Vurdering og kommunikation af bæredygtige lokalplaner

Vurdering og kommunikation af bæredygtige lokalplaner Casestudier af de 8 frontløber kommuner og anbefaling til guideline December 2012 Udgivelsesdato : 19.12.2012 Revisionsdato : - Projekt : 28.2121.21 Udarbejdet : SDN, MGB, UWS, TUH Kontrolleret : Maria Beyer Skydt

Side 2 Vurdering og kommunikation af bæredygtige lokalplaner Casestudier af de 8 frontløberkommuner og anbefaling til guideline. Udarbejdet af Grontmij A/S, 2012, for Naturstyrelsen, Tværgående planlægning. Illustrationer Illustrationerne i rapporten, der visualiserer vurdering af de enkelte værktøjer, er udarbejdet af Grontmij. Illustrationer af værktøjerne er gengivet med tilladelse fra og er udarbejdet af følgende: Side 13 Københavns Kommune Side 15 Roskilde Kommune Side 17 Odense Kommune Side 19 Aalborg Kommune Side 22 Hillerød Kommune Side 24 Jammerbugt Kommune Side 27 Favrskov Kommune Side 29 Holbæk Kommune Medarbejderne i de pågældende kommuner takkes for deres deltagelse og hjælp.

Side 3 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 INDLEDNING 4 RESUMÉ 5 METODE 9 CASEANALYSE AF DE HELHEDSORIENTEREDE METODER / VÆRKTØJER 12 CASEANALYSE AF FOKUSMODELMETODER / VÆRKTØJER 22 CASEANALYSE AF PRIORITERINGSLISTEMETODER / VÆRKTØJER 28 KONKLUSION PÅ CASEANALYSER 34 POTENTIALE FOR ØGET FOKUS GENNEM VEJLEDNING 38 ANBEFALING TIL LANDSDÆKKENDE GUIDELINE 40

Side 4 1 INDLEDNING I foråret 2012 udførte Grontmij for Naturstyrelsen en landsdækkende screening af kommunernes arbejde omkring bæredygtige lokalpaner, og det viste sig at otte kommuner havde udarbejdet selvstændige værktøjer/metoder til at vurdere bæredygtighed. Naturstyrelsen har efterfølgende ønsket at få mere kendskab til de otte kommuner og deres egne udviklede metoder/værktøjer til vurdering af bæredygtighed. Nærværende rapport indeholder resultatet af projektet, som havde to overordnede formål: Caseanalyse af de 8 frontløbermetoder til vurdering og kommunikation af bæredygtige lokalplaner i kommunerne, som Grontmij har identificeret på baggrund af tidligere udførte spørgeskemaundersøgelse, interviews og workshop. Vurderinger og anbefalinger til et landsdækkende paradigme for kommunernes arbejde med bæredygtighed i lokalplaner. Til udarbejdelse af caseanalyse har følgende personer været inddraget gennem telefoninterview: Københavns Kommune Dan Mogensen, Chefkonsulent, Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen. Annette Egetoft, Specialkonsulent, Center for Miljø, Teknik- og Miljøforvaltningen. Rikke Lethare Nielsen, Projektleder, Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen. Aalborg Kommune Thomas Kjeldgaard Larsen, Planlægger, Plan & Byg, Teknik- og Miljøforvaltningen. Birgitte Krebs Schleemann, Miljøplanlægger, Miljø, Teknik- og Miljøforvaltningen. Steffen Lervad Thomsen, Projektleder, Bæredygtighed, Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Odense Kommune Paw Gadgaard, Byplanarkitekt, Plan og Byg, By- og Kulturforvaltningen. Henning Mikkelsen, Byplanarkitekt, Plan og Byg, By- og Kulturforvaltningen. Torben Jarlstrøm Clausen, Projektleder, Bæredygtighedssekretariat. Roskilde Kommune Esben Paludan, Leder, Arealplanlægning, Teknik og Miljø. Lars Hedegaard Nielsen, Planlægger, Arealplanlægning, Teknik og Miljø. Hillerød Kommune Jens Ulrik Romose, Projektleder, Byplan, By og Miljø. Jammerbugt Kommune Malene Stentoft Sørensen, Planlægger, Plan, Teknik- og Miljøforvaltningen. Kathrine Brix Mørk, Planægger, Plan, Teknik- og Miljøforvaltningen. Holbæk Kommune havde ikke mulighed for at deltage i telefoninterview.

