Fremtidig kapacitet på skoler i Støvring

Fremtidig kapacitet på skoler i Støvring Juni 2018

Indholdsfortegnelse i hovedoverskrifter Ramme for analysen 4 Nuværende kapacitet 5 Kapacitetsudfordring 6 Skoledistrikt 8 Forudsætninger 10 Model 1 Udvidelse af eksisterende skoler 11 Model 2 18 Model 2a Samling af overbygning 19 Model 2b Nybygning 0-9. klasse 24 Pædagogik og faglighed 27 Økonomi og finansieringsmodeller 31 BILAG 48 2

Ramme for analysen På baggrund af befolkningsprognosen fra marts 2018 er der udarbejdet denne analyse/kapacitetsredegørelse for skoledistrikterne i Støvring. Prognosen viser, at antallet af 6 16 årige i Støvring skoledistrikt stiger fra 1.420 børn i 2018 til 1.946 børn i 2030, dvs. en stigning på 526 børn. Formålet med analysen: Give et billede af den nuværende kapacitet. Belyse det fremtidige behov. 3

Ramme for analysen - to modeller På baggrund af udvalgsbeslutningen i Børne- og Familieudvalget den 11. april 2018 skitseres to modeller for at udvide kapaciteten for elever i Støvring: MODEL 1 MED UDVIDELSE/TILPASNING AF DE TO SKOLER Udvidelse af eksisterende skoler på egne matrikler. MODEL 2 MED NYBYGNING Opførsel af en ny skolebygning, som rummer enten: a) Samling af overbygning ( 7.-9. klasse) b) Ny 0 9. klasses skole 4

Nuværende kapacitet Bavnebakkeskolen De fysiske rammer på Bavnebakkeskolen dækker over fuld 3sporet skole. Fysisk er der 31 klasselokaler, hvoraf 3 lokaler pt. bruges til hhv. modtageklasse og lærerforberedelse. Karensmindeskolen De fysiske rammer på Karensmindeskolen dækker over fuld 3sporet skole. Fysisk er der 33 klasselokaler, hvoraf 3 klasselokaler pt. anvendes til lærerforberedelse, dvs. at der er 30 klasselokaler til rådighed til undervisning. Begge skole rummer derudover faglokaler, lærerværelse, depoter, multisale, musik, billedkunst, kontorer, fællestorv, SFO mm., altså alle de lokaler, som er en naturlig del af en skole udover klasselokalerne. SFO er fuldt ud integreret i klasselokaler på Bavnebakkeskolen. SFO på Karensmindeskolen har egne basislokaler. Begge skole rummer derudover mini-sfo i perioden fra april-juni. 5

Kapacitetsudfordring Antal klasser ved 26 elever Forudsætninger: Der er arbejdet ud fra den nyeste befolkningsprognose fra marts 2018. Overbygningselever fra Øster Hornum er tillagt Bavnebakkeskolen. Kun medtaget elever i eget skoledistrikt. Nye klasser ved den 27. elev Ved 10 % er der på nye årgange fratrukket 10 % på udgangspunkt samt på udviklingen 6

Kommentarer til figur om kapacitetsudfordring Som det fremgår stiger antallet af klasser på Bavnebakkeskolen de kommende år. Det betyder, at skolen allerede fra 19/20 er udfordret med at være i de eksisterende lokaler se rød cirkel på figur. Derfor skal der handles nu. Samtidig viser figuren, at der pt. ikke vil være behov for udbygning på Karensmindeskolen. Figuren viser endvidere, at der fra skoleåret 32/33 vil være behov for 53 klasselokaler på Bavnebakkeskolen, når man kigger på den oprindelige befolkningsprognose. Det er ikke muligt ren kapacitetsmæssigt! Derfor er en ændring af skoledistriktet en nødvendighed, og ligger til grund for den resterende analyse. (Se forudsætninger). 7

Skoledistrikt i dag 7.-9. klasse fra Øster Hornum indgår i Bavnebakkeskolens distrikt Gul = Bavnebakkeskolens distrikt Rød = Karensmindeskolens distrikt 8

Ændret skoledistrikt Udstykninger øst for banen, syd for Kærvej hører til i Karensmindeskolens skoledistrikt. 7. 9. klasse fra Øster Hornum indgår i Karensmindeskolens distrikt 9

