Undervisningsaktiviteter

Tekstforståelse og skrivning med grafiske modeller - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Lektion 1 modeleksempel DIN SKOLE Aktivere og opbygge forhåndsviden om brainstorm som strategi og forberedelse af skrivning og læsning. a) Fortæl om målet at støtte elevernes forståelse ved at lære strategier til læsning og skrivning af fagtekster. b) Fortæl, at det man ved og ikke ved om et emne er vigtigt. Man bruger det til at lære nyt. c) Lav fælles brainstorm (tænkestorm hvad kommer du til at tænke på?) med eleverne på et emne, du ved, de kender meget til, fx skolen de går på. Start den op mundtligt (mens du skriver stikord på tavlen), men gå hurtigt over til, at eleverne selv skriver/tegner. Har eleverne svært ved at komme i gang, så stil spørgsmål og byd selv ind med forslag. d) Brug grafisk model (af typen mindmap) til at lave struktur på brainstorm sammen med eleverne (se den farvede figur til højre). Sæt overskrifter på de farvede kategorier, som eleverne kan brainstorme under: Hvad laver man i skolen (indhold), hvornår er man i skole, på tur osv. (struktur), hvilke regler har man i skolen (politik), hvad spiser man i skolen og hvor (kost), hvem møder man i skolen (relation), hvorfor går man i skole (formål), hvad man synes om skolen (mening) etc. e) Fortæl, at kategorierne er en slags knager, Hvad gør eleverne? Som indledning brainstormer eleverne, mens læreren skriver på tavlen. Eleverne skriver/tegner på post-its til brainstorm over fx emnet skole. Post-it s føres ind på fælles grafisk model (struktureret mindmap). Eleverne finder på nye kategorier undervejs, hvis der mangler nogen. Figur 1 visuel model til at generere teksttypen beskrivelse ud fra. Tilpasset efter Jordan (c) 2012. Hent denne og andre modeller her: http://msjordanreads.com/2012/04/19/nonfiction-text-structures/ Samtale om brainstorm og mindmap. Fælles undersøgelse af informerende beskrivelse af en skole. Differentiering Vær opmærksom på, at alle elever byder ind: Brug post-it s til at gøre det synligt. Giv tid til individuel brainstorm. Hjælp eleverne på vej med spørgsmål. Eleverne udarbejder alle kategorierne, 1

f) g) h) i) som vi kan hænge den viden, vi har om skolen, op på. Vi har brug for at tænke over, hvad vi ved og ikke ved, når vi skal læse eller skrive en tekst. Det, vi ved og ikke ved i forvejen, er vores knager, som det nye kan hænge på. Saml op. Hvad er en brainstorm? Hvad hjælper den os til? Saml op. Hvad er et struktureret mindmap? Hvordan hjælper kategorierne til at huske/sortere informationer? Hvad får vi ud af at lave både brainstorm og mindmap sammen (= vi får tanker fra flere elever)? Vis eleverne en kort informerende beskrivelse af en skole på IWB. Læs den op og tal med dem om, hvilke informationer og kategorier fra deres fælles brainstorm der bliver skrevet om i teksten. Tal om sproget. Er der tillægsord? Er teksten skrevet i 1. eller 3. person? Lektion 2 og 3 modeleksempel DIN SKOLE fortsat Fælles skrivning af tekst om skolen. a. Præsenter at klassen på baggrund af brainstorm og model nu i fællesskab skal skrive en informerende, beskrivende tekst om deres egen skole. Vær opmærksom på at konkretisere og stofliggøre de faglige begreber (fx formål, modtager osv.) fx visuelt på plakater med ikoner mv., som klassen kan vende tilbage til i fremtidige forløb og aktiviteter. b. Forklar eleverne, hvad ordene informerende og beskrivende betyder, og tal fælles om, hvorfor man kan være interesseret i at give informationer videre og beskrive sin skole (fx en hjemmeside, så definerer nye kategorier eller