Debrief: Det korte, lærende opfølgningsmøde (læringssamtale)

Relaterede dokumenter
Fair proces, psykologisk tryghed og kollektiv intelligens

Facilitering af relationel koordinering

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet

Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om?

FAIR PROCES. Bo Vestergaard (2013) Fair proces. den kl. 9:04 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Byg bro mellem siloerne

Målret samtalen. sygefraværssamtaler med effekt. Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland

Byg bro mellem siloerne!

Systemic Team Coaching

Selvstændig konsulent. Bo Vestergaard. Partner i Relational Coordination Research Collaborative, Brandeis. ddrag bragt i...

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer

Psykologisk tryghed Kvartalsmøde for AMiR den 23. august 2018 Oplæg ved Michael Tolstrup

Positiv psykologi og ledelse

Positiv psykologi og ledelse

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner! 5* i JP

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med

Fremtidens ledelse. - et paradigmeskift er på vej. Mette Rosa Esbensen Konsulent HR Consult Helle Høyen VP Head of HR Telia Danmark

Kollektive vejledningsformer

Situeret Kollaborativ Læring

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016

Stress. - Hvad er særligt for det psykiske arbejdsmiljø på skoler, uddannelses- og forskningsinstitutioner

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren

Det var sjovt. AMEE konference LYON Tutorcentret AH HVH Tirsdag den 13. november LL/UUA-046/Karsten Friis

Projektarbejde vejledningspapir

En hjælpers vigtige værktøj.

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Guide til klasseobservationer

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Coaching kursus med Michael Frost specielt for frivillige ildsjæle

PROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard!

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

At udfolde fortællinger. Gennem interview

En hjælpers vigtige værktøj.

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler

Arbejdsglæde. Plejecenter Skovhuset. Cat Hindberg A R B E J D S G L Æ D

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Formativ evaluering i fysik. Mette Machholm

Hvorfor er anerkendelse vigtigt i samarbejdet?

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne?

Administrativt spor Implementering kræver hoved, hjerte og vilje

Introduktion til mindset - OG HVORDAN STUDERENDE KAN BRUGE DET TIL AT OPNÅ BEDRE LÆRINGSSTRATEGIER OG TRIVSEL

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Organisations- og ledelsespsykologi, hold 2 Læseplan

Alkoholdialog og motivation

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

Introduktion til refleksionskort

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Transkript:

Må deles med angivelse af kilden: Bo Vestergaard (2013): Fair proces: fra upopulære forandringer til medarbejdere, der udvikler løsninger. Debrief: Det korte, lærende opfølgningsmøde (læringssamtale) Hvad er situationen? eller Hvad skete der? Hvordan giver det mening at gå videre herfra? Hvem gør hvad, hvornår? Sæt kontekst Formål, form og længde på møde Feed forward Hvad kommer nu til at lade sig gøre? Tydelige tegn, vi skal se efter? Tid: 10-20 (maks. 60 minutter) Hold mødet kort = stram struktur + stå op Forskningen bag: Scott Tannenbaum and Christopher Cerasoli: Do Team and Individual Debriefs Enhance Performance? A Meta-Analysis. Human factors. The Journal of the Human Factors and Ergonomics Society. June. 2013. Amabile and Kramer (2012): The Progress Principle. Harvard Business Press Se s. 86-93

Bo vestergaard.www.fairproces.dk - professional partner, Relational Coordination Research Collaborative Key points Debreifs er en hurtig (18 min) og effektiv metode til af forbedre læring og performance hos individer og teams. Debriefs øger i gennemsnit performance med 20-25 % (i forhold til kontrolgrupper). Virker lige godt for team og individer. Det ser ud til at debriefs er mest effektive når de er strukturerede (mødedesign) og faciliterede (performanceeffekt 38 pct). Kilde: Scott Tannenbaum and Christopher Cerasoli (2012) Do Team and Individual Debriefs Enhance Performance? A Meta-Analysis. Human factors. The Journal of the Human factors and ergonomics Society. June. 2012.

