Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1

EKSEMPEL 03

INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE OG HANDLEPLAN 05 06 07 Afgrænsning af undersøgelsens fokus Planlægning af undersøgelsen Tydelig og klar sammenhæng mellem beskrivelse, analyse og faglig vurdering 07 Beskrivelse 07 Analyse 08 Faglig vurdering 08 Handleplan med tydelige og målbare mål 10 MATERIALER TIL INSPIRATION, REFLEKSION OG LÆRING 11 REFERENCELISTE

Indledning INDLEDNING *Det er vigtigt at være opmærksom på, at gældende lovgivning på området udgør grundlaget for arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner. *I inspirationskataloget anvendes betegnelsen barn, der dækker barnet eller den unge. Kun i sammenhænge, hvor der specifikt relateres til den unge, vil denne betegnelse blive anvendt. Der anvendes ligeledes betegnelsen forældrene, der dækker forældremyndighedsindehaverne, og betegnelsen sagsbehandler, der dækker over myndighedssagsbehandleren, som er ansvarlig for børnesagen. Dette inspirationskatalog har til formål at inspirere til refleksion over, hvad der er god kvalitet i undersøgelsesforløbet, samt hvordan dette kan udmøntes via den børnefaglige undersøgelse og handleplan. I inspirationskataloget præsenteres en række socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter i udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse eller handleplan. Herunder illustreres, hvordan der kan sikres en god dokumentation af undersøgelsesforløbet, samt en klar sammenhæng fra beskrivelse over analyse til faglig vurdering. Kataloget kan anvendes af studerende, sagsbehandlere og faglige ledere som inspiration til: hvordan man kan indkredse det indledende fokus for undersøgelsen hvordan undersøgelsen kan opbygges med en klar sammenhæng fra beskrivelse over analyse til faglig vurdering hvordan undersøgelsen får en passende balance mellem ressource- og problemfokus hvordan konkrete mål kan se ud, og hvordan sagsbehandleren kan følge op på målene Udover inspirationskataloget er der udarbejdet tre eksempler på en børnefaglig undersøgelse med tilhørende handleplan. De to af eksemplerne er udarbejdet efter ICS metoden 1, mens det tredje eksempel er udformet med inspiration fra KL s skabeloner 2 til den børnefaglige undersøgelse og handleplan. Eksemplerne er udarbejdet ud fra samme systematiske tilgang med fokus på planlægning, dokumentation og sammenhæng mellem beskrivelse, analyse og faglig vurdering. Eksemplerne illustrerer, hvordan undersøgelsesforløbet kan planlægges og dokumenteres, så det kan lykkes at arbejde struktureret med den børnefaglige undersøgelse. Eksemplerne er ikke en beskrivelse af, hvordan hele undersøgelsesforløbet foregår, men en illustration af, hvordan resultatet af de mange processer kan udmønte sig i en konkret børnefaglig undersøgelse og handleplan. Eksemplerne viser, hvordan sagsbehandleren kan systematisere, anvende og formidle den viden, der er indhentet i sagsforløbet. Med inspirationskataloget opsummeres således de socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter inden for de centrale elementer af den børnefaglige undersøgelse og handleplan: Planlægning af undersøgelsen, afgrænsning af undersøgelses fokus, tydelig og klar sammenhæng mellem beskrivelse, analyse og faglig vurdering samt handleplanen med tydelige og målbare mål. 1 http://www.socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling-born-og-unge/ics 2 http://www.kl.dk/fagomrader/born-og-unge/udsatte-born-og-unge/sagsbehandling/ 4

