Forbedring af undervisningsog indlæringsfærdigheder Denne bog er beregnet på at hjælpe forældre og lærere til at støtte og opmuntre børn med ADHD i skolen. Der er afsnit om etablering af en daglig rutine, overgang til en ny skole, udvikling af læringsfærdigheder, håndtering af distraktioner og undersøgelse af forløbet af en skoledag. At fastlægge daglige rutiner At sørge for en gnidningsløs overgang til en ny skole Støtte i klassen til børn med ADHD At udvikle læringsfærdigheder At håndtere distraktioner i skolemiljøet At gøre rede for fremskridt og give feedback At skifte til en ny klasse eller lærer Klik her for at bladre =>
AT FASTLÆGGE DAGLIGE RUTINER I dette kapitel rådgives om hvordan man kan have velfungerende rutiner til gavn for børn med ADHD. Grunden til at daglige rutiner er nyttige i skolen Elever med ADHD står ofte over for en række udfordringer i løbet af skoledagen på grund af problemer med opmærksomhed og adfærd. De kan omfatte: Manglende organisation Dårlig tidsstyring Kedsomhed Begrænset opmærksomhedsspændvidde Etablering af velstrukturerede rutiner hjemme og i skolen kan være en stor støtte for barnet, når det skal udføre sine opgaver og nå fastsatte mål. En god daglig rutine i skolen kan: Give struktur og hjælpe eleven med at skelne mellem de forskellige fag, lærere og klasseværelser Hjælpe eleven til at indfinde sig i klassen til rette tid og med det rigtige skolearbejde Hjælpe eleven til lettere at fokusere på at gennemføre hver enkelt planlagt opgave ved at splitte den op i mindre dele, der ikke er så afskrækkende at gå i gang med. Indarbejde strukturerede pauser i intens undervisning for at kunne slappe af fra koncentrationen en god motivationsfaktor Hjælpe til at give elevens dag et ensartet mønster Etablering af en daglig rutine i skolen En række forskellige faktorer kan hjælpe med at skabe en struktureret daglig skolerutine, inklusive: Udarbejdelse af et fast skema med et uforanderligt mønster af timer, undervisningslokaler og lærere. Eleven kan dermed blive fortrolig med rutinen, følge den og konstatere, at den ikke vil ændre sig. Udarbejdelse af et enkelt farvekodet skema for at hjælpe eleven med at skelne mellem lektier, undervisningslokaler og frikvarterer. Indarbejde et bestemt tidspunkt hver morgen hvor læreren opsummerer opgaverne for den pågældende dag og de små trin, der er nødvendige for at løse dem. Afsættelse af tid sidst på dagen til drøftelse af resultaterne og udfordringerne. Løbende vurdering og positiv underbygning af den daglige rutine kan være nyttig 1 2 Klik her for at bladre
Tildeling af en bestemt plads i klasseværelset for at minimere distraktioner (ved f.eks. at undgå vinduespladsen). Tildeling af et permanent opbevaringssted i /tæt på klasseværelset, hvor barnet kan opbevare bøger og personlige ejendele. Forhåndsplanlægning At forberede sig i god tid på lejlighedsvise ændringer i rutinen, så som skolens idrætsdag. Forhåndsplanlægning af frikvarterer, spisefrikvarter og idrætsaktiviteter. Ideelt set bør disse overvåges og struktureres så meget som muligt for at gøre det lettere at komme tilbage i klassen for at undgå enhver form for konflikt med andre elever. At anerkende, at elevens energi ind imellem kan falde i løbet af dagen, f.eks. midt på eftermiddagen, hvilket kan føre til nedsat koncentration. Dette kan afhjælpes ved at lægge en regelmæssig aktivitet ind i timen, som fanger barnets interesse. Det kan f.eks. være mundtligt i stedet for skriftlig indlæring. Opretholdelse af en daglig rutine i skolen Dette er lige så vigtigt som det overhovedet er at etablere den. En række forskellige taktikker kan være til hjælp, og det kan være et spørgsmål om at eksperimentere for at se hvilken en der på sigt er bedst. Taktikkerne kan omfatte: Brug af farvekodning til at fremhæve forskellige aspekter af skoleskemaet, herunder undervisningslokaler, fag og lærere. At sikre sig, at barnet har ur på for at gøre det opmærksomt på at passe tiden. 3 4
At sikre sig, at rutinen/skemaet er let tilgængelig(t) Brug af grafik/billeder som del af skemaet for at vise, hvad der skal ske Udarbejdelse af en rutine for skolegangen Der kan også være fordele ved at udarbejde en rutine for skolegangen, der tydeligt angiver de handlinger, som forventes på bestemte tidspunkter. Handlingerne i denne rutine kan omfatte: Stå op Vaske sig Klæde sig på Spise morgenmad Børste tænder Pakke skoletaske AT SØRGE FOR EN GNIDNINGSLØS OVERGANG TIL EN NY SKOLE Dette kapitel består af tre afsnit, der kommer med forslag til, hvordan et barn med ADHD nemmest skifter skole, og hvordan processen kan støttes. AT FORBEREDE SIG PÅ AT FORLADE DEN NUVÆRENDE SKOLE At skifte skole er et kæmpe skridt for ethvert barn, men for et barn med ADHD giver det en række helt specielle udfordringer. Disse fordeler sig på to nøgleområder: 1. Praktisk: Ændring i fast rutine 2. Følelsesmæssigt/psykologisk: At opgive venskaber. At miste relationer til støttende og forstående lærere For at kunne håndtere processen med at skifte skole må forældre og omsorgspersoner: Give barnet den nødvendige støtte i overgangsperioden 5 6 Klik her for at bladre
