Ledelsesberetning Skoleåret 2015/2016

Ledelsesberetning Skoleåret 2015/2016 Fanø Skole, april 2017 1

Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 4 3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål... 4 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan... 6 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 6 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år... 9 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater... 9 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.... 9 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis... 10 6.1. Elevernes trivsel skal øges... 10 6.2 Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen... 11 6.3 Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik... 12 7. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen... 13 8.1. Kompetencedækning... 14 8. Kompetencedækning og inklusion... 14 8.2. Inklusion... 15 9. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser... 16 Skolebestyrelsens udtalelse... 18 10: Bilag: Åben Skole... 19 aktiviteter i skoleåret 2015-2016 - Eksempler:... 19 2

1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Fanø Kommune vedtog på Byrådets møde den 20.6.2016 et sæt skolepolitiske målsætninger for skolevæsenet i Fanø Kommune. De skolepolitiske målsætninger angiver, hvilke mål man i Byrådet i Fanø kommune, har besluttet skal være gældende. Byrådet har ligeledes vedtaget en evalueringsprocedure for de skolepolitiske mål. I denne evalueringsprocedure fremgår det, at der årligt skal udarbejdes en ledelsesberetning for Fanø Skole. Endvidere fremgår det af Folkeskolens 40 a, stk. 5, at Byrådet skal udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Forvaltningen vurderer det for relevant, at kombinere de to materialer således, at ledelsesberetningen fremadrettet udarbejdes efter samme skabelon som kvalitetsrapporten. Skabelonen fra Undervisningsministeriet anvendes som udgangspunkt for beretningen, og denne udvides, således at både de obligatoriske krav der er til kvalitetsrapporten, samt de kommunalt opstillede mål, indgår i denne. Fremadrettet vil kvalitetsrapporten blive forelagt til endelig godkendelse i Byrådet på marts-mødet. I 2017 bliver beretningen dog fremsendt til endelig godkendelse i maj, idet forarbejdet omkring udbredelsen af de skolepolitiske målsætninger har udskudt denne med et par måneder. Ledelsesberetningen indeholder en beskrivelse af de nationale og kommunalt fastsatte mål med en gennemgang af de vedtagne resultatmål. Resultatmålene følges af en vurdering samt redegørelse for opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten, henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. Sammenfattende helhedsvurdering Fanø Skole er en god og velfungerende skole, som på mange parametre klarer sig rigtig godt. Der er stor forældreopbakning, engagerede og dygtige medarbejdere samt en aktiv og meget motiveret skolebestyrelse. Parterne arbejder hver dag målbevidst på at skabe en god skole, hvor der er fokus på elevernes læring og trivsel. Det er også en skole, som har mulighed for at udvikle sig. Generelt er det faglige niveau ganske højt. Der er dog stadig udfordringer i forhold til at øge progressionen for de allerdygtigste og de allersvageste elever. At styrke trivslen skal ligeledes fortsat være i fokus. Dette års ledelsesberetning er den første af sin slags efter at de skolepolitiske målsætninger er blevet vedtaget. Den vil derfor blive en slags baseline for de kommende ledelsesberetninger, som vil inkludere både nationale og lokale skolepolitiske målsætninger. Nogle af måltallene vil allerede nu være operationelle, da de er hentet fra LIS og vil kunne sammenlignes med landstallene. Andre mål vil skulle indhentes lokalt, og de vil derfor optræde for første gang.. 3

3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen, er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i beretningen). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Byrådet.(behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende (behandles i afsnit 7-9 i rapporten): 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Fanø kommunes fem overordnede mål er: Læring Trivsel Inklusion Dialog Ledelse Der henvises her til det overordnede diagram for skolepolitiske målsætninger, som er vedhæftet som bilag. Af operationelle mål indenfor de fem områder er følgende inddraget i beretningen: Læring: Andelen af de allerdygtigste elever i fagene dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allersvageste elever i dansk og matematik skal falde år for år. Der er progression i antal af samarbejdsaftaler med erhvervs- og foreningslivet i det omkringliggende samfund Elevernes udbytte evalueres med udgangspunkt i Fanø Kommunes evalueringsprocedure. 4

