Start med at spørge eleverne, hvad de ved om vandpiberygning og hvad de associerer med vandpiberygning.

Kort introduktion til forløbet og indhold og jer selv, så eleverne ved hvorfor I er der. Fokus for oplægget er vandpiberygning, risici, myter og dilemmaer. Start med at spørge eleverne, hvad de ved om vandpiberygning og hvad de associerer med vandpiberygning. 1

Flertalsmisforståelser: Stil spørgsmålene et ad gangen (de kommer frem en ad gangen), du kan også selv finde på flere: Lad eleverne svare ved håndsoprækning fx alle, der tror, det er under 15 procent rækker hånden op. (det kan også være at bevæge sig rundt i lokalet højre side er under 10%, ved tavlen er det mellem 10-15 %, til venstre er det 15-25% og bagerst er det over 25%) Eller Lad eleverne svare ved farvekoder fx læg to forskellige stykker farvet papir fx grøn og rød på alle stole Alle, der tror det er under 15 procent, rækker en grøn seddel op og alle, der tror det er over 15 procent, rækker en rød seddel op. Rigtige svar: Hvor mange procent tror du/i ryger blandt unge på ungdomsuddannelser/gymnasier i Københavns Kommune? Svar: 21 % iflg. Ungdomsprofil Københavns Kommune 2014 Hvor mange procent tror du/i, ryger blandt unge på ungdomsuddannelser/gymnasier i det øvrige Danmark? Svar: 10 % iflg. Ungdomsprofil Københavns Kommune 2014 Hvor mange procent tror du/i, der ryger vandpibe jævnligt/dagligt blandt unge på ungdomsuddannelser/gymnasier? Svar: 16 % iflg. Ungdomsprofil Københavns Kommune 2014 Øvelsen her giver eleverne en forståelse for, om det, som de går rundt og tror, er rigtigt. 2

Efterfølgende kan du bruge elevernes svar som udgangspunkt for at fortælle om flertalsmisforståelser. Det er vigtigt at trække flertalsmisforståelsen skarpt op, uanset hvordan eleverne har svaret. Fortæl dem om vores tendens til at opbygge falske forestillinger om andre, og at vi derfor kan få en falsk forestilling om, hvad der er det normale. Man vil gerne være som de andre og passe ind, og hvis man tror, at de fleste ryger vandpibe, er man mere tilbøjelige til selv at begynde at ryge. 2

Når dette slide ses som diasshow, fremgår først myten og ved klik kommer forskernes svar ovenpå myten. Lad eleverne tage stilling til myterne ved at gøre følgende: Lad eleverne svare ved håndsoprækning fx alle, der tror myten er rigtig, rækker hånden op. Eller Lad eleverne svare ved farvekoder fx læg to forskellige stykker farvet papir fx grøn og rød på alle stole Alle, der tror det er rigtigt rækker en grøn seddel op og alle, der tror det er forkert rækker en rød seddel op. 3

Når dette slide ses som diasshow, fremgår først myten og ved klik kommer forskernes svar ovenpå myten. Lad eleverne tage stilling til myterne ved at gøre følgende: Lad eleverne svare ved håndsoprækning fx alle, der tror myten er rigtig, rækker hånden op. Eller Lad eleverne svare ved farvekoder fx læg to forskellige stykker farvet papir fx grøn og rød på alle stole Alle, der tror det er rigtigt rækker en grøn seddel op og alle, der tror det er forkert rækker en rød seddel op. 4

Vælg 4-5 aktiviteter, som passer til målgruppen. Hvis det er en stor gruppe, kan du vælge flere aktiviteter, så ikke alle grupper når ud til alle opgaver, men for at sprede eleverne lidt ud. Lad eleverne i grupper gå rundt mellem de forskellige opgaver, hvor de selv går på opdagelse og indsamler viden omkring emnet. Eller Brug dilemmakortene med hele klassen. Klassen deles op i grupper, som hver får 1-2 dilemmaer, som de skal diskutere og forholde sig til. Spillet fungerer særligt godt, hvis eleverne kender hinanden i grupperne, idet de kan vælge at bruge dilemaet til at tale til hindanden indirekte. Eller Vælg to opgaver fx dilemmakort og en af de andre opgaver og lad grupperne fordybe sig lidt mere i opgaverne. 5

