NYHEDSMAGASINET EU-UDBUD HVORDAN? HVAD ER FORDELEN VED AT SAMLE ELLER OPDELE UDBUD Side 4. SÆT KRYDS I KALENDEREN DEN 4. OG 5.

KommuneForsikring.dk NYHEDSMAGASINET Nyheder og analyse fra KommuneForsikring Nr. 1 - juli 2009 HVAD ER FORDELEN VED AT SAMLE ELLER OPDELE UDBUD Side 4 SÆT KRYDS I KALENDEREN DEN 4. OG 5. NOVEMBER Side 9 EU-UDBUD HVORDAN? Side 2

2 KOMMUNEFORSIKRING Udbud af forsikringer Ved udbud af forsikringer er der en række forhold, som det er godt at være opmærksom på. På de næste sider gennemgår advokat og ekspert i EU-udbudsret Peter Dann Jørgensen de vigtigste områder. UDBUDSDIREKTIVET TÆRSKELVÆRDI Udbudsdirektivet omfatter større forsikringsaftaler, idet direktivet kun finder anvendelse, hvis den samlede værdi af præmierne på forsikringerne overstiger tærskelværdien (se beregningsmetode i faktaboxen). Tærskelværdien for tjenesteydelser udgør i 2009 1.535.844 DKK. Hvis værdien af forsikringspræmierne derimod ligger under tærskelværdien, gælder i stedet reglerne i tilbudslovens afsnit II også kaldet annonceringspligten. Beregning af forsikringernes samlede værdi præmien Forsikringer er en udbudspligtig tjenesteydelse efter udbudsdirektivets bilag IIA, kategori 6. Kommunen skal derfor - inden de kan indgå aftaler om forsikring - foretage en vurdering af den forventede værdi af kommunens forsikringer, for derefter at afgøre, hvilke regler der skal købes ind efter. Forsikringernes værdi er det samlede beløb, som kommunen kan forvente at skulle betale i forsikringernes løbetid. Udbudsdirektivet angiver, at værdien af forsikringer skal beregnes ud fra summen af den præmie, kommunen forventer i hele kontraktperioden. I forbindelse med dette saglige skøn bør kommunen tænke fleksibelt og overveje at medtage optioner fx optioner på forlængelse af forsikringsaftalen og eventuelle tillægsydelser. Ved vurderingen kan der fx tages udgangspunkt i kommunens nuværende betaling af præmier med tillæg af optioner på tillægsydelser og forlængelse af aftalen. UDBUDSFORMER For udbud efter direktivet gælder omfattende procedurekrav, inden en aftale om forsikringer kan indgås den såkaldte udbudspligt skal afløftes. Udbudspligten afløftes ved, at kommunen gennemfører et udbud. Kommunen kan frit vælge mellem udbudsformerne offentligt udbud og begrænset udbud. OFFENTLIGT UDBUD Ved et offentligt udbud kan enhver afgive tilbud, og et offentligt udbud sikrer dermed en høj grad af konkurrence. Udbuddet gennemføres ved, at kommunen offentliggør en udbudsbekendtgørelse i TED-databasen, hvori der blandt andet angives en frist for modtagelse af tilbud i henhold til direktivets mindste frister. Ved et offentligt udbud modtages dokumentation for virksomhedens egnethed (udvælgelseskriterierne) og tilbud samtidig. Efter tilbudsfristen foretages først en egnethedsvurdering af forsikringsselskabet ud fra de opstillede udvælgelseskriterier og derefter foretages en tilbudsvurdering af de konditionsmæssige tilbud i overensstemmelse med det offentliggjorte tildelingskriterium. Processen betyder, at tilbud, der ikke opfylder de opstillede kriterier, kasseres som ikke-konditionsmæssige med den konsekvens, at tilbuddet ikke indgår i tilbudsvurderingen. BEGRÆNSET UDBUD Ved et begrænset udbud tilkendegiver forsikringsselskaber, på baggrund af den offentliggjorte udbudsbekendtgørelse, deres interesse for udbuddet ved at anmode om at blive prækvalificeret. Egnethedsvurderingen og tilbudsvurderingen gennemføres i to adskilte faser: I første fase modtages anmodninger om prækvalifikation, og alene de egnede forsikringsselskaber, som opfylder udvælgelseskriterierne, prækvalificeres og opfordres til at afgive tilbud. I anden fase afgiver forsikringsselskaberne tilbud på grundlag af udbudsmaterialet, og kommunen foretager herefter en tilbudsvurdering i overensstemmelse med det valgte tildelingskriterium.