Side 5 2 RESUMÉ En screening af kommunernes vurdering og kommunikation af bæredygtige lokalplaner viste, at 8 ud af 62 adspurgte kommuner har udviklet en fast metode til vurdering af bæredygtighed. Nærværende rapport opsamler resultaterne af en caseanalyse baseret på desk research og telefoninterview af de 8 kommuner, som anses som frontløbere på området. Frontløberne er følgende kommuner: Favrskov, Hillerød, Holbæk, Jammerbugt, København, Odense, Roskilde og Aalborg. De store værktøjer favner bredt inden for de tre traditionelle aspekter for bæredygtighed og imødekommer en hel række af udfordringerne ved at arbejde med bæredygtighed på en helhedsorienteret måde. Samtidig kan de opfattes af brugerne som værende forholdsvis omstændige at arbejde med og at skulle vedligeholde. De mindre værktøjer er knapt så helhedsorienterede og anvendes i mindre grad i hele planprocessen end de større og mere procesorienterede værktøjer. Til gengæld er de nemme at inddrage som f.eks. huskeliste, når der skal udarbejdes bæredygtige planer. Omfang og kompleksitet af værktøjerne afspejler forskellige behov og ressourcer, og alle 8 værktøjer har deres særlige forcer, der med fordel kan hentes inspiration fra. Værktøjerne er inddelt i tre modeller, som afspejler forskellige ambitionsniveauer fra de mere helhedsorienterede og processuelle til de mere afgrænsede og praktiske: Helhedsorienteret dialogmodel med målbare parametre (København, Odense, Roskilde og Aalborg). Fokusmodel med f.eks. parameterkatalog og vurderingsskemaer (Hillerød og Jammerbugt). Prioriteringsliste (Favrskov og Holbæk). 2.1 Sammenfatning af helhedsorienterede metoder Fælles for de helhedsorienterede metoder er, at de alle omfatter et konkret værktøj til vurdering af bæredygtighed, som er: Grafisk flot og identitetsskabende. Baseret på kommunens ambitiøse mål for bæredygtighed. Formidler kommunens definition og prioritering af bæredygtighed. Odense Kommunes værktøj adskiller sig fra resten af de helhedsorienterede metoder, idet det er udviklet til vurdering af eksterne initiativer og bruges ikke af kommunens planlæggere. Værktøjet betegnes som værende en helhedsorienteret metode, da værktøjet rummer en bred vifte af indikatorer inden for alle tre bæredygtighedsaspekter. De resterende helhedsorienterede metoder favner processen fra indledende aktiviteter omkring en ny lokalplan til den endelige udarbejdelse. Ingen af processerne favner opfølgning på realisering af lokalplanen og de vægtede bæredygtighedsparametre. De er alle designet til at fremme samarbejde både internt i kommunerne og med eksterne parter i form af bygherre/projektudviklere