Sørge for, at den nuværende skole opretholder den eksisterende støtte, så længe der er behov for den At forstå forandringerne forbundet med at forlade den nuværende skole Skiftende aktiviteter, miljø eller rutiner kan være vanskelige for børn med ADHD og kan forårsage: Frustration Angst Depression Raserianfald For at lette overgangen kan barnet med hjælp fra forældre opfordres til at bruge en tegneserie til at fortælle, hvordan det føles at skulle forlade den gamle skole og hvilke forventninger, det har til den gamle skole og hvilke forventninger, det har til den nye skole. Der er en tegneserieskabelon, som kan downloades. Mange børn med ADHD kan lide at have en fast rutine, så det at skifte skole kan være en af deres mest traumatiske oplevelser og kan give betydelige udfordringer. Praktiske ændringer Skridt, der kan tages, inden et barn forlader den nuværende skole, så som: Drøft, hvad der kan forventes Forklar, hvad der skal ske i overgangsfasen, få f.eks. oplysninger om den nye skole og/eller besøg skolen Gør, om muligt, overgangen gradvis ved f. eks veltilrettelagte besøg, hvor barnet kan lære skolen at kende. Det kan give barnet mulighed for at mødes med de vigtigste lærere og fortælle dem, hvad det synes bedst om ved at gå i skole, hvordan det klarer indlæring, og hvad det finder udfordrende Barnet kan tage af sted sammen med en af sine venner for at lette overgangen Følelsesmæssige ændringer At afslutte relationer til andre børn og lærere er en del af den proces, det er at skifte skole. Det kan være vanskeligt for et barn med ADHD, specielt hvis en bestemt lærer har taget sig af barnet og kender det godt. Børn og lærere vil have udviklet en forståelse for barnets ADHD og etableret et forhold til det i løbet af dets tid på skolen. 7 8
Skridt du kan tage for at hjælpe med de følelsesmæssige ændringer der er forbundet med at forlade den nuværende skole: Møde til forberedelse af overgangen fra den ene skole til den anden Denne guide til drøftelse er beregnet på at støtte lærere og forældre, når de mødes for at finde frem til, hvordan overgangen håndteres bedst muligt. Forslag til vigtige punkter og spørgsmål, der bør overvejes. Hver delguide kan enten printes ud og skrives på eller udfyldes elektronisk. Forælde og lærere kan have lyst til at udveksle holdninger før mødet. Guide til drøftelse for lærere: Forberedelse til mødet Mål Fastlægge klare rammer for mødet Fastlæg dine prioriteter for mødet samt forventede resultater. Giv forældrene tid til at udtrykke deres bekymringer og meninger. 9 10
Handlinger Indhent erfaringer fra andre lærere, der har beskæftiget sig med barnet Overvej vellykkede strategier og belønningssystemer, der har fungeret for dette barn. Udfordringer Overvej hvilke udfordringer, der er relevante for dette barn: Adfærd i klassen og forstyrrelse af andre børn Andre læreres mangel på erfaring i at håndtere forstyrrende adfærd Stigma blandt lærere, børn og forældre Belønningssystemer, der ikke diskriminerer andre børn Spørgsmål Hvordan kan I samarbejde om at sikre, at alle relevante oplysninger bliver viderebragt? Hvad har nye lærere mest brug for at vide? Hvilke strategier fungerer bedst for din elev? Hvilke strategier virkede ikke? Guide til drøftelse for forældre: Forberedelse til mødet Mål At oplyse de resultater, du ønsker At formulere, hvordan du kan samarbejde med læreren om at viderebringe information At blive enige om tidsfrister for viderebringelse af information og implementering af strategier Handlinger Begynd at samle information, der kan være nyttig for de nye lærere Overvej, hvordan du kan arbejde sammen med lærerne om at lette overgangen Udfordringer At videregive alle relevante oplysninger til den nye skole At informere om vellykkede håndteringsstrategier hjemme At tænke over, hvordan eventuel stigma kan overvindes. 11 12
Guide til drøftelse for lærere og forældre: under mødet Mål At nå til enighed om velfungerende adfærdshåndteringsteknikker til brug i skolen og hjemme At give alle deltagere lige megen tid til at give udtryk for deres bekymringer eller meninger Udfordringer At forstå, hvad der virker bedst for det enkelte barn At tage fat på ændringen i rutine på den nye skole og de potentielle virkninger heraf Praktiske udfordringer på den nye skole og eventuel stigma Spørgsmål Handlinger At aftale, hvad de enkelte parter skal gøre At sørge for, at den nye skole er i besiddelse af relevante oplysninger, når den har brug for dem At give så megen støtte til processen som muligt Handlinger efter mødet At holde kontakt med både den gamle og den nye skole pr. telefon, e-mail eller sms for at lette overdragelsen af information At sørge for, at der er fortsat samarbejde mellem forældre og lærere At spørge dig selv, om der er nogen anden støtte, du kan give for at støtte denne proces? Hvordan kan den nye skole bedst støttes? Hvad kan der gøres for at sikre, at vellykkede strategier bliver videreformidlet? Hvordan arbejder parterne bedst sammen om at gøre den proces, det er at forlade en skole, lettere? 13 14