Forudsætninger lagt til grund for analysen 1. Skoledistriktet ændres til syd for Kærvej. Det betyder, at den sydlige del af Støvring Ådale syd for Kærvej vil indgå i Karensmindeskolens distrikt. Boligudbygningen her forventes påbegyndt i 2019. 2. Befolkningsprognosen minus 10 % anvendes som forudsætning ved analyse af behov for kapacitet, idet den rene prognose ikke tager højde for en forventet nedgang i konjunkturer over en 20-årig periode og dermed er behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden betinges bl.a. af den økonomiske udvikling og udviklingen i antal arbejdspladser i Aalborg/Himmerland. 3. Der regnes med 26 elever i klassen. Der dannes nye klasser ved den 27. elev. Folkeskoleloven giver mulighed for 28 elever, men ved at dele ved 26 elever giver det en vis fleksibilitet. Ved at regne med 26 elever er der i praksis plads til alle de elever fra andre distrikter, der i dag går på skolerne. 4. 10. klasse og modtageklasser indgår ikke i befolkningsprognosen, men vil kapacitetsmæssigt fylde mellem 2 4 lokaler. 10

Udvidelse af eksisterende skoler på egen matrikel Model 1 11

Antal klasser ved ændret skoledistrikt Forudsætninger: Ved ændret skoledistrikt indgår overbygningseleverne fra Øster Hornum i Karensmindeskolen Skoledistriktet ændres så udstykninger øst for banen, syd for Kærvej er med i Karensmindeskolen. Nye klasser ved den 27. elev Ved 10 % er der på nye årgange fratrukket 10 % på udgangspunkt samt på udviklingen 12

Kommentarer til figur Antal klasser ved ændret skoledistrikt Samlet kapacitet på skolerne i Støvring Figuren viser, at Bavnebakkeskolen frem til skoleåret 25/26 oplever en stigning i antallet af klasser stigende fra 29 til 41 klasser. Fra 27/28 vil Bavnebakkeskolen igen opleve et fald i antal af klasser. Karensmindeskolen vil fra 20/21 ligge stabilt på 33 klasser frem til 28/29. Og fra skoleåret 28/29 have 37 klasser og fortsat være stigende. 13

Vurdering af bygningskapacitet ved model 1 Bavnebakkeskolen Bavnebakkeskolen vurderes at kunne udvides til fuld dækkende 4-sporsskole. Det vurderes at en sådan udvidelse kun kan foretages mod Vest. En sådan udvidelse og tilbygning kan udføres på flere måder, hvilket skal klarlægges endeligt i en brugerproces med inddragelse af relevant personale og herefter med efterfølgende projektering. Forvaltningen har skitseret én mulig disponering, som ses på bilag 1, 2 & 3. En placering mod Vest vil inddrage nogle skure og legeplads. Omvendt vurderes en ny placering af legeplads med langt bedre integration med boldbanen/græsplænen mod Vest, at blive et plus for Bavnebakkeskolen, særligt for de yngste elever, som benytter den vestlige side af skolen. Der skal sandsynligvis bygges helt op i 3 etager for at kunne opnå det ønskede antal klasseværelser. Bavnebakkeskolen er i dag i 2 etager. En udvidelse mod Vest vil medføre mindre ombygninger i den eksisterende bygningsmasse på skolen. En udvidelse af Bavnebakkeskolen vurderes ikke at kunne etapeopdeles, da der skal bygges i flere etager, og skal derfor bygges i en samlet omgang. Ved udbygning er der taget højde for plads til både SFO og medarbejderforberedelse. 14

Vurdering af bygningskapacitet model 1 Karensmindeskolen Karensmindeskolen vurderes at kunne udvides til fuld dækkende 4-sporsskole. En sådan udvidelse og tilbygning kan udføres på flere måder, hvilket skal klarlægges endeligt i en brugerproces med inddragelse af relevant personale og herefter med efterfølgende projektering. Forvaltningen har skitseret én mulig disponering, som ses på bilag 4. Karensmindeskolen er bygget i én etage med indskoling/mellemtrin/udskoling fordelt i klynger. Det vurderes, at der kan tilbygges henholdsvis 4/3/3 klasseværelser med tilhørende grupperum og toiletfaciliteter til hver klynge. Disse tilbygninger kræver mindre omforandringer af legepladsarealerne mellem klyngerne. En udvidelse af Karensmindeskolen vurderes med fordel at kunne etapeopdeles. Ved udbygning er der taget højde for plads til både SFO og medarbejderforberedelse. 15