Opmærksomhedspunkter SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE OG HANDLEPLAN I dette afsnit beskrives en række socialfaglige og metodiske opmærksomhedspunkter under hver fase i den børnefaglige undersøgelse og handleplan, som er gode at have for øje i arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner. Opmærksomhedspunkterne der anvendes i de tre eksempler, er udarbejdet ud fra følgende faglige kriterier, som defineret i Serviceloven: At undersøgelsen er helhedsorienteret At undersøgelsen ikke er mere omfattende, end formålet tilsiger At handleplanen har tydelige og målbare mål, som er forståelige for borgeren og som viser den udvikling og forandring, som indsatsen sigter på at skabe for borgeren AFGRÆNSNING AF UNDERSØGELSENS FOKUS I eksemplerne fremgår grundlaget for iværksættelsen af den børnefaglige undersøgelse tydeligt. Sagsbehandleren skal foretage en risikovurdering på baggrund af de oplysninger, som foreligger, og på baggrund heraf begrunde afgørelsen om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse. Derefter skal sagsbehandleren konkretisere og afgrænse fokus for undersøgelsen. I eksemplerne vises, hvordan fokus for undersøgelsen kan konkretiseres og afgrænses. Det kan være en særlig udfordring at anlægge en helhedsorienteret tilgang og sikre, at undersøgelsen kommer rundt om det nødvendige og samtidig undgå, at undersøgelsen bliver mere omfattende, end formålet tilsiger. En måde kan være at afgrænse og skærpe fokus for undersøgelsen allerede i den indledende fase. Det indledende fokus, som sagsbehandleren fastlægger, er ledetråd igennem hele undersøgelsen, så sagen ikke bliver overbelyst. Når sagsbehandleren afgrænser fokus for undersøgelsen, bliver det både klart, hvad der skal undersøges, og det bliver muligt at planlægge et undersøgelsesforløb, hvor sagsbehandleren får indhentet oplysninger fra de relevante kilder på det rigtige tidspunkt. På den måde kan sagsbehandleren lettere strukturere og fokusere beskrivelsen og den efterfølgende analyse samt den faglige vurdering. Det er vigtigt, at sagsbehandleren løbende er opmærksom på at justere fokus undervejs, hvis der fremkommer nye informationer eller oplysninger, som betyder, at fokus skal afgrænses, udvides eller helt ændres. 5

Opmærksomhedspunkter Når sagsbehandleren konkretiserer og afgrænser fokus for undersøgelsen bliver det samtidig tydeligt for familien, hvad det er, der skal undersøges, hvorfor og hvad familiens rolle er i forløbet. Opsummerende: Gengiv de oplysninger, som ligger til grund for, at der iværksættes en undersøgelse. Begrund bekymringen for barnet ud fra en risikovurdering af de oplysninger, som forligger. Begrund beslutningen om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse. Konkretiser og afgræns fokus for undersøgelsen, så det er klart, hvad der skal undersøges. Det valgte fokus skal være ledetråden igennem hele undersøgelsen, og er med til at strukturere og fokusere den efterfølgende indsamling af viden og beskrivelse af de relevante fokusområder. TIL INSPIRATION: TRAGTMODELLEN Tragtmodellen er et redskab i ICS, der kan hjælpe med at styrke dit fokus i den børne - faglige undersøgelse. Formålet med tragtmodellen er, at undersøgelsen skal komme rundt om det nødvendige, uden at blive for omfattende. Tragtmodellen er en simpel fremstilling af den måde, du som sagsbehandler kan nå frem til nogle arbejdsspørgsmål eller en problemformulering. Det hjælper dig til, trinvis at konkretisere og indsnævre dit fokus for undersøgelsen. Den udvidede tragtmodel sikrer den løbende refleksion over, om der er fremkommet nye oplysninger i undersøgelsesperioden, der ændrer fokus for undersøgelsen.» Læs mere om tragtmodellen på: http://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling-bornog-unge/ics/materialer-og-redskaber/hjaelpeberedskaber/tragtmodel PLANLÆGNING AF UNDERSØGELSEN I eksemplerne planlægges de forskellige undersøgelsesaktiviteter. Det giver sagsbehandleren et overblik over hvilke oplysninger, der skal indhentes, samt hvem der skal tales med og om hvad. Derudover hvornår de forskellige undersøgelsesaktiviteter skal foregå. Det er med til at strukturere undersøgelsesforløbet, så den børnefaglige undersøgelse kan afsluttes hurtigst muligt og indenfor tidsfristen. Sagsbehandleren kan vælge at udlevere oversigten over de forskellige undersøgelsesaktiviteter til barnet og familien. Det kan understøtte en fælles forståelse af, hvad der skal ske på hvilket tidspunkt i forløbet, og hvornår undersøgelsen forventes at være afsluttet. Samtidig skal de vide, hvad de har indflydelse på og ikke har indflydelse på i undersøgelsesforløbet. Opsummerende: Planlæg de forskellige undersøgelsesaktiviteter, så der er et overblik over, hvem der skal tales med og hvornår. Det kan suppleres med en oversigt over hvilke oplysninger, der skal indhentes, hvornår de skal indhentes og fra hvem. 6

