Den professionelle lærings cirkel

Relaterede dokumenter
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Hvem er du? Hvad synes du om snus/cigaretter/vandpibe/ecigaretter?

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Kuglen triller. Hej med dig!

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Meebook for forældre. Kære forælder

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

Samarbejde om Kerneopgaven

Aktionslæring som metode

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

1. I laboratoriet. I det følgende præsenteres opskriften på et laboratorium.

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

Projektarbejde vejledningspapir

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL

Dyrs tilpasning. Hej med dig!

HVORDAN GØR JEG? MEEBOOK FOR FORÆLDRE

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Elevens egen vurdering

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

Elevguide. En åben opgave har mange løsninger!

Pædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

HVORDAN GØR JEG? MEEBOOK FOR FORÆLDRE

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering

Guide til klasseobservationer

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1. Danskforløb om argumenterende tekster

Hvorfor gør man det man gør?

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK

Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning

Vejledning til opfølgning

Kontekst - åbenhed. Problemløsningsaksen

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

MEEBOOK FOR FORÆLDRE HVORDAN GØR JEG? Kære forælder

Idræt, 1. klasse længere forløb

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION

Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Forbedringsmodellen for nye deltagere. Bodil Elgaard Andersen Arjen Stoop ISH LS4 8. Oktober 2018, kl

Hvilket hold var du på? Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er min vurdering, at forløbet har kvalificeret mig til eksamen

Videndeling med fokus på ny handling hvor står vi nu, hvor skal vi hen og hvad er så de næste skridt?

Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

Formidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 1. møde, 20. januar 2017

Klassens egen grundlov O M

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Et oplæg til projektarbejdsforløb

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

Transkript:

Den professionelle lærings cirkel For at styrke og drive vores professionelle læring fremad anvender vi den professionelle lærings cirkel som metodisk grundlag for vores professionelle læring, for vores udvikling af vores undervisning og for at styrke vores elevers læring og udbytte af vores undervisning. Den professionelle lærings cirkel er en metode, hvormed vi forholder os undersøgende til vores egen praksis. Metoden er undersøgende i sin logik og hjælper os som professionelle til at lære af vores egen praksis og i vores egen praksis. Den professionelle lærings cirkel er grundlæggende pragmatisk i sin logik, hvilket betyder, at vi med metoden kan rette vores professionelle fokus mod det, der giver mening og virker i praksis. Med metoden retter vi vores fokus på vores handlinger i vores undervisning (det, vi gør), og hvilken konsekvens disse handlinger har for vores elevers læring og udvikling (hvad det, vi gør, betyder). Det er i relationen mellem vores handlinger og disse handlingers konsekvens, at vores professionelle læring og udvikling ligger gemt og måske også glemt. Den professionelle lærings cirkel er en metode, der understøtter os i at gøre lærende erfaringer. Det er en metode, der driver vores professionelle læring og udvikling fremad gennem afprøvning af konkrete handlinger i egen praksis, og hvor vi gør os lærende erfaringer ved at følge disse handlingers konsekvens helt ud til vores elever.

Centrale begreber Plan Plan består af TEMA, LÆRINGSFOKUS, PROFESSIONEL LÆRING og FORANDRING. Det er her, vi indkredser, hvad det er, vores elever skal lære. Og hvad det er, vi selv har behov for at blive dygtigere til, hvis de skal lære det. Handling Handling består af VALG og PROCES. Det er her, vi indkredser, hvad vi kan gøre, og udvælger, hvad vi prøver at gøre, samt hvad vi bør fokusere på, når vi gør det. Respons Dette trin består af RESPONS. Det er her, vi indsamler og opfanger, hvilken konsekvens vores handlinger fik for vores elever. Refleksion Refleksion består af ELEVERNES LÆRING og DEN PROFESSIONELLE LÆRING. Det er her, vi opsamler på det, vi gjorde, og vurderer, hvad det betød for vores elevers læring, samt hvad vi som professionelle har lært af det, vi har gjort, og hvad vi bør gøre fremadrettet Praksistjek Praksistjek er et centralt metodisk greb i den professionelle læringscirkel. Et praksistjek gøres ved at stille sig selv eller andre spørgsmålet: Hvor kan jeg se det i praksis? Et praksistjek er noget, vi gør for at skabe et stærkere informeret grundlag ift. de tanker, vi gør os om vores elevers behov, deres læring og deres læringsudbytte. Så vi tjekker lige praksis, inden vi tænker videre. Nedenfor er uddybende hjælpespørgsmål, man kan stille sig selv i forhold til ovenstående begreber og egen praksis: PLAN: Indkredsning af mulige læringstemaer Guidende spørgsmål ift. elevernes læringsudbytte: Hvad er det, vores elever skal lære lige nu? Hvem af vores elever har gode forudsætninger for at få det lært? Hvem af vores elever har ikke gode forudsætninger for at få det lært? Hvem fik det lært? Hvem fik det ikke lært? Praksistjek! Giv konkrete eksempler. Guidende spørgsmål ift. elevernes deltagelse: Hvem af vores elever er deltagende i undervisningen lige nu? Hvem af vores elever er ikke deltagende i undervisningen lige nu? Hvordan kan vi begrunde deres forskellige deltagelsesformer? Hvad er det, vi gerne vil vide noget mere om? Hvordan kan vi skaffe os denne viden? Hvor kan vi se eller finde det i egen praksis? Valg af læringstema Hvad er det, vi har fået øje på? Hvilke temaer har vi fundet?

