Guldborgsund Kommune Borgervejlederens årsberetning 2014
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Borgervejlederen i Guldborgsund Kommune... 2 2.1 Formålet med borgervejlederen... 2 2.2 Organisering af borgervejlederfunktionen... 3 3 Aktiviteter i 2014... 3 3.1 Sagsmængde... 3 3.2 Forøges kvaliteten af borgerbetjeningen i Guldborgsund Kommune?... 4 4 Kompetenceudvikling I den gode sags tjeneste... 4 4.1 Kommunikation af I den gode sags tjeneste... 5 4.2 Uddybende om kompetenceudviklingsforløbet... 6 5 Den nye offentlighedslov og aktindsigt... 6 5.1 Hvornår skal vi bruge offentlighedsloven?... 6 5.2 Almindelige misforståelser... 7 1
Borgervejlederens årsberetning 2014 1 INDLEDNING Denne årsberetning for borgervejlederfunktionen i Guldborgsund Kommune har til formål at orientere kommunens byråd, borgere og andre interessenter om aktiviteterne i 2014. Årsberetningen er disponeret således, at borgervejlederfunktionen præsenteres i afsnit 2. Herefter redegøres i afsnit 3 for sagsomfanget i 2014, herunder fordelingen af henvendelserne på de forskellige afdelinger i kommunens forvaltning. Tidligere beretninger har indeholdt opmærksomhedspunkter; sidste år tillige illustreret ved konkrete cases. I beretningen for 2014 er fokus anderledes, idet jeg ikke i samme omfang går ind i de konkrete sagstyper og sager men har fokus på 2 fremadrettede temaer. For det første præsenteres I den gode sags tjeneste. Det er et projekt, der er igangsat i kommunen med henblik på at forbedre sagsbehandlingen (afsnit 4). For det andet kom der i januar 2014 en ny offentlighedslov. Aktindsigt i henhold hertil har fyldt meget i kommunen og givet anledning til misforståelser. I beretningen er der derfor et tema om aktindsigt i afsnit 5 med fokus på, hvordan aktindsigtssager skal behandles. 2 BORGERVEJLEDEREN I GULDBORGSUND KOMMUNE I det følgende præsenteres borgervejlederfunktionen kortfattet. 2.1 Formålet med borgervejlederen Overordnet er formålet med borgervejlederfunktionen at varetage opgaver vedrørende tilsyn med kommunens administration i forbindelse med borgernes klager over sagsbehandlingen, samt at give råd og vejledning til borgere i Guldborgsund Kommune, når de oplever problemer med at finde vej gennem det kommunale system. Typiske situationer, hvor der kan ydes hjælp, er, når borgeren: Vil klage over sagsbehandlingen. Ikke ved, hvor man skal henvende sig med et givent spørgsmål eller klage. Ikke kan forstå information og afgørelser fra kommunen. Der er alene tale om en vejledende og rådgivende opgave samt et tilsyn med kommunens administration. Borgervejlederen kan således ikke: Ændre indholdet i afgørelser, der er truffet af kommunen. Behandle sagen, hvis der er en anden klageinstans, der skal tage stilling til klagen. Behandle klager over det serviceniveau, som er vedtaget af byrådet. Alle borgere i Guldborgsund Kommune kan bruge borgervejlederen, og vejledningen er gratis. 2
2.2 Organisering af borgervejlederfunktionen Borgervejlederen er i organisationen placeret som en selvstændig enhed uden for kommunens øvrige forvaltningsområder og refererer til kommunaldirektøren. Borgervejlederen udarbejder en årsberetning til byrådet. Hensigten med den organisatoriske placering er bedst muligt at afskærme borgervejlederen fra de partsinteresser, som kan herske i en given sag. Herved kan funktionen fastholde en rolle som borgernes og politikernes uvildige garant for borgeres retssikkerhed og for en ordentlig behandling af borgerne i øvrigt. Det er frivilligt, om en kommune ønsker at have en borgervejlederfunktion, og der er i dag 24 kommuner med borgervejledere/rådgivere, hvilket er en tilgang på 2 i forhold til sidste år. I Guldborgsund Kommune er det byrådet, som har besluttet etablering af funktionen. 