OVERGANG TIL EN NY SKOLE Det er et stort øjeblik i ethvert barns liv at starte på en ny skole og især for et barn med ADHD kan ændringen i daglig rutine og omgivelser være vanskelig og forstyrrende. En grundig forberedelse af børnene til overgangsperioden og den kommende forandring kan gøre det lettere for dem at klare denne nye periode Områder med de største forandringer: Nye rutiner i skolen og hjemme Nye relationer til lærere og andre børn At forberede sig på ændring i rutine En struktureret og regelmæssig rutine er af største betydning for gode resultater på skolen, og det er vigtigt at planlægge på forhånd med hensyn til de ændringer, en ny rutine vil medføre Børn med ADHD er ofte uorganiserede og finder det vanskeligt at klare ændringer. Typiske ændringer kan omfatte: Flere og forskelligartede fag Øget krav til lektielæsning, hvilket kan influere på rutinen hjemme Støtte fra barnets forældre og tidligere lærere kan hjælpe den nye lærer med mildne forandringer. Forberedelse på mødet med nye lærere og nye venner Sideløbende med at barnet lærer den nye rutine og den nye skole at kende, skal det også etablere nye relationer til lærere og andre børn. Dette kan være udfordrende på måder som: Lærere og andet personale kan have en fejlagtig opfattelse af ADHD Popularitet kan efterfølges af isolation fra andre børn Usikkerhed over for forandring Det kan ofte være vanskeligt for ADHD børn at få og holde på venner. De kan have let ved at slutte venskaber, som så med tiden kan blive belastet af, at de andre børn bliver trætte af deres adfærd. Det kan føre til isolation og lav selvfølelse samt også til mobning, da deres adfærd kan være irriterende. Et nyt skema, som kan ændre sig med tiden Nye omgivelser med mange forskellige klasseværelser og lærere, som gør en fast rutine vanskelig 15 16
Mens lærerne bør være opmærksomme på gruppedynamik og potentiel mobning, kan forældre også hjælpe barnet med at finde måder, hvorpå det kan overvinde de hindringer der kan stille sig i vejen for venskaber. Tidlige drøftelser mellem forældre og de(n) ny(e) lærer(e) kan ofte hjælpe med at fremme forståelsen af ADHD. Den ny lærer kan være proaktiv med henblik på at lette barnets integration i det nye miljø og samtidig introducere det til de andre børn på en åben og venlig måde. Et forslag kunne være at sammen sætte en velkomstpakke, der kan: Give en beskrivelse af skolen Beskrive skemaet og de nye timer Inddrage andre børn ved at lade dem bidrage med indhold og illustrationer Give en oversigt over en typisk dag, eventuelt ved hjælp af et storyboard (tegneseriestil). Områder, som ved overdragelse til en ny skole, bør overvejes af forældre At give så mange oplysninger som muligt, så snart der er brug for dem At sørge for, at al erfaring fra den tidligere skole bliver kommunikeret til den nye skole. Dette kan omfatte: Dit barns evne til at slutte venskaber med andre børn og skabe relationer til lærere Vellykkede feedback-, belønnings- og lektiesystemer Teknikker til at fokusere opmærksomhed og forbedre læringsfærdigheder Eventuelle udfordringer og hvordan de blev håndteret Find en kontaktperson for al kommunikation med den nye skole Anmod om regelmæssig feedback og aftal, hvordan den skal gives telefon, e-mail, sms, møde Sørg for, at skolen ved, hvilke tilstande, der almindeligvis er forbundet med ADHD Understreg behovet for en regelmæssig daglig rutine, som vil være velegnet til at håndtere dit barns adfærd i skolen. 17 18
Møde på den nye skole for at forberede skoleskiftet Denne guide til drøftelse er udarbejdet til støtte for lærere og forældre, når de mødes for at blive enige om hvordan man bedst muligt kan forberede sig på overgangen. Der er forslag til vigtige punkter og spørgsmål, der bør overvejes. Hver delguide kan enten printes ud og skrives på eller udfyldes elektronisk. Forældre og lærere ønsker eventuelt at udveksle synspunkter før mødet. Guide til drøftelse for lærere ; Forberedelse til mødet Mål At forklare barnets forældre, hvilket niveau af støtte, du vil give deres barn At anmode om al information fra forældre og tidligere lærere, der kan hjælpe med at få barnet til at falde til i den nye skole og håndtere relationer bedst muligt. Handlinger Udfordringer At forstå barnets særlige behov At indhente oplysninger om strategier, som tidligere har fungeret godt for barnet At berolige forældrene med oplysninger om den støtte, skolen kan give barnet Spørgsmål Hvad har tidligere virket eller ikke virket for barnet i klassen? Hvordan klarer barnet ændringer? Hvordan finder barnet nye venner? Hvordan har barnet det med at flytte til en ny skole? Hvad har barnet været mest glad for i den gamle skole? Hvordan kan forældre og lærer bedst samarbejde under flytningen? Hvilke aktiviteter, som barnet er glad for, kan bidrage til at motivere det? At finde ud af, hvilken støtte der kan tilbydes i de første uger efter skolestart At fastslå, hvilke erfaringer du eller dine kolleger har med at hjælpe et barn med ADHD At undersøge eventuelle særlige forholdsregler, som kan være nødvendige i klassen. 19 20