Spørg eleverne hvad de ved omkring lungerne, så du kan tage udgangspunkt i deres viden. Hvor sidder Lungerne: Mennesket har to lunger, som sidder bag ribbenene. Den højre lunge er delt i tre dele (lapper) og venstre i to. Venstre lunge er lidt mindre end højre, for at der er plads til hjertet. Lungerne består af et bronkiesystem, der ligner et træ uden blade, men vendt på hovedet. Derfor kaldes det ofte for bronkietræet. Systemet starter med et stort bronkierør, der deler sig et utal af gange og ender i bitte små lungeblærer (alveoler) (dem er der 300-450 millioner af). Det er her ilt (O 2 ) og kuldioxid (CO 2 ) transporteres og udveksles mellem blodet og lungerne. Der kommer 5-6 l luft ind i lungerne hvert minut. Lungerne har en stor overflade, der ville dække ca. 80 120 m 2, hvis de blev bredt ud. Det svarer til en halv tennisbane. Den store overflade er altafgørende for optagelsen af ilt til kroppens celler. Lungernes vigtigste opgave er at sørge for, at der kommer tilstrækkeligt med ilt ud i blodet og at fjerne affaldsstoffet kuldioxid, så cellerne i hele kroppen får tilstrækkeligt med ilt til at fungere. Denne udveksling sker gennem vejrtrækningen, der består af to processer indånding og udåndning. Lungerne er en del af et kredsløb. Hjertet pumper blodet rundt i kroppen bl.a. forbi lungerne. Når blodet kommer forbi lungerne sker udvekslingen mellem ilt (O 2 ) og kuldioxid (CO 2 ). Ilten bliver transporteret rundt til musklerne og kuldioxiden afleveres i lungerne. Kroppen skiller sig derefter af med kuldioxiden gennem udåndingen. Udvekslingen sker gennem alveolerne, idet alle lungeblærer er i kontakt med et meget lille blodkar (kapillær). Når lungerne fungerer, som de skal, kan hjertet pumpe mørkerødt og iltfattigt blod fra kroppen via højre hjertehalvdel til lungerne for at blive iltet. Og pumpe lyserødt og iltet blod fra lungerne via venstre hjertehalvdel ud i kroppen. 6

Lungealder Lungerne er først fuldt udviklet i 25-års alderen. Herefter falder lungefunktionen for alle raske som syge. En rask 85-årig har fx en lungefunktion, der er halvt så stor som en rask 25-årig. Hos lungesyge falder lungefunktionen hurtigere end hos raske. Lungerne ældes før tid. Man kan måle lungefunktionen. Målingen viser lungealderen. Din lungealder vil være ældre end din egen alder, hvis du har en dårlig lungefunktion. En 50-årig med en lungealder på 100 år har en meget nedsat lungefunktion, mens en lungealder på 40 år hos en 50-årig betyder, at lungerne har bedre kapacitet end hos en gennemsnitlig rask person. Lungealder er en måde at forklare resultatet af en måling af lungefunktion. Undersøgelser viser, at angivelse af lungealder kan få rygere til lettere at droppe tobakken. Lav evt. Sugerørsøvelsen (Se aktivitetsoversigten) Formål: Eleverne mærker på egen krop, hvordan det føles at have en nedsat lungefunktion. Øvelsen: Lad eleverne først trække vejret normalt Giv dem derefter et sugerør. Lad eleverne trække vejret normalt gennem sugerøret, mens de holder sig for næsen. Derefter skal eleverne lave høje knæløft/sprællemænd, mens de fortsat trækker vejret gennem sugerøret og holder sig for næsen. Tal derefter om hvordan det var at trække vejret gennem sugerøret, fortæl det svarer til en nedsat lungefunktion som hos en lungepatient. 6

*Slide velegnet til biologi og idræt, sundhed, omsorg og pædagogik Udveksling mellem ilt og kuldioxid sker gennem vejrtrækningen, der består af to processer: Inspirationen (indåndingen), der aktivt styres af musklerne Vejrtrækningsmusklerne i mellemgulvet og brystvæggen udvider lungerne, der skaber et undertryk, som trækker luft ned i lungerne. Prøv selv at trække vejret ned i lungerne med forskellig kraft og dybde og mærk, hvordan musklerne i mave og omkring ribben arbejder med. Hold evt. hånden på maven samtidig og mærk, hvordan maven bevæger sig. Eksspirationen (udåndingen), der er inaktiv, elastisk uden muskelstyring Udåndingen foregår ved, at musklerne slapper af, brystkassen og lungerne formindskes og skaber et overtryk, og derved presses luften ud af lungerne. Lidt ligesom når man puster en ballon op og slipper luften ud igen. Prøv selv at trække vejret helt ind (så meget du kan), hold vejret et par sekunder og slip så luften ud. Du kan mærke, hvordan det sker helt automatisk, uden at du behøver at bruge musklerne. Når man udsætter sine lunger for forurenet luft fx rygning (passiv og aktiv), støv, trafikos, dampe osv. så ødelægger man de små blærer (alveolerne) i lungerne og lungerne bliver stive og man får mindre og mindre lungekapacitet. Ved vandpiberygning kan man trækker røgen og de skadelige partikler meget langt ned i lungerne, da røgen er afkølet og derfor nemmere at indhalere. 7