3 AKTIVITETER I 2014 3.1 Sagsmængde Kerneydelsen i borgervejlederfunktionen er at behandle borgerhenvendelser. Antallet af henvendelser til borgervejlederen kan ikke ukritisk anvendes som indikator for, om der er særlige problemstillinger i kommunen eller i en given afdeling. Antallet tager hverken højde for sagsvolumen i en given afdeling, om henvendelserne har været berettigede, eller om alvorligheden af eventuelle fejl i sagsbehandlingen. Siden funktionens oprettelse i 2007 er antallet af borgerhenvendelser steget markant. Det fremgår af følgende tabel, som viser udviklingen i antallet af henvendelser og dermed sagsantallet i borgervejlederfunktionen i perioden 2007 til 2014 samt oversigt over fordelingen af henvendelser på de forskellige forvaltningsområder. Det er, som det også er præciseret i tidligere beretninger, væsentligt at bemærke, at udviklingen i antal borgerhenvendelser ikke ukritisk kan tolkes derhen, at kvaliteten af kommunens sagsbehandling er faldende. 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Antal henvendelser 23 61 29 115 230 303 329 342 Tabel 1: Antal borgervejledersager 2007-2014 Afdeling 2010 2011 2012 2013 2014 Jobcenter 29 42 60 80 57 Social og sundhed 16 18 35 47 38 Ældre 5 9 6 10 20 Ydelsesenheden 7 25 43 54 65 Dagtilbud 4 8 5 2 4 Undervisning 4 4 3 5 7 Børn og Unge 16 28 29 46 54 Natur, Miljø og Plan 8 13 21 9 10 Vej, Projekt, Ejend., Entrepr. 3 6 8 4 6 Byggemyndighed 10 9 1 9 0 Borgerservice 13 34 53 36 28 Uden organisatorisk placering 1 0 34 39 27 53 I alt 115 230 303 329 342 1 Henvendelser uden organisatorisk tilknytning omfatter enten flere afdelinger i kommunen eller har ikke vedrørt kommunale problemstillinger. I 2010 blev alle henvendelser rubriceret i en afdeling efter skøn. 3
Tabel 2: Borgervejlederhenvendelser fordelt på afdelinger i årene 2010 til 2014. Henvendelserne er rubriceret med udgangspunkt i den frem til 31. juli 2013 gældende organisationsstruktur. Ud over sagsbehandlingen af de 342 borgerhenvendelser har jeg deltaget i en række andre aktiviteter i min egenskab af borgervejleder. Den aktivitet, som har haft højest prioritet, knytter sig til kompetenceudviklingsprojektet I den gode sags tjeneste (jf. senere). 3.2 Forøges kvaliteten af borgerbetjeningen i Guldborgsund Kommune? Er borgerbetjeningen i Guldborgsund Kommune blevet forbedret i forhold til de foregående år? Det spørgsmål vil naturligt blive stillet til borgervejlederen, når et år er gået. Svaret er, at det kan der ikke på det foreliggende grundlag svares på men vil kræve en systematisk undersøgelse med en betydelig kvalitativ og kvantitativ dataindsamling og -behandling, hvilken der i borgervejlederfunktionen i sagens natur ikke er ressourcer til. Jeg kan blot konstatere, at sagsomfanget synes at have stabiliseret sig mellem 3-400 sager, og at sagstyperne svarer til de foregående år: Der har igen i år været mange henvendelser vedrørende lang sagsbehandlingstid, manglende svar på henvendelser, manglende overholdelse af notatpligten, manglende begrundelse i afgørelser, ufyldestgørende vejledning og afslag på vejledning, manglende overholdelse af reglerne om aktindsigt og utilstrækkelig kendskab til reglerne om aktindsigt mv. Der ville være tale om et stort gentagelseselement, så der henvises til tidligere årsberetninger for gennemgang af de enkelte emner. Jeg kan på den positive side konstatere, at det er min opfattelse, at fokus på god borgerbetjening og kvalitet i sagsbehandlingen i mange afdelinger er i skarpere fokus i dag i forhold til tidligere, og at disse resultater opstår, når bestemte forudsætninger er opfyldt. Den første og vigtigste forudsætning er ledelse. Der en klar sammenhæng mellem ledelsesmæssig fokus herpå og resultater i sagsbehandlingskvalitet og borgerservice. Den anden forudsætning er kompetencer og kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling af medarbejderne gøder det ønske, alle medarbejdere har, om at yde en god betjening af borgerne, og udstyrer dem med værktøjer, så de rent faktisk også kan løse opgaven. Betydningen af ledelse og kompetencer er næppe overraskende og øvrigt også kendt stof fra mange evidensbaserede undersøgelser. Herudover har jeg ved selvsyn i Guldborgsund Kommune konstateret, at i de afdelinger, hvor ledelsen er trådt i karakter, er der skabt resultater. Og i forbindelse med undervisning i afdelingerne, har jeg oplevet medarbejdernes feedback som meget positiv (jf. senere). Den første forudsætning god ledelse er i sig selv en ledelsesmæssig opgave, som ikke behandles yderligere. I det følgende afsnit præsenteres derimod et igangværende projekt med henblik på at styrke medarbejderkompetencer. 