Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hilllerød Opgang B & D Telefon 38666000 Mail csu@regionh.dk Journalnummer: 3545480 Sagsbeh..: cran Spørgsmål nr.: 105-17 Dato: 18. maj 2017 Stillet af: Torben Kjær (Ø) Besvarelse udsendt den: 10. august 2017 Dato: 10. august 2017 Spørgsmål 105-17, indledning: Der har tidligere været tilfælde, hvor unge mænd af akuttelefonen 1813 er fejlvisiteret, selv om de havde tydelige symptomer på meningitis, og som har medført døden. Efterfølgende beskrivelser viser, at akuttelefonen ikke har reageret fagligt korrekt på de oplyste symptomer med høj feber og udslet med petekkier. Det fremgår af Dagens Medicin 13. maj 2017, at akuttelefonen 1813 afviste mor med under 2-årigt barn med høj feber og tegn på petekkier. Familiens praktiserende læge sendte dagen efter barnet akut på hospital, hvor der oplyst blev iværksat behandling mod meningitis. På denne baggrund vil jeg bede om besvarelse af følgende spørgsmål: Besvarelse af spørgsmål 105-17, indledning: Indledningsvis skal det anføres, at meningitis er en sjældent forekommende men akut og livstruende sygdom, som kan udvikles meget hurtigt og har en høj dødelighed. Tidlig erkendelse og tidlig behandling er vigtig, men kan være vanskelig, fordi sygdommen ofte udvikler sig fra et influenzalignende symptombillede til en livstruende tilstand på kort tid, og i mange tilfælde er de såkaldte klassiske symptomer ikke tilstede. Derfor kan erkendelse være vanskelig både ved telefonisk kontakt og hos patienter, der ses i en konsultation eller under indlæggelse på hospital. Region Hovedstaden kan ikke kommentere på de konkrete forløb inklusiv den beskrivelse, der ligger til grund for spørgsmål, og de udsagn og påstande, der har været fremført i medierne. Region Hovedstaden er i færd med at udarbejde en tværgående analyse af alle meningitistilfælde og meningokoksepsis, der har været i Region Hovedstaden det sidste år. Dette sker i et forum med bred faglig sammensætning med det formål at formulere konkrete handlingsplaner i forhold til håndtering af patienter med meningitis og meningokoksepsis. Der har været inviteret pårørende med i analysearbejdet med henblik på at få viden om eks. visitation, kommunikation og modtagelse ved første kontakt til sundhedsvæsenet.
Analysen er først klar med konklusioner ultimo september, hvor der vil være adskillige læringspunkter og handlingsplaner. Endvidere afventes der endelige konklusioner og handlingsplaner fra en kerneårsagsanalyse i 1813 om en ung mands død af meningitis. Som det fremgår af nedenstående besvarelse er der draget læring, men der vil fremkomme yderligere læring på baggrund af den tværgående analyse og den ovennævnte kerneårsagsanalyse. Spørgsmål 105-17, delspørgsmål 1: Hvad har akuttelefonen 1813 lært af de tidligere tilfælde, hvor ung mand er død som følge af akuttelefonens forkerte og for sene reaktion på symptomer på meningitis? Besvarelse af spørgsmål 105-17, delspørgsmål 1: Akutberedskabet i Region Hovedstaden har gennemgået alle hændelser med meningitis og meningokoksygdomme, og der er udarbejdet handleplaner på baggrund af den læring, der blev identificeret i de konkrete forløb. Spørgsmål 105-17, delspørgsmål 2: Er der udarbejdet ændrede retningslinier for, hvordan akuttelefonen skal håndtere borgere med høj feber og tegn på petekkier, og i modsat fald hvorfor ikke? Besvarelse af spørgsmål 105-17, delspørgsmål 2: Lægerne og sygeplejerskerne på Akuttelefonen 1813 bruger Visitationsguide 1813, som er en systematisk visitationsguide til at afgøre, hvilken hjælp borgerne skal tilbydes. Derved træffes beslutningerne ud fra klare retningslinjer. Visitationsguide 1813 opdateres løbende på baggrund af nye faglige retningslinjer og på baggrund af læring fra konkrete forløb. Blandt andet er der konkret foretaget følgende opdateringer og præciseringer i visitationsguiden: 1) præcisering af øget opmærksomhed omkring petekkier i forhold til andre hudmanifestationer 2) der er suppleret med yderligere opmærksomhedsspørgsmål samt supplerende krydshenvisninger i visitationsguiden til relevante problemstillinger 3) kriteriet om hudforandringer er blevet præciseret og simplificeret. Spørgsmål 105-17, delspørgsmål 3: Anerkender akuttelefonen, at billeder af udslet kan mistolkes og ikke bør lægges til grund for, om der kan være tale om petekkier, meningitis eller blodforgiftning? Besvarelse af spørgsmål 105-17, delspørgsmål 3: Fotos kan i mange tilfælde være en hjælp til en mere præcis beskrivelse af skader, sygdomstilfælde og udslæt, når der opstår tvivlstilfælde ved ikke alvorlige sygdoms- Side 2