Side 6 De fælles styrker for de helhedsorienterede metoder er, at de: Beskriver processen, som en integreret del. Fremmer samarbejdet omkring bæredygtighed både internt og eksternt. Skaber god synlighed omkring bæredygtighed. Dækker bæredygtighed fagligt bredt. Værktøjet bruges til at stille direkte krav til udarbejdelsen af lokalplanen og til opfølgning på disse. De helhedsorienterede metoder er i sin natur bredt favnene og derfor også omfattende, hvilket medfører, at de har nogle fælles svagheder: De kan opfattes som bureaukratiske. Procedurerne kan forekomme tunge og ressourcekrævende. Systemerne kan forekomme rigide. 2.2 Sammenfatning af fokusmodelmetoder/værktøjer Fælles for de to fokusmodelmetoder er, at de omfatter et værktøj, som beskriver kommunernes målsætninger inden for en udvalgt del af bæredygtighedsbegrebet, som for begge metoder primært omhandler den miljømæssige del. For begge fokusmodelmetoder gælder, at de: Indeholder katalog over mulige tiltag. Primært har fokus på miljømæssige bæredygtighed. Fokusmodelmetodernes styrke ses i, at de: Er operationelle værktøjer med konkrete eksempler på bæredygtige tiltag. Beskriver hvad kommunen mener med begrebet bæredygtighed. Fælles svagheder for fokusmodelmetoderne er, at de ikke: Integrerer processen som gældende for de helhedsorienterede metoder. Fremmer en helhedsorienteret bæredygtig udvikling i bred forstand (mangler det sociale og økonomiske). Favner opfølgningsdelen dvs. beskæftiger sig ikke med realiseringen af lokalplanen efter at denne er politisk godkendt. Derudover er der nogle væsentlige forskelle: Jammerbugts værktøj er politisk forankret og bruges som en fast metode. Først og fremmest er Hillerød Kommunes metode et strategidokument, som er udviklet til et enkeltstående projekt. Jammerbugt Kommunes parameterkatalog er et værktøj, som er udviklet til brug for al lokalplanudarbejdelse. Jammerbugt Kommunes parameterkatalog er et arbejdsdokument, som bruges til dialog med bygherre/projektudvikler, hvorimod Hillerød Kommunes metode er meget fokuseret på kommunikation til borgerne i et forklarings- og formidlingsperspektiv.

Side 7 Hillerød Kommunes bæredygtighedsstrategi omfatter ingen kvantitative målesystemer, hvilket er tilfældet for Jammerbugt Kommunes parameterkatalog, som også bruges til at stille krav til lokalplanudarbejdelsen noget der ikke på samme vis gør sig gældende for Hillerød Kommunes bæredygtighedsstrategi. 2.3 Sammenfatning af prioriteringslistemetoder/værktøjer: Fælles for de to prioriteringslistemetoder er, at de giver et hurtigt overblik over hvad kommunen fokuserer på inden for bæredygtighed, og værktøjets begrænsede omfang gør det overskueligt at prioritere ud fra. Forholdsvis overordnede målsætningerne omkring bæredygtighed. Værktøjer til prioritering og ikke som integreret i planprocessen. De fælles styrker i prioriteringslistemetoderne ses i: Enkel opbygning og overskueligt indhold. Er ikke ressourcekrævende at bruge. Mulighed for differentierede besvarelser af de enkelte forhold med udgangspunkt i konteksten. De fælles svagheder er: Fremmer kun i nogen grad dialog med eksterne parter (bygherrer, grundejere mv.) Bæredygtighed er ikke bredt defineret (mest inden for miljø, kun i begrænset omfang sundhed/social og ingen grad af økonomisk bæredygtighed) Fremmer ikke nødvendigvis en strategisk tilgang, hvor bæredygtighed bearbejdes tidligt i planprocessen. Værktøjerne adskiller sig væsentligt på følgende områder: Favrskov Kommune har formuleret 15 målsætninger, men der er ikke defineret underpunkter, uddybende spørgsmål eller nærmere beskrivelse af mulige tiltag. Holbæk Kommune har derimod udarbejdet en tjekliste, som mere uddyber, hvad der menes med de enkelte parametre. Favrskov Kommunes værktøj vedlægges som bilag til lokalplanen, hvor der er beskrevet bæredygtige tiltag under hver målsætning. Klar kobling mellem værktøj og lokalplan. Holbæk Kommunes værktøj er ikke synligt i lokalplaner, da det kun bruges som et hjælpeværktøj i den interne planproces. 2.4 Potentiale for inspiration fra frontløberne Ud fra interviews af de adspurgte frontløberkommuner er der et potentiale i at skabe fokus på bæredygtighed igennem lokalplaner ved egne udviklede strategier og værktøjer. De udviklede strategier og værktøjer bruges i forskellige faser før og under lokalplanarbejdet, henholdsvis som en strategisk plan, dialogværktøj og målsætningsværktøj, hvor bæredygtighed italesættes, prioriteres og vurderes.