4 KOMPETENCEUDVIKLING I DEN GODE SAGS TJENESTE Temaerne for borgernes henvendelser, og de problemstillinger, der i forlængelse heraf er peget på i tidligere årsberetninger, har ikke ændret sig nævneværdigt over de år, borgervejlederen har fungeret jf. det forgående afsnit. I 2014 er der imidlertid igangsat et efteruddannelsesforløb for alle administrative medarbejdere og ledere. Forløbet er døbt I den gode sags tjeneste og præsenteret i organisationen med tydelig ledelsesmæssig opbakning. Det er således kommunaldirektør Claus Thykjær, som har kommunikeret projektet til organisationen. 4
4.1 Kommunikation af I den gode sags tjeneste I det følgende gengives essensen af kommunaldirektørens kommunikation, som uddyber både formål og indhold. Som det fremgår adresserer initiativet såvel den juridiske og administrative kvalitet i sagsbehandlingen som kvaliteten af den borgerrettede service altså hvordan vi behandler kunderne. Vi skal blive bedre til sagsbehandling Nu skal alle administrative medarbejdere og ledere uddannes til at blive bedre sagsbehandlere. Vi kalder det I den gode sags tjeneste. Vi kan altid blive lidt bedre - og nu skal vi blive bedre til at sagsbehandle. Derfor har Direktionen besluttet, at alle administrative medarbejdere og ledere skal efteruddannes for at få helt styr på sagsbehandlingen fra A til Z. I den gode sags tjeneste har til formål at: sikre, at love, regler og procedurer overholdes. skabe en varig kulturændring på det administrative område, som gerne skal udvikle sig til en fælles tankegang og tilgang til de administrative processer på tværs af organisationen. gøre vores administrative praksis mere effektiv og optimeret, så vi også i fremtiden kan levere høj service og god kvalitet via effektive processer og godt samarbejde på tværs af hele organisationen. Undervisningen Alle administrative ansatte og ledere skal gennemgå et undervisningsforløb på 1-2 dage som udgangspunkt. Det konkrete antal undervisningsdage samt undervisningsdage aftales med centerchefen. Holdene sammensættes så vidt muligt, så alle kommer fra samme område, så undervisning kan målrettes gruppen. Holdstørrelsen kan variere, men udgør max 25 personer. Underviserne vil desuden kunne rekvireres til at undervise yderligere i de enkelte enheder, afdelinger, mv. Undervisningen er obligatorisk. Det er også tanken, at nyansatte skal modtage undervisningen. Underviserne Underviserne er interne, så de kender systemet og de daglige udfordringer. De ved en masse om: ESDH/fagsystemer, der håndterer dokumenter, arkivering, persondataret, forvaltningsret it-sikkerhed borgerkommunikation. 5
4.2 Uddybende om kompetenceudviklingsforløbet Undervisningen er case-orienteret og tager udgangspunkt i sager fra dagligdagen. Forløbene har en fast faglig kerne men tilpasses individuelt, således at der tages udgangspunkt i de enkelte afdelingers egne sager. Sagerne behandles fra start til slut, altså fra de kommer ind i afdelingen til den afsluttes. Efteruddannelsesforløbet blev i 2014 gennemført over for proceskonsulenterne, i handicapområdet, visitation og kvalitetssikring, byråd- og direktionssekretariat og på dele af familieområdet. Efter undervisning i afdelingerne er der kommet mange spørgsmål og ønsker om yderligere undervisning og uddybning af specifikke emner. Det er min vurdering, at undervisningsforløbet virker for så vidt angår både lysten og evnen til at dygtiggøre sig og blive kompetenceudviklet, således at der sikres overholdelse af forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataloven m.fl. samt med hensyn til generelt at forbedre borgerbetjeningen. Når alle