De to første mål er sammenfaldende med de nationale mål, og trækkes derfor fra LIS (ledelsesinformationssystemet fra Undervisningsministeriet). Samarbejdsaftaler og aktiviteter beror på en opgørelse indhentet af ledelsen på Fanø Skole. Hovedparten af samarbejdsaftalerne indgår som aktiviteter i den Åbne Skole, eller som aftaler mellem skolens medarbejdere, de enkelte foreninger, erhvervsvirksomheder og enkeltpersoner. Ledelsesberetningen for 2017 afspejler dette, og udgør en beskrivelse af de afholdte aktiviteter samt aftaler. Aktiviteterne i den Åbne Skole giver eleverne en anderledes og mere varieret skoledag. Tilsvarende medvirker aktiviteterne til, at åbne skolen ud mod samfundet, hvor foreninger, kulturtilbud og erhvervsliv får et blik ind i skolen. Trivsel: Andelen af elever med positiv progression i fagene matematik og dansk skal stige år for år. Elevernes læringsmål udarbejdes med udgangspunkt i Fanø Kommunes evalueringsprocedure Andelen af elever der trives skal stige år for år. Det første mål er sammenfaldende med de nationale mål og trækkes fra LIS. Elevernes læringsmål trækkes fra EMU (Danmarks Læringsportal). De enkelte fags faglige mål tager således afsæt i Fælles Forenklede Mål. Evalueringen af elevernes læringsmål foretages på mange forskellige niveauer. På elevniveau evalueres den enkelte elevs læringsmål med udgangspunkt i elevens elevplan og resultaterne af den nationale test. Endvidere anvendes progressionsværktøjer fra den nationale test i forhold til elevens progression i fagene dansk og matematik. Da resultaterne er underlagt tavshedspligt, kan disse ikke medtages i ledelsesberetningen. Resultaterne kan fremvises, under tavshedspligt, til relevante organer. Andelen af elever, der trives er sammenfaldende med de nationale mål, og trækkes fra resultaterne af den nationale trivselsmåling (LIS). Inklusion: Andelen af elever som er uddannelsesparate skal være stigende Andelen af elever der forlader skolen med mindst 2 i karakter i både dansk og matematik skal være stigende. Begge mål er sammenfaldende med de nationale mål, og er trukket fra LIS. Dialog: Formidling af resultaterne til skolens parter skal kvalificeres, så resultaterne kan formidles på en letforståelig måde. Organiseringen af dialog på tværs af parterne på skolen tager udgangspunkt i Fanø Kommunes evalueringsprocedure Andelen af medarbejdere med en god trivsel skal være stigende. I ønsket om at kvalificere formidlingen af resultater til skolens parter, tages der udgangspunkt i ledelsesberetningen. Materialet er baseret på systemet LIS. LIS indeholder valide og reproducerbare data, indsamlet fra landets skoler. Med materialet er det således muligt, at følge den enkelte skoles udvikling og progression over år, samt formidle resultaterne til skolens parter. Foruden LIS, indsamles data af relevans for ledelsesberetningen. 5