KOMMUNEFORSIKRING 3 hvordan? DET TAGER TID AT GENNEMFØRE Udbudsdirektivet indeholder minimumstidsfrister for gennemførelse af udbud frister kommunen er forpligtet til at overholde. Udgangspunktet for et offentligt udbud er, at der skal gå 52 kalenderdage fra afsendelse af udbudsbekendtgørelse til datoen for tilbudsfristen. Ved et begrænset udbud skal der som udgangspunkt gå 37 kalenderdage fra afsendelse af udbudsbekendtgørelse og til fristen for anmodning om deltagelse. Efter udsendelse af opfordring til at afgive tilbud til de prækvalificerede forsikringsselskaber, skal der gå 40 kalenderdage til datoen for tilbudsfristen. Der er mulighed for at afkorte ovenstående frister ved anvendelse af elektronisk kommunikation og elektronisk publicering via TED, og dermed kan minimumsfristerne reduceres med 7 dage. LIGEBEHANDLING OG GENNEMSIGTIGHED I FORBINDELSE MED UDBUD Ved gennemførelse af forsikringsudbud er kommunen forpligtet til at overholde de EU-retlige principper om ligebehandling og gennemsigtighed og ikke-diskrimination. Ligebehandlingsprincippet betyder, at kommunen skal påse, at alle forsikringsselskaberne behandles ens. Det vil for eksempel sige, at alle skal have lige adgang til oplysninger om udbudsforretningen. Gennemsigtighedsprincippet indebærer et krav om åbenhed og offentlighed omkring en udbudsproces. Princippet er med til at sikre, at ligebehandlingsprincippet bliver overholdt. indholdet af forsikringsydelsen. Dvs. at på de områder, hvor kommunen på udtømmende vis har kravspecificeret forsikringsydelsen, må underkriterierne ikke åbne for konkurrencen. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at underkriterierne ikke må vedrøre forsikringsselskabernes kvalifikationer, det vil sige egnetheden, idet der alene må fokuseres på tilbuddets indhold. Det er endvidere et krav, at underkriterierne vægtes. Vægtningen kan angives ved fastsættelse af en ramme med et maksimalt udsving (+ - 5 %), hvorefter den endelige vægtning først fastlægges ved tilbudsvurderingen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne ramme ikke må medføre, at underkriterierne kan skifte plads. Kommunen er bundet af den angivne vægtning, og en ændring heraf under udbuddet vil kræve aflysning og gennemførelse af et nyt udbud. TEKST AF PETER DANN JØRGENSEN, ADVOKATFIRMAET BENDER VON HALLER DRAGSTED, KØBENHAVN. HVAD AFGØR KONKURRENCEN? Ved udbud efter udbudsdirektivet kan kommunen frit vælge mellem to tildelingskriterier; enten laveste pris eller det økonomisk mest fordelagtige bud. LAVESTE PRIS Valg af laveste pris medfører at der alene konkurreres på pris, hvilket er hensigtsmæssigt i de tilfælde hvor kommunen er fuldt bevidst om, hvilket forsikringsniveau og omfang, der ønskes, og det vil således alene være den tilbudte præmie, der konkurreres på. DET ØKONOMISK MEST FORDELAGTIGE TILBUD Valg af det økonomisk mest fordelagtige bud som tildelingskriterium betyder, at der konkurreres på pris plus en række andre parametre såkaldte underkriterier. Her skal kommunen udvælge og afstemme de øvrige underkriterier efter det konkrete forsikringsudbud. Det væsentlige er, at underkriterierne ikke må kollidere med eventuelle mindstekrav, kommunen har til PETER DANN JØRGENSEN Peter Dann Jørgensen er leder af udbudsteamet i advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted og er specialiseret i EU-udbudsret. Han rådgiver både ordre- og tilbudsgivere i forbindelse med planlægning og gennemførelse af udbudsforretninger.

