Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Årskursus for Demenskoordinatorer i Danmark 2018 Jette Thuesen REHPA og Masteruddannelsen i Rehabilitering, Syddansk Universitet
Indhold Forståelser og begreber i praksis og i forskningslitteraturen Evidens Kognitiv rehabilitering som eksempel Praksismodel potentiale og udfordringer Jeres bud Og hvornår giver det ikke mening? 2
3
Fokus på rehabilitering 4
Fokus på rehabilitering i praksis 21% af demensklinikkerne har indsatser, de betegner som rehabilitering 83% af kommunerne har skrevet rehabilitering ind i demenspolitik eller lignende dokumenter på demensområdet 5
Forståelser af rehabilitering ved demens i DK Rehabilitering som konkrete indsatser En rehabiliterende tilgang En proaktiv tidlig indsats En reaktiv (senere) indsats Forskellige niveauer? Forskellige faser af demenssygdommen? 6
Definition med inspiration fra Hvidbog om Rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagpersoner. Formålet er, at borgeren, der har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktioner, opnår og oplever at have et (så) selvstændigt og meningsfyldt liv (som muligt). Rehabiliteringen baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Rehabilitering er en hovedfunktion, som omfatter træning (og vedligeholdelse) af såvel funktionsevne (aktivitet og deltagelse), som kognition og motorik. Rehabilitering er især relevant i den tidlige til moderate fase af et demensforløb. (Region Sjælland 2015) 7
Rehabilitering ved demens ifølge forskningslitteraturen Stor indholdsmæssig variation forskellige kombinationer af psykosociale og fysiske interventioner Dokumenteret effekt af en række enkeltindsatser: Fysisk træning, hukommelsestræning, ergoterapi, dyadiske interventioner, kognitiv stimulationsterapi Dokumenteret effekt af kognitiv rehabilitering En vis evidens for multimodalitet Både monofagligt og tværfagligt organiseret: Psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker Setting både individuelle i hjemmet og i grupper Oftest personcentreret Kan rette sig mod den enkelte eller mod parret (dyader) Men: Evidensbasering udfordres af heterogeniteten og mangel på begrebslig konsensus (Ravn, Petersen og Thuesen i review) 8
Kognitiv rehabilitering: GREAT living well with memory difficulties 9 http://psychology.exeter.ac.uk/reach/great/
Kognitiv rehabilitering iflg. GREAT eksempel på en tidlig indsats Reducere funktionevnenedsættelse ved at trække på den enkeltes styrker og understøtte tilpasning (supporting adaptive behavior). Involverer samarbejde med en erfaren terapeut (oftest ergoterapeut / psykolog) for at håndtere virkningen af hukommelsesbesvær ift hverdagslivet så som aktiviteter, relationer og livsglæde (enjoyment of life). En terapeut samarbejder med den enkelte om at formulere opnåelige og personligt meningsfulde mål relateret til hverdagens aktiviteter områder som den enkelte ønsker at forbedre og udvikle. Terapeuten trækker på en vifte af evidensbaserede strategier og teknikker for at hjælpe den enkelte til at nå sine mål. Psykosociale interventioner 10
Kan kognitiv rehabilitering være model for rehabilitering ved demens (mild moderat grad) i DK? Er målformulering og psykosociale interventioner tilstrækkeligt? Eller er der brug for at have en systematisk tilgang i hele processen og en bredere vifte af interventioner incl fysisk træning for at kunne understøtte målgruppens egne strategier? Risiko for at indsatserne kommer til at definere, hvem der modtager en indsats kan medføre ulighed 11
Rehabiliteringsprocessen Levack & Dean 2012; (- og Wade 2005; Sundhedsstyrelsen 2016) 12
1: Henvisning (admission) identifikation af problem Potentialer for tidlig identifikation (proaktiv indsats): Diagnosticeringspraksis Tværsektoriel kommunikation: 91% af demensklinikkerne orienterer altid kommunerne. Tal for almen praksis lidt lavere. Potentialer for senere identifikation (reaktiv indsats): Generel rehabiliterende tilgang i kommunerne Udfordringer: Holdninger, viden og kompetencer 13
2: Vurdering af behov (assessment) Potentialer for systematisk vurdering af behov (proaktiv indsats): Demensklinikkernes udredningspraksis: 53 82% af demensklinikkerne udreder for funktionsevne og mål og ønsker til hverdagslivet Ifølge 32% af kommunerne vurderer demensklinikker systematisk behov for rehabilitering og lignende indsatser. Demenskoordinatorerne tilgængelig demensfaglig viden Potentialer for systematisk vurdering af behov (reaktiv indsats): Generel rehabiliterende tilgang i kommunerne Udfordringer: Viden, kompetencer og konkret praksis for vurdering af behov for rehabilitering ved demens? 14
3: Målsætning (goal-setting) Potentialer for målsætning (proaktiv indsats): Demensfaglig viden og generel rehabiliterende tilgang i kommunerne Potentialer for målsætning (reaktiv indsats): Demensfaglig viden og generel rehabiliterende tilgang i kommunerne Udfordringer: Fagpersoner oplever udfordringer ifm målsætning ved demens 15
4: Intervention og koordinering - (intervention) Potentialer ift intervention og koordinering proaktiv indsats & reaktiv indsats: Mange tilbud!!! Praksis for koordinering og tværfagligt samarbejde 62%: Systematisk tværfagligt samarbejde i kommuner 63%: Demenskoordinatorer koordinerende funktion ved rehabilitering 75%: Andre end demenskoordinatorer, der har koordinerende funktion Udfordringer: Hvordan er praksis for 83a på demensområdet? Bundlinjens magt? Tidsafgrænsede indsatser? 16
Potentialer og udfordringer jeres bud?? 17
Hvornår giver rehabilitering ikke mening? Det kommer an på tilgangen! Målet er BÅDE selvstændighed og livskvalitet Øget eller bevaret funktionsevne og selvhjulpenhed medfører ikke automatisk livskvalitet Vellykket aldring er både at søge at optimere og opnå kontrol og at vælge domæner og aktiviteter fra og resignere aktivt (se fx Thuesen i Sundhedsstyrelsens Håndbog 2016). Der er ingen grund til at tro, at dette ikke også gælder ved demens og andre livstruende og progredierende sygdomme Rehabilitering & palliation går hånd i hånd 18
Invitation til workshop september 2019. Formål: Modeludvikling Ring, SMS eller skriv, hvis du er interesseret i at deltage. HUSK kontaktdata. Tlf: 93507023 / 19
Spørgsmål & kommentarer? Rapporten kan bestilles hos rehpa@rsyd.dk eller downloades fra rehpa.dk Projektet kan følges på http://www.rehpa.dk/projekter/demensog-rehabilitering-med-afsaet-ibrugernes-perspektiver-dem-rehab/ 20