Dialogen mellem de forskellige parter er vigtig, og organiseringen fremgår af de etablerede fora. Skolebestyrelsen og elevrådet afholder møder på månedlig basis. Børne- og kulturudvalget afholder dialogmøder med skolebestyrelsen 2 gange om året. Medarbejdertrivsel måles gennem de tre årige Arbejdspladsvurderinger, men måles OGSÅ årligt gennem Medarbejderudviklingssamtaler (MUS), hvor den enkelte medarbejder vurderer egen trivsel på arbejdspladsen Ledelse: Organisering af ansvarsområder fordelt på de enkelte parter på skolen illustreres i skolens organisationsdiagram. Der udarbejdes en ledelsesberetning på baggrund af de skitserede operationelle mål. Organisering af ansvarsområder fremgår af de skolepolitiske målsætninger for Fanø Skole. De operationelle mål beskrives i denne ledelsesberetning. 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Målet er, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til dansk og matematik. I forbindelse med overgangen til Kvalitetsrapport 2.0, er der på landsplan udarbejdet resultattal for de nationale test indenfor dansk og matematik. Der er fra 2014-2015 sket en ændret opgørelse af de lokale testresultater, således at disse kan vurderes i forhold til de nationale resultater. Resultaterne fra Kvalitetsrapporten er fortrolige og behæftet med tavshedspligt, derfor fremlægges resultaterne på kommune- og skoleniveau, kun på lukkede møder for relevante parter. Resultaterne for skoleåret viser en positiv udvikling på hovedparten af parametrene med en betydelig forbedring i faget dansk. Forvaltningen kunne i resultaterne af Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015 konstatere, at der på nogle parametre var behov for en øget indsats. Sammenlignet med skoleåret 2014/2015 ses en forbedring, hvor målet er opfyldt på hovedparten af klassetrinnene, hvilket indikerer at de iværksatte indsatser, har haft den tilsigtede effekt. Tilsvarende ses på baggrund af resultaterne af kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015, et behov for at fokusere på de allerdygtigste og allersvageste elever. Skolen har i skoleåret 2016-2017 iværksat En ny organisation for Fanø Skole, netop med henblik på at sikre en progression i forhold til at udfordre de allerstærkeste og allersvageste elever. Der er oprettet kompetencehold i dansk og matematik på alle klassetrin fra 1. til 8. klassetrin. Kompetenceholdene muliggør et målrettet arbejde med, at nedbringe antallet af elever med svage resultater, og tilsvarende øge andelen af elever med de gode resultater. Endvidere råder skolen med udgangen af skoleåret 2016-2017 over en diplomuddannet læsevejleder og en diplomuddannet matematikvejleder. Disse vejledere 6

skal gennem sparring med lærerne være med til, at sikre gode resultater for den enkelte elev. Resultaterne fra 2015-2016 i de nationale test viser tilsvarende, at der er basis for en udvikling. Fakta boks Hvad siger læseforskere om læsefærdigheder: I sidste års kvalitetsrapport fremgik det:, at de krav der stilles til elevernes læsefærdigheder i dansk kræver, at der anvendes mange timer på at træne læsning. Læseforskere har fundet frem til, at det tager mindst 5000 timer at udvikle en god læsekompetence. Desuden fremføres, at en elev skal læse to timer om ugen for blot at vedligeholde et givent læsestandpunkt. Det betyder, at et kvarters læsning om dagen ikke længere er tilstrækkeligt til at forbedre elevens læsekompetence, men at der nærmere skal anvendes 30 min. Det skal bemærkes, at teksterne ikke skal være for svære, men passe til elevens læsefærdigheder eller læseniveau. Eleverne skal bringes videre i deres læseudvikling med en målrettet indsats herunder daglig læsetræning. Hensigten er at skabe lyst og interesse for at læse. Læsning er ikke kun at afkode eller læse en tekst, men også at forstå og anvende det læste. Med tiden skulle eleverne selv kunne bruge læsekompetencen i forskellige sammenhænge såvel i som uden for skolen. Tidligere havde skolen eller faget dansk alene ansvaret for, at eleverne blev dygtige læsere. Men da eleverne præsenteres for tekster i stort set alle andre fag, må disse fag også tage ansvar for, at eleverne udvikler gode læsefærdigheder. Derfor vil læseprojektet omfatte alle fag dog ikke idræt og madkundskab. Forældrene eller hjemmet har de senere år fået et større ansvar for, at deres barn udvikler gode sprog- og læsefærdigheder. Et stort ordforråd eller en god sprogforståelse er den bedste forudsætning for læsning eller læseindlæring derfor betyder det rigtig meget, at forældrene får talt med deres barn om bogens/bøgernes indhold - men også om de oplevelser og erfaringer som tilværelsen i øvrigt byder på. Det er derfor nødvendigt, at der etableres et yderligere samarbejde med forældrene ang. læsetræning, og at skolen har et øget fokus på faglig læsning i alle fag, og at der f. ex gennem læsebånd holdes fokus på læsetræningen gennem hele skoleforløbet. 7

Af nedenstående figur 1-3 fremgår det, at hovedparten af eleverne i klasserne 2.-8. klasse har en præstation svarende til God eller Rigtig God. Figur 1. Eksempel 1. Niveau Dansk/Læsning fordelt på tre klassetrin 60 50 40 30 Dansk/læsning 4. klasse 20 Dansk/læsning 6. klasse 10 Dansk/læsning 8. klasse 0 Figur 2. Eksempel 2. Niveau Dansk/Læsning fordelt på tre klassetrin 60 50 40 30 20 10 0 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8