Lav evt. øvelsen Ballon vs. Papirpose øvelse (Øvelsen er også velegnet til slide 9 Luftforurening og lungerne i stedet for dette slide) Formål: viser eleverne, hvordan lungerne kommer af med luften og forskellen på en syg og en rask lunge. Redskaber: du skal bruge en ballon og en papirspose/frysepose Metode 1.Tag en ballon og pust den op uden at binde til. Inden du slipper luften ud, så spørg eleverne, hvad der vil ske med luften. På samme måde fyldes vores lunger når vi trækker vejret ind. Slip ballonen og se at ballonens elasticitet gør, at luften kommer ud af sig selv. Vi raske mennesker bruger, ligesom ballonen, ikke så meget energi på at ånde ud. 2. Tag en papirspose og pust luft i den. Inden du slipper luften ud, så spørg eleverne, hvad der vil ske med luften. og slip for åbningen. Hos syge lunger (fx ved sygdommen KOL) er elasticiteten væk, og luften bliver ikke automatisk presset ud. De er som en papirspose du puster op og slipper og alligevel bliver luften i posen. Sammenlign og beskriv hvad der sker med lungerne hos mennesker med lungesygdommen KOL. OBS! Få eleverne til at fortælle, hvad der sker med papirsposen og ballonen samt hvad forskellen er. Derved skal de være på med det samme. Jeg har ikke haft en ballon med, men spurgt om de ved, hvad der sker når man puster en ballon op og giver slip på den og derefter har vi talt om det med at kunne komme af med luften, hvorefter jeg har pustet en plasticpose op for at illustrere de syge lunger. ØVELSE: Prøv det på egen krop En måde at forklare, hvordan det er at have KOL, er: 1. Fyld dine lunger med så meget luft, som du overhoved kan. 2. Derpå skal du prøve at fylde dine lunger med endnu mere luft inden du ånder ud. Det er svært, ikke sandt? Sådan føles det for en person med KOL at trække vejret. Forklar: når du har KOL er dine lunger stive (færre alveoler og snævre luftveje), og jo stivere de er, jo sværere er det at få luft ned i lungerne. Det er som at skulle puste en ballon op, som ikke har nogen elasticitet. Sammenlign og beskriv evt. hvad der sker med lungerne hos mennesker med lungesygdommen KOL. 7

*Slide velegnet til erhvervsskoler Vi bliver påvirket af mange forskellige former for sundhedsskadelige partikler i luften. Rygning, passiv rygning, forurening fra biler, partikler og støv fra de skole og arbejdsplads. Og det er en farlig blanding eller cocktail. Selv når påvirkningen fra de enkelte former er under grænseværdien for, hvornår vores sundhed er i fare, så er det kombinationen, der skaber en alvorlig sundhedsrisiko. En undersøgelse viser, at hver fjerde, der ofte er udsat for støv i arbejdsmiljøet, ryger hver dag. Når man både ryger dagligt og er udsat for støv i arbejdsmiljøet, så udsætter man sine lunger for den værst tænkelige cocktail. - Rygning (også vandpibe) - Støv - Dampe - Passiv rygning Svævestøv og dampe udgør den største sundhedsrisiko på arbejdspladsen. Hvis man samtidig også ryger, er ens sundhed i ekstra fare. Der er desværre en klar sammenhæng. Støvet består af bittesmå partikler, der ophobes i lungerne og kan trænge helt ud i blodet. De kan stamme fra produktionen og fra lagerhaller, hvor støvet hvirvles op, når du flytter materialer. Ordentlig procesventilation og brug af værnemidler (f.eks. åndedrætsværn) kan formindske risikoen. Dampene er ofte gasser, der opstår ved forskellige former for forbrænding. De danner tjære, svovldioxid og andre flygtige organiske forbindelser, der skader dine lunger og kan fremkalde kræft. På autoværkstedet skal du være særlig opmærksom på, at der er ordentlig procesventilation og udluftning. 8