Guide til drøftelse for forældre:; Forberedelse til mødet Mål At finde ud af, hvilken erfaring skolen har med ADHD At give nyttige baggrundsoplysninger om dit barn At sikre, at skolen vil give dit barn den nødvendige støtte.. Handlinger Overvej: Hvordan dit barn vil falde til i den nye skole, f.eks. få greb om tingene med et nyt skema Hvad fungerede godt for dit barn i den gamle skole, f. eks lektielæsningsteknik Oplysninger, det kan være nyttigt at overdrage Måder at håndtere eventuelle negative holdninger i skolen på Spørgsmål Hvilken type oplysninger vil være mest nyttige for læreren/skolen? Hvilke erfaringer har læreren med børn med ADHD? Forstår læreren vigtigheden af at fastlægge en rutine? Hvilke er lærerens og skolens umiddelbare prioriteter for børn med ADHD, når de begynder i skolen? Har skolen bestemte bekymringer vedrørende barnet? Hvordan kan du støtte læreren, mens dit barn falder til? 21 22
Guide til drøftelse for lærere og forældre: Under mødet Mål At opnå enighed om på hvilken måde, der opnås det bedste samarbejde om støtte til barnet under skoleskiftet At beslutte hvilke oplysninger, det er vigtigst for læreren at få og hvornår, han/hun skal have dem. F. eks. eksempler på succes At nå til enighed om en løbende feedback proces. Udfordringer At blive enige om, hvilke handlinger der skal iværksættes for at tilgodese barnets behov At forsikre forældrene om, at skolen er i stand til at iværksætte de strategier, som tidligere har fungeret godt At forsikre forældrene om, at skolen vil kunne give regelmæssig feedback Spørgsmål Handlinger Udarbejdelse af en skriftlig erklæring, der beskriver, hvordan skolen vil imødekomme barnets behov i og uden for klasseværelset Forældre skal give så mange oplysninger som muligt på grundlag af vellykkede strategier i den gamle skole Handlinger efter mødet At lave et sammendrag af aftalte punkter, der skal handles på At holde nøje øje med barnets reaktion på den nye skole. Hvordan kan I samarbejde i overgangsperioden? Hvor ofte kan der gives feedback i overgangsperioden? Hvor hurtigt kan strategier, som tidligere har fungeret godt, indføres på den nye skole? Hvordan vil alle parter arbejde sammen om at håndtere barnets reaktion på ændringer? 23 24
STØTTE TIL STARTEN PÅ EN NY SKOLE Udfordringer i forhold til den nye skole og den nye klasse Alle børn møder nye udfordringer, når de starter på en ny skole. Hos børn med ADHD fordeler udfordringerne sig på to hovedområder: Udfordringer knyttet til klasseværelse og til indlæring, som implicerer et nyt og mere omfattende skema, nye og mere krævende fag og en øget lektiemængde Problemer med at etablere nye relationer til lærere og andre børn. Ved at anerkende, hvad disse udfordringer indebærer for barnet, kan forældre og lærere yde støtte i de første uger i den nye skole. 25 26
27 28
Etablering af relationer til lærere og til andre børn For at hjælpe børn med at gøre rede for nye bekendtskaber kan det være en ide at de tegner folk, de har lært at kende i form af et galleri. Dette giver et udgangspunkt for en snak om deres samspil med og følelser for alle de nye personer, de møder i løbet af skoledagen. Der findes et skabelongalleri, som kan downloades. Samtidig med, at et barn med ADHD bliver vant til nye skolesystemer og indlæringsmetoder, vil det have brug for at udvikle relationer til nye lærere og andre børn. Et støttende forhold mellem lærer og barn kan ofte hjælpe barnet til at opfylde sit potentiale. Lærere kan bidrage til at skabe et positivt forhold ved at yde praktisk støtte på en række forskellige måder (mange af disse forslag kan rutinemæssigt anvendes af lærere i en hvilken som helst klasse, de underviser i): Timerne skal opretholde opmærksomhed og engagement og give mulighed for hyppige spørgsmål (kilde: Mental Health Foundation) Det har den modsatte effekt af at være produktivt at give nogle børn speciel opmærksomhed foran hele klassen. Det gælder om at anspore ADHD barnet til at finde interesseområder og dermed give det en chance for at udmærke sig For at fremme forståelse og hukommelse med hensyn til information er det en god ide at opfordre til gruppearbejde i klasserne. Der kan afsættes ekstra tid til at udføre opgaver, hvis barnet har svært ved at koncentrere sig Manglende indsats eller interesse er ikke nødvendigvis årsagen til et barns ringe præstation Lærere kan aktivt hjælpe et barn med ADHD med at etablere relationer til andre børn. Mens barnet kan udvikle måder, hvorpå det kan overvinde evt. hindringer for venskaber, kan lærerne træffe praktiske dispositioner, der minimere risikoen for konfrontation, og som derved kan hjælpe barnet med at blive integreret med andre børn i skolen. Disse dispositioner kan omfatte: At arbejde sammen to og to på projekter Overvåg frikvarterer og spisefrikvarterer for at forhindre mobning etc. Sørg for, at børn ikke selv får lov til at vælge hold og undgå derved eventuel diskrimination Forsøg ikke at gennemtvinge venskaber mellem børn. 29 30