afdelinger har været igennem undervisningsforløbet, skal projektet forankres, så det sikres, at kompetenceudvikling og vedligeholdelse af kompetencer er en løbende proces med understøttelse fra Juridisk afdeling, Byrådssekretariatet, Stadsarkivet samt H&R og personale. Det forhold, at undervisningen afvikles inhouse med egne undervisere forventes at bidrage til et efterfølgende godt samarbejde på tværs i organisationen mellem stabe og driftsafdelinger. Der er i kommunen endvidere igangsat et projekt med henblik på at udarbejde forslag og anbefalinger til målemetoder for, om undervisningen virker og har effekt. 5 DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV OG AKTINDSIGT Den nye offentlighedslov blev vedtaget med virkning fra 1. januar 2014. Loven stiller nye krav til kommunens sagsbehandling. Især aktindsigt har fyldt meget i kommunen og givet anledning til misforståelser. Borgerforespørgsler om aktindsigt kommer ofte til at fylde meget i afdelingerne. Man finder reglerne svært forståelige, arbejdsbelastningen stor, og der er tendens til, at man finder reglerne meget vidtgående. Det ændrer dog ikke på, at der er tale om lovfæstede regler, som skal efterleves ud fra politiske ønsker om åbenhed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning. I langt de fleste sager er reglerne dog ikke så komplicerede, at det kræver meget vidtgående juridisk indsigt at efterleve dem. Borgerrådgivningen i Københavns Kommune har udgivet en guide om aktindsigt efter offentlighedsloven. Det er et letlæst dokument, med gode eksempler, herunder nogle myter og fakta om aktindsigt, som gengives i de næste afsnit 2 : 5.1 Hvornår skal vi bruge offentlighedsloven? Vi skal bruge offentlighedsloven, når alle andre end parterne i sagen søgerom aktindsigt. Får vi en ansøgning om aktindsigt fra en part, skal vi i stedet bruge reglerne om aktindsigt efter forvaltningsloven. Hvem der er part i en sag kan godt give anledning til en masse overvejelser, og hvis du er i tvivl, bør du altid afklare dette. Borgerne skal nemlig have aktindsigt efter det regelsæt som stiller dem bedst muligt, og er de part i sagen, vil de kunne få adgang til mere, end hvis de ikke er. Det er typisk borgere, der ikke selv er part i en sag, men har kendskab til eller interesse i sagen, der søger om aktindsigt efter offentlighedsloven. Det kan f.eks. være forældre, der ønsker indsigt i deres voksne barns sag, en borger der er interesseret i genboens byggesag, en borger der ønsker adgang til borgmesterens kalender eller pressen, der søger om aktindsigt i sager på et område for at afdække en eventuel historie. 2 Uddraget er gengivet med tilladelse af Johan Busse, Chef for København Kommunes borgerrådgivning 6
Det er meget almindeligt, at parten i sagen henviser til offentlighedsloven ved ansøgning om aktindsigt. Når vi får sådan en henvendelse, skal vi vurdere ansøgningen efter reglerne i forvaltningsloven, selvom borgeren har søgt efter offentlighedsloven. Det er ansøgerens rolle i sagen, der er styrende for, hvilke dokumenter der kan udleveres ikke hvilket grundlag, der søges efter. 5.2 Almindelige misforståelser Nedenfor er beskrevet en del af de mest almindelige misforståelser, som opstår, ved behandling af sager om aktindsigt efter offentlighedsloven. Medarbejdernes navne kan altid undtages. Det er en misforståelse, at medarbejdernes navne altid kan undtages, når vi behandler ansøgninger om aktindsigt. Hensynet at undtage medarbejderens navn kan være fuldt forståeligt ud fra personalepolitiske hensyn, men det er ikke nødvendigvis lovligt. Undtagelse af oplysninger, f.eks. om medarbejderens navn, skal altid overvejes konkret, ligesom vi skal have en klar hjemmel til at undtage oplysningerne. Det betyder, at medarbejderens navn som udgangspunkt skal udleveres, medmindre vi konkret har vurderet, at offentlighedslovens muligheder for fritagelse er opfyldt. Vi skal således kun overveje at undtage oplysningerne om medarbejderens navn, hvis der er særlig anledning til det. Det kan f.eks. være, hvis