Skriv firmaslogan her 2017
BØRNESYN I DAGINSTITUTION STENSBALLE Alle børn skal opleve sig som en del af fællesskabet, hvor de anerkendes for deres initiativer, ideer og væren, og hvor læringen foregår i inkluderende miljøer. INKLUSION ET FAGLIGT PERSPEKTIV I HORSENS KOMMUNE Inklusion kommer af det latinske in + claudere, som betyder at lukke ind eller indbefatte. I en pædagogisk kontekst henviser ordet til, at læringsmiljøerne skal være for alle børn. Inklusion handler om social integration af alle børn i ligeværdige fællesskaber, hvori børnene gennem en oplevelse af, at høre til og være gode nok, udvikler identitet og selvværd. Alle er født inde, derfor bliver fællesskabet fokusområdet i inklusions tænkningen. Fællesskaber hvor det enkelte barn kan bidrage og deltage aktivt og ligeværdigt i det sociale samspil.
Vores pædagogiske tilgang til børnene er med udgangspunkt i: Alle børn skal ses som børn med potentiale. Børn har ikke problemer, men færdigheder de endnu ikke evner. Vrede og frustration hos børn skal ses som en invitation til de voksne. Det er ALDRIG barnets skyld, når det falder ud af konteksten. Der er altid en mening med det børn gør ALTID!! Alle børn drømmer om en meningsfuld tilværelse. TRO på at barnet kan og vær sammen med barnet i glæden over det der lykkes. Børn gør alt hvad de kan for at leve op til de voksnes forventninger Bag enhver frustration ligger der en ikke indfriet drøm - drømmen kom først. Det du tænker og kalder andre, kommer du til at leve med. En fastlåst konstruktion om et barn og dennes handlinger, forhindrer os i at støtte barnet mod en ændring og udvikling.
I mødet med barnet: Tag ansvar og sig f.eks.: Undskyld jeg ikke var der, da du havde brug for mig. Lyt så barnet taler og tal så barnet lytter. Hvis du har sagt det 3 gange så prøv på en anden måde. Tag ansvar for relationen. Vær tydelig og autentisk. Følg op på dine ord med handlinger. Sig hvad barnet må, i stedet for hvad det ikke må. Skæld aldrig ud, men tag ansvar for, at du ikke var der til at hjælpe. Hjælp børnene med at løse deres konflikter - tag altid barnet alvorligt både stort og småt. Brug meget gerne humor, det løsner op og løser mange konflikter. Få ord og færre til drengene. Sig gerne ja og forklar evt. hvorfor det kan være, i stedet for nej.
Sproget skaber virkeligheden Sådan som du betragter et menneske, sådan behandler du det også. Derfor er det vigtigt at du tager ansvar for, hvordan du og andre omtaler barnet og hinanden. Det er lettere at være et barn i vanskeligheder end et vanskeligt barn. Det er lettere at være et barn i urolige omgivelser end et uroligt barn. Din omtale af barnet, har betydning for barnets eget selvbillede. 3 synsninger er nok til en aftale. Virkeligheden er skabt. Vi forventer at du: Bevidst arbejder reflektorisk med din retoriske tilgang. Ved dit valg af ord, stemmeleje, tonefald og supperlativer taler barnet ind i fællesskabet - og ikke ud af fællesskabet. Er opmærksom på hvilke forventninger der ligger til den anden, i det du afsender. (Verbalt/ nonverbalt) Tør sætte dig selv i spil, og turde være en betydningsfuld voksen. At du gør dig ulejligheden at være nysgerrig på barnets hensigt. Bevidst brug af Sprogtoner: Udvekslingstonen Undervisningstonen
Gode begreber at kende POSITIV FORKELSBEHANDLING I vores pædagogiske tilrettelæggelse, arbejder vi udfra princippet om Positiv forskelsbehandling. Dette kommer til udtryk ved, at ikke alle børn skal have det samme eller den samme oplevelse. Det enkelte barn skal mødes på dets udviklingstrin og behov, hvilket indsatsen tilrettelægges efter. Alle har brug for at mærke at de er noget særligt. INSTITUTIONS LOGIKKER Den måde voksne ser verden på, og konstruere meninger og værdier på. En bevidsthed omkring, at regler vaner og logikker stiller krav om refleksion over praksis. Refleksion over hvordan vaner, regler og logikker er opstået, skal de bestå, og hvad skal være i stedet for. Nysgerrighed på børnenes oplevelse af voksenlogikkerne, og at kunne gå i børnenes fodspor. RESILIENS Psykologisk begreb om en særlig modstandskraft, der gør, at nogle mennesker klarer sig godt på trods af, at deres livsbetingelser udgør en risiko for det modsatte. Individets evne til at handle, nå sine mål og bruge sine evner så godt som muligt. UDSATHED Når barnet mangler færdigheder og kompetencer til at handle konstruktivt ud fra de muligheder barnet har med sig. Her er der tale om arv, miljø, fysisk og psykisk udvikling samt de biologiske og fysiologiske forhold.