ændrer eksisterende kategorier. Andre grafiske modeller kan understøtte læsning/skrivning af forskellige typer af tekster, fx a. Årsag/virkning: Figur 2 Jordan (c) 2012. b. Krydsklassifikationsdiagram (fx planteceller over for dyreceller). c. Tidslinje, problem/løsning, del/helhed berettermodel, handlingsbro osv. Det skal overvejes, om forståelsesmodellerne passer til beskrivende, berettende, forklarende eller argumenterende teksttyper. Eleverne samtaler med læreren om, hvad informerende og beskrivende betyder, og om formålet med at beskrive fx skolen. Eleverne vælger formål, modtager, genre (kanal) og sprog (fortæller og stilleje) sammen med læreren. Evt. skrives der i en oversigt: Formål Modtager Kanal Sprog Beskrive skolens grønne linje - vække interesse, måske få økonomis k støtte fra Lokalsam -fundet (+ kommunen) Kort indlæg i avis (fx note, nyhedsartikel, eller portræt) Sagligt/ personligt, 1. person flertal (vi) 2

kan andre finde skolen, nye forældre kan vælge skolen, forældre kan finde datoer over fridage osv.). c. Eleverne skal nu i fællesskab vælge, hvem deres tekst skal være til. Forklar, hvordan formål og modtager hænger sammen. Gentag at teksten har til formål at informere læseren om skolen: Eleverne kan fx vælge, at de vil skrive en reklame for skolen i form af en folder. Vær opmærksom på at få eleverne til at tænke på en generel modtagergruppe forældre, lærere, forvaltningen, elever på andre skoler, elever der skal til at starte i skole. d. Kanal: Hvor skal teksten læses? I avisen? I en bog? I et brev? I en folder? Tal med eleverne om et medie, der passer til tekstens formål og modtager. Overvej at blive ved et simpelt format (hvis de meget gerne vil skrive til skolens hjemmeside, kunne de fx forestille sig en kort præsentationsside af skolen på et enkeltopslag). e. Led den fælles diskussion om modtagere og tekstens formål. f. Sprog. Hvem skal tale i teksten? Tal med teksten om forskel på 1. og 3. personfortælleposition. Bed eleverne overveje om teksten skal være jeg/vi-form. Diskuter videre, hvordan man vælger passende stilleje. g. Vis tydeligt de valg, I sammen har truffet om afsender, modtager og genre og den betydning det har for, hvordan I kan skrive teksten. h. Led fælles skrivning på IWB med udgangspunkt i brainstorm og ny skriveskabelon (se til højre). Forklar først modellen: Orientering/intro skal henvende kommun en Eleverne diskuterer, hvilke emner fra den strukturerede brainstorm, der kan bruges i den fælles tekst. Måske skal der genereres nyt stof. Eleverne bruger en skriveskabelon, fx nedenstående, og taler om sammenhæng mellem denne og det farvede strukturerede mindmap (lektion 1). Eleverne placerer emner i punkt b-e. Punkt a) og f) har sammenhæng med tekstens formål. a) vækker læserens interesse, og eleverne aftaler, hvad der kan stå her. f) kan fx adressere, hvad læseren skal gøre eller blot samle op på a-e. Eleverne aftaler, hvad der skal stå. a Orientering/intro b Emne 1 c Emne 2 d Emne 3 e Emne 4 f Sammenfatning Eleverne formulerer sammen udkast til første tekst om skolen inden for de seks felter. Differentiering Læreren præsenterer formål, modtagere og kanaler, der kan vælges imellem (lettere). Læreren beslutter modtager, formål og kanal (lettest). Læreren vælger og placerer emner for eleverne (lettere). Læreren udarbejder huskesætninger til model (lettere). Læreren udarbejder skabelonsætninger at skrive ud fra (lettest). Grupper af elever kan arbejde sammen om dele af emnerne (sværere). 3