Opmærksomhedspunkter TYDELIG OG KLAR SAMMENHÆNG MELLEM BESKRIVELSE, ANALYSE OG FAGLIG VURDERING I eksemplerne er undersøgelsens fokus ledetråden gennem undersøgelsen fra beskrivelsen over analysen til den faglige vurdering. Samtidig er det vigtigt at holde de tre elementer i den børnefaglige undersøgelse tydeligt adskilt. BESKRIVELSE Beskrivelsen indeholder de vigtigste informationer om situationer og adfærd med konkrete eksempler på barnets eller familiens forhold, som danner grundlag for den efterfølgende analyse og faglige vurdering. Beskrivelsen skal kun medtage essensen af de dele, som understøtter undersøgelsens fokus. Det skal fremgå tydeligt, hvem der har bidraget med oplysningerne og hvornår. Det vil ofte være mest hensigtsmæssigt at indhente alle relevante informationer, inden undersøgelsen påbegyndes, men det kan dog være nødvendigt at indhente nye informationer undervejs. Gengivelsen af de indhentede oplysninger skal være konkret, præcis, objektiv og ikke-vurderende. Det vil sige uden fortolkning og uden anvendelse af negativt og positivt ladede begreber. Beskrivelsen skal både afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og i omgivelser. Beskrivelsen kan indeholde eksempler i beskrivende form fra fagprofessionelle og fra barnets private netværk med konkrete observationer eller erfaringer, som illustrerer barnets vanskeligheder eller ressourcer. Her skal det fremgå tydeligt, hvem der har udarbejdet beskrivelsen, på hvilket grundlag, og hvordan sagsbehandleren har afdækket betydningen heraf. Herunder hvem sagsbehandleren har talt med og hvorfor, for at få afdækket den fagprofessionelles beskrivelse. Sagsbehandleren skal sikre, at barnets situation og adfærd er beskrevet tilstrækkeligt til at kunne vurdere, om barnet og familien har behov for særlig støtte. Der vil være situationer, hvor sagsbehandleren må anmode om endnu en udtalelse eller sikre, at der udarbejdes en udredning af barnets behov. I beskrivelsen er det vigtigt, at sagsbehandleren inddrager barnet og familien ved for eksempel at lade dem forholde sig til og kommentere på de oplysninger, der er kommet frem i undersøgelsen, eller ved at vælge at bruge barnets og familiens egne ord og beskrivelser, for at undgå vurderinger. Opsummerende: Gengiv barnet, forældres eller fagprofessionelles beskrivelser af barnets situation og adfærd ved konkrete eksempler på de forhold, som beskrives. Beskrivelsen skal afdække både ressourcer og problemer hos barnet, familien og i omgivelserne. Gengiv essensen af oplysningerne på sagen, som understøtter undersøgelsens fokus. Det er således ikke nødvendigt at sætte alle informationer ind fra for eksempel fagprofessionelle, da alle oplysninger på sagen er journaliseret. Undgå at lave vurderinger, men vær objektiv i beskrivelsen. Hvis der gengives beskrivelser af fagpersoner, forældre eller andre, skal det være tydeligt, hvem der har udarbejdet beskrivelsen og hvorfor for eksempel læreren beskriver, det han gør. ANALYSE Analysen har en opsummerende og samlende karakter, og indeholder derfor ikke nye oplysninger. Hensigten med analysen er at sammenholde barnets og familiens situation samt omgivelser ud fra de indhentede oplysninger og beskrivelser, og dermed give et overblik over barnets og familiens samlede situation og behov for støtte. Det er i sammenfatningen, det skal fremgå, hvis fokus for undersøgelsen har ændret sig. I analysen skal der ske en sammenfatning af den indhentede viden for hver af de relevante dimensioner. Denne skal såvel omhandle vanskeligheder som ressourcer, for at det er muligt at vurdere barnets og familiens samlede støttebehov. Ved at systematisere, sammenholde og analysere den viden og de perspektiver, som barnet, familien, det private netværk og fagprofessionelle bidrager med om barnet og familien, udleder sagsbehandleren, hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer, der har betydning for barnets forhold, og afvejer dem i forhold til hinanden. Det skal være tydeligt, hvordan sagsbehandleren kommer frem til de vurderinger, der fremgår af analysen. Det kan ske ved inddragelse af teoretisk viden og viden fra praksis, til at reflektere over de afdækkede forhold men uden at teorien beskrives særskilt. 7

