Omsætning af FIT fra manualer til praksis erfaringer fra voksenområdet i Københavns Kommune

Relaterede dokumenter
FIT. Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback. Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018

14/05/2018 HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) OUTCOME RATING SCALE (ORS) HVAD ER FIT?

Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde

FIT i den rehabiliterende indsats. v/ Helle Obbekær Ergoterapeut, Master i Rehabilitering Mail:

Ledelse af FIT. implementering WORKSHOP SOCIALSTYRELSEN JANUAR Loop 3: Sager og organisation. Loop 2: Behandler og sagen

Feedback Informed Treatment

Vidensbaseret praksis

FEEDBACK INFORMED TREATMENT

FIT Kursusforløb KURSUSMODULER:

Kernekompetencer for ICCE-praktikere

FOKUS PÅ INDDRAGELSE OG EFFEKT MED FIT I FAMILIEAFDELINGEN

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

APP UDVIKLING MED SÅRBARE UNGE. En invitation til samarbejde

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Feedback Informed Treatment En metode i vækst

Det rette tilbud til borgerne fra første kontakt 11. januar 2018 Et visuelt referat fra dagen

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

KONFERENCE D I ODENSE FIT

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.

Introduktion til refleksionskort

Oplæg på FIT i Danmark. Hvilken type dokumentation leverer FIT og hvad kan dokumentationen bruges til

Feedback Informed Treatment

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Feedback Informed Treatment

Årsberetning for Botilbuddet Hjortholmsvej

Feedback Readiness Index and Fidelity Measure (FRIFM) Område 1 Kliniske implikationer (Version 1.0)

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:

Feedback Informed Treatment

Sof FIT HÅNDBOG. Feedback Informed Treatment. implementering. af FIT i SOF. Københavns Kommunes Socialforvaltning

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

VELKOMMEN. Fra viden til handling

ELDERLY I PRAKSIS. Fra kaos til orden

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Socialudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

Feedback Informed Treatment

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

PROGRESSIONS MÅLING SESSION 5

Videndeling og fælles læring på tværs af organisationen

Redskaber der kan kvalificere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Velkommen til Workshop 2

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. SIP-børn

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Program for læringsledelse

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Konference om Det store TTA-projekt

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014

Mentor ordning elev til elev

Mentor forløb for job/uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Indsatserne er koncentreret om:

Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16

Forebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Nyhedsbrev - september 2010

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

for psykisk syge i Københavns kommune. Evalueringsrapport for Fremtidsfabrikken - Idrætshusets ungetilbud

Temadag. Odense Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Fordybende FIT træning

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

IMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale

Monitorering og effektmåling af kommunale patientrettede forebyggelsesforløb - Fælleskommunalt samarbejde i 6-by regi

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt

GØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Tværgående borgerforløb. Ansøgning om frikommuneforsøg [Navne på ansøgende Kommuner]

1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Statusrapport for TUBA

LKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet

Resultatbaseret arbejde. April 2012

PDSA-cirklen som implementeringsredskab

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden

Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Lederudvikling for PKL,

Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis

Transkript:

Omsætning af FIT fra manualer til praksis erfaringer fra voksenområdet i Københavns Kommune

Fra manualer til praksis Socialpædagogisk bostøtte?

Vores vej ind i FIT 2011/12 Første møde med FIT Pionerer i gang med FIT Små forsøg med FIT 2018 Resultater af effektstudie 2015 Forskningsprojekt opstart

Hvad var motivationen? Organisationen Evidens, Effekt - gøre det der virker Lange borgerforløb eller mange frafald Ikke manualiseret en metametode Systematisk borgerinddragelse Ledelsen Åbne den enkeltes praksis op Fra1:1 til at arbejde som team Fremvise dokumentation/ effekt af indsatsen Fagprofessionel Udvikle sig fagligt Få nye input fagligt Gøre arbejdet nemmere Involvere borgeren

Implementering - To simple skemaer?

Forudsætninger for implementering Kompetence nr. 1: Kendskab til den forskningsmæssige baggrund Den terapeutiske alliance; effekt af behandling; ekspertperformance; psykometriske modeller Kompetence nr. 2: Implementering Den professionelle integrerer de borgerrapporterede data omkring effekt og alliance i behandlingen Den professionelle samarbejder og er transparent ift. indsamling af feedback omkring effekt og alliance Den professionelle sørger for at indsatsen tager udgangspunkt i borgerens udtalte præferencer Kompetence nr. 3: Måling og rapportering Den professionelle måler, organiserer og dokumenterer effekten af indsatsen og den terapeutiske alliance Kompetence nr. 4: Vedvarende professionel forbedring Den professionelle udarbejder en performance-baseline og sammenligner ens effekt op mod gældende standarder Den professionelle laver en målrettet plan for at forbedre performance, så de er højere end gældende standarder

Opstart Uddannelse Intro Scott Miller Software Supervision Hver 3. uge Sagssupervision Uddannelse/ træning TOG Fiteratis Hesitaters Haters, Leder(e) Rydde sten af vejen

FIT i socialpædagogisk ramme Det er et arbejdsredskab, man skal være tryg ved, for det giver nogle andre snakke. Både på godt og ondt. Det udfordrende er, at jeg føler mig lidt mere behandler-agtig end støttekontaktperson. Det er svært at Fitte ved første møde. Borger ved ikke jeg kommer, så der er mange dagsordener. Jeg skal først og fremmest have kontakt Jeg bakser med at få det præsenteret på en måde, der er til at være i. For hvornår er det lige, man får trukket ipaden frem på en dag, hvor man skal en masse sammen med den unge og fx er på jobcentret eller i lægens venteværelse?