Handlemuligheder/ fleksibilitet Når man vurderer behov og kapacitet er det vigtigt at vurdere det samlede behov sammen med den samlede kapacitet på skolerne og ikke kun antallet af klasselokaler. Med det menes, at flere ting influerer på behov og kapacitet. Mængden af klasselokaler, forberedelseslokaler, grupperum, faglokaler mm. skal ses som en helhed indenfor hvilken der er en vis fleksibilitet. Dette er svært at opgøre i et præcist tal, men baseres på en konkret vurdering. F.eks. kan klasselokaler bruges til møde- eller forberedelseslokaler og klasselokaler kan omdannes til ekstra faglokaler og omvendt. Modtageklasser og 10. klasse kan flyttes. Dette vil være en lille ændring for disse elever, da 10. klasse kun er et skoleår og modtageklassetiden maksimalt er to år. Det er dog vigtigt at modtageklasser har tilknytning til en almén skole. 16

Samlet vurdering model 1 Hvis Bavnebakkeskolen i 20/21 udvides med et spor til en fuld 4-sporet skole, så vil der være kapacitet til at rumme eleverne fra 0.-9. klasse. Desuden vil skolen have kapacitet til at rumme 10. klasse og modtagerklasserne til og med skoleåret 23/24. For at Karensmindeskole kan rumme de 33 klasser frem til 27/28, er det nødvendigt at udvide allerede fra skoleåret 20/21. Det kan løses ved at udvide lærerværelset og derved frigive 3 lokaler eller tilbygge 3 lokaler. Fra skoleåret 24/25 vil der på begge skoler være en udfordring ift. at rumme 10. klasse og modtagerklasser. En mulig løsning kunne være at opdele tilbygning på Karensmindeskolen i 3 etaper i stedet for 2 etaper. Fra 28/29 har Karensmindeskolen brug for at blive udvidet til fuld 4-sporet skole. Bavnebakkeskolen vil igen fra skoleåret 30/31 have ledige lokaler. En løsning kunne være at kigge på ændring af skoledistrikt igen. Endvidere vil det frie skolevalg også have betydning for det faktiske antal elever på skolerne. Halkapacitet Jf. bilag om halkapacitet. Så kan den aktuelle kapacitet bære fremtidens behov både hvad angår idrætsundervisning og øvrige arrangementer. 17

Model med nybygning Model 2 a) Samling af overbygning ( 7.-9. klasse) b) Ny 0 9. klasses skole 18

Model 2a Samling af overbygning ( 7.-9. klasse) 19

Model 2a Samling af overbygning I model 2a samler vi overbygningen. Det kan gøres på forskellige måder. Nedenstående tabel viser, at man både kan placere 0. - 6. klasse og 7. 9. klasse i en nybygning. Mulighed Karensmindeskolen Bavnebakke-skolen Nybygning 1 0-6. klasse 0-6. klasse 7 9. klasse 2 7 9. klasse 0-6. klasse 0-6. klasse 3 0-6. klasse 7 9. klasse 0-6. klasse 20

Samling af overbygning Forudsætninger: Elever i overbygningsklasserne 7.-9. klasse tages ud og samles. Skoledistriktet ændres således at udstykninger øst for banen, syd for Kærvej er med i Karensmindeskolen. Kun medtaget elever i eget skoledistrikt. Nye klasser ved den 27. elev Ved 10 % er der på nye årgange fratrukket 10 % på udgangspunkt samt på udviklingen 21

Kommentarer til figur samling af overbygning Figuren viser, at der ved en samling af overbygningen (7-9. klasse) er behov for max 24 klasser. Overbygningen vil kunne placeres på såvel Bavnebakkeskolen, Karensmindeskolen som i en nybygget skole. Ved at flytte overbygningsklasserne vil Bavnebakkeskolen i 0 6. klasse kunne rummes med 3 spor (max 29 klasser), og fra skoleåret 28/29 vil antallet af klasser være faldende. Det forholder sig omvendt på Karensmindeskolen. Her er der meget ledig kapacitet (9 klasser) frem til skoleåret 28/29. Herefter vil der være en stigning på op til max 28 klasser. Der er derfor ikke behov for at udvide kapaciteten yderligere. Figuren viser samlet set, at der ved samling af overbygningen er meget ledig kapacitet på begge skoler, hvilket følgende vurdering af bygningskapaciteten også viser. 22