Møde for at drøfte den første tid i den nye skole Denne guide til drøftelse er beregnet på at støtte lærere og forældre, år de mødes for at drøfte barnets første tid i skolen. Forslag til vigtige spørgsmål, der bør overvejes. Hver delguide kan enten printes ud og skrives på eller udfyldes elektronisk. Forældre og lærere kan have lyst til at udveksle synspunkter før mødet. Guide til drøftelse for lærere:; Forberedelse til mødet Mål At give forældre en kortfattet og nøjagtig statusrapport At være positiv og foreslå mulige løsninger på udfordringer At udveksle alle relevante oplysninger Handlinger Udfordringer At forsikre forældre om, at skolen fortsat vil støtte barnet, bl.a. ved hjælp af specielle undervisningsmæssige tiltag At sørge for, at forældre forstå, at eventuelle problemer, der måtte være opstået, er blevet håndteret. Spørgsmål Hvilken form for feedback har forældrene fået fra barnet vedrørende dets nye skole? Har barnet over for forældrene nævnt bestemte områder, som giver anledning til bekymring? Hvordan føler forældrene, at barnet klarer sig? Kan forældrene give yderligere oplysninger eller støtte, som kan være til hjælpe? Overvej: Hvordan barnet reagerer på den nye skole generelt Eventuelle stærke sider eller udfordringer, der allerede har vist sig, f. eks nye fag. Hvordan barnet udvikler relationer til deres lærere Hvordan barnet udvikler/opretholder relationer til andre børn Særlige udfordringer eller velfungerende tekniker? 31 32
Guide til drøftelse for forældre: Forberedelse til mødet Mål At sørge for, at lærerne forstår alle dine bekymringer At få en indgående redegørelse for, hvordan det er gået dit barn hidtil At udveksle oplysninger og fastslå, om der er noget I kan være fælles om Handlinger Hvad dit barn har fortalt dig om den nye skole Har dit barn nævnt forhold på den nye skole, som giver årsag til bekymring? Positive aspekter af skolen, som barnet har nævnt, eller som du har observeret Specifikke problemer, der er opstået f. eks. at kunne klare det nye skema Udfordringer Forsikring om, at der ikke vil blive lavet om på ordninger, der allerede har vist sig at fungere godt Forsikring om, at skolen vil fortsætte med at støtte barnets behov. Spørgsmål Hvad er lærerens indtryk af dit barn indtil videre? Hvilke anser læreren for at være dit barns stærke sider og udfordringer? Hvad er lærerens indtryk af dit barns forhold til andre børn? Har der været nogle særlige udfordringer på den nye skole hidtil? Hvis det er tilfældet, hvordan håndterede læreren/skolen dem? Gik det godt? Er der nogen anden støtte, som forældrene kunne give uden for skolen? Guide til drøftelse for lærere og forældre: Under mødet Mål At vise, hvordan begge parter kan yde en fælles indsats Aftale om, hvor ofte og hvordan der skal gives feedback via telefon, e-mails, sms eller et møde ansigt til ansigt 33 34
Udfordringer At drøfte de udfordringer, der indtil videre er opstået på skolen og hjemme At forsikre forældrene om, at skolen vil vedblive med at støtte barnet fremover At forsikre forældrene om, at skolen vil tage sig af eventuelle områder, som giver anledning til bekymring. Spørgsmål Hvordan føler læreren og forælderen, at barnet klarer ændringerne? Hvordan reagerer andre børn på barnet? Hvordan reagerer andre lærere på barnet? Hvilke er skolens umiddelbare prioriteter for barnet efter dette møde? Kan forældrene give yderligere støtte eller information? Hvor ofte kan der gives feedback? Handlinger At aftale, hvad læreren og forældrene skal gøre. Forældrene kan f. eks give læreren yderligere oplysninger og holde øje med eventuelle adfærdsmæssige ændringer i hjemmet og give skolen besked herom. At blive enige om, hvem der skal lave referat af mødet med punkter, der skal handles på Handlinger efter mødet At sørge for, at alle relevante oplysninger videreformidles som aftalt At sørge for, at der gives regelmæssig feedback At sørge for, at nye strategier, der blev aftalt på mødet, virker og hvis ikke, sørge for, at de kommer til at fungere hurtigst muligt 35 36
STØTTE I KLASSEN TIL BØRN MED ADHD Dette kapitel giver råd om, hvordan der i klassen ydes bedst mulig støtte til børn med ADHD. Der er også forslag til metodik, der kan bruges til at hjælpe med til at give en god støttestruktur. Hvorfor er det så vigtigt at strukturere indlæringsmuligheder? Børn med ADHD kan klare sig godt i skolen, specielt hvis der findes håndteringsteknikker, der kan opmuntre dem og få dem til at fokusere på deres stærke sider. Det betyder, at der skal etableres strukturerede indlæringsmuligheder som en del af velkendt rutine. Struktur er vigtig, fordi børn kan have brug for: Klare grænser og organiseret støtte Klare instruktioner ved hjælp af eksempler Klare mål og tidsplaner Variation i opgaver for at holde dem stimulerede Indlæringsmuligheder til støtte for et barn med ADHD Denne støtte kan ydes i klassen ved hjælp af en række forskellige taktikker. Følgende taktikker kan f. eks overvejes: Hyppig gennemgang af materiale. Gentagelse kan give struktur og derved øge mulighederne for, at et barn med opmærksomhedsproblemer hører en besked i det mindste en gang At præcisere og understrege vigtige oplysninger. At hjælpe med at opretholde fokus og opmærksomhed At se på barnet, når man taler til det. At gøre et barn engageret og derved får det tilbage til undervisningen At rette og returnere skriftligt arbejde så hurtigt som muligt. Børn kan lære mere, når der gives hurtigt feedback At bruge sprog og eksempler, som barnet kan forholde sig til. Gøre f. eks. matematikken mere levende ved at bruge konkrete eksempler fra dagligdagen At opfordre barnet til at stille spørgsmål. Jo mere aktivt engageret et barn er, desto bedre kan det fastholde sin opmærksomhed At bruge farvekodning i materialer eller på tavlen. At understrege vigtige punkter og understøtte visuel indlæring At kombinere mundtlige instruktioner med illustrationer eller praktiske demonstrationer At bruge rollespil. At gøre indlæring levende. 37 38 Klik her for at bladre
