BETYDNINGEN AF EN HØJ ARBEJDSINDSATS

Transkript

1

2 BETYDNINGEN AF EN HØJ ARBEJDSINDSATS En højere arbejdsindsats er ikke ubetinget samfundsøkonomisk optimalt Det er et spørgsmål om privatøkonomisk prioritering: Materiel velstand versus fritid Det er også et spørgsmål om samfundsmæssige/politiske valg, fx: Vækst versus fritid Vækst versus fordeling Incitamenter versus forsikring Hvordan finansieres velfærdsstaten? Udgangspunktet i dansk økonomisk politik i seneste mange år: en høj og voksende beskæftigelse er afgørende for finansieringen af velfærdsstaten Derfor al mulig grund til at holde øje med beskæftigelsesudviklingen og om der evt. er behov for nye reformer

3 STRUKTUR FOR DET FØLGENDE Status for beskæftigelse: Den langsigtede tendens Sammenligning med andre lande Makroøkonomiske konsekvenser af højere (lavere) arbejdsudbud Den aktuelle konjunktursituation Tidligere reformer hvordan har de påvirket beskæftigelsen? Andre aktuelle emner på arbejdsmarkedet De ufaglærte en særlig udsat gruppe Lønmodtagere som selvstændige

4 DEN LANGSIGTEDE TENDENS Konklusion: Der er en svag tendens til faldende beskæftigelsesfrekvens for kernegrupper på arbejdsmarkedet Kapitel 3 og 4: Jan Rose Skaksen

5 BESKÆFTIGELSESFREKVENSER, ÅRIGE

6 BESKÆFTIGELSESFREKVENSER FOR MÆND, UDVALGTE ALDERSGRUPPER

7 SAMMENLIGNING MED ANDRE LANDE Konklusion: Danskeres arbejdsindsats er forholdsvis lav i forhold til, hvad der gælder i andre lande mere udtalt efter finanskrisen Kapitel 6: Torben M. Andersen

8 ARBEJDSINDSATS TIMER OG DELTAGELSE, OECD-LANDE

9 BESKÆFTIGELSESFREKVENS I DANMARK OG ØVRIGE EU, ÅR

10 MAKROØKONOMISKE KONSEKVENSER AF HØJERE ARBEJDSUDBUD Konklusion: En forholdsvis lille ekstra beskæftigelsesindsats vil have stor betydning for makroøkonomi herunder offentlige finanser Kapitel 10: Jeppe Elholm Madsen og Jan Rose Skaksen

11 TRE EKSEMPLER PÅ HØJERE ARBEJDSUDBUD Beregninger på basis af DREAM-modellen

12 DEN AKTUELLE KONJUNKTURSITUATION Konklusion: Dansk økonomi er tilsyneladende ikke tæt på overophedning (med 2008 som benchmark) Kapitel 2: Anders Bruun Jonassen

13 BESKÆFTIGELSESUDVIKLING SIDEN FINANSKRISEN I 2008 ved vi, der var overophedning, og året benyttes her som benchmark

14 TIDLIGERE REFORMER - HVORDAN ER BESKÆFTIGELSEN PÅVIRKET? Konklusion: Reformer, der fastholder personer på arbejdsmarkedet, har tilsyneladende en langt mere sikker effekt på arbejdsudbud end reformer, der skal få personer uden beskæftigelse i job Kapitel 9: Anders Bruun Jonassen

15 KONTANTHJÆLPSREFORM, 2014 Sænkede kontanthjælp for årige job- og uddannelsesparate. Uddannelsespålæg. Figur viser forskel i udvikling mellem årige og årige. Næsten ingen kom i beskæftigelse men i stedet på SU.

16 DAGPENGEREFORM, 2011 Dagpengeperioden blev nedsat til 2 år fra 1. januar Figuren viser afgangsrater til beskæftigelse efter og før 1. januar 2011 med ledighedsstart i perioden

17 EFTERLØNSREFORM, 2011 Forskellige kohorters mulighed for efterløn udskydes med ½ år ad gangen

18 DE UFAGLÆRTE EN SÆRLIGT UDFORDRET GRUPPE Konklusion: De ufaglærte er i voksende grad en stærkt udfordret gruppe Kapitel 5: Anders Hjorth-Trolle og Jan Rose Skaksen

19 ANTAL UFAGLÆRTE OG ANTAL LANGVARIGT UDENFOR ARBEJDSMARKEDET Langvarigt udenfor arbejdsmarkedet: uden beskæftigelse i 5 år. De ufaglærte er i voksende grad også mere syge og har højere dødelighed end andre.

20 LØNMODTAGERE SOM SELVSTÆNDIGE Konklusion: Der er ikke tegn på, at lønmodtagere i stort omfang bliver semi-selvstændige Kapitel 8: Morten Saaby og Anders Sørensen

21 ANTAL ENKELTMANDSVIRKSOMHEDER enkeltmandsvirksomheder ejes af lønmodtagere mindre end halvdelen genererer indkomst til ejere. Bemærk: omfatter kun danske virksomheder.

22 OPSUMMERING Der er en svag tendens til faldende beskæftigelsesfrekvens for kernegrupper på arbejdsmarkedet Danskeres arbejdsindsats er forholdsvis lav i forhold til, hvad der gælder i andre lande mere udtalt efter finanskrisen En forholdsvis lille ekstra beskæftigelsesindsats vil have stor betydning for makroøkonomi herunder offentlige finanser Dansk økonomi er tilsyneladende ikke tæt på overophedning (med 2008 som benchmark) Reformer, der fastholder personer på arbejdsmarkedet har tilsyneladende en langt mere sikker effekt på arbejdsudbud end reformer, der skal få personer uden beskæftigelse i job De ufaglærte er i voksende grad en stærkt udfordret gruppe Der er ikke tegn på, at lønmodtagere i stort omfang bliver semi-selvstændige

23