Økonomi og Administration UA Sagsnr. 00.30.00-Ø00-3-17 Dato:4.1.2018 Fagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune På mange skoler er læringsrum indrettet på samme måde som for 50 år siden. Hjemlokalet, typisk med et centralt placeret kateder og elevborde i forskellige opstillinger, faglokaler - fx naturfagslokaler - med et kateder placeret på samme måde og elevborde placeret omkring forskellige fagspecifikke værktøjer, fx bunsenbrændere og vandhaner. Undervisningsformerne - didaktikken og pædagogikken - har forandret sig, men læringsrummenes indretning afspejler sjældent denne forandring. I dette notat gives et bud på, hvordan man kan indrette faglokaler, som understøtter den igangværende forandring. Nye læringsformer De seneste år er der sket en forandring i både skolens indhold og form, dvs. i de fagligheder, som elever skal tilegne sig, og i måden, hvorpå disse fagligheder tilegnes. Skolens indhold, som bl.a. kommer til udtryk i Forenklede Fælles Mål, fortæller ikke nødvendigvis noget om undervisningens form. Indretningen af skolens fysiske læringsmiljøer må derfor i højere grad hvile på en forståelse af forandringerne i formen, dvs. i de didaktiske og pædagogiske overvejelser. Børne- og Skoleudvalget i Horsens Kommune vedtog den 7. marts 2016 en STEAM-strategi. Strategiens fokus er både at styrke elevers kompetencer inden for de enkelte STEAM-områder, dvs. Science, Technology, Engineering, Arts og Mathematics, og at styrke elevers såkaldte 21. århundredes kompetencer, fx innovativ problemløsning, kollaboration og videnskonstruktion. Både STEAM og Det 21. århundredes kompetencer fordrer således en særlig didaktik og pædagogik, hvor elever i højere grad får mulighed for at være udforskende og konstruerende, for at samarbejde og for at producere praktiske løsninger på praktiske problemer. Denne særlige didaktik og pædagogik stiller samtidig nye og anderledes krav til skolens fysiske læringsmiljøer. Lignende krav til de fysiske læringsmiljøer stilles af forandringer i skolens fagrække. Fra skoleåret 2016/17 indførtes den fællesfaglige naturfagsprøve, hvor elever skal arbejde undersøgende med afsæt i en problemstilling fra et fællesfagligt fokusområde, dvs. et naturfagligt område eller tema, som (om muligt) belyses fra alle tre naturfag, hhv. fysik/kemi, biologi og geografi. Fra skoleåret 2016/17 blev håndværk og design desuden et obligatorisk fag. Håndværk og design bygger på traditionerne fra sløjd og håndarbejde, men rummer samtidig en række nye mål, herunder et styrket fokus på designprocesser. Forskellige former for faglokaler Når der i dette notat tales om faglokaler, er det lokaler, som understøtter de benævnte forandringer. 1
Danske skolers læringsrum inddeles traditionelt i to kategorier: hjemlokalet og faglokalet. Hjemlokalet er karakteriseret ved at tilhøre en afgrænset gruppe af elever og ved ikke at bære noget specifikt fagpræg. Mange af folkeskolens fag har til huse i hjemlokalet, fx dansk og matematik. Faglokalet er karakteriseret ved at huse ét fag og ved at bære et specifikt fagpræg, fx tilstedeværelsen af en række fagspecifikke værktøjer såsom et klaver i et musiklokale eller et komfur i et hjemkundskabslokale. En tredje kategori af læringsrum er FabLabs (Digital Fabrication Laboratory). I et FabLab arbejder elever kort fortalt med at gøre idéer til virkelighed ved brug af forskellige former for teknologier. FabLabs kan huse flere forskellige fag, bærer ikke noget specifikt fagpræg og er således en slags hybrid mellem hjemlokalet og faglokalet. Det særlige ved FabLabs er netop, at den fysiske indretning kan understøtte de didaktiske og pædagogiske forandringer, som Horsens Kommunes STEAM-strategi og skolens forandrede fagrække lægger op til. Koncept for indretning af faglokaler i Horsens Kommune Skolerne i Horsens Kommune har vidt forskellige behov og forudsætninger i forhold til indretningen af faglokaler. Nogle skoler har plads til og behov for et FabLab, mens andre foretrækker eller bliver nødt til at gentænke eksisterende faglokaler. Nogle skoler er fordelt på forskellige matrikler, mens andre ikke har overbygning. Det koncept for indretning af faglokaler i Horsens Kommune, som beskrives nedenfor, skal derfor tilpasses virkeligheden på de enkelte skoler og i klyngesamarbejdet. Konceptet er inspireret af NyNaturfag - et indretningskoncept til naturfagslokaler, som er udviklet af Kata Fonden 1. Om end NyNaturfag er rettet mod naturfagslokaler, er konceptet relevant i forhold til indretningen af FabLabs og håndværk og design-lokaler og andre faglokaler. Konceptets centrale tese er, at et godt naturfagligt læringsmiljø skal rumme en kognitiv og adfærdsmæssig spændvidde fra det generelle til det specifikt naturfaglige. Den kognitive spændvidde rækker fra de mere generelle kognitive discipliner (fx søge information, strukturere, bearbejde, vurdere og fremlægge sin viden) til de specifikt naturfaglige (fx undersøge og eksperimentere). Den adfærdsmæssige spændvidde rækker fra højt aktivitetsniveau og larm til koncentration i stilhed, fordybelse og ro. NyNaturfag illustrerer spændvidden i figur 1, hvor x- aksen udtrykker den kognitive spændvidde, og den bølgeformede linje udtrykker den adfærdsmæssige spændvidde: Figur 1 1 Kata Fonden er en almennyttig fond med det formål at fremme ny viden om læring. 2