Støtte på tværs af forskellige skoleprojekter Alle børn har stærke og svage sider inden for forskellige fag. Børn med ADHD er alle selvstændige individer. Nogle har evner for matematik eller sprog, mens andre klarer sig godt inden for emner som kunst eller ernæring. For alle fag gælder, at indlæringsmetoder og taktikker i klassen kan spille en vigtig rolle for støtte til et barn med ADHD. 39 40
41 42
43 44
45 46
47 48
49 50
51 52
Børn med ADHD kan have svært ved at huske fakta og datoer på grund af deres nedsatte arbejdshukommelse. Lærere kan hjælpe med at få det materiale, de ønsker, børnene skal lære ind i deres langtidshukommelse ved hjælp af en række teknikker, så som; Gruppeprojekter geografieksempel Klassen kan deles i 2 grupper og giv grupperne passende materiale. Sæt klare mål for projektet, f. eks: Find ti fakta om det land, der arbejdes på Brug mindst tre forskellige kilder som informationsgrundlag Brug egne ord til at sammenfatte de oplysninger, du finder Lav en plakat om dine fund Skriv fem spørgsmål om dit land ned på små kort til klassen og skriv svarene på bagsiden Eleverne præsenterer deres plakater to og to, idet de hver især bidrager med det, de er bedst til To og to stiller de klassen de spørgsmål, de har forberedt 53 54
Opfølgende gruppeprojekt Læreren kan lave en quiz sidst i timen med spørgsmål fra gruppeprojekterne. Da de andre børn ved, at der vil blive lavet en quiz, er de motiverede for at lytte godt efter, mens deres kammerater præsenterer deres projekter. Læreren kan beholde kortene med spørgsmål. Som året går, bliver æsken fyldt op med disse kort, og børnene kan bruge dem til at lave quiz med hinanden, når de er færdige med deres andet arbejde. På den måde bliver materialet gennemgået flere gange, samtidig med at interessen skærpes, Denne teknik kan bruges til flere forskellige fag, og det er en meget effekt måde at få udført en masse arbejde på i løbet af kort tid. AT UDVIKLE LÆRINGSFÆRDIGHEDER Dette kapitel ansporer til udvikling af læringsfærdigheder og kommer med forslag til metoder, der med størst mulig fordel kan anvendes til børn med ADHD. Udvikling af stærke og hensigtsmæssige læringsfærdigheder. Stærke læringsfærdigheder hjemme og i skolen er nøglen til vellykket indlæring. Et barn med ADHD kan være tilbøjeligt til at bruge mere tid på at lave lektier end andre børn, så det kan være nyttigt for forældre og lærere at holde øje med: Hvor meget hjemmearbejde, det enkelte barn er i stand til at lave. Hvor vidt der er alternative former for hjemmearbejde til barnet. Følgende oversigt angiver eksempler på nogle af de fundamentale færdigheder et barn med ADHD kan have brug for at lære og forslag til hvordan det kan gøres. 55 56 Klik her for at bladre
57 58
59 60
61 62
At håndtere lektier Forældre spiller en vigtig rolle med hensyn til at hjælpe et barn med ADHD til at færdiggøre og aflevere hjemmearbejde på en vellykket måde. Nedenstående tips kan give nogle praktiske ideer til at hjælpe dit barn med at håndtere deres lektier. Tidsstyring Sørg for at lave de vanskeligste lektier først. Tilskynd dit barn til at udføre den vanskeligste opgave først. At gemme lettere opgaver til senere kan betyde, at der stadig er koncentrationsevne tilbage. Hold en pause. Dit barn kan drage nytte af at holde fem minutters pause hver halve time. Fastlæg lektielæsningsrutiner. For alle børn gælder det, at det kan være en udfordring at få dem til at sætte sig ned og lave lektier, når de er trætte efter skolen eller der er mere spændende ting at lave. Det kan være en hjælp at planlægge lektierne, så aktiviteter så som at lege eller se fjernsyn kan bruges som belønning. Brug stikordskort. Brug ved eksamenslæsning stikordskort, som indeholder de vigtigste oplysninger, som hjælp til at inddele oplysningerne i mindre dele, der er lettere at huske. Opdel større opgaver. Opgaver, der er delt op i mindre dele, er mere overkommelige et skema på væggen viser, hvornår de enkelte dele skal være færdige. Organisationsværktøjer: Brug en lektiebog. I lektiebogen står hvilke opgaver, barnet har for, hvilke hjælpemidler udførelsen af dem kræver og hvornår de skal være færdige. Indret et lektielæsningsområde. Vælg et område, helst et skrivebord, som udelukkende bliver brugt til lektier. Tilskynd dit barn til at holde orden her, så der ikke skal bruges tid på at rydde op, før der kan startes på lektierne. Det er bedst, at dit barn laver lektier i nærheden af dig, så du kan holde øje med, at barnet holder sig fokus. Brug en indbakke. Få dit barn til at tømme sin skoletaske ud i en indbakke hver dag, når det er kommet hjem fra skole. Ved hjælp af lektiebogen kan barnet derefter afgøre, hvilke materialer der skal bruges til opgaver samme dag, og hvilke materialer der skal bruges til opgaver, der først skal være færdige senere. Hjælp barnet med at få afleveret hjemmeopgaverne til læreren. Tilskynd dit barn til at bruge et bestemt chartek til alle de færdiggjorte lektier. Sørg for at tjekke, om barnet har dette chartek i sin skoletaske, inden han/hun går i skole næste dag. 63 64