Side 8 I de kommuner, hvor der har været fokus på at inddrage projektudviklere og bygherrer tidligt i forløbet, er der udarbejdet visuelle modeller, som understøtter forståelse af bæredygtighedsbegrebet, og som medvirker til at gøre det komplekse begreb konkret og overskueligt. I den forbindelse skal særligt Odense Kommunes Bæredygtighedspuslespil, Aalborgs Blomst og Københavns Kommunes Rosette fremhæves. Ligeledes skal det særligt fremhæves, at Roskilde Kommune har sammentænkt miljøscreening, miljøvurdering og bæredygtighedsvurdering i ét og samme værkstøj. På den måde skiller de sig ud og er et eksempel på at samle forskellige procedurer i én arbejdsgang i forhold til lokalplanarbejdet. 2.5 Anbefaling til landsdækkende guideline for vurdering af bæredygtighed Der ligger et dilemma i omfanget og ambitionsniveauet for en fast metode til at vurdere bæredygtighed i lokalplaner. Jo mere detaljeret og beskrivende værktøjet er, desto større er muligheden for at formidle ambitionerne om bæredygtige tiltag. Men jo mere deltaljeret og ambitiøst værktøjet er, jo større arbejde er der med at bruge det, vedligeholde og opdatere det. Det kan være en stor udfordring i dag, hvor udviklingen inden for teknologi og samfund går meget stærkt og kommunerne yderligere er ressourcemæssigt presset det er helt essentielt, at alle processer omkring værktøjerne er værdiskabende og alle er med til at bringe mere bæredygtighed til den enkelte kommune. Som udgangspunkt skal en kommende guideline fra Naturstyrelsen til kommunernes indarbejdning af bæredygtighed i lokalplaner opfylde en række krav: Simpelt at anvende. Må gerne være visuelt og grafisk. Medføre væsentlige fordele i kommunernes myndighedsarbejde. Ved brug sikre en højere grad af bæredygtighed i projekterne end ellers. Angive vejledende rammer og strukturer, som netop er vejledende og ikke krav. Guidelinen skal være fleksibel og foreskrive en række overordnede temaer inden for miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Under de forskellige temaer kan der defineres en række indikatorer, som beskriver konkrete virkemidler til at opnå højere bæredygtighed i lokalplanarbejdet. Den enkelte kommune bør have total valgfrihed til at udvælge og prioritere indikatorerne. Samtlige indikatorer kan beskrives i et best practice katalog med eksempler, hvor alle kommuner kan finde inspiration fra lignende kommuner.