sig til læseren (vække interesse) ved at tale til formålet, fx Overvejer du, at dit barn skal gå på skolen?, eller Derfor elsker vi skolen. Herefter præsenteres et emne ad gangen. Til sidst samles op, fx med information om, hvor man kan henvende sig eller en generel opsamling. i. Tekster kan arbejdes færdige (se under progression), men modeleksemplet kan også forlades, og klassen kan bevæge sig videre til skrivning af første fagtekst (næste lektion). Eleverne kan give og modtage respons fra hinanden. Responsen hviler på de klare aftaler for modtager, formål, opbygning osv. Eleverne kan forbedre eller arbejde videre på tekst efter respons. Teksten kan layoutes og printes til målgruppen. Eleverne kan få respons fra andre klasser eller målgruppen. Der kan udarbejdes responsskema, fx Det var spændende at høre om:. Det vil jeg gerne høre mere om:. Eleverne kan sammenligne deres produkt med lignende fremstillinger (fx skolefolder, informationsside på skolens egen hjemmeside.) Eleverne kan skrive tekster om at være elev på skolen. Og teksterne kan bruges til hjemmesiden. Lektion 4 og 5 som lektion 1 (nu med nyt emne) a. Repeter hvad I har lært om at gå fra brainstorm til struktureret grafisk model og skriveskabelon. Gentag læringsmål om at strategier skal støtte eleverne i at forstå tekster og selv skrive fagtekster. b. Lav en struktureret brainstorm (se til højre) sammen med eleverne på fx emnet ræv. Strukturer fx ud fra kategorierne: Føde/hvad spiser den, Findested/hvor lever den, Formering (Unger), Familie/Hvilken familie? Brainstorm kan laves på interaktivt whiteboard eller på gulvpapir. Nu arbejdes der direkte i modellen. De syv f er: Eleverne og læreren taler om model (repeterer). Eleverne brainstormer på emnet, fx ræv, og byder ind med spørgsmål/fakta under knagerne i den fælles brainstorm. Fakta skrives ind i stikordsform. 4

http://www.skivedna.dk/media/6860/de- 7-fer.pdf https://www.youtube.com/watch?v=quqd RZeyNws F erne understøtter hukommelsen for eleverne ift. den klassificerende beskrivelse. Fremgangsmåden i øvrigt henter inspiration i genrepædagogik. De syv f er er direkte hentet fra Skive/Silkeborg. c. Saml op og gør klart, at det er jeres fælles viden om, hvad I ved og ikke ved om ræven (det kan fx være at klassen ikke ved noget om rævens unger). d. Repeter de faglige ord med vægt på overbegreberne, men også andre der kommer frem (dier, unger, pels ) sammen med eleverne. Skriv dem op på fælles plakater. Ordene kommer I tilbage til igen i lektion 8-9. Få eleverne til at formulere, hvad de ved og ikke ved med udgangspunkt i skema. Få dem til at bruge de faglige ord mundtligt. Vær opmærksom på om eleverne er med og nysgerrige på emnet. Figur 3 se link til model under lektion 1 Samtal med eleverne om, at modellen nu giver mulighed for at finde ud af, hvad de ikke ved om ræven. Eleverne taler i makkerpar om, hvad de ved og ikke ved ud fra grafisk model. De skal bruge de faglige ord føde, findested, formering, familie, samt begynde på at bruge rigtige betegnelser, fx pels, unger, die mv. (Dette udbygges dog i lektion 8-9). Eleverne skriver, evt. med hjælp fra læreren, hvad der skal opklares. Spørgsmål noteres ved de relevante kategorier. Spørgsmål fremhæves, fx med gul overstregningstusch. Eleverne samtaler om relevans af alle spørgsmål. Differentiering Vær opmærksom på, at alle byder ind. Begynd evt. brainstorm som individuel brainstorm, hvor alle skal skrive/tegne noget ned på en post-it, som de kan komme op med (involverer alle). Læreren minder om f erne og modellerer med eksempler (lettere). En eller flere elever skriver spørgsmål til emnet på den fælles grafiske model (sværere). Udvid evt. til alle 7 f er i grafisk model (Form, farve, findested, familie, formering, fjender, føde). Se: http://www.skivedna.dk/media/6860/de- 7-fer.pdf (udarbejdet af lærere i Skive kommune). Eleverne vælger forskellige faglige emner at arbejde med. Der kan arbejdes med andre grafiske modeller (jf. lektion 1). Det skal overvejes, om de passer til beskrivende, berettende, forklarende eller argumenterende teksttyper. 5