Belønningssystemer: Aftalt en belønning. Beløn et godt resultat af hjemmearbejde, som barnet har forstået fuldt ud. Være realistisk omkring tidsforbrug. Et barn med ADHD er længere om at lave hjemmearbejde end skolearbejde i klassen Tilskynd dit barn til selv at tage tid, når det laver lektier. Det gør arbejdet sjovere, og barnet kan arbejde om kap med uret, der fungerer som motiverende faktor Beløn med: Ekstra tid til fjernsyn eller computer Positiv feedback om resultater i skolen Tilladelse til at være længere oppe om fredagen Læsning af en historie eller at spille et spil sammen. Forældre skal altid vurdere, om belønningen er egnet ved at finde frem til, hvad der motiverer barnet mest. Belønninger skal være noget, som dit barn virkeligt gerne vil have ellers vil det ikke bestille noget. AT HÅNDTERE DISTRAKTIONER I SKOLEMILJØET Dette kapitel beskriver nogle af de bedste metoder til at håndtere distraktioner og opmærksomhedsforstyrrelse hos børn med ADHD. Håndtering af distraktioner samt sundhed og sikkerhed på skolen Mange børn kan blive distraheret i skolen, hvad enten det er i forbindelse med rutineprægede aktiviteter, så som morgensamling eller i timer, som de ikke finder interessant eller stimulerende. Børn med ADHD finder det svært at fokusere, det vil sige, at de kan have svært ved at koncentrere sig på vigtige tidspunkter. Distraktioner kan forekomme, fordi børnene: Er ude af stand til at bortfiltrere ting, der sker omkring dem Let ledes væk fra det, som de burde fokusere på Er langsommere til at fokusere deres opmærksomhed på ny Ved at minimere distraktioner kan lærere hjælpe et barn med at koncentrere sig og lære i klassen. 65 66 Klik her for at bladre
Håndtering af distraktioner i klassen Lærere skal have tid til at finde gode måder at håndtere distraktioner på. Der er ikke nogen universal løsning på hvad der virker bedst for et bestemt barn. Følgende tabel viser den mest almindelige form for distraktioner og forslag til løsninger. 67 68
Problemer med trivsel og sikkerhed på skolen for et barn med ADHD At bevare et sikkert miljø for børn og lærere har altid en prioritet for skoler uanset fag eller aktivitet og kan indgå i skolens politikker. Fag, der indeholder praktiske aktiviteter, er behæftet med yderligere risici, hvad enten det drejer sig om et videnskabeligt eksperiment eller idræt., Nogle af disse fag er særligt attraktive for børn med ADHD, der værdsætter, at der lægges vægt på at gøre noget i stedet for at sidde og lytte. Om end entusiasme altid er opmuntrende, kan den impulsive og hyperaktive adfærd hos visse børn med ADHD betyde at en større grad af opmærksomhed er afgørende for at kunne opretholde sikkerhed og trivsel i klassen. Et ekstra par øjne og ører i form af en undervisningsassistent, kan såfremt skolen har en sådan, være en hjælp til at holde opsyn med klassen. Opdel klassen to og to, når der skal laves praktisk arbejde. Dette for at opmuntre til venskaber, uden at det giver for mange distraktioner. 69 70
Sørg for, at barnet ser på dig når du giver en besked. Hold øje med, om opmærksomheden daler og hav en taktik parat, der skal skærpe opmærksomheden igen. Vær særlig opmærksom ved planlægning af udflugter. Gentag reglerne før I tager på udflugt lav eventuel særlige regler for toiletbesøg, gavebutikker og brug af penge samt for almindelig opførsel i offentligheden. AT GØRE REDE FOR FREMSKRIDT OG GIVE FEEDBACK Dette kapitel indeholder forslag til forældre og lærere om, hvad der er de bedste metoder til evaluering af indlæringsfremgang. Evaluering af indlæring Det er særlig vigtigt at evaluere indlæring, genkende fremgang og formidle feedback på skolen. Positive kommentarer fra læreren for selv den mindste præstation kan tjene til opmuntring og højne et hvilket som helst barns selvfølelse og motivation. Skønt børn med ADHD kan være intelligente, afspejler traditionelle akademiske evalueringsmetoder ikke altid dette og det kan få betydning for børnene senere i livet. Evaluering af børn med ADHD kan blive mere effektiv ved følgende: Tests, som hele klassen tager Fuldførelse af hjemmearbejde Mere uformel anerkendelse af positiv adfærd, der bidrager til dagligdags indlæring f. eks at holde fokus At holde rede på kvantitativ fremgang ved hjælp af en managementplan. 71 72 Klik her for at bladre