Side 9 3 METODE 3.1 Kontekst for vurdering af bæredygtighed Bæredygtighed er i Danmark som regel defineret inden for de tre aspekter Miljø/Teknik, Social/Sundhed og Økonomi med forskellige parametre eller emner som transport, energi, vand, klimatiske faktorer, social mangfoldighed, biologisk mangfoldighed, menneskers sundhed, byens liv og så videre. Som baggrund for kommunernes rammer inden for arbejdet med bæredygtighed, er der foretaget en indledende afdækning af, hvad rammerne er for vurdering af bæredygtighed i lokalplaner, og hvad der i øvrigt rør sig på området som baggrund for bæredygtige lokalplaner. Afdækningen er udført gennem desk research ved hjælp af tilgængeligt onlinemateriale, og er vedlagt som bilag 1. 3.2 Caseanalyse Caseanalysen er udarbejdet på baggrund af den tidligere udførte spørgeskemaundersøgelse, hvoraf 8 ud af de 62 deltagende kommuner tilkendegav, at de havde udarbejdet en konkret metode til at arbejde med bæredygtighed i lokalplanerne. Kriterierne for udvælgelse af de 8 kommuner var følgende: En beskrevet fast metode til at vurdere/indarbejde bæredygtighed i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner. Metoden afviger fra den lovpligtige miljøvurdering. Erfaring med metoden mere end 1 lokalplan. Erfaring med metoden år. Ambitionsniveauet for metoden De identificerede 8 konkrete metoder er inddelt i tre modeller, som afspejler forskellige ambitionsniveauer fra de mere helhedsorienterede og processuelle til de mere afgrænsede og praktiske: Helhedsorienteret dialogmodel med målbare parametre. Fokusmodel med f.eks. parameterkatalog og vurderingsskemaer. Prioriteringsliste. De 3 modeller er beskrevet nærmere nedenstående: Helhedsorienteret dialogmodel - De store bykommuner har udviklet dynamiske bæredygtighedsværktøjer, hvor bæredygtighedsparametre vurderes og bedømmes i forhold til fastlagte kriterier inden for alle tre bæredygtighedsdimensioner. Anvendes i kommunerne København, Odense, Aalborg og Roskilde. Fokusmodel - I fokusmodellen skabes der fokus på bæredygtighed gennem eksempler på bæredygtige tiltag. Der er i mindre grad anvendt det helhedsorienterede begreb for bæredygtig og i stedet er der fokus på det miljømæssige aspekt. Anvendes i kommunerne Jammerbugt og Hillerød.

Side 10 Prioriteringslistemodel Denne model fokuserer på prioriteringen i den bæredygtige indsats, og dertil er der udviklet tjeklister og principbeskrivelser. Anvendes i kommunerne Favrskov og Holbæk. De 8 metoder vurderes ud fra følgende kriterier: Politisk og administrativ metode Målbarhed Fremmer bæredygtighed internt Fremmer bæredygtighed eksternt gennem dialog med bygherre Fremmer bæredygtige tiltag i lokalplan Styrker Svagheder Der er udarbejdet en matrix, bilag 2, som opstiller og sammenligner de 8 konkrete metoder til vurdering og kommunikation af bæredygtighed. På baggrund af den indledende analyse og interviews, færdiggøres analysen i følgende parametre: Alle værktøjerne vurderes ud fra i hvilken grad kriterierne under hver parameter indgår; i høj grad, i væsentlig grad, i nogen grad, i mindre grad og i ingen grad. Vurderingerne er illustreret i radardiagrammer. Samlet opstilling af radardiagrammerne er vedlagt som bilag 5. De samlede analyser af hvert enkelt værktøj opsamles i en vurdering med styrker, svagheder og samlet vurdering.

Side 11 3.3 Interviews Model for interview er stjernemetoden hvor der spørges til erfaringer bagudrettet og til ideer fremadrettet. Fortid Fremtid På baggrund af modellen opsættes en struktureret interviewguide. Interviewguiden er vedlagt som bilag 3. 3.4 Forslag til paradigme Betragtninger om og forslag til paradigme / standard / vejledning til brug for kommunernes arbejde med bæredygtighed i lokalplaner baseres på caseanalysens resultat, fremtidsrettede udsagn fra interviews og kortlægningen af eksisterende tiltag.

