SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29

Relaterede dokumenter
Modul 1 - STÆRKE SAMMEN 37 STÆRKE SAMMEN MODUL

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL

Digitale Sexkrænkelser

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.

Klassens egen grundlov O M

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

DET VIDERE ARBEJDE DET VIDERE ARBEJDE 187

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Værdigrundlag Ishøj Skole

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej Odense V Tlf: mail: ungvest@odense.dk

Antimobbestrategi Gedved Skole

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

OM GRÆNSER TIL KLASSE

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Undervisningsvejledning til udskolingen

Trivselspolitik for Ølsted Skole

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Undervisningsvejledning til indskolingen

Modul 3 - FØLELSER 69 FØLELSER MODUL

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Principper for trivsel

Antimobbestrategi. Katrinedalsskolen April 2017

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Sammen om en bedre skole

TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Børn og unge former fremtiden

Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Læringsmål. Materialer

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

Modul 7 - MIG OG OS 129 MIG OG OS MODUL

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Antimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017

HippHopp. Uge 2: Her bor jeg. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Her bor jeg side 1

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Modul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV 113 MIN KROP ER MIN MODUL

Sådan leder du et forumspil!

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Årsplan for SFO Ahi International school

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Det gode samarbejde mellem skole og hjem

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

2016 FORLØB KLASSE

ANTIMOBBESTRATEGI PÅ CHRISTIANSHAVNS SKOLE

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

KONTAKTFORÆLDREMØDE

Modul 5 - AT BESKYTTE SIG SELV 95 AT BESKYTTE SIG SELV MODUL

Guldberg Skoles trivselsplan

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

De voksne forældre og personale på skolen

Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold

Transkript:

SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29

30 SKOLE-HJEM-MODUL

SKOLE-HJEM-MODUL 31 SKOLE-HJEM-MODULET MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Voksne skal hjælpe og beskytte børn, så de trives, udvikler sig sundt og er trygge (artikel 5, 6, 26 + 27). Voksne (forældre og myndigheder) skal beskytte børn mod alle former for udnyttelse, vold og seksuelle overgreb og hjælpe børn, der har været udsat for dette (artikel 19 + 36). De beslutninger, der træffes i forhold til et barn, skal tage hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Staten skal have nogle regler, der beskytter børn og sikrer, at børn trives (artikel 3). FORMÅL MED SKOLE-HJEM-MODULET: Forældregruppen bliver informeret om og inddraget i STÆRKE SAMMEN-forløbet. Forældregruppen afprøver nogle aktiviteter fra STÆRKE SAMMEN-forløbet. Forældregruppen laver sammen med fagpersonerne aftaler om, hvordan forældrene kan støtte op om STÆRKE SAMMEN-forløbet. Forældregruppen bliver informeret om vold og seksuelle overgreb mod børn. OVERBLIK SKOLE-HJEM-MODULET (60 MINUTTER): Introduktion af STÆRKE SAMMEN, herunder en film, som introducerer materialet og problematikker omkring vold og seksuelle overgreb mod børn (filmen kan findes på www.redbarnet.dk/skole under Børns rettigheder ) (15 minutter). Legeaktivitet Kaste bold i mønster (5-10 minutter). Aktivitet: Et stort net og aftaler for skole-hjem-samarbejdet samarbejdsøvelse og dialog (35 minutter).