At give feedback om positiv fremgang i klassen At rose et barn for en positiv præstation kan være en vigtig motivationsfaktor i klassen. Denne ros kan vise barnet, at læreren tror på dets evner og det vil opmuntre barnet til at gentage den positive præstation. Der kan gives positivt feedback for følgende: At stile spørgsmål At bede om hjælp At blive siddende At vente på sin tur At undlade at afbryde At bevare fokus At komme til tiden At være organiseret Positiv feedback kan være mest effektiv for barnet, hvis: Specielle årsager til rosen præciseres Rosen bliver givet umiddelbart efter præstationen, så der er en sammenhæng Det er ikke en kompliment med negative undertoner, hvor der i rosen er underforstået kritik, f. eks Godt gjort. Hvorfor gjorde du ikke sådan i sidste uge? Rosen gentages, hver gang præstationen er fuldført og ikke kun første gang. Evaluering af indlæring for et barn med ADHD Skønt et barn kan have den nødvendige viden til at få gode karakterer i en test, kan det have svært ved at give udtryk for denne viden indenfor de rammer og den tid, der er til rådighed. (Kilde: Mental Health Foundation). Der kan være flere årsager hertil. Børnene kan: Blive distraheret Have svært ved at styre deres tid effektivt Bruge lang tid på at komme i gang Have svært ved at huske specifikke fakta 73 74
Alternative metoder til at evaluere indlæring kan give barnet bedre mulighed for at vise, hvad de kan., Det kan være metoder som, at der lægges vægt på diskussioner og projekter snarere end på skriftlige prøver. Mange børn med ADHD foretrækker mundtlig indlæring og finder det lettere at tale om fakta (kilde: Mental Health Foundation) Når skriftlige tests er nødvendige, kan ekstra hjælp og vejledning fra lærere bidrage til en bedre præstation., Denne støtte kan være et led i skolens politik og kan omfatte taktikker så som: At give ekstra tid At give mulighed for at øve sig på prøver på forhånd At lade barnet udføre prøven et sted, hvor der ikke er distraktioner At give mulighed for at forberede sig ved hjælp af stikordskort med de væsentligste punkter At tillade brug af computer til hjælp til skriftligt arbejde At læse spørgsmål og instrukser højt, inden testen starter At lade børn med tilladelse til ekstra tid til testen sidde i et separat klasseværelse AT SKIFTE TIL EN NY KLASSE ELLER LÆRER I dette kapitel skitseres de forberedelser og den støtte, der er nødvendige, når et ADHD barn skifter til en ny skole eller klasse. At forberede sig på at skifte til en ny klasse eller lærer Skoleskemaer implicerer som regel, at elever skal skifte mellem klasser og lærere i løbet af en dag, og skønt eleverne kan vænne sig til det, kan de afbrydelser, det måtte medføre, resultere i, at timerne kommer for sent i gang. Børn med ADHD kan opleve følgende udfordringer, når de skifter klasse: At være sent på den på grund af glemsomhed eller distraktioner Være dårligt forberedt på grund af manglende evne til at organisere sig Forberedelser på skiftet kan hjælpe et barn med ADHD til at klare den daglige rutine mere effektivt. 75 76 Klik her for at bladre
At forberede barnet på forandring Børn med ADHD trives med rutiner og kan til at begynde med være uvillige til forandring. Læreren kan ved at forberede barnet på, hvad der venter forude, hjælpe det med at forstå, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvad der kræves. Praktiske dispositioner i denne forberedelse kan være: At gentage, hvad barnets næste time er, hvor den finder sted og hvilken lærer der skal undervise., Det vil hjælpe til at informationen rodfæster sig i barnets bevidsthed At sørge for et fem minutters varsel så barnet ved, at det er ved at være tid til at skifte time At lede barnet i den rigtige retning til næste time At have skabe på et centralt sted, hvor barnet har adgang til bøger/materialer til næste time At forberede barnet på mødet med nye voksne At møde nye personer kan være en overvældende oplevelse for et barn, der starter i en ny skole for første gang. Se herunder et forslag til, hvordan isen kan brydes i forhold til lærere og andre børn. Foreslå forældrene, at barnet tegner en plakat af/om sig selv, viser den til læreren og/eller hele klassen som introduktion At forberede barnet på et mere omfattende skoleskema Lærere og forældre kan bidrage til introduktionen af et mere omfattende og komplekst skema. Praktiske dispositioner kan omfatte: Et farvekodningssystem til skemaet, så barnet kan skelne mellem fag, lokaler og lærere på en mere visuel måde. At sørge for, at der hænger en let tilgængelig udgave af skemaet på opslagstavlerne. Skilleblade eller mapper til hvert fag, eventuelt farvekodet som skemaet. Klistermærker med navn og fag på for- og bagsiden af notesbøgerne, således at en notesbog til en bestemt time er let at genkende. 77 78
At forberede sig på overdragelse til en ny lærer At informere en ny lærer i den samme skole om, hvad der fungerer bedst for barnet i klassen kan have stor betydning for rammerne for vellykket indlæring. Hvordan reagerer barnet på forandring? Hvad har fungeret godt med den forrige lærer og familien? Hvilke er barnets foretrukne indlæringsstil og dets stærke og svage sider? Hvordan er relationerne til lærere og andre børn? 79