Samlet vurdering af model 2a Ny skole, 0. 6. klasse Figuren viser, at hvis der bygges en ny 0.-6. klasses skole som alternativ til Bavnebakken, så kræver det ca. 28-29 klasser i år 24/25. Med udgangspunkt i erfaringstal, betyder dette en skolestørrelse på ca. 9.000 m². Kapacitetsbehovet for en ny skole vil være gældende allerede fra 20/21. Både Bavnebakken og Karensmindeskolen vil med en ny skole have overkapacitet i de nuværende rammer. Figuren viser, at hvis der bygges en ny 0.-6. klasses skole som alternativ til Karensmindeskolen, så kræver det ca. 21 klasser frem til skoleåret 28/29. Med udgangspunkt i erfaringstal, betyder dette en skolestørrelse på ca. 6.500 m². Kapacitetsbehovet for en ny skole vil dog være gældende allerede fra 20/21 og i år 28/29 og frem vil behovet stige til 28 klasser. Dette vil medføre en udvidelse på ca. 2500 m². Både Bavnebakken og Karensmindeskolen vil med en ny skole have overkapacitet i de nuværende rammer. Ny skole, 7. 9. klasse Figuren viser, at hvis der bygges en ny 7. - 9. klasses skole og Karensmindeskolen og Bavnebakken bevares som 0.-6. klasses skoler, så kræver det ca. 24-25 klasser i skoleåret 28/29. Med udgangspunkt i erfaringstal, betyder dette en skolestørrelse på ca. 7.800 m². Kapacitetsbehovet for en ny skole vil dog være gældende allerede fra 20/21. Både Bavnebakken og Karensmindeskolen vil med en ny skole have overkapacitet i de nuværende rammer. Halkapacitet Jf. bilag om halkapacitet. Så kan den aktuelle kapacitet bære fremtidens behov både hvad angår idrætsundervisning og øvrige arrangementer. 23

Model 2b Nybygning af 0-9. klasse 24

Den samlede fremtidige kapacitet 25

Kommentarer til figur Den samlede fremtidige kapacitet Nuværende kapacitet: På Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen er der pt. samlet set en kapacitet på 64 klasser. Fremtidig kapacitet: Prognoserne viser, at det samlede antal klasser der er brug for i Støvring er 77. Det betyder, at en ny 0.-9. klasses skole har brug for 13 klasser. Figuren viser således, at der ikke er elevgrundlag for nybygning af en 0. 9. klasses skole. Idet der ikke er elevgrundlag for en 0.-9. klasses skole er model 2b ikke udfoldet yderligere, hverken hvad økonomi eller pædagogik og faglighed angår. 26

Pædagogik og faglighed 27

Model 1 - udvidelse af Bavnebakkeskolen og/eller Karensmindeskolen Fordele Ulemper Bevarelse af to højt præsterende skoler med dertilhørende faglig kultur. Med brugt kapacitet på de to skoler muliggøres der ikke et lokalefællesskab med andre (FGU/produktionsskole, EUD, specialklasse eller lignende). Rød tråd i elevernes folkeskoletid i trygge/kendte rammer. Der kommer ikke et naturligt nybrud i elevernes skoleforløb, som overgangen til en overbygningsskole eksempelvis kunne udgøre Samarbejde og vidensoverførsel om elever fra indskoling til udskoling. Elever kan føle sig låst i bestemte roller og lærernes syn på dem Bred faglighed i lærerkollegiet, der kan udnyttes på tværs af årgange. Bredde kan stå i modsætning til koncentration af specialkompetencer Veletableret skole- hjemsamarbejde. Økonomi holdes på to matrikler, hvilket mindsker forbrugsomkostninger, ledelsesudgift, administration mv.). 28

Model 2a - overbygningsskole Fordele Ulemper Mulighed for skabelse af ungdomskultur og spændende læringsmiljø (linjer, produkter mv.) Samling af den usunde ungdomskultur rygning, stoffer, kriminalitet mv. Oplagt mulighed for at indtænke 10. klasse og FGU. Brud i folkeskoletiden ny energi til skoletrætte udskolingselever. Den nye energi er ikke nødvendigvis det samme som nyt engagement i skolearbejdet Elever kan komme i ny sammenhæng være det ubeskrevne blad. Medfører pædagogisk arbejde, da eleverne skal positionere sig på ny. Nyttig viden om elevernes historik kan mangle. Høj faglighed/specialist faglighed/miljø blandt lærerne. Bedre udnyttelse af faglokaler. Mulighed for faglokaler og oprettelse af campusmiljø. Kan give forstyrrelser for elever med behov for trygge og faste rammer God mulighed for samling af specialiserede tilbud til unge med udfordringer (elevcoach, særligt uddannede kontaktlærere etc.) Tættere samarbejde med ungdomsuddannelser. Økonomisk dyrere at drive en tredje matrikel med forbrugs- ledelses- og administrationsomkostninger til følge. 29