Figur 3. Eksempel 3. Niveau Matematik fordelt på to klassetrin 60 50 40 30 20 10 0 Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Ovennævnte eksempler illustrerer de udsving, som den enkelte årgang kan have. Resultaterne indikerer et behov for, at undersøge baggrunden for resultaterne. Skolens parter kan undersøge udviklingen på elevniveau, og dermed målrette indsatser til den enkelte elevs behov. Af faktorer som kan have indflydelse på de enkelte årgangens udsving, er til- og afgang af elever, lærerskift eller naturlige individuelle variationer i undervisningen. Tilsvarende skal det understreges, at de små tals lov er gældende på Fanø. En årgang udgør som oftest 30-40 elever, hvilket betyder, at en elev med vanskeligheder i dansk eller matematik kan udgøre en forholdsvis stor procentdel (2-3 %). 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Beskrevet under punkt 4.1. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Ligeledes beskrevet under punkt 4.1. 9

6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Trivsel er en vigtig faktor for læring. På Fanø Skole prioriteres elevernes trivsel højt. Skolens trivselspolitik, handleplaner for mistrivsel, anti-mobbehandleplaner, er blot nogle af de tiltag, som skolen og skolebestyrelsen har arbejdet med i skoleåret 2017/2018. I forhold til trivselspolitikken er det skolebestyrelsens ambition, at revidere, udvikle samt styrke indsatsen. Udgangspunktet er trivselsundersøgelsen, som blev gennemført i foråret 2016 (tilgængelig på LIS i slutningen af skoleåret 2017/2018). Trivsel måles på fire forskellige områder, med indikatorer fra 1-5, hvor 5 er bedst trivsel og 1 er dårligst trivsel. Som det fremgår af nedenstående figur 4 og 5, er der ikke sket de store ændringer fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2015/2016. Dette er ligeledes tilfældet på landsplan. Indikatoren afspejler ikke små udsving, hvilket kan forklare de begrænsede ændringer. Opdeles indikatoren i social trivsel, faglig trivsel, trivsel, støtte og inspiration samt trivsel, ro og orden ligger Fanø Kommunes data, svarende til landsplan. Sammenlignet med foregående år, er den faglige trivsel let stigende (0,1), mens trivsel, støtte og inspiration er let faldende (0,1). De resterende er uændrede sammenlignet med sidste år. På den sociale trivsel er tallet for trivsel uændret og ligger tæt op ad landsgennemsnittet. Figur 4. Trivsel, på differentierede indikatorer. Skoleåret 2014/2015 Figur 5. Trivsel, på differentierede indikatorer. Skoleåret 2015/2016 10

På den faglige trivsel er der sket en stigning på 0,1, og her ligger skolen på landsgennemsnittet. På trivsel, støtte og inspiration i undervisningen er der sket et fald på 0,1, og her ligger skolen på landsgennemsnittet. På trivsel, ro og orden ligger skolen uændret og på landsgennemsnittet. 6.2 Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnittet for Fanø Skole er illustreret i nedenstående figur 6-8. Sammenlignet med landsplan, er resultaterne for skoleåret 2015-2016 tilfredsstillende. Fanø Skoles karaktergennemsnit placerer sig på en 7. plads blandt landets kommuner. Resultatet er imidlertid lavere end skoleåret 2014/2015 (figur 6). Differentieres resultaterne ses det, at karaktergennemsnittet er steget i dansk (figur 7), mens det er faldet i matematik (figur 8). Skoleledelsen har foretaget en undersøgelse af baggrunden for faldet i karaktergennemsnittet, som er sket fra 2014-2015 til 2015-2016. Det konstateres, at faldet skyldes naturlige udsving (elevgrundlag). Figur 6. Karaktergennemsnit for bundne prøvefag, 9. klasse Fanø. Figur 7. Karaktergennemsnit i dansk. 9. klasse. 11