Lektion 6 og 7 læsning af fagtekst (fx om ræve) Se teksten an. a. Gentag at målet er at forstå tekster og lære strategier til at forstå tekster. Repeter jeres strukturerede brainstorm om ræven, som viste jer, hvad I vidste og ikke vidste. b. Find en eller flere bøger/tekster om ræve. Vis for eleverne, hvordan du på baggrund af titel, billeder, underoverskrifter, bagsidetekst kan se teksten an (brug fx plakat fra VIS-projekt: http://www.dlf.org/politik/udviklingsproje kter/projekt-vis/plakater) c. Snak med eleverne om, hvorvidt de tror, det er en bog, der kan give dem svar på noget af det, de ikke ved om ræven. d. Har Se teksten an givet anledning til flere spørgsmål om ræven, de gerne vil have svar på. e. Hjælp eleverne til at se, at de ved at aktivere deres viden og se teksten an kan stille spørgsmål, som de gerne vil have svar på. Eleverne får opstillet et læseformål. f. Skriv spørgsmål ind i jeres model (lektion 5) sammen med eleverne. Eksempler på tekster om ræve Danmarks Naturfredningsforening, Danske dyr, Wikipedia, Naturstyrelsen, Gyldendals store danske, letlæselige fakta-fagbøger osv. Lektion 8 og 9 forståelse af udvalgte ord og læsning a. Repeter læringsmål med forløb: Forklar, at brainstorm i struktureret model kunne Eleverne bladrer i forskellige bøger om emnet, fx ræve. Eleverne husker nu på de spørgsmål, de skrev stikord til (lektion 5) på baggrund af grafisk model. Eleverne ser teksten an sammen med læreren. Samtale om titel, billede, underoverskrift, bagsidetekst. Eleverne beslutter, om de kan bruge bogen/en af bøgerne til at finde den information, de i første omgang efterlyste. Aktiviteten giver ofte også anledning til, at der opstår ny viden (om hvad man heller ikke ved). Eleverne formulerer herfra et eller flere formål med at læse teksten. Nye spørgsmål skrives til, og der hakkes af ved, om bogen kan svare på de tidligere spørgsmål. Tal med eleverne om, at de nu ved, hvad de kan forvente at få ud af teksten og hvad de muligvis ikke kan få noget at vide om. Lad en eller flere af eleverne vise, hvordan de ser teksten an på en tekst. Det kan også være en helt anden genre (fx et eventyr, hvori der indgår en ræv). Pointen kan være, at en eventyrtekst nok giver os nogen viden om ræve, men ikke nødvendigvis de fakta, vi leder efter. Eleverne vurderer flere forskellige slags tekster om ræve og finder frem til, at de kan bruge flere kilder. Læreren har udvalgt de vigtige faglige ord, og eleverne taler om dem. Fx ved quiz og bytaktiviteter. 6

b. c. d. e. f. g. h. bruges til at forstå tekst (jf. lektion 4-5). Forklar og arbejd med vigtige fagord inden læsningen, som fx drægtig, kuld, etc. Nogle af ordene har eleverne allerede selv fundet, men læreren sikrer sig, at alle svære ord er valgt ud inden. Forklar ordene med synonymer og elevvenlige forklaringer. Lad eleverne sige dem efter dig. Giv eleverne et skema eller ordkort med plads til fx et synonym, en forklaring, et eksempel eller en tegning af ordet til at samle i en mappe. Eller få eleverne til at opbygge en ordbog på tablet eller computer, hvor de indtaler ordet og finder en tegning og skriver eller siger en mundtlig forklaring. Forklar, at mange af ordene er vigtige