Gode begreber at kende EKSKLUSION Eksklusion kommer af det latinske ex + claudere, som betyder at lukke ude, eller udelukkelse. Til forskel fra udsathed som er en del af det barnet har med sig, er eksklusion skabt af og i de mange sociale konstruktioner barnet deltager i. VEJLEDT DELTAGELSE Når vi hjælper og guider barnet i at opøve færdigheder og kompetencer til at deltage i leg og aktiviteter med andre børn. DIFFERENTIERDE FÆLLESSKABER Når vi med udgangspunkt i barnets udvikling og behov, deler børnene i meningsfulde, dynamiske og fleksible børnefællesskaber, med henblik på at skabe lige udviklingsmuligheder for alle børn. NÆRMESTE UDVIKLINGSZONE I vores forventninger og krav vi stiller til barnet, tager vi altid udgangspunkt i barnets nærmeste zone for udvikling. Som er det område, hvor barnet sammen med en voksen kan klare opgaver, som det endnu ikke kan klare på egen hånd. SELVKONTROL At kunne kontrollere sig selv, vil sige at kunne beherske sig, også i situationer hvor der er mange følelser, der trænger sig på. Selvkontrol er kognitive kompetencer der omfatter styring af impulser, tanker og regulering af adfærden. Forskning viser at selvkontrol er en betydningsfuld faktor i barnets karakterdannelse, og at graden af selvkontrol har indflydelse på en lang række vigtige livsområder senere i voksenlivet. Den indrestyring et menneske kan mobilisere og administrere, har en utrolig stor indflydelse på kvaliteten i det liv man opnår.
Børn kan - Forventningseffekten Ben Furman Den vestlige verdens psykologi har lært os, at mene at børns problemer fremkaldes af faktorer i deres omgivelser, enten i familien, børnehaven eller skolen. Denne tankegang har affødt gensidige bebrejdelser, og fokus på årsagen til barnets vanskeligheder. Ben Furman s Jeg kan -tankegang fokuserer i stedet på at hjælpe barnet med at lære den færdighed det har behov for lære. Så snart vi taler om færdigheder i stedet for problemer, opdager vi, at det bliver meget lettere at tale om tingene på en konstruktiv måde. Jeg kan metoden giver også en positiv effekt på de omgivelser, barnet vokser op i, samt på den måde omsorgspersonerne behandler barnet på. Vores forventninger til barnet har indflydelse på hvordan vi behandler barnet, hvordan barnet opfører sig, hvordan barnet oplever sig selv, samt i sidste ende, stor indflydelse på læringsudbyttet for barnet.
Robusthed Poul Lundgaard Bak Verden er kompleks - og intet tyder på at den bliver mere enkel i fremtiden. De kommende generationer skal lære at agere i en mangeartet verden, med masser af muligheder både globalt, teknologisk, karrieremæssigt og da ikke mindst i de familiære relationer med mange familietyper. Denne stigende kompleksitet stiller således større krav til barnets robusthed og barnets evne til at håndtere mangfoldighed. Robusthed i moderne forstand handler om, at kunne håndtere kompleksiteten, utrygheden og de principielt grænseløse muligheder, samt at børnene får tillid til, at de selv kan mestre og klare de udfordringer de møder på deres vej. Robustheden opbygges over tid, en tid hvor barnet også vil møde forhindringer undervejs. Her er det vigtigt at anerkende udfordringen, og hele tiden støtte og motivere, samt at forsikrer barnet om at det snart går over. En øvelse i at håndtere de bump på vejen barnet møder i sin opvækst, ruster barnet til at håndtere og acceptere, at udfordringer er en del af livet. Når barnet er kommet på den anden side af udfordringen, ligger belønningen i at have overvundet dette, og vist over for sig selv, at barnet kunne mestre dette. Når vi taler om robusthed bliver det vigtigt at udvikle barnets evne og vilje til vedholdende, at løse opgaver af forskellig art, og lære at elske at øve sig. Derfor er det vigtigt, at vænne og motivere barnet til det at lære i sig selv. De gode præstationer kommer ikke af sig selv, men gennem øvelse. Og ja det er til tider svært, men øvelsen ligger i at blive ved med at øve sig. Et barn kan have tillært en færdighed, for efter et stykke tid - tilsyneladende at have aflært færdigheden. I Daginstitution Stensballe betragtes tilbagefald som en forventet del af den normale læringskurve. Når børn øver sig på deres færdigheder over et vist tidsrum, og de overvinder deres tilbagefald med værdighed, vil de før eller siden lære deres færdigheder.