32 SKOLE-HJEM-MODUL INDLEDNING TIL FAGPERSONEN Fællesskaber omkring børn skaber fællesskaber mellem børn. 19 Skole-hjem-modulet giver jer mulighed for at informere og inddrage forældregruppen i jeres forestående arbejde med Red Barnets læringsforløb STÆRKE SAMMEN. I modulet er der forslag til, hvordan I kan fortælle om forløbet. Samtidig er der forslag til øvelser og aktiviteter, I kan lave sammen med forældregruppen med henblik på at vise, hvilke typer aktiviteter I kommer til at lave i klassen, og samtidig involvere forældregruppen i STÆRKE SAMMEN-forløbet. Modulet varer som udgangspunkt 60 minutter og kan fx laves i forbindelse med et forældremøde. I kan vælge at bruge skole-hjem-modulet, som det er, eller I kan tilpasse og justere i øvelser og tid ud fra jeres behov og muligheder. Forældrebrev På Red Barnets skolesite www.redbarnet.dk/skole under Børns rettigheder' finder I STÆRKE SAMMEN. Under skole-hjem-modulet kan I finde et udkast til et forældrebrev, som I kan bruge til at informere forældregruppen skriftligt. Forældrefiduser På hjemmesiden www.foraeldrefiduser.dk kan forældre og fagpersoner finde inspiration til aktiviteter og arrangementer, der kan styrke et forældresamarbejde om klassens sammenhold. Støtte til forældre Det kan være en god idé på forhånd at finde kontaktoplysninger til kommunens tilbud om Åben rådgivning. I kommunerne er der tilbud om åben, anonym rådgivning, enten over telefon eller ved personligt fremmøde, som støtte til forældre og familier, der oplever vanskeligheder eller udfordringer i dagligdagen. Forældre kan også ringe anonymt til Børns Vilkårs ForældreTelefon: 35 55 55 57. Her kan forældre anonymt drøfte store og små udfordringer i familiens hverdag. MATERIALER TIL SKOLE-HJEM-MODULET Visuel oversigt over STÆRKE SAMMEN-forløbet Film om STÆRKE SAMMEN til forældre Plakat Børn har ret til... og Her kan børn får hjælp... fra STÆRKE SAMMEN To bløde bolde/risposer Et tætrullet garnnøgle af groft snor Et stort ark (A1 eller to A2-ark tapet sammen) Tusser 19) Højholt, C. (2005).

SKOLE-HJEM-MODUL 33 INTRODUKTION AF STÆRKE SAMMEN 15 minutter Fortæl forældregruppen, at I de næste otte-ti uger vil arbejde med Red Barnets læringsforløb STÆRKE SAMMEN i klassen med henblik på at arbejde med det stærke og trygge fællesskab og derigennem styrke eleverne og øge deres trivsel. Forslag til, hvad I kan fremhæve: STÆRKE SAMMEN er et læringsforløb med det formål at fremme resiliens. Resiliens handler bl.a. om, at de fællesskaber, børnene er en del af fx klassen, familien eller fritidsklubben er rare og trygge steder at være. Når vi arbejder med resiliens i skolen, arbejder vi med at fremme samhørigheden i klassen og styrke børnene til at møde og håndtere de udfordringer, livet kan byde på. Ved at styrke klassen som helhed bliver hver enkelt elev styrket (trivsel og alsidig udvikling). Vi arbejder med, at klassefællesskabet skal være et sted, hvor der er en høj grad af omsorg, tillid og samarbejde. Vi arbejder med at anerkende hinandens mangeartede ressourcer og respektere forskelligheder i klassefællesskabet. Vi ønsker, at klassefællesskabet skal være et sted, hvor børnene oplever, at deres rettigheder bliver respekteret og overholdt. Et sted, hvor børnene har medbestemmelse og kan deltage på en måde, der giver mening for dem og hvor man kan være stolt af det, man er og kan. Jo stærkere og tryggere et fællesskab er, desto mindre er sandsynligheden for, at der kan opstå mobbeproblematikker eller andre rettighedsoverskridende handlinger i fællesskabet. Derudover er der i STÆRKE SAMMEN fokus på at øge elevers viden om deres rettigheder, følelser og grænser, vold og seksuelle overgreb og at tale med dem om, hvor børn kan få hjælp og støtte, hvis de oplever svære situationer. Denne viden er relevant for alle elever i forhold til deres liv i skolen, fritidssammenhænge og hjemmet både nu og fremadrettet. Rettigheder, grænser og børns ret til beskyttelse mod vold og seksuelle overgreb indgår som obligatorisk indhold i det lovpligtige emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Snak også med forældrene om lokale tiltag og tilbud, der kan støtte op om børn og forældre i jeres kommune eller lokalsamfund. STÆRKE SAMMEN er funderet på Børnekonventionen (FN s Konvention om Barnets Rettigheder). Viden om børns rettigheder indgår som en del af børns almene dannelse og er bl.a. en forudsætning for at udvikle demokratisk medborgerskab. I STÆRKE SAMMEN arbejder eleverne med rettighedsformuleringer, hvor et udpluk af de 54 artik-ler fra Børnekonventionen er blevet slået sammen (vis evt. forældrene plakaten Børn har ret til..., som kan findes på www.redbarnet.dk/skole under Børns rettigheder ). Når børn kender egne og andres rettigheder, er det lettere for dem at finde ud af, hvornår disse rettigheder ikke bliver overholdt, og dermed søge hjælp eller støtte fra andre (vis evt. plakaten Her kan børn få hjælp..., som også findes på www.redbarnet.dk/skole under Børns rettigheder ). Fortæl, at I kommer til at arbejde både med rettig-heder og det ansvar, som rettighederne indebærer. Børnekonventionen FN vedtog Børnekonventionen i 1989. Børnekonventionen har sit fundament i fire overordnede rettighedsprincipper (s. 10) og består af 54 artikler. Danmark tilsluttede sig Børnekonventionen i 1991. Vis en oversigt over forløbet, og fortæl, hvor mange gange og hvornår I skal arbejde med STÆRKE SAMMEN. Fortæl kort om indholdet i de enkelte moduler (brug evt. afsnittet Modulerne i STÆRKE SAMMEN, s. 18). Fortæl forældregruppen, at I har brug for dens opbakning og engagement til forløbet, og at I derfor både skal afprøve nogle øvelser fra forløbet og bruge tid på at aftale, hvordan forældregruppen kan støtte op om læringsforløbet, så det bliver et fælles projekt. Noget af det bedste, forældre kan gøre for deres børn i skolen, er at gøre noget godt for fællesskabet 20 20) Citat fra Helle Rabøl, adjunkt ved DPU, Århus Universitet.

