Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017
Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på arbejdsmarkedet? Hvad er forventningerne frem mod 2025? Fokus på udenlandsk arbejdskraft Fokus på ældre Hvad er udsigterne fra dansk økonomi? Offentlige finanser Økonomisk vækst
Aktuelle økonomiske situation
Udsigt til pæn vækst de kommende år BNP-vækst (importrenset) opdelt på komponenter
Dansk økonomi tæt på neutral konjunktursituation
Arbejdsløsheden på strukturelt niveau 1.000 Personer 180 160 Nettoledighed Strukturel 140 120 100 80 60 40 2000 2005 2010 2015 2020 2025
Øget pres på arbejdsmarkedet Mangel på arbejdskraft
Lønvæksten er dog fortsat beskeden Pct. (å/å) 6 5 Bygge & anlæg Industri Udland 4 3 2 1 0 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017
Virksomhederne forventer at ansætte flere Nettotal 40 20 0-20 -40 Industri Byggeri og anlæg Service -60 2006 2008 2010 2012 2014 2016
Men også udsigt til stigende strukturel beskæftigelse
Især stigende bidrag fra udlændinge og ældre.. Udvikling i arbejdsstyrken
Udenlandsk arbejdskraft
Kraftig vækst i udenlandsk arbejdskraft i Danmark 1.000 personer 120 13 nye EU-lande EU14/EØS-lande 100 Greencard-ordningen Beløbsordningen 80 Positivlisten Andre ordninger 60 40 20 0 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
Indvandreres job og lønninger Indvandrere i Beløbsordningen og på Positivlisten er typisk i job der forudsætter høje uddannelser og giver høje lønninger Indvandrere fra de nye EU lande og fra (den nu afskaffede) Green-card ordning er ofte ansatte i ufaglærte stillinger der et manuelt indhold (eg. Landbrug, restaurantion, rengøring) Indvandreres timelønninger relativt til indfødtes, 2015 Pct. 30 25 20 Beløbsordningen Positivlisten Indfødte Pct. 30 25 20 13 nye EU-lande EU14/EØS-lande Greencard-ordningen Andre ordninger Indfødte 15 15 10 10 5 5 0 161 184 200 216 231 248 271 306 378 >467 <143 173 192 208 223 239 259 286 334 467 Kr. Kilde: Dansk Økonomi, Forår 2017 0 161 184 200 216 <143 173 192 208 223 231 248 271 306 378 >467 239 259 286 334 467 Kr.
Flere indvandrere med lave lønninger Indvandreres timelønninger relativt til indfødtes, 1985-2015 Pct. 14 12 10 8 1985 1995 2005 2015 Indfødte 6 4 2 0 0-5 10-15 20-25 30-35 40-45 50-55 60-65 70-75 Percentiler i indfødtes timelønsfordeling 80-85 90-95 Kilde: Dansk Økonomi, Forår 2017
Økonomiske konsekvenser af udenlandsk arbejdskraft Økonomiske fordele ved udenlandsk arbejdskraft Bidrager til højere velstand og produktivitet Bidrager positivt til de offentlige finanser I 2014 bidrog udenlandsk arbejdskraft med 6 mia kr. Til de offentlige finanser (Finansministeriet) Indvandring fra vestlige lande yder et positivt bidrag til den finanspolitiske holdbarhed (ankommer som voksne og rejser inden pensionsalder) Kan bidrage til, at danske virksomheder kan finde ansatte med rette kvalifikationer Kan afhjælpe flaskehalsproblemer i højkonjunkturer
Ikke nødvendigvis en gevinst for alle Indvandring kan påvirke lønninger og beskæftigelse for de indfødte arbejdstagere især de ufaglærte Danmark er bedre til at tiltrække ufaglært end faglært/uddannet arbejdskraft De fordelingsmæssige konsekvenser rejser politiske afvejninger Kan man tiltrække flere højt kvalificerede?