De små kvadrater identificerer konkrete steder, som kan være realiseret i rummet/rummene. Et eksempel i den generelle ende er studiepladser, og i den naturfaglige ende en plads til mikroskopi. Begge disse steder lægger op til små armbevægelser, ro og koncentration. Værkstedet midt i figuren er derimod et sted, hvor man kan arbejde med noget stort og groft - et sted, hvor der er plads til larm og store armbevægelser. Netop værkstedet (ikke at forveksle med skolens sløjdlokale) er et centralt element i konceptet. Et sted med almindeligt værkstedsudstyr og materialer, som eleverne frit må bruge, understøtter både fagenes og elevernes undersøgende og eksperimenterende tilgang. En fokuszone er et sted til en lille gruppe af elever (2-4 personer), som er fælles om at løse en opgave. Her kan elever fx gennemgå deres resultater eller løsninger i fællesskab og aftale næste skridt. Fokuszonen er det sted, hvor gruppen kan finde og genfinde sit fokus i læringsforløbet. Arena er et sted, hvor man præsenterer sine resultater eller løsninger for hinanden. Læreren kan også starte og afslutte forløbet her. I forlængelse heraf bemærkes det, at lokalerne bør modvirke langvarig frontalundervisning og tilskynde til, at læreren bruger forskellige og varierede undervisningsformer. En væsentlig pointe i relation til figuren og NyNaturfag konceptet er, at man i et naturfagligt læringsmiljø skal have så meget spændvidde med som muligt, for at det kan rumme og inspirere mange forskellige typer af aktiviteter, adfærd, kognitive discipliner, elever og lærere. Hvad enten skolen har meget eller lidt plads, skal konceptets spændvidde således tænkes ind i det areal, der er til rådighed - også selv om man ikke kan realisere alle de specifikke steder, der er indtegnet i figuren. At have så meget spændvidde som muligt er stadig relativt abstrakt, men NyNaturfag tilbyder nedenstående figur 2 for at konkretisere konceptet. Figuren indeholder prototyper på rumelementer, dvs. forskellige måder at indrette faglokaler på, så de lægger op til forskellige kognitive og adfærdsmæssige spændvidder. Figur 2 3
Af figuren fremgår det bl.a., at en arena kan realiseres ved at opstille siddepladser i halvcirkelform, suppleret af nogle enkle rumlige signalelementer, der afgrænser et sceneområde. Læs evt. nærmere om de viste figurer og NyNaturfag konceptet på: http://www.nynaturfag.dk/koncept/koncept-for-indretning-af-naturfagslokaler.aspx. NyNaturfags koncept kan overføres direkte til indretning af naturfagslokaler i Horsens Kommune. Konceptet er imidlertid også relevant i forbindelse med indretning af FabLabs eller håndværk og design-lokaler. (Disse tre typer af faglokaler kan sågar være ét og samme læringsrum afhængig af den enkelte skoles forudsætninger og behov). Grunden hertil er, at både STEAM- og håndværk og design-læringsforløb rummer en kognitiv og adfærdsmæssig spændvidde, som svarer til den fra NyNaturfag konceptet. I begge typer af læringsforløb arbejder eleverne både med mere generelle discipliner, fx udvikle idéer, søge information og viden samt præsentere, og med specifikke discipliner, fx undersøgelse og konstruktion/forarbejdning ved brug af teknologier. Opsummerende kan det siges, at FabLabs og håndværk og design-lokaler bør rumme så meget spændvidde som muligt, for at det kan rumme og inspirere mange forskellige typer af aktiviteter, adfærd, kognitive discipliner, elever og lærere. Udmøntning af koncept for indretning af faglokaler i praksis Klyngesamarbejdet i Horsens Kommune bør danne udgangspunkt for et samarbejde omkring indretningen af faglokaler, hvilket vil være forbundet med en række økonomiske fordele. Skolerne i klyngen kan fx vælge at fordele udgifter til eksterne konsulenter, oplægsholdere, inspirationsture, indretning af særlige læringsrum eller indkøb af særlige teknologier mellem sig. Man kan fx forestille sig en model, hvor klyngens største skole indretter et stort FabLab med en 4
række særlige teknologier, som de andre skoler kan benytte efter behov. De andre skoler i klyngen kan herudover indrette mindre FabLabs, naturfagslokaler eller håndværk og designlokaler med afsæt i deres behov og forudsætninger. 5