Figur 8. Karaktergennemsnit i matematik. 9. klasse. Sammenlignes karaktergennemsnittet med karaktergennemsnittet for elever med tilsvarende baggrund (socioøkonomisk reference), er karaktererne svarende til det forventede. I 2013/2014 og 2014/2015 er karaktergennemsnittet en anelse højere end det forventede (0,2 procentpoint i 2013/2014 og 0,3 procentpoint i 2014/2015), mens det i 2015/2016 afspejler referencegruppen. Figur 9. Socioøkonomisk reference, opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt. 9. klasse. Skoleår Skoleår Skoleår 2015/2016 2014/2015 2013/2014 Skole Socioøk. Forskel reference Fanø Skole 7,7 7,7 0,0 Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Nordby Skole 7,9 7,6 0,3 6,9 6,7 0,2 6.3 Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Af nedenstående figur 10 fremgår det, at andelen af elever, der forlader folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik er faldet med 5 % i forhold til det foregående skoleår. Imidlertid foreligger der en forklaring til dette udsving. Da dette er på personniveau, vil det kunne uddybes på lukkede møder under tavshedspligt. Figur 10. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik. 9. klasse. Fanø og landsplan. 12

7. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.- målsætningen Andelen af elever, der opfylder 95 % målsætningen om at gå i gang med en ungdomsuddannelse er stigende. Det skal her bemærkes, at tallene er fra 2014. I sidste års kvalitetsrapport stod der: Som nævnt i sidste års kvalitetsrapport, så er tallet for overgang til ungdomsuddannelser efter 9. klasse på Fanø Kommune noget lavere end landsgennemsnittet, og de der går direkte fra 9. klasse vælger hovedsaligt en gymnasial ungdomsuddannelse, mens resten af eleverne vælger et 10. klasses tilbud enten på en efterskole, en privatskole eller Fanø Kommunes 10. klasse. Dette ses, hvis man betragter overgangfrekvensen til en ungdomsuddannelse efter 15 måneder, hvor tallene ser helt anderledes ud. Det er forvaltningens vurdering, at netop det attraktive 10. klasses tilbud på Fanø Skole bidrager til, at overgangseffekten efter 9. klasse er så forholdsvis lav. Fanø Kommune, har i samarbejde med UU og Jobcenteret et stærkt fokus på de unge fra Fanø. Vejledningen foregår i Esbjerg i samarbejde med Jobcenteret. Herved følger den samme UU-vejleder ikke de unge til de bliver 25, som tidligere. Dette kan gøre det vanskeligere at følge de unge. Ydermere er UUvejledningen splittet op i en folkeskolevejleder. Ledelsen pointerer at det fremadrettede samarbejde mellem skole, forvaltning og øvrige aktører skal være i fokus. Det fremgår af nedenstående figur 11, at andelen af unge, der fastholdes i ungdomsuddannelse 9 måneder efter de forlader Folkeskolen er høj, sammenlignet med landsplan. Figur 11. Andel unge, der fastholder ungdomsuddannelse 9 måneder efter Folkeskolen, landsgennemsnit og Fanø Kommune. Af nedenstående figur 12 fremgår det at andelen af unge, der 15 måneder efter afsluttet Folkeskole er 88 %. Figur 12. Andel unge, der fastholder ungdomsuddannelse 15 måneder efter Folkeskolen, landsgennemsnit og Fanø Kommune. 13

Det har desværre ikke været muligt at fremskaffe bagudrettede tal om de elever, som gik ud af folkeskolen for 6 år siden. UU har skiftet datasystem, og desværre er data i den forbindelse forsvundet. De officielle tal fra LIS er efter skoleledelsens opfattelse misvisende, og Undervisningsministeriet understreger også i kommentarerne til prognosemodellen, at den er forbundet med stor usikkerhed med så små tal som Fanø kommune kan levere (Undervisningsministeriet, LIS). 8.1. Kompetencedækning 8. Kompetencedækning og inklusion Det fremgår af nedenstående figur 13, at Fanø Skoles kompetencedækning er høj, sammenlignet med landsplan. Kompetencedækningen er faldet en smule, som konsekvens af reduktion i medarbejderstaben, og da der løbende sker en udskiftning af medarbejdere, som går på pension eller får nyt job. Der er indledt et samarbejde med nabokommunerne og UC-syd vedr. linjefagskompetenceudvikling. Der er udarbejdet et program, hvor nogle linjefag tilbydes i de kommende år, og skolen vil i skoleåret 2016-2017 have to lærere på et kompetenceforløb i forhold til linjefagskompetencen i tysk og musik. I næste skoleår 2017-2018, vil der være tilmeldt en lærer til fysik, og en vil færdiggøre linjefaget musik. I de kommende to år, vil samtlige SFO pædagoger, deltage i et kompetenceforløb af et halvt års varighed. Pædagogerne vil sammen med medarbejderne fra UC-syd samt Esbjerg- og Varde kommune, gennemgå et kompetenceforløb i at arbejde i skolen som pædagog. Projektet er støttet af A.P. Møllerfonden. Ligeledes deltager en række af skolens medarbejdere i et kompetenceforløb med ministeriets læringskonsulenter. Dette forløb omhandler undervisning i dansk som 2. sprog. SFO lederen skal i gang med en diplomuddannelse i ledelse. Figur 13. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning. Fanø Kommune og landsplan fordelt på årene 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016. 14