Rygning under alle former udgør en voldsom risikofaktor. Der er ikke den store forskel på, om du ryger cigaretter, e-cigaretter eller vandpibe. De er alle skadelige. Ifølge loven, må man generelt ikke ryge indendørs på sin arbejdsplads. Der er dog nogle undtagelser. F.eks. kan virksomheder beslutte, at man må ryge i erhvervskøretøjer som kraner og firmabiler, hvor der kun arbejder én person ad gangen. Dette skal fremgå af virksomhedens rygepolitik. Rygepolitikken er en del af virksomhedens APV. Selvom man ryger udenfor, så undgår du ikke den farlige cocktail-effekt. I bedste fald undgår du at påvirke dine kolleger, der ikke ryger. Passiv rygning er også sundhedsskadeligt. (kilde: www.lungerpaaarbejde.dk/temaer/lungerpåarbejde) Cocktail-effekt på arbejdspladser Tobak, røg og støv samt skadelige partikler fra forurening og trafik øger risikoen for sygdom. Effekten er større end påvirkningen fra de enkelte forureningskilder. Det kaldes for cocktail-effekten. Nogle brancher er særligt hårdt ramt af den farlige cocktail af mindst to forskellige typer af forurenet luft: 39 %, der arbejder i transportbranchen er udsat for farlig cocktail, 38 % i reparationsbranchen 32 % i bygge- og anlægsbranchen 24 % inden for fremstilling Du skal særlig være opmærksom på KRAN-stofferne. Det er dem, der ødelægger dit helbred. KRAN-stoffer er en betegnelse for de mest skadelige og farlige kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. Afhængig af deres skadelige virkninger opdeles KRAN-stoffer i fire kategorier: K = Kræftfremkaldende R = Reproduktionsskadende (skader fostret eller forringer evnen til at få sunde og raske børn) A = Allergifremkaldende N = Neurotoksiske (skader hjernen og nervesystemet) 8

Brug 2 min. På hvert spørgsmål. De kan enten gøres i plenum eller i par. Formålet med de to spørgsmål er, at eleverne kommer i gang med at tænke over luftforurening i deres hverdag 9

Når man udsætter sine lunger for luftforurening fx støv, rygning (passiv og aktiv), trafikos, dampe osv. så ødelægger man de små blærer (alveolerne) i lungerne og lungerne bliver stive og man får mindre og mindre lungekapacitet. Lungerne er først fuldt udviklet med sin optimale funktion i 25-årsalderen. Herefter falder lungefunktionen normalt med alderen, hvilket kaldes det aldersbetingede lungefunktionstab. Vores lunger har en stor reservekapacitet der gør, at det aldersbetingede tab ikke har betydning for os. Tabt lungefunktion kan ikke genvindes. Partikler i udeluften kan stamme fra naturlige kilder som jordstøv, skovbrande og salt fra havet, men stammer også fra svovl- og kvælstofforbindelser fra udstødningsgasser fra trafikken og emissioner fra el-, varme- og industriproduktion, som ved kemiske reaktioner i atmosfæren omdannes til partikler, såkaldte sekundære partikler. De største lokale udslip kommer fra vejtrafikken, specielt dieselvarebiler og lastbiler, og fra boligopvarmning, især fra brændeovne. Partikler opdeles i tre størrelser: Grove, der er større end 2,5 μm, fine, der er mindre end 2,5 μm og ultrafine, der er mindre end 0,1 μm i diameter (1μm = 1 mikrometer = 1/1000 mm). Grove partikler dannes typisk mekanisk, f.eks. i form af ophvirvlet vejstøv, dæk- og kørebaneslid, støv fra byggeaktiviteter og ophvirvlet jordstøv. Fine partikler dannes ved udslip fra trafikkens udstødning og bremser, brændeovne samt sekundære partikler dannet af svovldioxid og kvælstofoxider fra fyringsanlæg og trafik. Et væsentligt bidrag fås fra Centraleuropa, hvor disse gasser under langtransporten til Danmark omdannes til fine partikler. Ultrafine partikler dannes ved forbrænding, f.eks. i motorer eller ved industrielle processer. Den væsentligste kilde til ultrafine partikler i byluft er trafik, især 10