for at forstå teksten, men at det også er i orden, at man ikke kan huske dem alle. (Eleven kan se i sin egen ordbog). Læs teksten om fx ræven sammen med eleverne. Sørg for at teksten er synlig på whiteboard. Stop og undersøg, om der er svar på spørgsmål fra brainstorm og se teksten an. Skriv facts ind på fælles grafisk model under kategorierne. Der er ikke sorteret i kategorierne (de fire eller syv f er anvendes). Bed eleverne fortælle, hvad de nu ved. Samtal med eleverne om, hvordan brainstorm, se teksten an og arbejdet med udvalgte ord, hjalp eleverne med at læse og forstå teksten. Tal også om, hvis der var overraskelser i teksten (fx noget man virkelig ikke havde regnet med). Udvidede aktiviteter med udvalgte ord: Procedure i ordkendskabsarbejde baseret på Beck, McKeown & Kucan (2002). Bringing Words to Life, New York: Guilford, s. 51. 1. Præsenter ordet i kontekst (fx i en Eleverne laver egen ordbog i skema eller med ordkort på papir eller elektronisk. Ordforklaringer og tegninger kan også deles/huskes ved ophæng på væggen. Eleverne læser tekst (evt. med lærer), mens de undersøger egne spørgsmål fra brainstorm. Hvis den flydende læseoplevelse ikke skal ødelægges, kan man læse større dele, før man vender tilbage til spørgsmålene. Eleverne skriver ind i fælles model sammen med læreren under de relevante kategorier. Eleverne fortæller for hinanden, hvad de ved. Eleverne skal hjælpe hinanden med at bruge fagord. Eleverne sætter ord på, hvordan forberedende aktiviteter og skriftlighed kan hjælpe til at opstille læseformål og med at forstå (og huske) teksten. Eleverne taler om de største overraskelser i teksten/teksterne (et kuld kan bestå af op til 25 unger!, du kan lokke en ræv hen til dig ved at pibe som en mus!...) Eleverne stopper op og siger til, når der er noget, de synes passer ind i kategorierne. Eleverne læser selv og skriver informationer fra teksten ind i egne grafiske modeller. Eleverne læser flere tekster og finder supplerende oplysninger. Eleverne vurderer eventuelt modstridende oplysninger, ligesom de kan vurdere, hvad kilderne er enige om. (Ræve er måske ikke det mest kontroversielle emne, men det kan andre emner være.) Eleverne benytter ark med fagord og skiftes til at supervisere hinanden i grupper, hvor de lægger mærke til, om kammeraterne bruger fagordene. Udvidede ordkort kan hjælpe til at huske træk ved ord eller ved ordets betydning (semantiske træk, morfologisk struktur, synonymer, antonymer, ordet i en sætning, 7

historie). 2. Bed eleverne gentage ordet (styrke fonologisk repræsentation). 3. Giv elevvenlig mundtlig og skriftlig forklaring (styrke semantisk repræsentation). 4. Præsenter nye kontekster for ordet (ordets brug). 5. Skab muligheder for aktiv bearbejdning af ordets betydning. 6. Bed eleverne sige ordet igen (styrke fonologisk repræsentation). Se også en førende forsker, Catherine Snow, fortælle om arbejde med ordkendskab: http://wordgen.serpmedia.org/proven_v_myt hs.html På samme side kan du finde mange ideer til arbejdet med ordkendskab. ordets oprindelse, ordfamilie ) Hvis der udvides ud over f erne, kan andre emner om dyr, fx dyrevelfærd, inddrages, jf. fx pelsavl eller rovfangst af andre dyr. Lektion 10-12 skrivning af informerende tekst om ræv (se lektion 2-3) Fælles skrivning af tekst om ræven. a. Præsenter at eleverne på baggrund af brainstorm, se teksten an (samt modelforløb om skolen), læsning og ordforrådsarbejde om ræven nu selv kan skrive en ny informerende beskrivelse af ræven. b. Repeter hvad informerende og beskrivende betyder. Nu kan det hægtes op på den læste