forløb. Men indsendte fotos skal tjene som supplement ved et uklart symptombillede, de skal ikke være afgørende for visitationen. Det er væsentligt, at der ved mistanke om petekkier ikke bruges tid på at indsende fotos, men omgående visiteres til en ambulance og akutlægebil. Ved de ugentlige tavlemøder med personalet ved Akuttelefonen 1813 er det blevet indskærpet, at fotos aldrig kan stå alene som grundlag for visitation. Det vil desuden blive præciseret i Visitationsguide 1813. Omtalte artikel i spørgsmålet er vedlagt som bilag. Side 3
Bilag: Kilde: http://dagensmedicin.dk/praksislaege-kritiserer-1813-oversaa-petekkierpaa-lille-dreng/ Praksislæge kritiserer 1813: Reagerede ikke på tegn på meningitis 1813 fejlvisiterede en knap to-årig dreng med symptomer på meningitis, lyder kritikken fra praktiserende læge, der selv sendte drengen akut på hospitalet. Hovedstadens Akutberedskab afviser at have begået en fejl i sagen. Nana Frederikke Fischer 10/05/201711/05/2017 Tirsdag efter påske møder praktiserende læge Christian Heilmann på arbejde i sin praksis i Lynge. I venteværelset sidder blandt andre en mor med sin knap to-årige dreng, der har høj feber og udslæt med petekkier, altså små blødninger i huden, der blandt andet kan være et symptom på meningitis eller blodforgiftning. Drengen har næsten 40 i feber, og hans mor fortæller Christian Heilmann, at hun dagen forinden har ringet til Hovedstadens akuttelefon 1813, hvor de afviser at se på eller indlægge drengen på baggrund af hans symptomer. Men det er en helt»uforståelig praksis«, mener Christian Heilmann.»Børn med høj feber og uforklarligt udslæt er verdens nemmeste at visitere, for de skal bare tilses. Man kan ikke vurdere det over telefonen, og et billede af et udslæt er ikke godt nok. De skal bare tilses,«siger Christian Heilmann med henvisning til, at moren var blevet bedt om at sende et billede af drengens udslæt. Den samme fremgangsmåde er blevet beskrevet i sagen om en 17-årig dreng fra Birkerød, der døde nytårsdag af meningitis efter blandt andet at have sendt et billede til 1813 uden at blive akut indlagt. Også i en række andre sager er sundhedspersonale blevet kritiseret for at reagere for langsomt på symptomer på meningitis, og derfor forstår Christian Heilmann heller ikke, at akuttelefonen ikke reagerer prompte på drengens udslæt og petekkier.»normalt rødt udslæt på huden forsvinder, når du trykker på det, men det gør petekkier ikke. Derfor kan du heller ikke vide, om der er tale om petekkier ud fra et billede. Du kan maks få en formodning om det,«siger han. Selv er han ikke i tvivl, da drengen sidder i hans konsultation. Han tilkalder akut en ambulance, der henter den knap to-årige direkte fra klinikken, og drengen bliver omgående indlagt og sat i penicillin-behandling. 1813 afviser kritik Dagens Medicin har gennem to uger forsøgt at få en kommentar fra Hovedstadens Akutberedskab, der i et skriftligt svar forklarer forløbet: Side 4
»Den sundhedsfaglige medarbejder spørger grundigt ind til drengens symptomer for at afklare problemets alvor og karakter. Moderen bliver bedt om at sende billeder af drengens udslæt,«står der blandt andet i svaret fra Akutberedskabet. Det er dog ikke angivet epikrisen, som Dagens Medicin har set. I mailen fra Akutberedskabet i Hovedstaden står der desuden, at den pågældende medarbejder konfererer billederne med en læge, der mener at udslættet»ser fredeligt ud«.»den næste dag 19 timer efter kontakter moderen egen læge. På dette tidspunkt er barnet pirreligt og har udslæt og såkaldte petekkier over hele kroppen. Der sendes derfor en ambulance med udrykning og en akutlægebil, da der er mistanke om, at barnet har meningitis,«står der yderligere i mailen. Dagens Medicin har talt med drengens mor, der ønsker at være anonym, men forklarer, at hun tydeligt sagde til 1813-personalet, at hendes søn havde blødninger på kroppen, og at 1813 alligevel ikke ville indlægge ham. Meldt som UTH Christian Heilmann har været i kontakt med en pædiater på det hospital, hvor drengen har været indlagt. Her har han fået oplyst, at drengen var i behandling i en uge med antibiotika på mistanke om meningokoksepsis. Han har det godt nu, men følges fortsat med blodprøver på afdelingen, lyder det fra Christian Heilmann.»Men det er egentlig ikke det vigtige. Han var indlagt til intravenøs antibiotikabehandling i en uges tid og var megasyg. Det er fagligt uforsvarligt, det der sker derinde, desværre. Både på grund af overbehandling, men langt hyppigst, fordi der ikke bliver handlet korrekt på de ting, der bliver sagt,«siger han. Ifølge Christian Heilmann tager klinikken ofte imod patienter, der er blevet fejlvisiteret eller fejlbehandlet af 1813. Dagen efter påske, altså samme dag som den to-årige dreng kom ind, tilså han for eksempel også en knap 14-årig pige med smerter i maven og op mod skulderen. Her havde 1813-personalet ikke spurgt ind til seksuel aktivitet eller menstruation, selvom pigens symptomer kunne pege på en graviditet uden for livmoderen, lyder det fra lægen, der understreger, at hun burde have været tilset. Side 5