Side 12 4 CASEANALYSE AF DE HELHEDSORIENTEREDE METODER / VÆRKTØJER 4.1 København 4.1.1 Værktøjet Københavns Kommune har udviklet et bæredygtighedsværktøj, som er et proces- og dialogredskab, der opbygger en fælles forståelsesramme for bæredygtig byudvikling gennem 14 bæredygtighedshensyn, der er til rådighed for både borgere og planlæggere via kommunens hjemmeside. Værktøjet har tre hovedfunktioner; dialog, prioritering og vurdering, og bruges som udgangspunkt til byudviklingsprojekter, der er lokalplanpligtige. Kommunen har et internt windows-baseret program til indtastning af selve bæredygtighedsvurderingen. Ud over Bæredygtighedsværktøjet har Kommunen udarbejdet en vejledning i bæredygtige lokalplaner, som understøtter mulighederne for at indarbejde bæredygtighedsfokus og -krav. Værktøjet blev udviklet i forbindelse med Kommuneplan 09 af Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen, med hjælp fra et større rådgivningsfirma. Formålet med at lave værktøjet var at det skulle hjælpe med at lave bæredygtig udvikling og få indarbejdet bæredygtighed fra start, så det blev sværere at pille ud (tiltagene ud senere, red.) Rikke Lethare Nielsen, Økonomiforvaltningen 4.1.2 Forankring Ansvaret for udviklingen af bæredygtighedsværktøjet startede i Økonomiforvaltningen og er senere blevet flyttet til Teknik- og miljøforvaltningen, hvor Center for Bydesign i dag har ansvaret for, at bæredygtighedsværktøjet anvendes og revideres. Bæredygtighedsværktøjet er politisk forankret og er skræddersyet til Københavns Kommunes planproces. 4.1.3 Processer Bæredygtighedsværktøjet er inddelt i 3 faser; Dialog, Prioritering og Vurdering, og benyttes fra før planprocessen igangsættes og frem til lokalplanvedtagelse. Det anvendes som grundlag for dialog med bygherre/udviklere, samt som grundlag i projektkonkurrencer. Endelig bruges værktøjet til at vurdere det konkrete projekts bæredygtighedsprofil. I forbindelse med vurderingen vurderer og pointgiver forskellige fagligheder inden for Teknik & Miljøforvaltningen bæredygtighedstiltagene, og det resulterer i en samlet bæredygtighedsprofil, som grafisk vises med en roset. Seneste tiltag er, at rosetten følger lokalplanforslag frem til politisk beslutning. Værktøjet giver mest værdi, når det bruges helt fra start, så kommunen får taget stilling til hvilke bæredygtighedshensyn der ønskes.

Side 13 4.1.4 Aktører Inden og under lokalprocessen anvendes værktøjet som grundlag for dialog mellem kommunen og bygherre/udviklere. Værktøjet indgår også som grundlag i byudviklingskonkurrencer. Værktøjet er meget fleksibelt, og har i et vist begrænset omfang været brugt i Sundheds- og omsorgsforvaltningen og i Børne- og ungdomsforvaltningen. 4.1.5 Sammenfatning og vurdering Styrken ses ved at Kommunen har synliggjort, hvad de mener, der er vigtige bæredygtighedshensyn samt at bæredygtighedsværktøjet dækker bredt fagligt idet det kan bruges på tværs af forvaltninger. Det anses som en klar styrke, at man har valgt formuleringen hensyn og at værktøjet er udarbejdet med henblik på dialog og fælles forståelse af bæredygtighed. Det vurderes at svagheden ved værktøjet er, at det opfattes bureaukratisk og at selve vurderingen afhænger af den enkelte sagsbehandlers faglighed. Det blev i interviewene nævnt, at værktøjet er ressourcekrævende, da mange fagspecialister skal involveres, især pga. kommunens størrelse. Den samlede vurdering er, at værktøjet er ambitiøst, gennemarbejdet og rummer en bred bæredygtighedstankegang, men at det omvendt kan virke omfattende og ressourcekrævende.