4 KOMMUNEFORSIKRING HVAD ER MULIGHEDEN FOR AT UDBYDE ALLE FORSIKRINGER I ET SAMLET UDBUD? Når valget skal træffes, er det vigtigt at se på fordele og ulemper ved delaftaler. Der kan i visse tilfælde være penge at spare ved at give tilbudsgiveren mulighed for at tilbyde en rabat ved tildeling af samtlige udbudte delaftaler. Udbudsdirektivet indeholder et generelt forbud om opdeling af en anskaffelse i flere delanskaffelser med det formål at undgå et udbud: et projekt til indkøb af tjenesteydelser må ikke opdeles med henblik på at udelukke det fra direktivets anvendelsesområde. Udbud af forsikringer skal i den kontekst betragtes som ét samlet projekt, hvorfor kommunen ikke kan opdele forsikringerne således, at for eksempel bygningsforsikring og bilforsikring udbydes hver for sig for på den måde at komme uden om udbudspligten. Reglen hindrer dog ikke kommunen i at udbyde eller annoncere forsikringerne samlet, idet de enkelte forsikringer udbydes i hver sin delaftale. Kommunen er således frit stillet med hensyn til at udbyde hver type forsikring i hver sin delaftale, hvorefter der gives adgang til, at det enkelte forsikringsselskab kan byde ind på én og/eller flere delaftaler. RABAT VED AT SAMLE UDBUDTE DELAFTALER Der er mulighed for, at kommunen kan give adgang til at forsikringsselskaber, der ønsker at byde ind på samtlige delaftaler, kan give en pris på hver delaftale samt en rabat, der bliver udløst, hvis selskabet vinder samtlige delaftaler. Vores erfaring viser, at ved at give tilbudsgiverne en mulighed for at tilbyde en rabat ved tildeling af samtlige udbudte delaftaler, vil det typisk medføre lavere priser. TEKST AF PETER DANN JØRGENSEN, ADVOKATFIRMAET BENDER VON HALLER DRAGSTED, KØBENHAVN.

KOMMUNEFORSIKRING 5 ANNONCERINGSPLIGTEN Annonceringspligten findes i tilbudslovens afsnit II og beskriver overordnet kravene til annoncering. Der skal offentliggøres en annonce i et medie, og dette kan være på kommunens egen hjemmeside eller på IKAbud.dk. Hvornår er der annonceringspligt? Få tips og vejledning her. Annonceringspligten gælder blandt andet for forsikringsaftaler, som har en præmie i forsikringernes løbetid på 500.000 kr. og op til tærskelværdien for EU-udbud. Annonceringspligten udfylder dermed tomrummet under direktivets tærskelværdier. I praksis medfører annonceringspligten således, at en kommunes forsikringer enten vil skulle udbydes efter regelsættet i direktivet eller efter annonceringspligten. Annonceringspligten findes i tilbudslovens afsnit II og beskriver overordnet kravene til annoncering. Der skal offentliggøres en annonce i et medie, og dette kan være på kommunens egen hjemmeside eller på IKAbud.dk. I annoncen angives en beskrivelse af de udbudte forsikringer, kontaktoplysninger, frist for modtagelse af tilbud eller anmodning om deltagelse, adresse hvortil tilbud eller anmodning om deltagelse skal sendes til samt kriterier for tildeling af kontrakten. Annonceringspligten indeholder ikke yderligere procedurekrav, hvorfor tilrettelæggelsen af selve proceduren for anskaffelsen er fri. Der er dog ikke noget til hinder for, at kommunen vælger at følge de kendte procedurer fra udbudsdirektivet fx offentligt udbud eller begrænset udbud. Hvis den samlede præmiesum indebærer, at kommunen skal udbyde forsikringerne via annonceringspligten, giver denne en større fleksibilitet for kommunen, idet annonceringspligten ikke indeholder minimumstidsfrister, hvorfor fastlæggelse af såvel anmodningsfrist som tilbudsfrist er fri. Ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af annonceringen er kommunen omfattet af de EU-retlige principper, som beskrevet ovenfor, hvilket medfører, at for eksempel frist for tilbud ikke må fastsættes så kort, at forsikringsselskaberne ikke reelt har mulighed for at afgive tilbud, idet dette vil være et brud på ligebehandlingsprincippet. TEKST AF PETER DANN JØRGENSEN, ADVOKATFIRMAET BENDER VON HALLER DRAGSTED, KØBENHAVN.