fagtekst. c. Eleverne skal nu vælge, hvem deres egen tekst skal være til. Repeter at sammenhæng mellem formål og modtager hænger sammen. Eleverne kan fx skrive en fagbog/fagbøger til elever i 1. klasse eller bog til forældre? (Afklar om eleverne skal lave bøger alene, i makkerpar, i grupper eller hele klassen fælles.) Eleverne vælger formål, modtager, genre (kanal) og sprog (fortæller og stilleje) sammen med læreren. Evt. skrives der i en oversigt: Formål beskrive ræven (og/eller andre dyr) Modtager Eleverne i 1. klasse Kanal Printet og hæftet i A5- format til skolebibliotek Sprog Sagligt 3. person. Ræven Eleverne bruger en skriveskabelon, fx nedenstående, og taler om sammenhæng mellem denne og den strukturerede mindmap med facts (og spørgsmål). Eleverne placerer fakta i punkt b-e. Punkt a) og f) har sammenhæng med tekstens formål. a) vækker læserens interesse, og eleverne aftaler, hvad der kan 8

d. Kanal: Hvor skal teksten formidles/læses? En lille bog, en planche, en udstilling?... e. Led den fælles diskussion om modtagere og tekstens formål. f. Sprog. Hvem skal tale i teksten? Tal med eleverne om forskel på 1. og 3. personfortælleposition. Bed eleverne overveje om teksten skal være jeg/vi-form. Diskuter passende stilleje. g. Vælg om der skal være illustrationer. h. Vis tydeligt de valg, I sammen har truffet om afsender, modtager og genre og den betydning det har for, hvordan I kan skrive teksten. i. Led fælles skrivning på interaktivt whiteboard med udgangspunkt i brainstorm og ny skriveskabelon (se til højre). Forklar først modellen: Orientering/intro skal henvende sig til læseren (vække interesse) ved at tale til formålet, fx. Ræven i storbyen. Herefter præsenteres et emne ad gangen (føde, formering ). Til sidst samles op, fx med information om, hvor man kan henvende sig eller en generel opsamling. j. Eleverne skal vælge passende overskrifter, fx hvad spiser den? (eller slet og ret føde). k. Eleverne skriver. l. Læreren skal overveje, om der skal arbejdes med responsrunder (kammerater, elev fra 1. klasse) før teksten layoutes og printes. stå her. f) kan fx adressere, hvad læseren skal gøre eller blot samle op på a-e. Eleverne aftaler, hvad der skal stå. a Orientering/intro b Fakta 1 c Fakta 2 d Fakta 3 e Fakta 4 f Sammenfatning Eleverne skriver. (Det er afklaret, om eleverne skriver alene, i makkerpar, i grupper eller hele klassen fælles/lærer skriver.) Eleverne illustrerer. Illustrationer kan scannes ind. Teksten kan layoutes og printes til målgruppen. Differentiering Læreren hjælper med at beslutte modtager, formål og kanal. Læreren vælger og placerer emner for eleverne. Læreren udarbejder huskesætninger til model. Læreren udarbejder skabelonsætninger at skrive ud fra. Der skrives med afsæt i fagbøgerne. Grupper af elever kan arbejde sammen om dele af emnerne eller om andre dyr (sværere). Eleverne kan give og modtage respons fra hinanden på en rar måde. Responsen hviler på de klare aftaler for modtager, formål, opbygning osv. Eleverne kan forbedre eller arbejde videre på tekst efter respons. Eleverne kan få respons fra andre klasser eller målgruppen. Der kan udarbejdes responsskema, fx 9

Det var spændende at høre om:. Det vil jeg gerne høre mere om:. Responsen kan være mundtlig. Eleverne kan lægge mærke til, hvad læseren hæfter sig ved, spørger om spontant Andre strukturer end de klassificerende fire (eller syv f er) kan vælges, fx kan der skrives fagtekst om skadedyrsbekæmpelse, rovfangst, velfærd. I så fald skal det overvejes, om man befinder sig inden for den beskrivende tekst eller inden for argumenterende tekster. 10