Model 2a O.-6. klasse Fordele Ulemper Trygt læringsmiljø med plads til fokus på de mindre elever Der kommer et skift ved 7. klasse Gode muligheder for stærke samarbejdsrelationer nedadtil til børnehaverne i området Risiko for manglende fokus på/forståelse for, hvad eleverne skal kunne i udskolingen og videre på ungdomsuddannelserne Personalemæssigt mindre attraktivt, grundet den manglende udskoling Tyndere faglig palette, og man skal stadig dække fag som Tysk og Håndværk og design, som eleverne først får fra 4 og 5 klasse. Vil det være attraktivt for forældre, ift. 09. klasses skole i samme by? 30

Økonomi og finansieringsmodeller Anslået økonomi ved valg af: Model 1 tilbygning Model 2 a samling af overbygning De følgende slides beskriver økonomi samt nøgletal for beregning af økonomi for de forskellige modeller (eksklusiv model 2b). Modellerne beskrives først enkeltvis og herefter samlet i skema/tidslinje. 31

Nøgletal og forudsætninger ved tilbygning Ved beregninger af tilbygning, er der er taget udgangspunkt i de disponeringsskitser som er udarbejdet af forvaltningen. Det skal understreges at en sådan udvidelse og tilbygning kan udføres på flere måder, hvilket skal klarlægges endeligt i en brugerproces med inddragelse af relevant personale og herefter med efterfølgende projektering. Der er taget udgangspunkt i Rebild Kommunes egne tal for tilbygninger på kommunens egne institutioner. Størrelsen på disse tilbygninger må dog antages at presse prisen pr. m² nedad. Der skal regnes med en pris på 18.000-22.000 kr./m² Øvrige: En tilbygning medfører ofte øvrige udgifter på eksisterende bygningsmasse, dvs. udskiftning af installationer, sammenbygninger, ombygninger af eksisterende arealer. En tilbygning skal opføres efter det nye bygningsreglement, men begge skoler vil samlet set, stadig fremstå dyrere i drift og med øget vedligehold ift. en nybygget skole. Det er lettere at bygge til i etaper på Karensmindeskolen end på Bavnebakken, da man kun bygger i én etage og kun tilbygger rene klasselokaler. En etapeopdeling af et byggeri vil dog gøre byggeriet og m²-prisen væsentlig dyrere. Omkostninger til rådgivere, bygherrerådgivere, byggeplads mm. skal betales for hver etape. 10. klasse og modtagerklasser er ikke regnet ind i diverse kalkuler, pladsbehov til disse vil øge omkostningerne proportionelt med antallet af klasser der tilføres. 32

Nøgletal og forudsætninger ved nybygning Ved beregning af nybygning, er der er taget udgangspunkt i referencer fra Nordstjerneskolen i Frederikshavn, Lindbjergskolen i Hammerum/Gjellerup. Der er desuden skelet til erfaringer og udtalelser fra Struer Skole, Odder Skole, Lydens Skole. Nordstjerneskolen: 201 mio. kr. 1200 elever 13.500 m² 11,25 m² pr. elev Lindbjergskolen: 207 mio. kr. 1100 elever 14.000 m² 12,7 m² pr. elev Begge referencer ligger på 14.900 kr./m². Andre referencer har m²-priser på op mod 17.000 kr./m² For Rebild Kommune er der taget udgangspunkt i 12 m² pr. elev ved 26 elever i hver klasse og 16.000 kr./m², da der ikke bygges nær så mange kvadratmeter som i ovenstående eksempler. Øvrige: Dertil kommer udgifter til grundkøb, tilslutningsafgifter, lokalplan, afgrødeerstatning mm. Det skal tillige påregnes udgifter til renovering af de 2 eksisterende skoler, da det langt fra er nogen selvfølge at designet af disse uden videre kan anvendes til et nyt formål. Områder indrettet til indskoling vil ikke uden ombygning/renovering kunne anvendes til udskoling og omvendt. En etapeopdeling af et nybyggeri vil gøre byggeriet og m²-prisen væsentlig dyrere. Omkostninger til rådgivere, bygherrerådgivere, byggeplads mm. skal betales 2 gange. 10. klasse og modtagerklasser er ikke regnet ind i diverse kalkuler, pladsbehov til disse vil øge omkostningerne proportionelt med antallet af klasser der tilføres. 33