34 SKOLE-HJEM-MODUL LEGEAKTIVITET KASTE BOLD I MØNSTER 21 5-10 minutter Formål: at vise et eksempel på en legeaktivitet fra STÆRKE SAMMEN, der bl.a. har til formål at styrke fællesskabet. Materialer: To bløde bolde/risposer. Beskrivelse: 1. Forældre og fagpersoner står i en cirkel. Fortæl, at I nu skal lave en af legeaktiviteterne fra læringsforløbet. I kan evt. fortælle, at der er mange legeaktiviteter i STÆRKE SAMMEN, der har til formål at give elever og fagpersoner mulighed for at dele sjov og glæde og styrke relationer og samhørighed i klassen. Legeaktiviteterne er også med til at understøtte elevernes læring og tage flere forskellige indlæringskanaler i brug. 2. Start evt. med en navnerunde, hvor alle siger deres navn højt. 3. Introducér legeaktiviteten med at fortælle, at legen går ud på, at man skal kaste en bold rundt til de andre i cirklen. Samtidig med at man kaster en bold til en i cirklen, siger man vedkommendes navn. Man skal kaste til en, der ikke har haft bolden endnu, og huske, hvem man kastede til. Alle skal kun have bolden én gang. Fremhæv, at det handler om at lykkes sammen som gruppe. 4. Start med at kaste bolden til en i gruppen, og sig personens navn personen kaster nu bolden videre til en anden i gruppen og siger vedkommendes navn. 5. Når bolden har været hele vejen rundt, starter man forfra og kaster til den samme, som man kastede til i første runde sådan at man gentager det samme mønster. 6. Hvis I vil øge udfordringen, kan I efter et par runder introducere en bold mere, så der er to bolde i omløb. Kast den anden bold ind i cirklen, når den første bold er halvvejs. Begge bolde skal kastes i samme mønster. 7. Slut af med en runde, hvor I kun kaster én bold og kaster meget langsomt. I kan evt. fortælle, at I arbejder med at slutte legeaktiviteter af i et stille og roligt tempo, så børnene kommer ned i et roligere stemningsleje, inden I går videre til næste aktivitet. Andre forslag til legeaktiviteter med forældregruppen: Kopleg (s. 100) Klappeleg (s. 133) Send et håndtryk rundt (s. 44). 21) Inspireret af Dansk Røde Kors (2008).