6 KOMMUNEFORSIKRING RENSTAD.NU SKAL HVERT ÅR SPARE LINKÖPING FOR FLERE MILLIONER 8.000.000 svenske kroner om året! Så meget bruger Linköping i alt på at gøre rent efter borgernes efterladenskaber, som omfatter alt fra decideret skrald som slik- og ispapir til diverse indpakninger, flasker og gratisaviser. MEN DET SKAL VÆRE SLUT NU! For to år siden besluttede Linköping, at kommunen ville gøre op med det faktum, at man stod med øgede skader på skoler og offentlige pladser. Vi kunne konstatere, at forekomsten af graffiti og knuste ruder var steget eksplosivt på skolerne, og at vi stod med en regning på 1,2 millioner til nyt glas og 3 millioner til fjernelse af graffiti. Og med graffitien fulgte hærværk, indbrud og forskellige former for stofmisbrug. Jeg sammenkaldte til et møde med deltagelse af politi, skole, socialforvaltning, husejere, handlende m.fl., og vi besluttede, at Linköping kommune skulle være graffitifri i 2009, fortæller Hans Salomonsson, der er sikkerhedskoordinator i Linköping kommune. På baggrund af møderne, hvor mange gode idéer kom på bordet, bestemte man sig for at døbe kampag-

KOMMUNEFORSIKRING 7 I dag arbejder 13 personer dagligt med at holde Linköping ren ved at tømme skraldespande og gøre rent efter andre. Mange kommuner har gennemført Renstad-kampagner ved hjælp af traditionelle medier som annoncering, billboards, husstandsomdelt information osv. Konklusionen er dog, at det mange gange ikke munder ud i et målbart resultat hverken fysisk eller holdningsmæssigt. Kampagnen i Linköping har til formål at tiltrække de unge til et anderledes sommerjob og at gøre renholdningsarbejde og affaldsindsamling til noget attraktivt og tillokkende. Desuden stilles de unge i udsigt, at de kan blive en slags lokal kendis med egen blog, og at de kan få nogle goder, som stort set ikke andre i målgruppen har adgang til. Kampagnen, som Linköping by har taget initiativ til, tager udgangspunkt i målgruppens medievaner og i, at information får en stærkere og mere troværdig gennemslagskraft, når den spredes gennem de unges egne kanaler, dvs. primært nettet og kammerater. Desuden giver metoden en enestående mulighed for at måle interessen for og holdningen til fænomenet ren by, fortæller Hans Salomonsson. Renstad.nu omfatter også: * Ekstra rengøring i bymidten * Talende papirkurve, der kan flyttes rundt * Budskaber direkte malet på gaderne * Byambassadører * Medborgerdialog * Hjemmeside * Logo og annoncer I dag arbejder 13 personer dagligt med at holde Linköping ren ved at tømme skraldespande og gøre rent efter andre. Især i weekenderne samles flere tons skrald fra gader og stræder. Håbet er, at en større del af dette i fremtiden ender, hvor det hører til nemlig i kommunens skraldespande! Kampagnen kører fra nu og frem til august og skal engagere tusindvis af unge på en helt ny måde. TEKST AF HANS SALOMONSSON, SIKKERHEDSKOORDINATOR LINKÖPING KOMMUNE nesatsningen Renstad.nu. En stor del af kampagnen er især målrettet de 16-25-årige, da undersøgelser viser, at det er denne aldersgruppe, der producerer og kaster mest affald på gaderne. SOMMERFERIEJOB OG LOKAL KENDIS Det er kampagnens formål at få målgruppen til at forstå det helt grundlæggende problem: Efterladt affald og graffiti på murene koster store summer og skaber en by, som efterlader et grimt og utrygt indtryk. Naturligvis er alle i målgruppen klar over, at man ikke går og smider affald fra sig på jorden, på gader, i parker, i buskadser og langs med cykelstierne men alligevel er der mange, der gør det.