Økonomi ved model 1: Tilbygning Bavnebakkeskolen En tilbygning til Bavnebakkeskolen vil skulle rumme 8-9 ekstra klasselokaler med tilhørende grupperum og toiletfaciliteter, fællestorv, udvidelse af SFO og mini-sfo. Hertil kommer mindre ombygning af enkelte lokaler, såsom større lærerværelse og flytning af klasseværelser. En tilbygning uden faglokaler i 2-3 etager, svarende til ca. 1300 m² vil anslået kunne udføres for 24 mio. kr. Denne udvidelse skal stå klar til skoleåret 20/21. 34

Økonomi ved model 1: Tilbygning Karensmindeskolen En tilbygning til Karensmindeskolen vil skulle rumme 10 ekstra klasselokaler med tilhørende grupperum og toiletfaciliteter, fællestorv, udvidelse af SFO. Den disponerede udvidelse i ét plan, som skitseret i bilag 3 dækker over en udvidelse på ca. 1600-1700 m². Anslået vil denne udvidelse kunne udføres for 30 mio. kr.(såfremt denne udføres i 1 samlet etape). Udvidelse til 4-spors skole skal stå klar til skoleåret 28/29. På Karensmindeskolen vil det være muligt at udvide i flere etaper. Enten i 2 eller 3 etaper. Udvides der i to etaper vil prisen være (6+26 mio. Kr.) Udvides der i 3 etaper vil prisen være (6+12+16 mio. kr.) Beskrivelse af de forskellige etaper på Karensmindeskolen På Karensmindeskolen bliver 3 klasselokaler brugt til lærerforberedelse. Disse lokaler kan frigives ved at udvide lærerforberedelsen. En anslået økonomi vil ligge på ca. 6 mio. kr. Denne udvidelse skal stå klar til skoleåret 20/21. Tilføjes yderligere en etape i år 24/25 på Karensmindeskolen eksempelvis udvidelse med 3 klasselokaler med tilhørende grupperum og toiletfaciliteter - vil det medføre en yderligere udgift på ca. 12. mio. Ved udvidelsen til fuld 4-spors skole i 28/29 vil en stor andel af de etapeopdelte anlægsudgifter kunne trækkes ud af den langsigtede investering. Anslået vil den resterende udvidelse af skolen kunne udføres for 16 mio. kr. 35

Økonomi ved model 2a Ny skole, 0. 6. klasse En ny 0.-6. klasses skole som alternativ til Bavnebakken kræver ca. 29 klasser. Med udgangspunkt i erfaringstal, betyder dette en skolestørrelse på ca. 9.000 m². Anslået udgift til dette er 145 mio. kr. En ny 0.-6. klasses skole som alternativ til Karensmindeskolen kræver ca. 21 klasser frem til skoleåret 28/29. Herefter stigende til 28 klasser. Med udgangspunkt i erfaringstal, betyder dette en skolestørrelse på ca. 6.500 m² for 21 klasser Anslået udgift til dette er 105 mio. kr. En udvidelse til skoleåret 28/29 på ca. 2500 m² vil have en anslået udgift på yderligere ca. 40 mio. kr. Dvs. en etapeopdelt udvidelse på i alt ca. 145 mio. kr. Ny skole, 7. 9. klasse En ny 7. - 9. klasses skole, hvor Karensmindeskolen og Bavnebakkeskolen bevares som 0.-6. klasses skoler kræver ca. 24-25 klasser i skoleåret 28/29. Med udgangspunkt i erfaringstal, betyder dette en skolestørrelse på ca. 7.800 m². Anslået udgift til dette er 125 mio. kr. 36