SKOLE-HJEM-MODUL 35 AKTIVITET ET STORT NET OG AFTALER 22 SAMARBEJDSØVELSE OG DIALOG 35 minutter Formål: at vise et eksempel på en legeaktivitet fra STÆRKE SAMMEN og illustrere, hvordan et fællesskab er stærkere, når alle er med. At etablere en ramme, hvor I sammen kan lave aftaler om, hvordan forældrene kan støtte op omkring STÆRKE SAMMEN-forløbet. Materialer: Et tætrullet garnnøgle af groft snor Et stort ark (A1 eller to A2-ark tapet sammen) Tusser Beskrivelse: 1. Alle står i en cirkel. 2. Fortæl, at I skal lave en aktivitet, der illustrerer, hvordan et fællesskab er stærkere, når alle er med. Aktiviteten lægger op til, at I bagefter skal aftale, hvordan forældregruppen bedst muligt kan støtte op om STÆRKE SAMMEN-forløbet. 3. Start med at holde garnnøglet af groft snor i hånden, og introducér dig selv ved at sige dit navn og din titel (fx dansklærer, pædagog, AKT-lærer etc.) og klassen (fx 5. C etc.), som du er tilknyttet. 4. Rul derefter garnnøglet hen til en forælder, mens du holder fast i snorens ende. 5. Den pågældende forælder skal nu introducere sig selv og sige navnet på sit barn. Evt. kan forælderen også nævne én ting, han/hun godt kan lide at lave sammen med sit barn. Forælderen skal holde fast på snoren og derefter kaste garnnøglet til en anden forælder i gruppen. 6. Når alle har haft garnnøglet, er der blevet skabt et stort net af garnet. 7. Bed nu alle om at se på nettet, I har skabt. Forklar, at nettet symboliserer, hvordan I alle er knyttet sammen i et fællesskab. Forældrenes børn har et særligt fællesskab i klassen, men forældrene har også en vigtig rolle i dette fællesskab, for jo stærkere forældrefællesskabet og skole-hjem-samarbejdet er, desto stærkere bliver klassefællesskabet. 8. Bed nu en eller to forældre om at give slip på deres snor, og se, hvordan nettet bliver mindre stærkt, og forbindelsen til de andre er blevet brudt. Tal om, at alle er vigtige i dette arbejde, både børnene i klassen og de voksne i børnenes liv. Du kan se Et stort net og aftaler demonstreret på www.redbarnet.dk/skole under Børns rettigheder. I filmen får du også tips til, hvordan du kan facilitere legen. Fortæl, at I nu har planlagt, at I sammen skal aftale, hvordan forældrene bedst muligt kan støtte op om STÆRKE SAMMEN-forløbet. Start evt. med at lade forældrene brainstorme sammen to og to eller i mindre grupper. Efter ca. 5 minutter kan I samle op i plenum, hvor forældrene nævner nogle af de ting, de er kommet frem til. Sørg for at skrive forældrenes idéer op på det store ark. I kan også vælge at skrive allerede eksisterende aftaler på fx hvis I har lavet konkrete aftaler om, hvordan skole og hjem sammen håndterer konflikter mellem børnene eller andet relevant. Husk, at der skal være plads på arket til, at alle kan få tegnet omridset af sine hænder rundt om. 22) Inspireret af National Association of Child Care Workers.

36 SKOLE-HJEM-MODUL Eksempler hvorpå man som forælder kan støtte op om STÆRKE SAMMEN-forløbet: Spørge ind til børnenes erfaringer fra læringsforløbet. Tale med børnene om klassefællesskabet fx være opmærksom på, om de andre i klassen har det godt, og om der er plads til, at alle kan være en del af fællesskabet, herunder tale med børnene om, hvad forældre, fagpersoner på skolen og de selv kan gøre for at hjælpe. Lytte til børnene og tage deres meninger alvorligt. At være tydelige om egne værdier og holdninger, men give børnene plads til at udvikle deres egne. Give børnene et ansvar, der passer til deres alder og modenhed. Udvise interesse for børnenes relationer og onlineliv. Give børnene støtte, plads og tid til at udvikle venskaber på tværs. Hjælpe børnene med at deltage i meningsfulde fritidsaktiviteter. Finde en god balance mellem børnenes ret til privatliv og jeres ansvar for, at børnene har det godt. Tal med dem om det. Vise børnene, at de hører til, er værdsatte og elskede. Søge støtte og hjælp, hvis der er vanskeligheder eller udfordringer i familien, som man selv har svært ved at løse. Afslutningsvis tegner alle omridset af hinandens hænder hele vejen rundt om papirets kant: På skift tegner man omridset af hånden på den person, der står til venstre for én. Omridset af hænder fungerer som en underskrift på, at alle forpligter sig på de aftaler, som I har fundet frem til. Slut mødet med at informere om, hvordan I vil holde forældregruppen opdateret om forløbet fx hvis I planlægger at holde et afsluttende forældremøde, når I er færdige med forløbet. Eller hvis I planlægger at skrive løbende på skoleintra med henblik på at orientere forældregruppen om, hvilke tematikker I arbejder med i klassen.