8 KOMMUNEFORSIKRING SÅDAN ANSØGER DE UNGE OM ET SOMMERJOB * Jobbet og de goder, der følger med det, beskrives nærmere på hjemmesiden. For at få adgang til siden Ansøg nu skal den unge udfylde et spørgeskema med ti spørgsmål, der handler om konsekvenserne af at smide affald. Fakta fremgår af en vedhæftet pdf. * Først når alle spørgsmål er besvaret korrekt, får den unge adgang til siden Ansøgning. * Den unge skal besvare nogle spørgsmål med fri tekst bl.a. om, hvorfor han eller hun er den bedst kvalificerede til jobbet. * En jury udvælger hver måned en række kandidater, som går videre til finalen. Og efter afstemning blandt de besøgende på hjemmesiden vælges den person, som er bedst kvalificeret som næste måneds supertalent. FAKTA OM RENSTAD.NU * En person ansættes i et sommerferiejob af en måneds varighed i enten maj, juni, juli eller august. Der er tale om et fuldtidsjob med en månedsløn på 30.000 svenske kroner. Hertil kommer en række goder som gratis frokost, gratis is og andre ydelser, som forskellige sponsorer har bidraget med. * Personen skal arbejde aktivt med renhold 50% af arbejdstiden. De øvrige 50% af tiden går med at passe en blog, lave holdningsarbejde samt markedsføre projektet og hjemmesiden. * Man kan finde mere information på renstad.nu HVAD KOSTER DET? 4 månedslønninger udgør inkl. arbejdsgiverbidrag ca. 160.000 svenske kroner. Hver person skal 50% af tiden udføre et almindeligt sommerferiejob, hvor han eller hun holder byen ren. Det svarer til i alt 80.000 svenske kroner ud af de samlede udgifter - eller en månedsløn på 15.000 svenske kroner for et almindeligt sommerferiejob. De øvrige 80.000 svenske kroner er reserveret til en informationskampagne, som har unge som målgruppe, og som fokuserer på betydningen af en ren by. Annoncen indgår i projektet, og her er det vigtigt at få de forskellige parter til at koordinere deres indsats. Alle løfter deres del af ansvaret: Linköping by og dens næringsdrivende, husejere og restauratører går ind i arbejdet med at komme i kontakt med de unge som målgruppe.

KOMMUNEFORSIKRING 9 SÆT KRYDS I KALENDEREN Skandinavisk konference i Malmø 4. 5. november 2009: RISIKO OG ØKONOMI I ET FREMADRETTET PERSPEKTIV For første gang arrangerer Kommune- Forsikring en konference for vores offentlige kunder og samarbejdspartnere i hele Skandinavien under temaet: Risiko og økonomi i et fremadrettet perspektiv. Programmet er på trapperne og allerede nu kan vi byde på en appetitvækker med nogle af emnerne fra programmet: * Forsikring i et skandinavisk perspektiv * Risikoledelse kan ses på bundlinien * Mutuals, Captives and Pools in the Public Sector A Growing Phenomenon * Skolebranden i Lund (ca. 100 mio. SEK), januar 2009 * Finanskrisens indflydelse på kommunernes økonomi * Det offentlige univers år 2025 Indlægsholdere bliver bl.a. Chief Executive Underwriter Martin Fone, Charles Taylor Pooling London, direktør Anders Forsström, Kommuneassurance Syd, Partner og Account Director Henrik Beider, Willis I/S, fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, Fremforsk - Center for Fremtidsforskning og næstformand i økonomidirektørforeningen i Danmark Klaus Christensen. UDDELING AF ÅRETS RISIKOSTYRINGSPRIS Årets risikostyringspris uddeles på konferencen. Der kåres en vinder i henholdsvis Sverige, Norge og Danmark. Vinderne får hver to deltagere med på den internationale risikokonference i Bristol i England, der afholdes i juni 2010. Kriterierne for at deltage i konkurrencen vil være beskrevet i invitationen. Konferencen løber over to dage (fra kl. 12 første dag til kl. 14 anden dag). Der bliver tilbud om overnatning, og KommuneForsikring er vært ved en festlig middag om aftenen. Sæt allerede nu kryds i kalenderen tilmelding kan ske fra den 17. august. Sæt kryds i kalenderen allerede nu ved den 4. og 5. november 2009. Modtager du ikke en invitation i din almindelige post, kan du fra den 17. august 2009 downloade den fra vores hjemmeside KommuneForsikring.dk.