Indvandring og indfødtes lønninger Sammenhæng mellem indvandring og indfødtes timelønninger Pct. 2.0 Indvandring i året Pct. 2.0 Indvandring året inden 1.5 1.5 1.0 1.0 0.5 0.5 0.0 0.0-0.5-0.5-1.0 10 20 30 40 50 60 70 Percentiler i indfødtes timelønsfordeling 80 90-1.0 10 20 30 40 50 60 70 Percentiler i indfødtes timelønsfordeling 80 90 Kilde: Dansk Økonomi, Forår 2017
Indvandring og indfødtes lønninger og beskæftigelse
Kan vi forvente, at den udenlandske arbejdskraft fortsat vokser? Ledighedsgap i udvalgte lande Ledige ressourcer Knappe ressourcer
Ældre på arbejdsmarkedet
Stigende pensionsaldre
Der er tegn på, at personer tæt på efterlønsalderen bliver i arbejdsstyrken indtil de kan gå på efterløn Pct. 85 80 75 70 65 60 55 50 45 40 35 30 59 60 61 Beskæftigelsesfrekvens 2. halvår 1953-60 år 1. halvår 1954-60½ år 2. halvår 1954-61 år 1. halvår 1955-61½ år 2. halvår 1955-62 år 1. halvår 1956-62½ år 62 63 64 Andel af personer født i et givet halvår, der er i beskæftigelse ved en given alder
Vil vi se samme udvikling for personer tæt på folkepensionsalderen? Usikkert hvordan det påvirker overgang til førtidspension Usikkert hvordan det påvirker graden af selvpensionering Større økonomisk incitament til fortsætte på arbejdsmarkedet frem mod efterløn, da beskæftigelse er et krav for efterløn og efterlønnen er højere end folkepension
Potentiale for at flere unge kan indtræde i arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens 17-29 årige Pct. 76 74 72 70 68 66 64 62 60 2000 2005 2010 2015 2020 2025
Er der behov for yderligere arbejdsmarkedsreformer?
2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 2033 2035 2037 2039 2041 2043 2045 2047 2049 2051 2053 2055 2057 2059 2061 2063 2065 2067 2069 2071 2073 2075 Udviklingen på de offentlige finanser % af BNP Offentlige saldo 6 4 2017: Finanspolitikken er overholdbar med 22 mia. kr. 2 0-2 -4 2007 2010 2013 2015 2017-6 -8-10
Aftaler om aftagende antal år på pension væsentlig for de offentlige finanser Pct. af BNP 5 Grundforløb 4 Konstant livsandel 3 2 1 Finanspolitik overholdbar med ca. 4 mia. kr 0-1 -2 2015 2025 2035 2045 2055 2065 2075
Grupper på arbejdsmarkedet med svag tilknytning Pct. 60Stadig grupper på arbejdsmarkedet der har forholdsvis lave beskæftigelsesgrader: Flygtninge Ikke-vestlige og efterkommere indvandrere 60-64 årige med dansk baggrund 50 Ældre Ufaglærte med dansk baggrund Lavtuddannede Hele befolkningen i den erhvervsaktive alder 40 Stadig potentiale for at styrke arbejdsudbuddet.. 30 20 10 Andel langvarigt forsørgede 0 2000 2004 2008 2012 2016
Økonomisk vækst i Danmark Pct.point 5 4 Beskæftigelse Timeproduktivitet Arbejdstid BNP 3 2 1 0-1 1970-1994 1995-2016 2017-2025
Sammenfatning Arbejdsmarkedet er gået fra ledige til knappe ressourcer Risiko for tiltagende flaskehalse og overophedning Udsigt til stigende strukturel beskæftigelse Sunde offentlige finanser fjerne brændende platform for arbejdsudbudsreformer Grupper på arbejdsmarkedet med svag tilknytning Udfordring af sikre fortsat høj beskæftigelsesgrad