borgeren har truet medarbejderen, og hvor truslen er tilpas alvorlig og konkret til, at vi har en stærk formodning for, at udleveringen af navnet vil medføre en vis risiko for medarbejderen. Borgeren kan kun søge skriftligt. Det er en misforståelse, at ansøgninger om aktindsigt altid skal være skriftlige. En borger kan sagtens fremsætte sin anmodning mundtligt f.eks. under et møde hvor vi så har pligt til at notere borgerens ansøgning. Tidspunktet for ansøgning om aktindsigt er særlig vigtig, fordi anmodninger om aktindsigt skal behandles inden for bestemte frister, så borgerens henvendelse skal noteres med det samme. Hvis borgerens anmodning er upræcis, må vi forsøge at finde ud af, hvad borgeren ønsker, så vi noterer ansøgningen så præcist som muligt. Vi skal også overveje, om borgeren søger aktindsigt, selvom ordet aktindsigt ikke er brugt. Der kan være tilfælde, hvor borgeren på anden vis spørger til oplysningerne i en sag, som vi derfor skal behandle som en ansøgning om aktindsigt. Det kan f.eks. være, hvis borgeren spørger, om han må se andre sager om det samme emne. Hvis vi ikke umiddelbart kan søge sagen frem på baggrund af borgerens oplysninger, kan borgeren ikke få aktindsigt. Det er en misforståelse, at borgeren mister adgangen til aktindsigt, hvis vi ikke umiddelbart kan søge sagen eller dokumenterne frem ud fra borgerens oplysninger. Hvis vi ikke kan søge sagen eller dokumenterne frem ud fra oplysningerne i borgerens ansøgning, må vi spørge borgeren. Det er os, der kender systemet og måden, vi opbevarer og journaliserer sagerne på, så 7
vi ved bedst, hvilke oplysninger vi har brug for. Vi kan f.eks. spørge ind til en periode, hvor sagen kunne være oprettet, og vi kan spørge ind til andre forhold, som hjælper os til at søge sagen frem. Vi skal notere eventuelle præciseringer, så det også er muligt for en kollega at behandle anmodningen og søge sagen frem. Hvis vi bliver bedt om et stort antal sager, kan det være en fordel at kontakte borgeren for at høre, om borgeren ønsker adgang til sagerne i deres helhed, eller om det blot er bestemte oplysninger i sagerne, han søger. Hvis borgeren ikke har brug for alle oplysninger, kan vi hurtigere behandle ansøgningen. Borgeren skal begrunde sin ansøgning. Der er ikke noget krav om, at borgeren skal begrunde eller motivere sin ansøgning om aktindsigt. En begrundet ansøgning giver ikke borgeren adgang til flere oplysninger end en ubegrundet. Det er reglerne i offentlighedsloven, der er styrende for, hvad borgeren kan få adgang til. Her er det også vigtigt at huske, at vi efter offentlighedsloven altid har mulighed for at give borgeren adgang til mere end det, han har bedt om, eller det han har krav på, medmindre det medfører brud på tavshedspligten eller lignende. Vi har efter loven pligt til at overveje dette. Svar på aktindsigt er ikke en afgørelse. Det er en misforståelse, at det ikke er en afgørelse. Når vi behandler en henvendelse om aktindsigt, træffer vi en afgørelse om, hvad borgeren må få udleveret. Det betyder også, at der er krav til den måde, som vi behandler borgerens ansøgning på. F.eks. skal vi begrunde et afslag, henvise til retsregler og give klagevejledning, hvis ikke borgeren får fuldt ud medhold i sin ansøgning. Hvis en borger har søgt om aktindsigt i en omfattende sag eller i flere sager, kan det være et meget omfattende arbejde at træffe afgørelse om aktindsigt. Vi skal nemlig skrive i afgørelsen, hvad begrundelsen er for, at borgeren ikke kan få udleveret en bestemt oplysning, et bestemt dokument eller eventuelt hele sagen. Vi skal henvise til den regel i offentlighedsloven, der giver hjemmel til at undtage oplysningerne, dokumentet eller sagen, ligesom vi skal begrunde, hvorfor oplysningerne er undtaget. Man kan ikke klage over en aktindsigt, når enkelte akter er udleveret. Hvis en borger ikke får udleveret alle de oplysninger, han har bedt om, har han ikke fået fuldt ud medhold i sin ansøgning og skal derfor have klagevejledning. Det er en almindelig