Vejledning og social læring. Haugesund d. 18/

Relaterede dokumenter
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

INTRODUKTION TIL KONSKVENS- PÆDAGOGIK

Notat. Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik:

KONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE

Sociale læreplaner. Kirstinedalsskolen

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen.

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Konsekvenspædagogisk vejledning. TAMU-Center Vitskøl d. 31/10-4/11 ; 2016.

De metodiske principper i konsekvenspædagogikken

Fokus på det der virker

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Trivselspolitik for elever

Den gode klasse på Ulsted Skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Inspira(on (l en konsekvenspædagogisk didak(k

Filosofien som vækkelse

DISCIPLIN. gennem læring og bedre adfærd. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

At skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

At skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

Guldberg Skoles trivselsplan

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen

Antimobbestrategi Heidi Rønnov Lund. L æ d e r s t r æ d e 4, R o s k i l d e

ANTIMOBBESTRATEGI PÅ CHRISTIANSHAVNS SKOLE

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Anti-mobbestrategi. Til elever og forældre på alle afdelinger. Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri.

Den fulde lovtekst kan findes på I forhold til antimobbestrategien står der følgende:

BAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Den hemmelige identitet

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Teglgårdshuset

Det nordfynske ledelsesgrundlag

Konsekvenspædagogik 1

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Den motiverende samtale en kort introduktion

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Børne- og Ungepolitik

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Vadgård Skole. Udarbejdet (dato): Mobning herunder digital mobning

Formaliserede samtale Støtte, udfordre og fastholde. Uddannelsesforbundet. Modul 1

Personalevejledning. Baggrundsviden

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Antimobbestrategi 2013

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Inklusion - Et fælles ansvar

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Dette er bragt til dig af EKL Klik her for print. Tilbage til modul

Konsekvenser og straf

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Samarbejde og inklusion

Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Medbogerskab torsdage 2 lektioner.

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn

Handleplan for lavere fravær

Anti-mobbestrategi. Til elever og forældre på alle afdelinger. Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri.

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Gedebjerg Skoles værdigrundlag

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Rapport for Herlev kommune

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Transkript:

Vejledning og social læring Haugesund d. 18/4 2018.

Vejledningstrekant I = Information R = Rådgivning C = coaching Indhold I R Vejleder C Deltager

Filosofisk tilgang til vejledning Tilgange til vejledning Hovedfokus Eksempel (en elev/studerende har svært ved at finde sig til rette i skolens fællesskab) Sociologisk tilgang Afdækning af systemer og strukturer som i samfundet udgør barrierer for, hvad vi vil Med en sociologisk tilgang vil man som regel interessere sig for at finde frem til de sociale mekanismer, der er bestemmende for at eleven ikke lykkes (fx kønsfavoriserende undervisningsformer eller ekskluderende humor). Psykologisk vejledning Afdækning af personlige konflikter, som forhindre os I at gøre, hvad vi vil Med psykologisk tilgang vil man fx interessere sig for hvilke personlige traumer, vendepunkter eller uforløste ønsker, der gemmer sig bag modstanden mod at deltage i et fællesskab. Filosofisk vejledning Søgen efter argumenter og begreber for det vi søger efter i handling I filosofisk vejledning vil man ofte spørge ind til elevens forståelse af, hvad et godt fællesskab er, begrundelserne for ikke at deltage i det eksisterende fællesskab og mulighederne for gennem handling at opnå indflydelse.

Handlingsorienteret vejledning Vi handler Situationen Læring og konsekvens Vi arbejder med fremtiden Vi tager ansvar Begrundelser

Hvad er konsekvenspædagogisk vejledning? Understøtter deltagere i individuelt at tage højde for konsekvenserne af deres egne handlinger i situationen Understøtter deltagernes muligheder for at danne sig selv inden for rammerne af et fællesskab Understøtter samspillet mellem social og faglig læring Understøtter deltageres kompetence til at medvirke til fællesskabets udvikling

Social handlingskompetence

Traditionel skelnen mellem vejledningsformer Individuel vejledning Kollektiv Vejledning

Vejledningsformer i konsekvenspædagogisk praksis Individuel vejledning Spontan vejledning Faglig vejledning Kollektiv Vejledning

Fire former for vejledning Vejledningsf ormer Individuel Spontan Faglig Kollektiv Aktiviteter Individuel vejledning betegner målrettet og struktureret vejledning, hvor alene vejleder og den vejledte arbejder sammen mod et fælles mål. Spontan vejledning opstår i en læringssituation, hvor vejlederen griber øjeblikket og bruger det, der sker i situationen, til at fremme læring og udvide den enkeltes handlemuligheder. Faglig vejledning udmøntes som en understøttelse af den enkelte, så vedkommende i praksis tager ansvar for at tillære sig faglig viden og færdigheder. I kollektiv vejledning inkluderes flere elever på en gang. Det kan skabe afgørende relationer, hvor fællesskabet skaber et dynamisk og lettere tilgængeligt læringsmiljø.