10 KOMMUNEFORSIKRING STOR NORDISK KLIMAKONFE Klimaet er sat på dagsordenen i forsikrings- og pensionsbranchen. Til efteråret afholder Forsikring & Pension sammen med de andre nordiske brancheorganisationer en fælles klimakonference i København. Forsikrings- og pensionsbranchen afholder en nordisk klimakonference den 17. september 2009 i København. Forsikring & Pension er sammen med de norske, finske og svenske brancheorganisationer værter. Vores hovedbudskab er, at vi skal passe bedre på vores klima. Det har vi alle et ansvar for, og forsikrings- og pensionsbranchen er klar til at tage sin del af ansvaret. Formålet med konferencen er at vise, hvordan den nordiske forsikrings- og pensionsbranche er opmærksom på klimaudfordringerne og vil bidrage til konkrete løsninger for at reducere udledningen af CO2 og dermed begrænse konsekvenserne af klimaforandringer. IDÉKATALOG TIL ET BEDRE KLIMA Forsikrings- og pensionsbranchen vil med konferencen samle og formidle vigtig aktuel viden om klimaforandringer og deres betydning for branchen. Deltagerne skal debattere centrale problemstillinger for branchen på klimaområdet og arbejde med de begrænsninger og ikke mindst muligheder, branchen har i forhold til klimaudfordringen. Klima er på alles læber i 2009, og den foreløbige kulmination bliver FN s klimatopmøde i december i København. For den nordiske forsikrings- og pensionsbranche er konferencen derimod kun startskuddet på et nordisk samarbejde om fremtidens klima og dets konsekvenser. Resultatet af konferencen bliver et idékatalog, som de enkelte selskaber og branchen kan bruge i det videre arbejde mod et mere klimavenligt samfund. Deltagerne på konferencen er ledende personer fra forsikrings- og pensionsselskaberne, repræsentanter fra de offentlige myndigheder og andre af branchens samarbejdspartnere. TEKST AF VICEDIREKTØR CLAUS TØNNESEN, FORSIKRING & PENSION PROGRAM FOR KLIMAKONFERENCEN DEN 17. SEPTEMBER 2009 Om formiddagen vil to udvalgte paneler diskutere klimaudfordringen. PANELDEBAT OM UDLEDNING AF CO2 Skadesforsikringsselskabernes muligheder og udfordringer for at reducere udledningen af CO2. Der er stigende forventninger fra omverdenen om, at selskaberne tænker klimaforandringerne ind i deres forretning dvs. i produkter, services m.v. I den anledning rejser der sig en række relevante spørgsmål. Resultaterne af en nordisk forbrugerundersøgelse vil blive præsenteret. Panelet består af Paul Sheldon, ekspert i bærebygtighed fra Natural Capitalism Solutions, Eva Steensig, forbrugerekspert fra Lighthouse og Erika Blakstad, koncernchef fra Gjensidige Forsikring i Norge. PANELDEBAT OM KLIMAANSVARLIGE INVESTERINGER Livsforsikrings- og pensionsselskabernes muligheder og udfordringer ved at investere samfundsmæssigt ansvarligt. Hvad er

KOMMUNEFORSIKRING 11 RENCE mulighederne for at varetage klimahensyn i forbindelse med investeringsvalget? Resultaterne af en nordisk undersøgelse om selskabernes klimaindsats på dette område vil blive præsenteret. Panelet består af professor Michael Møller, ekspert i finansiering fra Copenhagen Business School, Carina Lundberg Markow, CSRansvarlig hos Folksam og Martin Örtenvik, klimaekspert hos E.ON. TO WORKSHOPS OM KLIMA Om eftermiddagen skal konferencedeltagerne arbejde i to workshops med fokus på henholdsvis skadesforsikrings- og pensionsselskaberne. Deltagerne skal aktivt arbejde med, hvilke udfordringer og muligheder klimaforandringerne har for branchen. Deltagerne vil diskutere ekspertudsagn, scenarier og dilemmaer og komme med forslag til konkrete løsninger til gavn for klimaet. Der skal komme konkrete løsninger på, hvordan forsikrings- og pensionsbranchen kan bidrage, og hvordan vi sikrer, at klimaet ikke forsvinder fra den politiske dagsorden. Det fulde program finder du på nicc.dk. Her finder du også oplysninger om tilmelding, talerne, de nordiske brancheorganisationer og deltagerne. VICEDIREKTØR CLAUS TØNNESEN, FORSIKRING & PENSION IDÉKATALOG TIL ET BEDRE KLIMA Forsikrings- og pensionsbranchen vil med konferencen samle og formidle vigtig aktuel viden om klimaforandringer og deres betydning for branchen. Deltagerne skal debattere centrale problemstillinger for branchen på klimaområdet og arbejde med de begrænsninger og ikke mindst muligheder, branchen har i forhold til klimaudfordringen.

