Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017
NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage til udviklingen at et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Danmark - At overvåge udviklingen i arbejdsmiljøet i Danmark - Nationalt forskningscenter, som samarbejder nationalt og internationalt
Disposition Hvad er Arbejdsmiljø og Helbred (AH)? Hvad siger danskerne om deres arbejdsmiljø? - Det psykosociale arbejdsmiljø - Besvær i muskler og led Hvad kan AH-data anvendes til? - Herunder overvågning af danskernes arbejdsmiljø
Introduktion til Arbejdsmiljø og Helbred (AH) Undersøgelsen er gennemført af NFA i 2012, 2014 og 2016 Giver information om danskernes vurdering af arbejdsmiljøet samt viden om tidsudviklingen AH-undersøgelserne Spørgeskemaundersøgelserne er gennemført på samme måde og med samme spørgsmål i 2012, 2014 og 2016 Spørgeskemaerne er udsendt til mindst 50.000 beskæftigede personer mellem 18 og 64 år Mindst 50% svarer Anvendelse Videngrundlag og opfølgning for nationale arbejdsmiljøstrategier Målretning af tilsynsopgaven Forskning og prioritering af forskning Arbejdsmiljøindsatser (risikofaktorer) Trivselsundersøgelse (reference)
Introduktion til Arbejdsmiljø og Helbred 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 26.180 Antal besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen 29.166 34.794 AH 2012 AH 2014 AH 2016 Da arbejdsmiljø og helbred vurderes for alle beskæftigede i Danmark, har NFA vægtet spørgeskemadata, så stikprøven ligner populationen mest muligt. Få faglærte og ufaglærte unge mænd Mange kvinder med lange uddannelser ansat i det offentlige
Nyt datavisualiseringsværktøj arbejdsmiljoidanmark.nfa.dk/
Nyt datavisualiseringsværktøj Brugere af Arbejdsmiljø i Danmark (1/6-19/11 ) Unikke brugere: 29.287 Hvor mange af jer har brugt det?
Nyt datavisualiseringsværktøj Vælg: Køn/alder, job, branche, sektor, region, arbejdsmiljøprofil, tidsudvikling, svarfordeling eller resumé Emne Spørgsmål Ét eller flere år Se visning på skærm eller eksportér objekter eller bagvedliggende data
Nyt datavisualiseringsværktøj Resultaterne vises som en gennemsnitlig score eller som en andel af personer (%), der er udsat for en given arbejdsmiljøfaktor En høj score på et spørgsmål vedrørende jobusikkerhed afspejler således høj jobusikkerhed Job
Udvalgte arbejdsmiljømål Psykisk arbejdsmiljø Engagement og mening Indflydelse Stress Konflikter mellem arbejde og privatliv Anerkendelse Arbejdstid Negative handlinger Vold og trusler Mobning Seksuel chikane Fysisk arbejdsmiljø Belastende arbejdsstillinger Smerter Arbejdsulykker Arbejdsulykker Helbred og arbejdsevne Selvvurderet helbred
Engagement og mening
Engagement og mening - målt ved spørgsmålet Arbejdet giver selvtillid og arbejdsglæde
Indflydelse
Indflydelse - målt ved spørgsmålet Hvordan opgaver løses
Psykisk arbejdsmiljø - stress Hvor ofte har du følt dig stresset de seneste to uger? I alt 14,6% svarer Ofte eller Hele tiden
Selvrapporteret stress
Konflikt mellem arbejde og privatliv Hvor ofte oplever du, at dit arbejde tager så meget energi, at det går ud over dit privatliv? Branche Resultaterne beror på beregninger af en gennemsnitlig score (1-5)
Konflikt mellem arbejde og privatliv
Anerkendelse
Anerkendelse - målt ved spørgsmålet Kollegial anerkendelse
Arbejdstid
Vold og trusler
Vold og trusler
Mobning Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads? Brancher Ansatte på slagterier er særligt udsatte for mobning Figuren viser procentandelen, der svarer ja til spørgsmålet
Mobning
Seksuel chikane Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads? Resultaterne beror på beregninger af en andel (%)
Seksuel chikane
Arbejdsstillinger Branche Resultaterne beror på beregninger af en andel (%)
Ryggen vredet eller bøjet mindst ¼-del af arbejdstiden
Smerter.. Branche Resultaterne beror på beregninger af en andel (%)
Andel med smerter flere gange ugentligt eller dagligt Andel (%)
Arbejdsulykker Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for en eller flere arbejdsulykker, som medførte mere end én dags fravær? Branche Resultaterne beror på beregninger af en andel (%)
Selvvurderet helbred Jo mørkere blå, jo bedre selvvurderet helbred.