8.2. Inklusion Fanø Kommunes inklusionsprocent ligger meget højt (97,8 %). De elever der ikke undervises på Fanø, benytter sig af Esbjerg kommunes specialgrupper, hvor de nødvendige kompetencer er til stede. 1 Fanø Skole har etableret en specialklasse P-klassen, hvor eleverne undervises samtidig med, at de i varierende grad er tilknyttet deres stamklasse i det omfang dette er muligt. Det er derfor meget få elever, som ikke undervises indenfor kommunens eget skolevæsen. For de elever, som ikke opnår et resultat på mindst 2 i dansk eller matematik, vil der skulle etableres et specielt forløb, hvor eleverne sikres mulighed for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Et sådan forløb etableres i samarbejde med Esbjerg kommune. I skoleåret 2015/2016 har der ikke været elever på 9. årgang. Det er forvaltningens vurdering, at Fanø Skole har fundet en hensigtsmæssig løsning på inklusions- og specialklasseområdet. Løsningen vurderes som værende faglig forsvarlig, og tilsvarende opfylder den ambitionen om, at alle børn, så vidt muligt, skal blive i nærmiljøet. Forvaltningen kan konkludere, at Fanø Skole for skoleåret 2015-2016 har opfyldt det nationale mål om en inklusionsprocent på 96. Figur 14. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning. 1 Dette medfører at der på nogle årgange vil være elever, som ikke kan opfylde målet om at nå mindst 2 i karakter i dansk og matematik. 15

9. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Læring Der er på Fanø Skole fokus på, at der arbejdes ud fra de fælles forenklede mål i fagene. Disse er beskrevet på Emu en for de enkelte fag. Der udarbejdes årsplaner for alle fag på bagrund af de Fælles Forenklede Mål, og disse gøres synlige for skolens parter, forældre, elever og pædagogiske medarbejdere via Skole- Intra. Årsplaner Årsplanerne skal være færdige, præsenterede på forældremøder, og klar senest til skolens efterårsferie (uge 42). Skolens ledelse følger løbende op på disse hvert skoleår. Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb. Læring I skoleåret 2017-2018 indføres en ny læringsportal 2, hvor der vil være mulighed for hurtigt og let, at anvende evalueringsværktøjer for både elever og lærere, og hvor forældrene vil kunne følge med i elevernes udvikling. Som det har været indtil nu, er der anvendt forskellige evalueringsværktøjer, og der har ikke været en systematisk evaluering. Efterhånden er de nationale test og progressionsværktøjet i dansk og matematik anvendelige i forhold til målet om, at udbyttet af elevernes undervisning skal indgå i den enkelte elevs videre udvikling. Varieret og afvekslende skoledag Der arbejdes målrettet på at skabe en varieret og afvekslende skoledag. Fra skoleåret 2016-2017 er der med en ny organisation, sat fokus på bl.a. de kreative elevmenter i værkstedsfagene, flere forskellige valgfag og et fokuseret arbejde på at udvikle mulighederne i en Åben Skole. Kompetencehold Kompetenceholdene skal være med til, at sikre ekstra fokus på den enkelte elev således, at undervisningen afspejler de behov, som de allerdygtigste og allersvageste elever har. Åben Skole Åben Skole dækker over de mange aktiviteter, som kan foregå på mange forskellige måder. Det operationelle mål i forbindelse med de skolepolitiske målsætninger er, at der år for år skal etableres flere forskellige samarbejdsaftaler med foreninger, erhvervslivet og andre aktører. Ligeledes er der et lovpligtigt samarbejde med musik-og kulturskoler. Mange af de aktiviteterne under Åben Skole tager ikke udgangspunkt skriftlige aftaler mellem skolen og den pågældende aktør. Imidlertid er det skoleledelsens vurdering, at der er indgåede en del aftaler under Åben Skole. Som bilag til rapporten er der vedhæftet en række eksempler på aktiviteter, som henhører under den åbne skole. Der har i forbindelse med indførelsen af skolereformen været en kontakt og dialog med både foreninger og Fanø Erhvervs- og Turistudvalg vedrørende oprettelse af en databank. Desværre har dette ikke udmøntet sig i ret mange konkrete samarbejder. Der er derfor, i samarbejde med Folkeoplysnings Udvalget, indkaldt til et møde med skolen og alle foreningerne for, at oprette et mere formelt samarbejde. 2 http://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever/proeveterminer-proevefag-og-planer/proevefaggsportal 16