udstødning fra dieseldrevne køretøjer. Større partikler vil ved indånding deponeres højere oppe i lungerne og forholdsvis hurtigt transporteres bort fra lungerne og op til svælget med overfladeslimlaget. Fine partikler vil kunne nå helt ud i lungeblærerne, hvorfra de kun langsomt fjernes. Ultrafine partikler kan trænge ind i selve lungevævet og via blodbanen føres videre til hele kroppen. Partikler menes at virke helbredsskadende gennem påvirkning af lungevævet med forværring af astma og bronkitis til følge. Nyere data tyder på, at de fine og især de ultrafine partikler er de mest sundhedsskadelige, da de både har en virkning på lungevævet og kan påvirke blodets viskositet (mål for hvor tyktflydende en væske er), blodkarrene, karfunktionen og hjerterytmen. Videnskabelige undersøgelser fra udlandet har vist, at både korttids- og langtidsudsættelse for udendørs luftforurening med partikler kan medføre øget sygelighed og dødelighed af hjerte-kar-sygdomme og lungesygdomme. (http://www.livilungerne.dk/temaer/der-er-noget-i-luften) Ved vandpiberygning kan man trække røgen og de skadelige partikler endnu længere ned i lungerne og ud i de små fine rør, da røgen er afkølet og derfor nemmere at indhalere. OBS! Hvis du ikke har lavet Ballon vs. Papirpose øvelse ved slide 6 omkring vejrtrækningen, så kan det være en god øvelse her: Formål med øvelsen: Øvelsen viser forskellen på en sund og rask lunge (ballon) og en lunge med en lungesygdom (papirspose). En sund og rask lunge kan selv komme af med luften, mens en lunge med en lungesygdom, er ikke elastisk nok til at kunne komme af med luften. Øvelsen: 1. Tag en ballon og pust den op uden at binde til. På samme måde fyldes vores lunger når vi trækker vejret ind. Slip ballonen og se at ballonens elasticitet gør, at luften kommer ud af sig selv. Vi bruger ligesom ballonen ikke så meget energi på at ånde ud. Syge lunger (fx efter tobaksrygning) er som en ballon man har pustet op og glemt bag reolen. Når man finder den, er den slap og rynket. Og når man binder knuden op, er elasticiteten væk, og luften bliver ikke automatisk presset ud. Ved syge lunger er det som en papirspose du puster op og slipper al luften bliver i posen. 2. Tag en papirspose. Pust luft i den og slip for åbningen. Beskriv hvad der sker med papirsposen. Sammenlign og beskriv hvad der sker med lungerne hos mennesker med lungesygdommen KOL. OBS! Få eleverne til at fortælle, hvad der sker med papirsposen og ballonen samt hvad forskellen er. Derved skal de være på med det samme. 10

Når dette slide ses som diasshow, fremgår først myten og ved klik kommer forskernes svar ovenpå myten. Lad eleverne tage stilling til myterne ved enten: Lad eleverne svare ved håndsoprækning fx alle, der tror myten er rigtig, rækker hånden op. Eller Lad eleverne svare ved farvekoder fx læg to forskellige stykker farvet papir fx gul og rød på alle stole Alle, der det er rigtigt rækker en gul seddel op og alle, der tror det er forker rækker en rød seddel op. 11

Når dette slide ses som diasshow, fremgår først myten og ved klik kommer forskernes svar ovenpå myten. Lad eleverne tage stilling til myterne ved enten: Lad eleverne svare ved håndsoprækning fx alle, der tror myten er rigtig, rækker hånden op. Eller Lad eleverne svare ved farvekoder fx læg to forskellige stykker farvet papir fx gul og rød på alle stole Alle, der det er rigtigt rækker en gul seddel op og alle, der tror det er forker rækker en rød seddel op. 12