12 KOMMUNEFORSIKRING KOMMUNALT ANSATTE LÆRER De norske kommuner Bærum, Røyken, Asker og Hurum (BRAH) samarbejder om indkøb af forsikringer og skadeforebyggende foranstaltninger. BRAH ønsker sammen med KommuneForsikring, at de ansvarlige for brandsikkerheden i kommunerne får en grundlæggende viden om opgaverne. De norske kommuner Bærum, Røyken, Asker og Hurum (BRAH) samarbejder om indkøb af forsikringer og skadeforebyggende foranstaltninger. BRANDFOREBYGGELSE KAN SPARE LIV OG STORE VÆRDIER. Derfor ønsker BRAH sammen med os, at de ansvarlige for brandsikkerheden i kommunerne får en grundlæggende viden om opgaver og ansvarsforhold, lovgivningsmæssige krav, risikokortlægning og brandteori og tilbydes praktiske slukningsøvelser. Samlet er der gennem forsikringsordningen forsikret værdier for mere end 20 mia. kroner, og det har stor samfundsmæssig nytte, at der bliver passet godt på disse værdier. Vi ved, at en af de vigtigste faktorer i arbejdet med skadeforebyggelse er effektiv oplæring og bevidstgørelse. KommuneForsikring har derfor i samarbejde med Asker og Bærum Brannvesen IKS (ABBV) og kommunerne udviklet et specialtilpasset kursus i brandforebyggelse, der henvender sig til tjenesteledere/enhedsledere samt BRAH-medarbejdere med ansvar for brandforebyggelse. Kurset har en varighed på en dag og kombinerer teori og praktiske øvelser. Kurset starter med en teoretisk del i Sollerud med kursusleder Rino Langlie, der har ansvar for risikostyring i forhold til KommuneForsikrings kunder. Derefter gennemføres praktiske øvelser i ABBV s øvelsescenter på Isi, som er virkelig velegnet til praktisk færdighedstræning. Alle deltagere får lejlighed til at prøve at slukke en brand ved hjælp af både vand, skum, pulver og CO2. Der er et modul, der handler om de særlige forhold for propan og desuden en udmærket demonstration i korrekt adfærd på skadestedet. De første kurser er nu afsluttet, og vi har spurgt en af deltagerne, hvordan hans indtryk af kurset har været: Meget lærerigt og en passende blanding af teori og praksis, fortæller Bjørn A. Grenness. Grenness er ansat på en skole og vurderer, at det er vigtigt at være bevidst om skadeforebyggelse. På kurset demonstrerede nogle dygtige brandfolk, hvordan man skal håndtere de forskellige slukningsmidler både håndholdt udstyr og brandslanger. - Nu forstår jeg, hvor hurtigt en brand kan komme ud af kontrol, og desuden har jeg fået mange gode råd til, hvordan man kan forhindre en brand. Jeg har brugt mange af disse gode idéer fra kurset i oplæringen af vores egne medarbejdere, fortæller en tilfreds Grenness. Også Asker og Bærum Brannvesen ser fordelene ved at tilbyde kursus til kommunalt ansatte, og

KOMMUNEFORSIKRING 13 OM BRANDFOREBYGGELSE Alle deltagere får lejlighed til at prøve at slukke en brand ved hjælp af både vand, skum, pulver og CO2. det er helt i tråd med deres primære opgave: at tilbyde offentligheden viden om brandforebyggelse. - Det er vores opfattelse, at denne viden kombineret med folks egen viden om deres muligheder og begrænsninger, når det drejer sig om at begrænse en begyndende brand, er afgørende succeskriterier for, at det lykkes at begrænse brandskader så meget som muligt her i landet, siger brandinspektør Jørn Røed. Han er yderst tilfreds med det samarbejde, som KommuneForsikring/Gjensidige har taget initiativ til. KommuneForsikring ser ABBV som en virkelig god samarbejdspartner med en høj grad af engagement og kompetente medarbejdere. Vil et tilsvarende kursus have interesse for din kommune? Har du spørgsmål til kursus i brandforebyggelse, kan du kontakte os på: kommuneforsikring@gjensidige.no TEKST AF ARNE GANGDAL LEDER KONSERNKUNDE OFFENTLIG KOMMUNEFORSIKRING NUF