Økonomisk tidslinje Den økonomiske tidslinje er et udtryk for hvornår kapacitetsudfordringerne skal være løst i forhold til befolkningsprognosen og ikke hvornår økonomien skal frigives. MODEL 2a Ny skole MODEL 2a Ny skole 145 mio. kr. 125 mio. kr. (7. 9. klasse) MODEL 2a Ny skole MODEL 2a Ny skole (Karensmindeskolen 0.-6. klasse) (Karensmindeskolen 0.-6. klasse) 40 mio. kr. MODEL 1 Bavnebakken samlet tilbygning 24 mio. kr. MODEL 1 Karensminde skolen samlet tilbygning 30 mio. kr. MODEL 1 Karensmindeskolen Etape 1 Udvidelse med 3 klasselokaler 6 mio. kr. MODEL 1 (Alternativ) Karensmindeskolen Etape 2 Udvidelse med 3 klasselokaler + 12 mio. kr. * MODEL 1 Karensmindeskolen Etape 2 Færdiggørelse af tilbygning 26 mio. kr.* 2034 2033 2032 2031 2030 2029 2027 2026 (samlet 145 mio. kr.) 2025 2024 2023 2022 2021 2020 2019 2018 105 mio. kr. 2028 (Bavnebakken 0. 6. klasse) MODEL 1 (Alternativ) Karensmindeskolen Etape 3 Udvidelse med 3 klasselokaler + 16 mio. kr. * * Mérpris ved etapeopdeling af byggeri er ca. 2 mio. kr. pr. etape 37

Økonomi for model 1: Tilbygning 20/21 24/25 28/29 I alt Model 1: Tilbygning Bavnebakkeskolen 24 mio. kr. 24 mio. kr. Model 1: Tilbygning Karensmindeskolen 30 mio. kr. 30 mio. kr. Etapebyggeri Karensmindeskolen: Model 1: Tilbygning Karensmindeskolen (2 etaper) 6 mio. kr. (etape 1) Model 1: Tilbygning Karensmindeskolen (Alternativt 3 etaper) 6 mio. kr. (etape 1) 12 mio. kr. (etape 2) 26 mio. kr. (etape 2) 32 mio. kr. 16 mio. kr. (etape 3) 34 mio. kr. 38

Økonomi for model 2a: Samling af overbygning (nybygning) 20/21 28/29 I alt Model 2a: Nybygning indeholdende Bavnebakkeskolens 0 6. klasse. 145 mio. kr. 145 mio. kr. Model 2a Nybygning indeholdende samling af 7. 9. klasse. 125 mio. kr. 125 mio. kr. Model 2a: Nybygning indeholdende Karensmindeskolens 0 6. klasse 105 mio. kr. 40 mio. kr. 145 mio.kr. 39

Eksisterende budget Budget I mio. kr. 2018 2019 2020 Kapacitet Støvring Moderniseringsp ulje for skoler I alt 4* 4 4* Der af 4 2021 2028 I alt 8 16 24 4* 4 4 (12*) 12 20 Anlægsmidlerne er disponeret i budget 2018 og overslagsårene. Dog er anlægsrammen udvidet med 10 mio. kr. i 2019 og frem besluttet i BY april 2018, jf. den økonomiske politik fra 2018. * Budgettet i moderniseringspuljen er jf. BFU 01.02.2017 pkt. 25 disponeret til andre formål i 2018-2020 40

Finansieringsmodeller 1. Finansiering traditionel 2. Finansiering OPP 41

1. Finansiering - traditionel Der afsættes de nødvendige ressourcer i budgettet Det udfordrer anlægsniveauet, med stor investering over 2 år. Eksisterende samlet anlægsprojekt på 85 mio. kr. pr. år. Eventuel lånefinansiering påvirker kommunes låneramme Senere års erfaring = begrænset låneadgang Der vil dog være mulighed for at søge dispensation fra lånerammen (ingen garanti). Overskridelse af anlægsrammen kan medføre sanktioner såvel budget- som regnskabsmæssigt. 42

2. Finansiering OPP OPP er et offentlig-privat partnerskab (OPP), dvs. et offentligt-privat samarbejde, der er kendetegnet ved, at design, projektering, etablering, drift og vedligeholdelse er samlet i én kontrakt mellem en offentlig udbyder og en privat leverandør. Ofte indgår finansieringen af projektet også. I et OPP er der således tale om, at en offentlig ordregiver gennem et udbud overlader det til en privat virksomhed at designe, projektere, anlægge og varetage driften af anlægget af fx et hospital, en skole eller et kontoranlæg over en længere periode typisk 15-25 år. Et grundlæggende træk ved et OPP er, at man ved at gennemgå hele opgaveløsningen fra design til vedligehold kan fordele risici i opgaven systematisk mellem den private leverandør og den offentlige udbyder, således at en given risiko placeres hos den part, der kan håndtere den bedst og billigst. 43