Hvad siger forskerne? Om fællesskaber Pernille Hvid/Bent Madsen Set fra et børneperspektiv ved vi at det vigtigste er at føle sig som en del af fællesskabet. At være aktiv deltager i fællesskaber er af afgørende betydning for børns udvikling, trivsel og læring. Selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber. De voksne skal skabe rammer for børnenes relationer i differentierede børnefællesskaber. De voksne er ansvarlige for at fællesskabet kommer til at omfatte alle børn, og at alle børn har mindst én god jævnaldrende ven. Venskaber rummer alle de ting der har betydning for barnet - nemlig tryghed, fortrolighed, udfordring, glæde og leg. Om leg Den pædagogisk opgave i forhold til børns leg handler om, at værne om børns muligheder og betingelser for at lege. Det er igennem legen med andre børn at barnet prøver sig selv af i forskellige roller, barnet mærker igennem legen sig selv og hvad det evner og ikke evner, og hvad det kan stræbe efter at kunne. Igennem legen udvikler barnet sit eget selvbillede samt handlekompetencer i forhold til at begå sig socialt. Handlekompetencer til konflikthåndtering og at kunne indgå kompromisser. Det vil sige at barnet gennem legen opnår en social sikkerhed og tryghed i fællesskabet. Om læring Steen Larsen Fra moderne læringsteori ved vi, at deltagelse i leg, samvær og aktiviteter er afgørende for udvikling og læring. Med fokus på barnets ressourcer og handlekompetencer, og ved vejledt deltagelse, vil vi sikre at der i den pædagogiske praksis skabes muligheder for børns deltagelse i fællesskaber. Forudsætningen for, at der kan forgå læring er at barnet trives. 3 forhold der har betydning for læring: Man skal være aktiv, man lærer noget når man arbejder selv. Man lærer noget når man er engageret og følelsesmæssigt påtaget af noget. Det, der skal læres, skal være til passet det man kan i forvejen. (NUZO)
Børns karakterdannelse Per Schultz Jørgensen At udvikles og dannes som et helt menneske forudsætter grundlæggende tryghed og omsorg. Og når vi taler om børn, så er disse følelser forbundet med at være elsket. At føle sig elsket er hele livsgrundlaget, og børn fornemmer klart og tydeligt hvis ikke de er elsket. For børn i et opbrudssamfund som vores, stiller det et eksistentielt krav til kvaliteten i relationen mellem barn og de professionelle omsorgsgivere, der er i barnets liv. Et krav om en professionel variant af kærlighed, hvor relationen omfatter nærvær skabt af en troværdig kontakt, indlevelse og opmærksomhed på barnet. Den professionelle holden af er knyttet an til en personlig dimension mellem voksen og barn, mens forældrekærligheden har en privat dimension. En troværdig kontakt, drejer sig for pædagogen om, at gå ind i barnets verden, og sammen med barnet gå på opdagelse i det barnet er optaget af. Hvor opfordringen fra pædagogen kan være: Fortæl mig noget mere. Samt en opfølgning på sin oprigtige interesse for barnet og dets oplevelser. Sigtepunktet i udviklingen af barnets karakterdannelse, er at give barnet mulighed for at opnå autonomi. At gøre barnet til subjekt i eget i liv, frem for objekt i vores. For at kunne udvikle denne autonomi, er vi nødt til som voksne, at give barnet os selv som forbillede, vejleder og lærer. Derfor rummer opdragelse og karakterdannelse et paradoks: barnet skal finde sig selv - gennem forældre det skal løsrive sig fra. På engang binding og tilknytning, og samtidig en begyndende løsrivelse. Dette omfatter modet til at opdrage, til at fastholde forventninger og til at udvikle et dannelsesrum med forbundethed, der kan bære og fremelske børns karakterdannelse. Og dermed give dem retten til deres eget liv.
Institutionsleder Anni Jacobsen: buiaj@horsens.dk Assisterende leder: Berit Byriel: brby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsens.inst.dk