Sonne, Sabine Andersen, Sofie Neergaard Jessen, Anida Memic, Asger Sommer, Emilie Borg Nielsen, Mia Bjørnskov Nielsen, Sara Kristensen, Sabine Andersen, Kathrine Søgaard, Maiken Busk Rasmussen, Philip Havmose, Jill Pentimonti & Jaclyn Dynia. I særdeleshed... Tak til alle kommunerne, pædagogerne og børnene 27

Dag 2 28

CLASS resultater Et nøjere kig på resultaterne 1. Sammenligning med USA 2. SES effekter 3. Pædagogernes baggrund 4. Optagelsessituation 29

Gennemsnitlig CLASS score (N=506) Positive Climate Negative Climate Teacher Sensitivity Regard for Student Perspectives Behavior Management Productivity Instructional Learning Formats Concept Development Quality of Feedback Language modeling 1 2 3 4 5 6 7 Lav Mellem Høj 30

Sammenligning med USA 31

SES effekter på CLASS Børn med immigrantbaggrund er mere tilbøjelige til at gå i en børnehave med lavere social-emotionel understøttelse og lavere behavior management. SES har ingen association med læringsunderstøttelsen den er lige lav uanset SES. 32

Procentdel af børn med immigrant baggrund Emotional Support 5 6 7 0 20 40 60 80 100 Percentage 33

Procentdel af børn med immigrant baggrund Classroom Organization 5 6 7 0 20 40 60 80 100 Percentage 34

Procentdel af børn med immigrant baggrund Instructional Support 1 2 3 4 0 20 40 60 80 100 Percentage 35

Pædagogernes baggrund Ingen forskel mellem uddannede og ikke-uddannede pædagoger på CLASS score. Markant højere læringsunderstøttelse hos pædagogerne med mindst erfaring (0,25 point). Pædagoger, der deltog i Sprogpakkens 4-dages kursus viser lidt højere læringsunderstøttelse. Mandlige pædagoger har markant lavere score på alle domæner (gennemsnit 0,3 point lavere end kvinder) 36

CLASS score x optagelsessituation Pædagogerne viser mindre social-emotionel understøttelse under strukturerede aktiviteter (boglæsning, sprogarbejde) Lidt højere læringsmæssig understøttelse under sprogaktiviteter (0.13 point forskel) men ellers er mulighederne for sproglig og kognitiv udvikling lige lav i alle situationer. Table 8 Multiple regressions of the effect of preschool routine situation on CLASS domain scores Emotional Support Classroom Organization Instructional Support B SE ß t p B SE ß t p B SE ß t p Constant (eating situation) 5.99 0.03 218.21.001 5.43 0.03 179.12.001 2.39 0.04 67.68.001 Reading situation -0.32 0.04-0.25-8.16.001 0.33 0.04 0.23 7.65.001 0.00 0.05 0.00 0.01.995 Language Activity -0.15 0.04-0.11-3.71.001 0.42 0.04 0.28 9.57.001 0.13 0.05 0.08 2.64.008 Note: R 2.05.07.01 37

Instructional support (læringsmæssig understøttelse) Concept Development Quality of Feedback Language Modeling Spisesituation 1,62 (0,74) 2,38 (0.92) 3,16 (0,95) Højtlæsning 1,90 (0,86) 2,23 (0,94) 3,02 (1,00) Sprogaktivitet 1,82 (0,92) 2,60 (0,98) 3,14 (0,97) Lidt højere understøttelse af kognitiv udvikling under de strukturerede aktiviteter. Lidt højere stilladsering under sprogaktiviteter. Ingen forskel i understøttelse af sprogudvikling heller ikke under deciderede sprogaktiviteter 38

Resultater Strukturel-kvalitet 39

CLOP data CLOP data er opdelt i 7 områder Bøger Teknologi Indretning Materialer Skriftsynlighed Familieunderstøttelse Understøttelse af diversitet 40

Total score for CLOP Frequency 0 10 20 30 40 50 5 10 15 20 25 30 Generelt er strukturelkvalitet lav Børn mangler skriftsproglige materialer i deres omgivelser Dog er der stor variation fra børnehave til børnehave. 41

Antal bøger per børnehave (N=293) 0% 1% 4% 6% 0-5 6-9 10-15 16-25 26+ 89% 42

Antal bøger med narrativt indhold 0-1 2-3 4+ 98% 43

Antal alfabetbøger per børnehave 17% 5% 0-1 2-3 4+ 78% 44

Antal konceptbøger per børnehave 16% 25% 59% 0-1 2-3 4+ 45

Teknologi 84/293 børnehaver havde ipads Antal af sprogrelaterede apps 27% 20% 23% 30% 0 1-3 4-6 7+ 46

Sproglig/skriftsproglig indretning 350 300 250 200 150 Ja Nej 100 50 0 Læseområde Skriveområde Tegneområde 47

Materialer Spil/puslespil med ord eller bogstaver 1% 0% Fysiske bogstaver 26% 73% 0 1-3 4-6 7+ 63% 37% Ja Nej 48

Hvad har børn at skrive med? Antal typer skriveredskaber Antal typer papir og andre remedier 0 1-3 4-6 7+ 0 1-3 4-6 7+ 49

Skriftsynlighed Hvor mange steder er alfabetet synligt? 0 1-3 4-6 7+ 50

Skriftsynlighed Hvor mange steder ses skrift produceret af børn? 0 1-3 4-6 7+ 51

Familieunderstøttelse Lånebibliotek? Hvis ja, hvor mange bøger på dansk 3% 11% 0-5 16-25 26+ 86% Ja Nej Hvis ja, hvor mange bøger på andre sprog 3% 3% 87% 94% 0-5 10-15 26+ 52