14 12 KOMMUNEFORSIKRING KAMERAOVERVÅGNING RED SKADEUDGIFTER Malmø er en af de kommuner, som har gennemført kamerovervågning på kommunens skoler og gymnasier siden 2001. De første samlede resultater viser, at et par af skolerne i løbet af det første år reducerede skadeudgifterne med over en million kroner. Anvendelsen af kameraovervågning bliver mere og mere udbredt og selvfølgelig også desto mere omdiskuteret. Storbritannien regnes for et af de lande i verden, sammen med USA, som har flest overvågningskameraer pr. indbygger. Briterne har således 4,2 millioner overvågningskameraer, hvilket svarer til et kamera pr. 14. indbygger. Helt så udbredt er fænomenet ikke i de skandinaviske lande, hvor Sverige formodentlig er det land, som i dag har de klareste regler omkring tilsyn og har en tilsynsmyndighed i form af länsstyrelsen. Danmark har også en særskilt lov, og Norge har et begrænset antal regler, men fælles for disse to lande er, ifølge rapporten Konsekvenserna av kamerövervakning En studie i Malmö Stad och statsdelen Rosengård, at reglerne ikke er direkte udformede til at regulere kameraovervågning. Rapporten fra Malmø, der beskriver kommunens kameraovervågning i perioden 2001 2007, betoner meget klart, at det stadig er svært at sige noget om kameraovervågningens langsigtede konsekvenser. Generelt er de fleste positive over for kameraovervågningen, og de fleste skoler har fået mindre skadeudgifter og et roligere miljø, men på trods af det har vi også eksempler på, at skadeudgifterne er steget, siger Håkan Nilsson, Afdelningschef i Malmö Stad, og forklarer, at en del skoler oplevede en markant nedgang i antallet af skader inden for det første år, hvor kameraerne blev installeret en udvikling som fortsatte også året efter. På en af de beskrevne skoler faldt skadeomkostningerne fra 1,6 millioner

KOMMUNEFORSIKRING 15 Rapporten fra Malmø, der beskriver kommunens kameraovervågning i perioden 2001 2007, betoner meget klart, at det stadig er svært at sige noget om kameraovervågningens langsigtede konsekvenser. UCERER FAKTA OM KAMERAOVERVÅGNING PÅ MALMØS SKOLER OG GYMNASIER HVOR MANGE UDDANNELSESSTEDER HAR KAMERAOVERVÅG- NING? 14 folkeskoler og 7 gymnasier HVORNÅR BLEV DET FØRSTE SYSTEM INSTALLERET? 2002 - Ca. 3 skoler får et nyt system hvert år kroner til 330.760 kroner i løbet af kameraernes andet leveår. Resultaterne viser dog også, at der på visse skoler i den efterfølgende periode skete en svag stigning i rapporterede skader. De forsigtige konklusioner er, at kameraovervågningen påvirker adfærden, men det er endnu for tidligt at bedømme de eventuelle konsekvenser, da der stadig mangler videnskabelig dokumentation. INDVENDIG ELLER UDVENDIG OVERVÅGNING Folkeskolerne har udvendig overvågning, mens gymnasierne har indvendig ER OVERVÅGNINGEN KUN UDEN FOR SKOLETIDEN? Folkeskolen er uden for skoletiden, mens gymnasierne er i skoletiden. HVORDAN INFORMERES LÆRERE, ELEVER OG FORÆLDRE OM KAMERAOVERVÅGNINGEN? Skriftlig og mundtlig information Økonomisk ligger investeringen for en skole med cirka 1000 elever i Malmø på 700 800.000 kroner for en typisk grundskole hertil kommer driftsomkostninger. TEKST AF PÄR GUSTAFSSON SALGS - OG MARKEDSUDVIKLINGSCHEF KOMMUNEFORSIKRING, SVERIGE SYSTEMETS LIVSLÆNGDE? Den økonomiske livslængde regnes for 7 år. (Fakta: Malmö Stad)

16 KOMMUNEFORSIKRING ULYKKESFORSIKRING Tilbud om markant bedre dækningsudvidelse på ny ulykkesforsikring. Målet er, at kunderne får bedre dækninger, mere præcise formuleringer samt et færre antal betingelser. Og så er de lettere at forstå. Vi lancerer nu en markant udvidelse af ulykkedefinitionen og en ny kollektiv ulykkesforsikring, hvor arbejdsgiveren tegner forsikringer til de ansatte. Det hele sker som led i en større revision af vores produkter og dækninger. Målet er, at kunderne får bedre dækninger, mere præcise formuleringer samt et færre antal betingelser. Og så er de lettere at forstå. Vi gør med den nye udvidelse af ulykkesdefinitionen op med det faktum, at domstole og ankenævn i utallige sager har afgjort, at en skade ikke dækkes, fordi personen besvimede eller fik et ildebefindende, som var årsagen til uheldet. At besvime er en sygdom og dermed ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne. MARKANT DÆKNINGSUDVIDELSE På de nye ulykkesprodukter dækker vi nu skader, hvor årsagen skyldes