*Slide særlig velegnet til samfundsfag, historie og dansk Vandpiberygning er en flere hundrede år gammel tradition. Det stammer oprindeligt fra Indien, hvor man begyndte at ryge det i slutningen af 1500tallet. Vandpiberygning er særlig udbredt i Mellemøsten, Indien og Pakistan. I Mellemøsten og Indien ryges vandpibe traditionelt af ældre mænd. Men bliver nu også brugt af unge og kvinder. Det er en del af den sociale organisering, da man oftest ryger sammen med andre. Vandpiberygning er blevet populært i Vesten især blandt unge. Det skyldes forskellige ting bl.a.: 1. Det sociale aspekt ved vandpiberygning der opstår et fællesskab omkring vandpiben, men hygger sig med sine venner. 2. Tobakken tilsættes sød frugtsmag det smager sødere end almindelig tobak, og der dermed nemmere at ryge uden gener 3. Den eksotiske kultur det forbindes ofte med Mellemøsten/Orienten, ferieminder, mystikken, 1001 Nats Eventyr 4. Uvidenhed omkring risici ved rygning der er en udbredt forståelse om, at vandpiberygning ikke er skadeligt, da mange mener, at vandet renser røgen for evt. skadelige stoffer. I Mellemøsten ryges oftest den traditionelle tobak, som er ren tobak og har en skarp smag. Den mest udbredte tobak i Vesten er en kemisk fremstillet tobak, som er tilsat bl.a. søde frugtsmage og honning. Spørgsmål til eleverne Kan I komme på andre eksempler på produkter eller vaner, der er kommet udefra enten via medier, film og ferieminder som anses for at være eksotiske/spændende, evt. eksempler der ikke er godt for helbredet? Fx fastfood kultur, almindelige cigaretter, da de kom på det danske marked, tøjstil, musik osv. Overrasker det jer, at det oprindeligt er ældre mænd, der ryger vandpibe? Hvorfor tror I, at vandpiberygning er populært blandt unge? 13

Tobakken Tobakken indeholder nikotin, tjære, tungmetaller og kulmonodioxid. Vandpibetobak vs. cigaretter Mængden af tobak ved vandpiberygning er typisk 10-20 g og ved en cigaret 1 g. Afhængigt af vandpibetype svarer en vandpibe til 2-10 cigaretter. Mundstykket Mundstykket kan sprede smitsomme sygdomme fx tuberkulose Vandet Vandet opvarmes af kul, så kan man inhalere røg/damp. Vandet renser ikke røgen for giftstoffer, men er med til at afkøle røgen, så man kan få den længere ned i lungerne. Kul Kulilte er et giftigt stof, der bl.a. findes i udstødningen på biler. I vandpiberøgen er niveauet højere end i cigaretter. Det er formentlig pga. røgen fra kullet øverst på vandpiben. Kulilten binder sig til de røde blodlegemer og tager pladsen fra ilt, så der bliver transporteret mindre ilt rundt til kroppens muskler, hvilket har betydning for din ydeevne. Gruppepres Mange kan blive presset til at ryge vandpibe af deres venner. Man føler måske man skal prøve fordi de andre gør det. 14

FILM: Personlig historie fortalt af Mie Falch, som har fået tuberkulose af at ryge vandpibe. Mie fortæller i filmen om, hvad der skete og hvad det betyder for hendes hverdag i dag. Filmen varer ca. 2 minutter. Linket til filmen er indsat på billedet. Du kan også finde filmen her: https://www.youtube.com/watch?v=lqp-mdmiir4 Spørgsmål til eleverne: - Hvilke konsekvenser har det haft for Mie at hun røg vandpibe? - Hvilken betydning har det for Mie i hendes hverdag, at hun lever med tuberkulose? - Kender du nogen, der lever med en af de sygdomme, som Mie har fået og hvad betyder det for dem? OBS! Spørg evt. eleverne om ved hvad tuberkulose er. Du kan bruge denne beskrivelse: Tuberkulose skyldes infektion med en bakterie, der hedder Mykobakterium tuberkulosis. Bakterien slår sig fortrinsvis ned i lungerne, men kan sætte sig i alle organer og i knogler og lymfeknuder. Det er kun tuberkulose i lungerne, som er smittefarlig. Bakterien vokser langsomt, og tuberkulose kan være flere år om at udvikle sig. Mere info på www.lunge.dk 15

HOLDNINGSLEG (ca. 10 minutter) Formål: eleverne tager stilling til forskellige udsagn omkring sundhed og lunger og skal kunne argumenterer for deres holdninger. Metode: Lav en linje i klassen fx fra døren til vinduet, hvor den ene ende er enig og den anden uenig. Du læser nogle holdningskort op fx man er selv ansvarlig for at holde sig sund, så skal eleverne fordele sig på linjen alt efter hvor enige eller uenige de er. Du spørger ind til, hvorfor de står, hvor de gør. Materialer: Kortene er lavet, så hvert kort har en forside med et udsagn og på bagsiden finder du baggrundsinformation om udsagnet. 16