Opmærksomhedspunkter Samtidig er det vigtigt, at sagsbehandleren forholder sig til eventuelle modstridende oplysninger fra forældre og de fagprofessionelle, og hvorfor ét udsagn er tillagt mere vægt end et andet. Sagsbehandleren kan i analysen pege på saglige og faglige antagelser eller hypoteser om udviklingen af barnets og familiens fremadrettede vanskeligheder. Herunder på konsekvenserne af ikke at sætte ind i forhold til barnets og familiens vanskeligheder. Familien skal opleve sig som ligeværdige med sagsbehandleren i processen. De skal opleve, at sagsbehandleren tillægger deres udtalelser og vurderinger værdi. Barnet og forældrene er vigtige kilder i forhold til at beskrive barnets samlede situation. Opsummerende: Sammenhold barnets og familiens situation ud fra de indhentede oplysninger og beskrivelser. Udled de risiko- og beskyttelsesfaktorer, der har betydning for barnets forhold, og afvej dem i forhold til hinanden. Sammenhold viden om barnets og familiens konkrete forhold ved inddragelse af teoretisk viden og viden fra praksis, til at reflektere over de afdækkede forhold men uden at det beskrives særskilt. FAGLIG VURDERING Den faglige vurdering er en begrundet stillingtagen til, om barnet og familien har behov for særlig støtte. På baggrund af en afvejning af risiko- og beskyttelsesfaktorer, der er fremkommet i analysen, skal sagsbehandleren vurdere barnets og familiens behov for støtte. Sagsbehandleren skal her anvende sin viden om forskellige typer af støtte og deres virkninger, retningslinjerne i kommunen, samt om og hvordan barnets og familiens behov bedst afhjælpes. Begrundelserne for at tildele støtte skal være tydelig og tage afsæt i den foreliggende analyse af barnets og familiens samlede situation. Der skal samtidig tages stilling til, hvordan det private netværk kan støtte barnet eller den unge og familien. Såfremt der iværksættes støtte, skal sagsbehandleren redegøre for, hvilken type støtte, der vil være egnet til at afhjælpe barnets og familiens behov. Derudover skal barnet og forældrene have mulighed for at gennemgå sagen med sagsbehandleren. Herunder at kunne udtale sig samt få justeret i den børnefaglige undersøgelse, hvis de føler sig fejlciteret. Opsummerende: Begrund hvorfor barnet og familien har behov for særlig støtte ud fra de forhold, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse - og i bekræftende fald hvilken støtte. Gengiv de risiko- og beskyttelsesfaktorer, der er fremkommet i analysen, og vurderer barnets og familiens behov for støtte. Gengiv hvilke ressourcer forældrene og netværket har, for at kunne imødegå eller løse barnets vanskeligheder. Redegør for hvilken støtte, der vil være egnet til at afhjælpe barnets og familiens behov. HANDLEPLAN MED TYDELIGE OG MÅLBARE MÅL Til hvert eksempel på en børnefaglig undersøgelse er der udarbejdet en tilhørende handleplan. Handleplanen er både et redskab til at inddrage barnet og familien i udformningen af de konkrete mål, som skal være retningsgivende, og et redskab til løbende at følge barnets og familiens udvikling og forandring, samt følge op på indsatsen i samarbejde med barnet, familien, leverandører og netværket. I handleplanen noteres den støtte, sagsbehandleren peger på, som nødvendig for at imødekomme barnets og familiens behov, og dermed sikre den nødvendige udvikling og forandring. Formuleringen af de konkrete mål i handleplanen, skal have en klar sammenhæng til den bekymring, der er for barnet og de fokusområder, der er afdækket i undersøgelsen. Det skal være tydeligt, hvilke behov de enkelte mål relaterer sig til, og målene skal være beskrevet så konkret som muligt. Der skal opstilles konkrete og målbare kvantitative eller kvalitative mål, som er lette at følge op på. 8