Menukortet FIT i et borgerperspektiv - Borger og medarbejder fortæller om deres erfaringer med FIT Sparring med FIT-praktikere Invitation af erfaren FIT praktiker. Det kunne fx handle om: Erfaringer med at håndtere ukonkret feedback, gode spørgsmål til at få uddybet FIT-score m.v. Præsentation af FIT-data for den enkelte enhed Vise FIT data i samlet form for enheden. Det kan være interessant at se den gennemsnitlige udvikling og fordeling af ORS og SRS. Deltagelse i FIT-netværk på tværs af SOF - Der er et FIT-netværk i SOF med deltagelse af FITpraktikere, som er glade for at videndele. Oplæg/workshop om handlemuligheder - Hvor kan man gribe fat, hvis der over en længere periode ikke opleves fremgang i ORS/SRS. FIT-noter

FIT spejlæg

FIT kan gå flere veje 1. Fokus på software, IPAD, måleredskaber, benævnelser, adgang til data, hvilke borgere kan fittes m.m og/eller 2. Udvikling af den fagprofessionelle indsats, læring, feedbackkultur i teamet, justering, brugerstyring, ledelse, organisationstilpasning, deliberate practice m.m. HUSK: Ledelsen skal være klare på hvorfor FIT skal implementeres og etablere rammer for arbejdet og vedholdende holde fast i formålet Afsæt penge til systemer, uddannelse, træning, supervision og vedligeholdelse, også til nye medarbejdere Afsæt tid til at administrere skalaerne, tale om dem, fortolke dem og integrere dem ind i indsatsen. Prioriter i det man i forvejen gør. Skal noget skæres væk? Er der andre konkurrerende dagsordener, andre der har beslutningskompetence ind i forløbet?

FIT i organisationen: Barrierer? Nye veje fremad?

FRIFM lægger op til justering på flere niveauer

Eksempel fra FRIFM: Institutionen har en beskrevet praksis omkring adgang til klientdata samt håndtering af sager, hvor effektdata indikerer behov for justering af plan, skift af behandler eller henvisning til et andet tilbud Kommunen og samarbejdspartnere Bostøttemedarbejder Team/lederniveau

Ikke simpelt at justere indsats Adjust the level or type of care in response to client feedback on the ORS and SRS. Kommunikation med sagsbehandler Revisitation Udredning Afgørelse Ny indsats

Systembarrierer SKP indsats? Systembarriere? Ventetid? Koordinering? Får vi handlet i tide?

Eksterne omstændigheder fylder meget i forhold til ORS Der er en tendens til at ORS afhænger af eksterne forhold som hospital, jobcenter, ressourceforløb, psykiatrien mv

Nye veje med FIT Brug af FIT graf i myndighedsarbet

Nye veje med FIT: Kommune alliance BIF FIT som redskab til at forbedre borgerens møde med kommunen SOF

Nye typer af tilbud? Randers model Din Indgang, Fredericia

FIT i bostøtteindsatsen Inspiration og redskaber fra en bostøtte kontekst: FIT HÅNDBOG - LINK

Diskussion Oplever I også behov for omsætning af FIT til jeres praksis? Oplever I et behov for mere fleksible rammer i jeres organisation, hvis I skal kunne styre efter borgers feedback? Skal vi være mere realistiske i forhold til, det vi lover når vi implementerer FIT?

Ekstra slides herefter

Outcome Effektmål Borgerens livskvalitet Forløb afsluttet med succes Forløb afbrudt/ frafald Opretholdelse af egen bolig Udsættelse fra egen bolig eller risiko for udsættelse Forsørgelsesgrundlag Succeskriterie Borgeren har højere livskvalitet/psykisk trivsel målt på WHO spørgeskema Flere borgere får afsluttet deres forløb succesfuldt. Færre borgere afslutter forløb uden succes. Dvs. færre borgere falder fra bostøtteordningen inden formålet med ordningen er efterlevet. Flere borgere opretholder egen bolig Færre borgere udsættes fra egen bolig Færre borgere er i risiko for udsættelse Flere borgere har et stabilt forsørgelsesgrundlag

To logikker

- Roadshow pointer: - Fordobler effekt af behandling - Halverer dropouts - Mindsker risiko for forværring - Reducerer indlæggelser