Side 14 4.2 Roskilde 4.2.1 Værktøjet Roskildes værktøj, der skal medvirke til en bæredygtig byudvikling, kan betegnes som et helhedsorienteret dialogværktøj. Værktøjet skal bruges i planlægningen af lokalplanpligtige byudviklingsprojekter og indeholder en procesbeskrivelse i form af en bygherrevejledning i to dele: Værktøj til en bæredygtig udvikling og Mål og hjælpesætninger. Kommunen beskriver som Bygherrevejledningen en invitation til samarbejde. Værktøjet er tænkt som omdrejningspunkt for samarbejde mellem kommunen, bygherrer og projektudviklere fra projektidé til færdigt plangrundlag. Bæredygtighed er grupperet i 3 hovedemner; Miljø/sundhed, Erhverv/økonomi og Social/kultur med samlet 12 underliggende delemner. Hvert af de 12 delemner kan vurderes af kommunens planlæggere i et Excel vurderingsark med fem vurderingskriterier: Væsentlig negativ påvirkning (-1), påvirker ikke væsentlig (0), understøtter i mindre grad (1), understøtter (2) og understøtter optimalt (3). Den samlede pointgivning illustreres i en bæredygtighedsroset, som beskriver, hvorvidt bæredygtighed i tiltrækkelig grad er indarbejdet i det endelige lokalplanforslag. Værktøjet dækker både de lovpligtige krav og kommunens egne mål og politiker, herunder er miljøvurdering og miljøscreening indarbejdet i Excel vurderingsarket som selvstændige ark. Værktøjet omfatter endnu ikke en målindikator i forhold til at kortlægge, hvorvidt realiseringen af lokalplanen lever op til bæredygtighedsmålene, men der er planer om udarbejdelse af denne del evt. inspireret af Københavns Kommune. Værktøjet er udviklet af Arealforvaltningen, Teknik og Miljø, gennem de seneste to år med hjælp fra eksterne konsulenter og med stor inspiration fra Københavns Kommunes værktøj. Værktøjet er først for nyligt taget i brug, så der er endnu ikke megen praktisk erfaring. 4.2.2 Forankring Det fremgår eksplicit i bygherrevejledningen, at værktøjet er politisk forankret, og planafdelingen angiver, at der skal være ledelsesmæssig opbakning til de krav, der stilles til lokalplanen, og at der i særlige tilfælde søges politisk opbakning til enkelte krav. Den daglige brug af værktøjet finder sted i kommunens planafdeling, Arealforvaltningen. 4.2.3 Processer Kommunen stræber mod at bruge værktøjet tidligst muligt i processen, så det kan benyttes på strategisk plan, så man dermed tidligt får afdækket fokusområder. Herefter bruges værktøjet i en løbende proces med input fra bygherre og kommunens planlæggere.

Side 15 4.2.4 Aktører Evalueringen af de 12 delemner sker løbende, mens de underliggende spørgsmål bruges indledningsvist til at opstille mål for og krav til lokalplanen og senere til at sikre opfyldelsen af disse mål i den endelige lokalplan. Værktøjet bruges internt af planlæggere og som dialogværktøj til eksterne parter for at fremme samarbejdet omkring bæredygtige valg og tiltag. 4.2.5 Sammenfatning og vurdering Styrker Værktøjet virker meget gennemtænkt, og det er en stor styrke at miljøscreening og miljøvurdering er indarbejdet i Excel vurderingsarket. Hermed har planlæggerne kun har ét værktøj, som er både strategisk og operationelt, idet det indarbejder bæredygtighed i hele processen fra projektidé til høring og byggeprojekt. Det anses også som en stor fordel, at det benyttes både som internt værktøj og dialogværktøj overfor bygherrer/projektudviklere. Svagheder Vurderingsmodulet kan virke lidt omstændigt med mange vurderingsark og en del spørgsmål er kun relevante på større projekter, så der er risiko for, at det er mindre relevant at bruge på mindre projekter. Samlet vurdering Ambitionsniveauet er højt, og det er et meget gennemført materiale. Bæredygtighed er indtænkt i hele processen fra projektidé til høring. Rigtig godt dialogmateriale, som sikrer at bygherre/projektudvikler/grundejer konsekvent får tænkt bæredygtighed ind i projektet. Meget konkret og målbart med pointgivningen, som aflæses nemt og hurtigt gennem det visuelle materiale med vurderingsrosetten.