Trivsel: På Fanø Skole prioriteres elevernes trivsel. Skolen har et kontinuerligt fokus på det forebyggende arbejde med trivsel. I ønsket om at sikre alle elever trivsel, er det afgørende at have fokus på at alle skolens parter involverer sig og påtager sig et ansvar for elevernes trivsel. Her har skolens ledelse et ansvar for at sikre at dette sker, ligesom medarbejdere, forældre, elever har en forpligtelse og et ansvar i den forbindelse. Der sættes ind på alle fronter, hvis en elev ikke trives. Motivation er en vigtig faktor i ønsket om, at sikre trivsel og det er rart, trygt og lærerigt at gå i skole. Det er derfor vigtigt, at den enkelte elev føler sig udfordret fagligt på lige netop det niveau, der gør at eleven kan rykke sig.. Trivselsundersøgelsen giver både en indikation af status på trivsel, men kan også på klasseniveau, give et billede af trivsel således, at klasselærerne har mulighed for, at lave en målrettet indsats omkring trivslen i klassen. Ligeledes er det vigtigt, at forældre og øvrige parter involveres i trivselsarbejdet, herunder kan bl.a. kontaktforældrene vigtige rolle nævnes. Inklusion På Fanø Skole tilrettelægges undervisningen, så langt de fleste børn er i klasserne. Derudover er der etableret en specialklasse. Skolens værdier bygger på respekt, engagement, kompetence, positiv adfærd og ansvarlighed. Værdierne præger hverdagen i Fanø Skole, herunder det at anerkende det enkelte barn..den tværfaglige indsats styrkes, og arbejdet med anvendelsen af forvaltningens nye redskab Elektronisk Stafetlog vil fremadrettet medvirke til at systematisere arbejdet omkring det enkelte barn. De elever, som i 8. klasse, ikke vurderes til at være uddannelsesparate, udstyres med en plan med henblik på at få dem gjort uddannelsesparate. Dette arbejdes der med målrettet. Der er bl.a. etableret et samarbejde ned Fanø Ungdomsskole omkring særligt tilrettelagte forløb for de elever, der har brug for en særlig uddannelsesplan. Prøverne afvikles derefter i samarbejde med skolen. Dialog Den nye organisation på Fanø Skole har fokus på samarbejdet og dialogen omkring det enkelte barn. Samarbejdet omkring planlægningen af undervisning foregår på skolen i teams. Disse teams er organiseret klassevist, årgangsvist og i afdelingerne på skolen. I de første to år af projektet, vil skolens ledelse og skolebestyrelse være særlig opmærksomhed på, hvordan forældre og kontaktforældre i højere grad end tidligere kan inddrages i dialog og samarbejde omkring elevernes udvikling. Det er meget vigtigt at der skabes en klarhed omkring de enkelte parters rolle i samarbejdet, og dialogmøder på tværs i organisationen er derfor yderst vigtige at gennemføre. Medarbejdernes trivsel er meget vigtig. På baggrund af MUS-samtalerne kan ledelsen konstatere, at medarbejderne giver udtryk et trivselsniveau svarende til niveau 8. Nedenstående figur 15 illustrerer Fanø Skoles trivselsmåling for medarbejdere. Skalaen indeholder 10 trin, hvor 1 er udtryk for dårlig trivsel og 10 for god trivsel er konklusionen. Figur 15. Trivselsskala medarbejdere Fanø Skole 2016/2017. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 I forhold til medarbejdernes trivsel, udgør eftervirkningerne fra lockouten i 2013, for nogles vedkommende en udfordring i hverdagen, manglende tid til forberedelse og et stort følelsesmæssigt pres i arbejdsdagen. I den anden boldgade, giver medarbejderne udtryk for stor glæde og tilfredshed med at arbejde på Fanø Skole og det gode sammenhold der er (MUS, Fanø Skole 2016/2017). 17

