Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser til uhelbredeligt syge borgere Palliation betyder lindring. WHO definerer palliativ indsats som en indsats, der har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom. Målgruppen for palliativ indsats er alle patienter med livstruende sygdom og palliative behov samt deres pårørende. Målet for indsatsen er at forebygge og lindre patientens lidelse, uanset om lidelsen er af fysisk, psykisk, social eller eksistentiel/åndelig art. For at opnå dette er en tværfaglig, helhedsorienteret indsats på tværs af kommune, sygehus og almen praksis afgørende. Der er undersøgelser fra fx Kræftens Bekæmpelse der afdækker, at 70 80 procent af danske kræft patienter ønsker at dø i eget hjem, det sker for ca. en fjerdedel af patienterne. Den palliative indsats inddeles i basal og specialiseret palliativ indsats. 2. Basale palliativ indsatser Indsatserne foregår i den del af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som hovedopgave, det vil sige i almen praksis, kommuner og sygehusafdelinger. Lindrende indsatser (palliativ indsatser) til uhelbredeligt syge borgere tilbydes alle borgere med en livstruende sygdom og deres pårørende i Kolding Kommune. Der er fokus på, at der i kommunen ydes en værdig, tilstrækkelig og lindrende indsats til borgeren uanset om borgeren er i eget hjem, midlertidig ophold eller bor på et af kommunens plejecentre. De kommunale pallliative indsatser til uhelbredeligt syge borgere varetages i et tværfagligt samarbejde med: Hjemmeplejen
Seniorområdets sygeplejersker Sundhedsområdet Palliativt team fra Regionen Egen læge Præst Psykolog Kræftens Bekæmpelse Rådgivningen m.fl. Sygehusafdelinger I Kolding Kommunes vifte af tilbud til palliative indsatser for uhelbredeligt syge borgere, har der inden for Seniorområdet de seneste 3 år med afsæt i midler fra Kræftplan III, været fokus på styrkelse af indsatser til pårørende, kvalitetssikring af den palliative sygepleje samt kompetenceudvikling af basispersonalet og af de ansatte sygeplejersker med speciale funktion i palliation. Der er indført opstarts- og behovsbestemte opfølgningsbesøg hos terminale borgere og deres pårørende, udført af sygeplejerske med specialfunktion i palliation. Der er endvidere etableret tilbud om sorgstøtte til efterladte. Primo 2017 og frem til 2020 er der i værdighedsmidlerne afsat 1 mio. om året til den basale palliative indsatser. På baggrund af værdighedsmidlerne er følgende initiativer iværksat: Frikøbt tre sygeplejersker med speciale i palliation til udelukkende borgerrettede besøg med fokus på palliation i eget hjem og på de private plejecentre frikøbt to sygeplejersker med speciale i KOL (lungesygdom) 4 timer ugentligt til målrettede borgerbesøg med fokus på KOL og palliation ansat en sygeplejerske med speciale funktion i palliation med ansvar for borgerforløb på kommunens plejecentre. Et element af de lindrende indsatser til uhelbredeligt syge i Kolding Kommune er de rehabiliterende indsatser. Indsatserne tilbydes borgere der: har kræftsygdom er pårørende til borgere med kræftsygdom har mistet en pårørende til kræftsygdom (efterlevende) De rehabiliterende indsatser er: behovsvurderingssamtaler individuelle støttende samtaler til borgere med kræftsygdom, pårørende og efterlevende. Der tilbydes som udgangspunkt 5 samtaler. personlig rådgivning ved rådgiver fra Kræftens bekæmpelse gruppeforløb for pårørende og efterlevende. 5 sessioner efter forudgående individuel vurdering mindfulnessforløb for borgere med kræftsygdom og deres pårørende. Naturkræfter et forløb for mænd med kræftsygdom. Foregår i naturen. Side 2