Vejledning mellem det mulige og det nødvendige Mulighed Æstetisk livsholdning Etisk livsholdning spidsborgerlig livsholdning Religiøs livsholdning Nødvendighed

Unges dannelsesudfordringer kalder på konsekvenspædagogisk vejledning Ubeslutsomhed Målrettethed Letsindighed eller orienteringsløshed? eller overkontrol? eller kontroltab?

Konsekvenspædagogisk dannelsessyn Person På personniveau forholder vi os til os selv og vores karakter i lyset fællesskabet og andres syn på os Selvdannelse På Individniveau har vi subjektive holdninger, tanker, følelser osv. Individ Væsen Som væsen er mennesket socialt og må nødvendigvis forholde sig til andre og hermed de sociale normer, vilkår.

Hvordan kommer friheden til udtryk i konsekvenspædagogisk vejledning Friheden vi er (hvad vil vi?) Friheden vi har (Hvad kan vi?) Friheden til at gøre (Hvad skal vi?) Vi skal hele tiden kunne synliggøre at eleven selv skal beslutte sig for, hvad han/hun vil og at ingen med nødvendighed er fastlåst i et bestemt handlingsmønster Vi skal hjælpe eleverne med at overskue handlingsmulighederne i situationen, enten for at understøtte elevens realistiske valg eller for at gøre valget mellem flere handlingsalternativer synligt Når eleven vælger at forfølge et ønske, er det vores opgave at skabe overblik over, hvad der skal til for at opnå noget bestemt og understøtte eleven i at tilegne sig de nødvendige kompetencer hertil

Understøttelse af deltagernes dannelse Deltagernes livsverden - Subjektiv oplevelse af verden -Det den enkelte vil -Personlige prioriteringer -Egen moralforståelse Skal Systemets Krav -Fælles holdninger -Normer -Regler -Vilkår Vil Kan

Hvornår bruger vi hvilke samtalegreb? Elevens livsverden - Subjektiv oplevelse af verden -Det den enkelte vil -Personlige prioriteringer -Egen moralforståelse Konsekvensorientering Konfrontation, konflikt, forandring Appel, anmodning, påbud Systemets Krav -Fælles holdninger -Normer -Regler -Vilkår Konsekvenspåpegning

Samtalegreb i konsekvenspædagogisk praksis Konsekvensorientering Appel, anmodning, påbud Konfrontation (konflikt, forandring) Konsekvenspåpegning Dialog om hvad den enkelte gerne vil opnå med en handling, om handlingens mulige konsekvenser og eventuelle handlingsalternativer med mere ønskværdige konsekvenser Når elever overtræder alment accepterede spilleregler, vil vi appellere til en bestemt ændring i deres væremåde, sidenhen anmode mere præcist og afsluttende påbyde dem at handle samt stille en konsekvens i udsigt hvis dette ikke sker Når man i handling eller samtale giver eleven et modbillede på hans eller hendes egen selvopfattelse. Konfrontationen kan være både positiv og negativt ladet men har til hensigt at få eleven til at se sig selv udefra. Konfrontationen fører måske til en indre konflikt som igen fører til forandring I tilfælde hvor eleven handler således, at det truer fællesskabets opretholdelse, kan der skrides direkte til en påpegning af, hvad følgen af at gøre det igen vil være.

Taler vi om adfærd i stedet for handling? Formoder vi i stedet for at vide? Beordrer vi i stedet for at begrunde? Bliver vi observatører i stedet for handlende vejledere Overlader vi eleven/deltageren til sig selv i stedet for at anvise handlingsmuligheder? Pas på de blinde vinkler!

Generelle pejlemærker Tag udgangspunkt i en konkret situation Meld klart ud, hvad samtalen handler om Søg øjenkontakt og brug åbent kropssprog Vær fremtidsorienteret Lyt til elevens begrundelser Lav konkrete handlingsaftaler Følg altid op på aftalerne

Hvis I vil vide mere http://www.tamu.dk/omtamu/konsekvenspaedagogik/ko nsekvenspaedagogiskvejledning/