Ledelse Det er skoleledelsens opgave, at sikre en fælles forståelse for de nye Skolepolitiske Målsætninger. Dette er et arbejde, som er påbegyndt, og bl.a. gennem indførelsen af den nye læringsplatform skal være medvirkende til at sikre implementeringen af disse målsætninger. At sikre en god og tydelig dialog og kommunikation mellem skolens parter, er vigtig for skoleledelsen. Skolebestyrelsen spiller en vigtig rolle i dette samarbejde og skolens ledelse og bestyrelsen arbejder målrettet på at skabe de bedste betingelser for et sådant samarbejde. Indførelsen af Skolereformen og en ny organisation på Fanø Skole er udgangspunktet for, at de Skolepolitiske Målsætninger kan opfyldes. Det er skoleledelsens opgave, at prioritere opgaverne og indsatserne således, at der er tid og effekt i de enkelte områder. Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen har drøftet beretningen og kan tilslutte sig denne. Skolebestyrelsen ser frem til at se hvilken effekt den nye organisation for Fanø Skole og skolebestyrelsen ser frem til at følge den effekt, som bl.a. kompetencehold og værkstedsundervisning vil have på den faglige og trivselsmæssige udvikling på skolen. Skolebestyrelsen er optaget af at følge udviklingen i elevernes progression og har en forventning om at se udviklingen i den følgende ledelsesberetning. Skolebestyrelsen har et ønske om, at der til den næste ledelsesberetning skabes et datagrundlag fra skolens forældre i forhold til de skolepolitiske mål. Dette vil kunne ske gennem spørgsmål til kontaktforældrene. 18

10: Bilag: Åben Skole aktiviteter i skoleåret 2015-2016 - Eksempler: Aktør Aktivitet Klassetrin Kulturskolen enkeltmands undervisning i skoletiden alle Kulturskolen musikalsk forskole i skoletiden bhv-klassen Fanø Skibs og dragtsamling besøg 2. klasse Besøg hos biavler besøg 2. klasse Marco Brodde Idrætsdag Indskolingen Genbrugsinstitutioner fokus på genbrug Indskolingen Biografen Skolen i biografen alle Karsten Folke Møller Forfatterbesøg indskolingen Gårdbesøg Fokus på landbrug P-klassen Sdr. Ho hjemmebesøg Ud af huset P-klassen Noas Ark Besøg på Noas Ark i Esbjerg 4. klasse Børnehaven Besøg med højtlæsning i børnehaven 5. klasse Nordby Kirke besøg i Kirken mellemtrinnet Fanø plejecenter besøg på plejecenter -historie 5.klasse Strikkefestival Udstille børnestrik 5.klasse Fenjahytten Overnatning udskolingen Lejrskoler Tyskland/Ribe/Barcelona 5 og 9. årgang Internationale projekter Sictec projekt Tyskland udskolingen 7-8 årgang Michael Kamber foredrag Om kommunikation udskolingen Esbjerg Gymnasium Skrivekursus 9. klasse København Studietur 10. klasse Lokalt erhvervsliv 10- avis projekt 10. klasse USA Studietur 10.klasse Vestkraft Besøg på kulkraftværk 10. klasse Bageprojekt Bage-smagedag. Med forældrebesøg 2. sprogs undervisningen Fanø Boldklub Fodbold valghold 6. klasse + udskolingen 19