Princip Definition Udelukker Aktiv læring Udviklende formål Specifik begivenhed Ansigt-tilansigt Deltagerne er aktive i refleksion over handling Et klar, primært formål er læring og/eller forbedring. Ikke forbundet med sanktioner (i udgangspunktet). Refleksion over specifikke begivenheder/arbejdsprocesforløb Mindst to deltagere (fx en medarbejder som debriefes af en leder eller to medarbejdere, som debiefer sammen) Passiv modtagelse af feed back; få at vide hvordan man skal forbedre sig af en coach/facilitator Performancevurderinger (med et administrativt formål). Tilfældig læring. Generelle diskussioner om et teams/en persons generelle styrker/ svagheder; 360 graders feed back om Selvrefleksion (ikke faciliteret), herunder dagbog/lederbog Kilde: Scott Tannenbaum and Christopher Cerasoli (2013) Do Team and Individual Debriefs Enhance Performance? A Meta-Analysis. Human factors. The Journal of the Human factors and ergonomics Society. June. 2013.

Hvad er kollektiv intelligens i tværgående gruppers samarbejde? En gruppes generelle evne til at træffe gode beslutninger Woolley et. al 2010 & 2015 Woolley et. al. (2010). Evidence for a Collective Intelligence Factor in the Performance of Human Groups. Science. 330, 6004. s. 686-688 Woolley et. al. 2015: Collective Intelligence in Teams and Organization. In Malone & Bernstein The Handbook of Collective intelligence. MIT press

Kollektiv intelligens og beslutningskvalitet Lav kollektiv IQ Sådan lyder det: Høj kollektiv IQ Sådan lyder det: Få taler meget. Flere siger ikke noget Alle taler nogenlunde lige meget Lange udsagn eller enetaler fra flere personer Korte (og præcise) udsagn/spørgsmål Kollektive monologer: Flere eller alle taler meget, men kobler sig ikke på hinanden eller hører ikke, hvad hinanden siger Kobler sig på hinandens udsagn. Det sker fx ved at stille uddybende spørgsmål, referere til og bygge videre på andres udsagn Kommunikationen består primært i at argumentere for eget synspunkt Mindst én ydmyger eller straffer andre, fx for at stille spørgsmål bidrage med anderledes pointer/forslag indrømme at have haft forkerte antagelser om situationen og handlemuligheder Lavere beslutningskvalitet Deltagerne balancerer egne udsagn om syn på situation, handlemuligheder og overvejelserne bag med åbne spørgsmål til de andre deltageres udsagn (Det inviterer andre ind i samtalen og udfolder deres perspektiv) Alle viser det er legitimt og trygt at stille spørgsmål bidrage med anderledes pointer/forslag indrømme at have haft forkerte antagelser om situationen og handlemuligheder Højere beslutningskvalitet Baseret på Woolley 2010 & 2015. Pentland 2012. Bang & Midelfart 2010, Pearce 1999. Frazier 2017. Edmonson 1999

Praktiske principper for procesgreb, der styrker gruppens kollektive intelligens 0. Hold dig til emnet 1. Fælles arbejdsspørgsmål 2. Spørg hvis uklart 3. Hold dig til emnet Det gør det lettere for alle at bidrage med relevant viden og bygge videre på hinandens pointer 1. Udforsk logikken/få andre til at fremstå logiske Fx Hvad har du lagt mærke til, der får dig til at vurdere situationen på den måde/foreslå den løsning? 2. Spørg den mindst talende eller den, som ikke siger noget Fx Hvad har du observeret? Hvordan ser du situationen? Hvilke løsninger ser du? 3. Stil brobyggende spørgsmål til deltagernes perspektiver (særligt mellem meget talende deltagere) Fx Hvordan passer det, Henrik siger, med dine observationer/syn på situationen/forslag til handling? Se s. 94-105