Hvilket tema finder vi mest relevant lige nu? Og hvorfor det? Hvad vil vi vælge som vores læringstema i den kommende periode? Læringsfokus: Med afsæt i det valgte læringstema vælges et læringsfokus. Identificér et konkret fokus til det valgte læringstema. Hvad er det, vi har behov for at gøre noget ved? Hvad vil vi vælge at fokusere på lige nu? Hvorfor? Formulér et konkret fokus til det valgte læringstema. Hvordan kunne et konkret undersøgelsesspørgsmål lyde/se ud? Formulér konkrete læringsmål for eleverne (hvis relevant) Hvad er det, vi har behov for, at vores elever får lært? (Læringsmål). Hvilken kvalitet er det, vi søger i vores elevers læring? (Taksonomi). Professionel læring: Bestem den professionelle læring, der knytter sig til det valgte læringsfokus. Hvad er det, vi bør fokusere på i den kommende periode, hvis eleverne skal lære det, vi ønsker? Hvad er det, vi har behov for at lære i den kommende periode, hvis alle vores elever skal lære det, vi ønsker? Formulér evt. konkrete læringsmål for vores egen professionelle læring (taksonomi). Forandring: Beslut, hvilken intenderet forandring I ønsker, og hvordan dette vil komme til udtryk hos jeres elever. Hvilken læring/forandring er det, vi søger? Hvad er det, vi ønsker at se hos vores elever? Hvad vil indikere, at vi er på rette vej? HANDLING Valg Med udgangspunkt i det valgte læringsfokus og de hertil formulerede undersøgelsesspørgsmål besluttes, hvilke handlinger der skal afprøves i praksis. Hvad er det, der vil være relevant at afprøve? Hvordan kan vi gøre det i praksis? Hvad vil vi gøre først? Herefter? Sidst? Hvem gør hvad? Hvordan starter vi? Og hvornår? Hvordan slutter vi? Og hvornår? Hvornår mødes vi igen? Proces Med afsæt i de valgte handlinger bestemmes, hvordan vi undervejs vil følge vores handlingers konsekvens for vores elever. Kig tilbage i PLAN-forandringsbeskrivelsen: Hvad er det, vi ønsker at se hos vores elever? Hvilke tegn indikerer, at vi er på rette vej? Hvad bør vi fokusere på, når vi gennemfører de planlagte handlinger? Hvad vil være interessant at holde fokus på i den kommende periode? Hvem vil være særlig interessant at følge i den kommende periode? Hvorfor det? (Vælg fx tre elever som respondenter/nogle, I vil følge særlig tæt). Hvilken information/hvilket data vil være relevant at indsamle undervejs? Hvordan vil vi indsamle denne information/dette data undervejs?

RESPONS Med afsæt i de afprøvede handlinger og det valgte procesfokus indsamles og reflekteres over elevernes respons. Hvilket data har vi indsamlet undervejs? (Opstil og fremlæg jeres data for hinanden). Hvad var det, vi gjorde? Hvad var det, der skete? Hvilken konkret respons fik vi fra vores elever? Evt.: Hvilken respons fik vi fra vores udvalgte elever (respondenter)? Hvad er det, vores data viser/fortæller os? Hvad er det, vi nu kan se? Har fået øje på? REFLEKSION Elevernes læring Med udgangspunkt i elevernes respons analyseres og vurderes elevernes læringsudbytte af de afprøvede handlinger. Guidende spørgsmål: Hvad var det, vi ønskede, vores elever skulle lære? Hvem fik det lært/hvem fik det ikke lært? Praksistjek. (Giv konkrete eksempler). Hvordan/hvor kan vi se, hvad de fik lært? Vurdér på baggrund af elevernes konkrete respons (fx elevernes produkter/resultater) kvaliteten i elevernes læring. Hvilke elevers forudsætninger er blevet mødt gennem vores forløb/handlinger? Hvilke er ikke? Hvorfor? Den professionelle læring: Guidende spørgsmål: Hvad var det for en læring/forandring, vi ønskede hos vores elever før dette forløb/vores handlinger (intenderet læring)? Hvad er det for en læring/forandring, vi kan se hos vores elever efter dette forløb/efter at vores handlinger er gennemført (realiseret læring)? I hvor høj grad har det, vi har gjort, været med til at fremme vores elevers læring? (Begrænset grad/vis grad/ nogen grad/betydelig grad). Den professionelle læring gennem forløbet: Hvad er det, vi som professionelle har lært af dette forløb? Hvad bør vi nu fortsætte med at gøre i vores undervisningspraksis? Hvad bør vi nu stoppe med at gøre i vores undervisningspraksis? Hvad bør vi nu forfine eller ændre på i vores undervisningspraksis? Hvad er det, vi har fået øje på gennem dette udviklingsforløb? Er vi blevet bekræftet? Er vi blevet overrasket? Har vi fundet ind til noget nyt? Hvad viser sig særligt værdifuldt for os? Hvilke temaer kunne være relevante at tage fat i sammen ift. den videre udvikling af vores undervisningspraksis og vores elevers læring?