Finansiering OPP Et OPP adskiller sig fra andre former for offentlig-privat samarbejde på bygge- og anlægsområdet ved at koble flere opgaver sammen i et enkelt udbud. Som det ses af figur 1.1, er de fleste andre samarbejdsformer væsentligt mindre i omfang. 44

Finansieringen af et OPP-projekt Finansieringen af et OPP-projekt - 2 hoved scenarier: 1. et OPP med privat finansiering (udgiften fordeles over en længere periode). 2. et OPP med offentlig finansiering (udgiften fordeles over en længere periode). OPP med privat finansiering den private leverandør Varetager den fulde investering (anlæg, drift og eventuelle øvrige opgaver). Betales typisk gennem løbende driftsbetalinger over kontraktperioden. Driftsbetalinger dækker anlægsudgift, finansieringsomkostninger, afskrivning, drift og vedligehold OPP med offentlig finansiering Private leverandør står for design, opførelse, drift og vedligehold af et givent anlæg. Offentlige ordregiver betaler en fastsat pris for anlægget ved ibrugtagning. Den offentlige ordregiver betaler løbende drift til private leverandør, der dækker over drifts- og vedligeholdelsesudgifter samt eventuelle øvrige ydelser OPP-leverandøren bliver ofte påkrævet at stille en garanti i driftsfasen 45

Finansieringen af et OPP - projekt Hvad med deponeringsregler /lånemulighed? Der gælder samme regler for OPP, som gældende for låneramme, når disse erstatter en kommunal eller regional anlægsudgift. Der skal derfor som udgangspunkt deponeres likviditet modsvarende de samlede opførelsesomkostninger, såfremt der ikke anvendes en ledig låneramme. De deponerede midler er bundet i et år, hvorefter der frigives 1/25 del årligt. Deponeringsreglerne medfører overordnet, at det ikke er muligt for en kommune, at gennemføre et projekt som et OPP, som de ikke har midler til at gennemføre. Selvom kommunen ikke betaler den fulde sum til den private leverandør umiddelbart i forbindelse med udførelse af anlægsarbejdet, skal kommunen deponere et beløb svarende til det beløb, den private leverandør løbende anvender på opførslen af byggeriet. 46

Fordele og ulemper ved OPP Fordele Ulemper Optimeret totaløkonomi Tab af fleksibilitet pga. af OPP-aftalernes lange tidshorisont, f.eks. i forbindelse med senere budgetlægning. Forbedret risikodeling Transaktionsomkostninger som følge af en forholdsvis omfangsrig udbudsproces Innovation i opgaveløsningen Højere kapitalomkostninger ved anvendelse af privat finansiering Transaktionsomkostninger Inddragelse af den private sektors projektstyringskompetencer Deponeringsregler Budgetsikkerhed Projekter gennemført til aftalt tid, pris og kvalitet Værn mod vedligeholdelsesefterslæb 47

Bilag 1 48

Bilag 2 49

Bilag 3 50

Bilag 4 51

Bilag 5: Halkapacitet Haller Den aktuelle kapacitet er 3 haller med samlet timer 91 timer. Denne kapacitet kan øges med 14 timer, hvis der træffes anden aftale med Arena Himmerland. Dvs. uden nybyggeri kan vi få en halkapacitet på 105 timer om ugen. Det maksimale behov for halkapacitet udregnes til 84 timer om ugen. I dette forudsættes at der er 8 klasser pr. spor og 2 klasser deles om en hal, samt at man følger ministeriets udmeldte timefordelingsplan. 52

Halkapacitet fortsat Svømmehaller: Vi kan købe flere timer i den eksisterende svømmehal Skolerne i Rebild Kommune over 8,5 timer i Støvring Svømmehal om ugen. Dvs. at disse timer skal deles mellem interesserede skoler i kommunen. Såfremt folkeskolerne får behov for timer udover de 8,5 timer, betales disse ifølge den aktuelle aftale med svømmehallerne efter en sats, der hedder 300 kr./ timen inkl. moms. Dvs. at den aktuelle kapacitet i forhold til svømmeundervisning kan udvides alene ved en tilførsel af driftsøkonomi til skolen. 53