Opmærksomhedspunkter Det vil også gøre det tydeligere for barnet og familien samt leverandøren, hvad der konkret skal opnås med indsatsen og hvilke positive forandringer, der skal kunne ses hos barnet og familien. Det skal fremgå ud for hvert mål, hvem der er ansvarlig for at arbejde med at understøtte målet og følge op herpå. De ansvarlige kan både være barnet, familien, omgivelserne og de professionelle omkring barnet. Hermed bliver det klart, hvordan forskellige parter arbejder med dele af den samme indsats, og hvordan de hver især understøtter de samme mål for barnet og familien. Det er vigtigt, at alle tiltag der iværksættes, med henblik på at understøtte den positive udvikling og forandring for barnet og familien, fremgår af handleplanen. Udover den støtte der er forankret i service loven, skal øvrige tiltag også beskrives. Det kan være en aftale med en bedsteforælder om at passe barnet to gange om ugen, eller et tiltag i barnets skole i forhold til at genetablere barnets trivsel i skolen og glæde ved at lære. Hermed fremstår det tydeligt for alle involverede, hvordan de hver især skal understøtte barnet og familien. Samtidig er det vigtigt, at både barnet og familien, samt alle parterne omkring barnet og familien, har en fælles forståelse af formålet med og indholdet i indsatserne. Alle skal vide præcis hvilken udvikling og forandring, de hver især skal være med til at skabe for barnet og familien. Det kan opnås ved, at alle parter er involveret i at beskrive formål, mål og indsatser, at beskrivelserne er i et let tilgængeligt og forståeligt sprog samt, at indsatsen tales grundigt igennem med alle parter for at sikre, at alle ved hvad, der skal ske, og hvorfor det skal ske. Det kan også være ved at beskrive parternes holdninger til handleplanen konkret og præcist ved brug af deres egne udsagn. Det er ikke nødvendigvis muligt at opnå en fælles forståelse af problemet, men ønskeligt at nå frem til et godt samarbejde om nogle fælles mål. Opsummerende: Handleplanen er et redskab til: - at inddrage barnet og familien i udformningen af de konkrete mål - at følge den positive udvikling og forandring hos barnet og familien - at følge op på indsatsen i samarbejde med barnet, familien, leverandører og netværket I handleplanen noteres den støtte, sagsbehandleren peger på, som nødvendig for at imødekomme barnets og familiens behov og dermed sikre den nødvendige udvikling og forandring. De konkrete mål i handleplan, skal have en klar sammenhæng til den bekymring, der er for barnet, og de fokusområder, der er afdækket i undersøgelsen. Det skal være tydeligt, hvilke behov de enkelte mål relaterer sig til, og målene skal være beskrevet så konkret som muligt. Opstil konkrete og målbare kvantitative og kvalitative mål, som er lette af følge op på. Alle tiltag der iværksættes, med henblik på at understøtte den positive udvikling og forandring for barnet og familien, fremgår af handleplanen. Udover den støtte der er forankret i service loven, skal øvrige tiltag også beskrives. INSPIRATION: ARBEJD SMART For hvert fokusområde angiver du problemer, ressourcer, mål og delmål med anvendelse af SMARTe mål: Specifikke mål. Hjælpespørgsmål til at gøre målene specifikke er: Hvad vil vi opnå? Hvorfor? For hvem? Målbare mål. Hjælpespørgsmål til at gøre mål målbare er: Hvordan kan vi vide, om ændringerne er indtrådt? Hvad har vi, når målet er nået, som vi ikke har i dag? Accepterede (og Attraktive) mål. Hjælpespørgsmål er her: Giver målet mening for alle (forældre/barnet/den unge og fagpersoner/personale omkring barnet eller den unge)? Kan alle involverede se egen rolle og ansvar? Realistiske mål. Hjælpespørgsmål: Tror vi på, målet kan nås i løbet af den afsatte periode? Har vi ressourcer (økonomi og medarbejdere) til at nå det? Hvad kan understøtte vores mål? Hvad kan modarbejde vores mål? Tidsafgrænset mål. Hjælpespørgsmål: Har vi fastsat tid for, hvornår vores mål skal være nået? Er det klart for alle involverede, hvornår vi skal nå vores mål? 9

Materialer MATERIALER TIL INSPIRATION, REFLEKSION OG LÆRING På Socialstyrelsens hjemmeside er det muligt at finde de tre eksempler på, hvordan den børnefaglige undersøgelse og handleplan kan se ud, som dokumentation på det gennemførte undersøgelsesforløb. Udover de tre eksempler på børnefaglige undersøgelser og handleplaner, er der udarbejdet en række inspirationsmaterialer, som kan bidrage til, at både nyuddannede og erfarne sagsbehandlere udvikler og reflekterer over egen praksis. Et refleksionsredskab, der kan kvalificere den faglige refleksion blandt sagsbehandlere på børne- og ungeområdet samt studerende på efter- og videreuddannelser. En introduktionsfilm til børnefaglige undersøgelser og handleplaner der viser de udfordringer, der kan være forbundet med sagsbehandlingsarbejdet. Seks film med sagsbehandlere, der forholder deres egen praksis til relevante socialfaglige overvejelser. Arbejdsspørgsmål til eksemplerne og filmene.» På Socialstyrelsens hjemmeside www.socialstyrelsen.dk/undersogelser-og-handleplaner, er det muligt at finde alle materialerne. 10

Referenceliste REFERENCELISTE Socialstyrelsen (2012): Barnets velfærd i centrum ICS-Håndbog Socialstyrelsen (2011): Håndbog om Barnets Reform Lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015 af lov om social service Vejledning nr. 9007 om særlig støtte til børn og unge og deres familier af 7. januar 2014 (vejledning nr. 3 til serviceloven) Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven nr. 178 2009/1 (Barnets Reform) Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nr. 8 2004/1 (Anbringelsesreform). 11

EKSEMPEL 03