Diversitet Pædagogerne har skrevet navne på genstande på både dansk og andre sprog Ja Nej 97% 53

SES effekter Børn med lav SES er lidt mere tilbøjelige til at gå i en børnehave med få gode bøger. Børn med lav SES og immigrant baggrund er mere tilbøjelige til at gå i en børnehave med højere kvalitet mht. familieunderstøttelse. 54

Konklusion Der synes at mangle en intentionel praksis i danske børnehaver mht. strukturel-kvalitet. Generelt ses der tegn på lav kvalitet. Men der er også en del variation. Eksempler på høj kvalitet (fx lånebibliotek med mange bøger på andre sprog). SES effekter både i positive og negative retninger. 55

Diskussion 56

Proces-kvalitet Evidens af ret høj kvalitet ift. social-emotionel understøttelse. Det bekræfter, at den danske pædagogiske praksis har meget værdi for barnets udvikling. Børn, der går i danske børnehaver, får en varm og kærlig opvækst. Pædagogernes anvendelse af pædagogik, der fremmer sproglig, preliteracy og kognitiv udvikling er meget lav. Det tyder på, at de mangler viden og konkrete strategier og pædagogiske redskaber. Resultaterne var robuste. Kun lidt variation. 57

Strukturel-kvalitet Resultaterne indikerer, at der mangler en fast, evidensbaseret praksis i danske børnehaver mht. strukturel-kvalitet. Børnene har kun begrænset adgang til materialer, der fremmer tilegnelse af preliteracy. Børn arbejder tilsyneladende ikke med skrift. Men der er enkelte eksempler på institutioner, som har høj kvalitet inden for forskellige dimensioner men disse tiltag virker interne. 58

Nye spørgsmål Hvorfor har en pædagogisk uddannelse ingen målbar effekt på proces-kvalitet? Er efteruddannelse en vej mod højere proces-kvalitet? Hvad med grunduddannelsen? Hvordan kan vi forbedre strukturel-kvalitet? 59

Sidste kommentar I Danmark er det ret nyt at arbejde målrettet med sprog og kognitiv udvikling. Derfor er det ikke nødvendigvis problematisk, at vi nu opdager, at kvaliteten er lavere end vi troede. Det er mere et spørgsmål om, hvad vi gør med informationen, nu vi har den. Vores undersøgelse viser også enorm faglighed inden for andre praksisområder (det socialt-emotionelle). Vi fandt ingen dårlige pædagoger de udfører den praksis de har lært med god kvalitet. 60

Det er vores fælles ansvar Pædagogerne har brug for flere redskaber for, at de kan understøtte børns sprogudvikling, preliteracy-udvikling, og kognitive udvikling. Længerevarende efteruddannelsesforløb med fokus på praksis. Mulighed for at sparre med eksperter. Adgang til evidensbaserede læringsplaner. 61

Mange tak! Temmelig mange mennesker har bidraget til denne undersøgelse Dorthe Bleses, Anders Højen, Mette Kjær Andersen, Pia Veise, Werner Vach, Philip Dale, Julie Tegner Jensen, Laila Kjærbæk Hansen, Marit Clausen, Laura Justice, Shayne Piasta, Jessica Logan, Maja Foldager Pedersen, Marie-Louise Fredberg Mortensen, Ninna Sonne, Sabine Andersen, Sofie Neergaard Jessen, Anida Memic, Asger Sommer, Emilie Borg Nielsen, Mia Bjørnskov Nielsen, Sara Kristensen, Sabine Andersen, Kathrine Søgaard, Maiken Busk Rasmussen, Philip Havmose, Jill Pentimonti & Jaclyn Dynia. I særdeleshed... Tak til alle kommunerne, pædagogerne og børnene 62

Referencer Pianta, R. C., La Paro, K. M., & Hamre, B. K. (2008). Classroom Assessment Scoring System Manual, Pre-K. Baltimore, MD: Brookes. Dynia, J. M. (2013). The Literacy Environment of Early Childhood Special Education Classrooms: Predictors of Print Knowledge. (Dissertation), The Ohio State University. Justice, L. M., Mashburn, A. J., Hamre, B. K., & Pianta, R. C. (2008). Quality of language and literacy instruction in preschool classrooms serving at-risk pupils. Early Childhood Research Quarterly, 23(1), 51-68. Burchinal, M. R., Howes, C., Pianta, R., Bryant, D., Early, D., Clifford, R., & Barbarin, O. (2008). Predicting child outcomes at the end of kindergarten from the quality of pre-kindergarten teacher child interactions and instruction. Applied Development Science, 12(3), 140-153. Howes, C., Burchinal, M., Pianta, R., Bryant, D., Early, D., Clifford, R., & Barbarin, O. (2008). Ready to learn? Children's pre-academic achievement in pre-kindergarten programs. Early Childhood Research Quarterly, 23(1), 27-50. Juel, C. (1988). Learning to read and write: A longitudinal study of 54 children from first through fourth grades. Journal of Educational Psychology, 80(4), 437-447. Bleses, D., Højen, A., Jørgensen, R., Jensen, K. Ø., & Vach, W. (2010). Sprogvurdering af 3-årige (09) - karakteristika og risikofaktorer. University of Southern Denmark working papers, (10). http://www.humaniora.sdu.dk/boernesprog/dk/forsk/doc/e-print_10_2010.pdf 63