træning på hold i Sundhedscenter Kolding forløbskoordination og vejledning til anden relevant hjælp og støtte. Ønsker borgeren og dennes pårørende det, er der mulighed for, at den uhelbredeligt syge borger kan komme på midlertidigt ophold i kommunen. I 2016 var der 317 borgere, der var registreret som terminale. 20 af dem flyttede ind på Vesterløkke, Center for midlertidigt ophold. Af de 20 borgere, var der 12 borgere, der døde under opholdet på Vesterløkke. 3. Specialiserede palliative indsatser: De specialiserede palliative indsatser varetages i den del af sundhedsvæsenet, som har palliation som hovedopgave. Det vil sige de palliative afdelinger på sygehuse og hospice og de regionale palliative teams. En borger med livstruende sygdom har ret til frit at vælge et ophold på et hospice i Danmark. ophold er et tilbud under frit sygehusvalg. Regionerne har indgået driftsoverenskomst med de selvejende institutioner, der varetager hospiceopgaven. Ophold på hospice er gratis for borgerne og afregnes med kommunerne med samme takst som færdigbehandlede patienter på sygehusene. Hvert hospice har egne visitationskriterier, hvor der generelt lægges vægt på at: Patienten har en livstruende og fremadskridende sygdom med forventet kort levetid Patienten ønsker en hospiceplads Helbredende behandling er afsluttet. Midlertidigt ophold med henblik på symptomlindring Midlertidig ophold for at genvinde kræfter efter svære og langvarige behandlinger på sygehuset, inden patienten kommer hjem. 4. Brug af hospice blandt borgere i Kolding Kommune Borgerne i Kolding Kommune benytter primært hospicerne i regionen, men også enkelte andre: Figur 1: Antal hospicedage for Kolding Kommunes borgere, 2012-2016 2012 2013 2014 2015 2016* Total Sct. Maria Center 623 852 735 1.103 986 4.299 Sønderjylland 589 411 389 382 491 2.262 Sydvestjylland 122 134 0 81 0 337 Fyn 25 60 0 0 93 178 Sydfyn 0 0 0 67 0 67 Diakonissestiftelsens 0 0 12 0 0 12 Svanevig 0 0 0 9 0 9 Arresødal 0 0 0 0 4 4 I alt hospicedage 1.359 1.457 1.136 1.642 1.574 7.168 *Note: Bemærk, at data for 2016 er opdateret pr. 10/1 2017. Der kan nå at komme tilføjelser til registreringerne for året. Side 3
De kommunale udgifter er en direkte funktion af antal hospicedage for kommunens borgere, i 2016 afregnedes med 1.976 kr. pr. dag. Det svarer til ca. 1/3 af de faktiske udgifter til at drive hospicerne. En anden måde at illustrere Kolding Kommunes borgeres brug af hospice er at se på antallet af borgere, der vælger hospiceophold. I 2016 har der været i alt 66 Kolding-borgere på hospice. Figur 2 illustrerer udviklingen på de 4 mest benyttede hospicer. Figur 2: Antal borgere fra Kolding Kommune på hospice 2012-2016 borgere 50 45 40 35 30 25 20 15 Sct. Maria Center Sønderjylland Sydvestjylland Fyn 10 5 0 2012 2013 2014 2015 2016 I gennemsnit har borgerne i 2016 tilbragt 27 dage pr. forløb på Sønderjylland og 22 dage pr. hospiceforløb på Sct. Maria center. 2. Borgere fordelt på alder Aldersmæssigt fordeler de borgere, der var på hospice i 2015 og 2016, sig således: Figur 3: Fordeling på aldersintervaller for borgere fra Kolding Kommune på hospice i 2015 og 2016 Aldersinterval Antal borgere 2015 Antal borgere 2016 0-17 år 0 0 18-64 år 20 21 Side 4
65-74 år 19 23 75+ år 25 22 I alt 64 66 3. Antal henvisninger til hospice rne fører ikke ventelister, da patientgruppens behov og sygdomstilstand kan ændre sig meget på kort tid. Region Syddanmark oplyser dog, at hospicerne har haft nedenstående antal patienter og henviste patienter i år 2014: Figur 4: Antal patienter og antal henviste patienter i år 2014 2014 Sydvestjyllan d Sønderjylland Fyn Sydfyn Antal henvisninger 320 293 433 266 Antal patienter 191 148 151 192 For Sct. Maria er tallene for 2014 ikke tilgængelige på grund af overgang til nyt IT-system i perioden. Det har ikke været muligt at få opdaterede tal for 2015 og 2016 hos regionen. I forhold til figur 4 understreger Region Syddanmark nogle forbehold, der gør, at den ikke umiddelbart kan tages som et udtryk for ventelister til hospicerne. For det første bliver en patient ofte henvist til flere hospicer på én gang for at være sikker på at få en plads snarest muligt. For det andet kan der være flere årsager til at en henvist patient ikke ender med at blive indlagt på hospice, bl.a. at: Patienten døde inden for få døgn efter modtagelse af henvisning på hospice, og nåede dermed ikke at blive indlagt Patienten var for dårlig til overflytning Patienten afslog tilbud om indlæggelse på hospice Patienten opfyldte ikke visitationskriterierne Disse årsager vil således være indeholdt i antallet af henvisninger. Side 5