misforståelse, at udlevering af enkelte oplysninger i en sag udelukker klageadgang for borgeren. Vi behøver ikke behandle ansøgningen med det samme vi har 7 arbejdsdage. Det er en almindelig misforståelse, at man har 7 arbejdsdage til at behandle en anmodning om aktindsigt. Efter de nye regler skal en ansøgning om aktindsigt behandles snarest. Det betyder så hurtigt som muligt. Når vi får en ansøgning om aktindsigt, er det derfor vigtigt, at vi sikrer en hurtig sagsekspedition. Med den nye offentlighedslov blev der samtidig indført en ny klageadgang, hvis sagsbehandlingstiden trækker ud. Nu kan borgeren klage særskilt over sagsbehandlingstiden, hvis vi behandler ansøgningen for langsomt i forhold til lovens regler. 8
Har vi ikke behandlet ansøgningen inden for 14 arbejdsdage, kan borgeren klage over sagsbehandlingstiden. Går der yderligere 7 arbejdsdage, før vi får behandlet ansøgningen, skal vi sende sagen til den myndighed, der normalt behandler klager i den eller de sager, der er søgt aktindsigt i, med en begrundelse for sagsbehandlingstiden. Hvis der ikke er en klageinstans i sagen, skal vi vejlede borgeren om muligheden for at klage til Statsforvaltningen. Hvis der undtages oplysninger, må borgeren ikke få kendskab til, at de overhovedet findes. Det er forkert, at borgeren ikke må få indsigt i f.eks. titlen på de dokumenter, der eventuelt er undtaget. Retten til aktindsigt omfatter også den dokumentliste (aktliste) fra journalen, hvor titlerne og numrene på dokumenterne fremgår. Hvis et af dokumenterne er et internt dokument, som vi ikke giver borgeren aktindsigt i, skal dokumentet alligevel fremgå af listen med titel, medmindre titlen i sig selv er undtaget. Herudover skal vi redegøre for, hvorfor dokumentet ikke er udleveret, og hvad hjemlen er. Endelig skal vi give borgeren en klagevejledning. Det er derfor vigtigt at gøre sig nogle generelle overvejelser om, hvordan vi navngiver og journaliserer dokumenterne i vores sager. Borgeren har kun krav på at få materialet én gang. Vi kan ikke afvise en borgers anmodning om aktindsigt alene, fordi hun tidligere har fået udleveret det samme materiale. Det kan være, at materialet er blevet væk i posten, eller at borgeren har mistet dokumenterne. I nogle helt særlige tilfælde kan der være grund til at afvise en anmodning om aktindsigt med henvisning til, at borgeren tidligere har fået udleveret det samme materiale. Det kan være, hvor borgeren gentagne gange indgiver den samme ansøgning om aktindsigt af chikanøse årsager, og hvor vi flere gange har udleveret sagens akter til borgeren. Der skal dog en del til, før vi kan afvise den samme anmodning om aktindsigt med den begrundelse, at materialet allerede er udleveret. Hvis en borger gentagne gange beder om aktindsigt i de samme oplysninger, vil det være muligt at kræve betaling for udlevering af dokumenterne. Det kan du læse mere om i Bekendtgørelse om betaling for udlevering af dokumenter mv. efter lov om offentlighed i forvaltningen. Børn kan ikke søge aktindsigt. Aktindsigt kan også søges af børn, og vi må derfor ikke afvise en ansøgning om aktindsigt alene med den begrundelse, at ansøgeren ikke er voksen. Vi skal som udgangspunkt behandle en ansøgning om aktindsigt fra et barn på lige vilkår med alle andre ansøgninger. Det vil sige, at barnet som udgangspunkt skal have adgang til de samme oplysninger, som hvis ansøgningen blev indgivet af en voksen også selvom disse oplysninger kan virke voldsomme at udlevere til et barn. Vi skal dog vurdere barnets modenhed og alder ved behandling af sagen, da det kan have betydning for, om akterne skal udleveres. Vi må blandt andet skele til, om barnet har den fornødne modenhed til at forstå, hvad det betyder at få aktindsigt i de pågældende dokumenter. For børn mellem 12 og 15 år vil det oftest være ubetænkeligt at give aktindsigt, og det er kun i ganske særlige tilfælde, at vi kan afvise aktindsigt til et barn, der er mellem 15 og 18 år. 9
24. januar 2015 Dorte Raaballe Rasmussen Dorte Raaballe Rasmussen 10