Depressive symptomer Jo mørkere blå, jo flere depressive symptomer.
Arbejdsmiljø og helbred (AH) 2012-2020 AH bruges til at måle fremdriften i arbejdsmiljøet og danner fagligt grundlag for 2 ud af 3 reduktionsmål i den nationale strategi frem til år 2020. Vedtaget i 2011. Andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede reduceres med 20% overbelastede, dvs. er psykisk belastede og har symptomer Andelen af beskæftigede med muskelskelet-overbelastninger reduceres med 20% overbelastede, dvs. er fysisk belastede og har symptomer
Belastningsindeks Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær er udviklet i 2013 ud fra videnskabelig litteratur. Andelen af personer, der både er eksponeret og har symptomer.
Indeks for psykisk belastning en høj grad af psykosociale eksponeringer målt ved 11 spørgsmål og samtidig symptomer på stress målt ved 3 spørgsmål eller været udsat for mobning og samtidig have depressive symptomer målt ved 12 spørgsmål eller været udsat for vold og/eller trusler om vold og samtidig have depressive symptomer målt ved 12 spørgsmål
Pct. 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 2012 2014 2016 2018 2020 Udvikling 2012-2016 Målsætning Andelen af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer er steget fra 14,5 pct. i 2012, til 15,1 pct. i 2014 og til 16,9 pct. i 2016. Kilde: Arbejdsmiljø og Helbred 2016. NFA, 2017
Psykisk belastningsindeks fordelt på sektorer
Psykisk belastningsindeks - brancher
Belastningsindeks og sygefravær - inddelt efter sygeperiodernes varighed
Indeks for muskelskeletbesvær - oplever arbejdet som fysisk hårdt, dvs. scorer mindst 6 på en skala fra 0-10 på spørgsmålet: Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit nuværende arbejde? og - er udsat for mindst én af følgende eksponeringer i arbejdet: Går eller står mindst ¾ af tiden Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst ¼ af tiden Har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejder, montering, maskinfødning, udskæring) mindst ¼ af tiden Sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet mindst ¼ af tiden Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden Typisk løfter 30 kg eller derover og - har været begrænset i arbejdet på grund af smerter inden for de sidste 3 måneder og - er Noget træt, Meget træt eller Helt udmattet efter en typisk arbejdsdag
12 Andel af beskæftigede med væsentlige muskelskeletbelastninger og symptomer 10 Pct. 8 6 4 Udvikling 2012-2016 Målsætning 2 0 2012 2014 2016 2018 2020 Andelen af beskæftigede, der har væsentlige muskel-skeletbelastninger og symptomer er steget fra 9,7 pct. i 2012 til 11,1 pct. i 2016.
Indeks for muskelskelet-belastning i sektorer
Indeks for muskelskelet-belastning - brancher
Belastningsindeks og sygefravær - inddelt efter sygeperiodernes varighed
Hvad kan det bruges til? Forskning og prioritering af forskning Videngrundlag og opfølgning for nationale arbejdsmiljøstrategier Målretning af tilsynsopgaven Arbejdsmiljøindsatser (risikofaktorer) Trivselsundersøgelse (reference)
Rygbelastninger i arbejdet medfører størst risiko for langtidssygefravær Procent forøget risiko for langtidssygefravær Andersen LL et al 2016, Occ Env Med
Jo flere fysiske belastninger i arbejdet jo større risiko for langtidssygefravær Procent forøget risiko for langtidssygefravær Antal fysiske belastninger Andersen LL et al 2016, Occ Env Med
Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred (IPD-Work) Formål at undersøge: Hvilke sammenhænge er der mellem psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og kroniske sygdomme? Udvalgte resultater: Lange arbejdstider er en risikofaktor for iskæmisk hjertekarsygdom og slagtilfælde. En kombination af høje psykologiske krav og lav kontrol i arbejdet giver øget risiko for iskæmisk hjertekarsygdom, blodprop i hjernen og diabetes. I IPD Work forskningssamarbejdet analyseres på meget store mængder data på tværs af de vigtigste studier fra Europa og resten af verden. Det største IPD-Work studie omfatter 603.838 personer.
Tak for opmærksomheden! Se mere på nfa.dk