Side 16 4.3 Odense 4.3.1 Værktøjet Odense Kommune har oprettet et Bæredygtighedsråd til at fremme bæredygtighed, og rådet er sammensat af personer fra både private og offentlige aktører med kompetencer indenfor miljø, sundhed, økonomi og sociale forhold. Der uddeles hvert år en bæredygtighedspris, første gang i 2011, og aktører eller initiativer indstilles til prisen ved udfyldelse af skemaet i Odense Kommunes Bæredygtighedsråds Bæredygtighedsværktøj. Værktøjet er visuelt udformet som et puslespil, hvor hver brik repræsenterer et fokusområde inden for social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Hver brik indeholder få forholdsvis simple og let forståelige spørgsmål. Værktøjet har indtil videre kun været henvendt til eksterne parter og bruges ikke af planlæggerne, men værktøjet er udpeget til at være omdrejningspunktet i kommunens fremadrettede arbejde med bæredygtighed. Det visuelle udtryk, Puslespillet, er gennemgående i kommunens miljøpolitik Bæredygtige sammen, som netop er udgivet (September 2012). Værktøjet er et simpelt værktøj til screening og prioritering af bæredygtighedstiltag samt til at se tingene i et helhedssyn. Torben Jarlstrøm Clausen, Bæredygtighedssekretariatet. 4.3.2 Forankring Værktøjet er i høj grad politisk forankret, og byrådet og borgmesteren står som afsender. Ud af de 8 frontløbere er Odense Kommune den eneste, der ikke har værktøjet forankret i planafdelingen, og den eneste hvor værktøjet kun er henvendt til eksterne brugere. 4.3.3 Processer 4.3.4 Aktører Selvom planafdelingen ikke bruger bæredygtighedsværktøjet, så foretages der vurdering af bæredygtighed i planprojekter, hvor parametrene fra værktøjet bliver integreret og indtænkt fra starten af processen. Det foregår primært i opstartsfasen, hvor der er fokus på dialog og tidlig inddragelse af bygherre/projektudvikler. Der er god erfaring med at inddrage bygherren, så denne er med til at definere bæredygtighedstiltagene tidligt i forløbet. Vurderingen af bæredygtighed foretages ikke i forbindelse med miljøscreeningen og miljøvurderingen. Det fremhæves af en planlægger, at det er en ulempe at de ikke har et værktøj, som giver en fast procedure til vurdering og indarbejdelse af bæredygtighed. Det er på nuværende tidpunkt ikke afgjort om bæredygtighedsværktøjet fremover skal bruges af planlæggerne. De primære aktører er odenseanske virksomheder, organisationer, personer eller initiativer som indstilles til bæredygtighedsprisen.

Side 17 4.3.5 Sammenfatning og vurdering Styrker Bæredygtighed er bredt defineret med flere parametre inden for både den sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed. Parametrene med underspørgsmål er beskrevet i et letforståeligt sprog, og værktøjet kan for så vidt bruges af alle, både fagpersoner og lægmænd. Samtidig er værktøjet let tilgængeligt på kommunens hjemmeside. Svagheder Værktøjet bruges (endnu) ikke af planlæggerne i kommunen. Det er et ret simpelt værktøj med noget overordnede spørgsmål, og det vurderes at være svært at besvare spørgsmålene med konkrete (målbare) svar. Samlet vurdering Metoden går ikke i dybden med bæredygtighed fordi spørgsmålene er noget overordnet og ukonkrete. På den anden side er det let at bruge for lægmænd, og det visuelle udtryk med det processuelle element i form af puslespilsbrikker er meget operationelt. Det er et godt bud på en light udgave til, hvordan man kan komme i gang med at arbejde med bæredygtighed både internt og eksternt i en kommune.

Side 18 4.4 Aalborg 4.4.1 Værktøjet Aalborg Kommune har udviklet et bæredygtighedsværktøj med 5 prioriteringer/hensyn med udgangspunkt i stedet, som er illustreret med en blomst, hvor kronbladene repræsenterer henholdsvis: Natur, Økonomi, Miljø, Lokale værdier og Den sociale by. Værktøjet bruges i forbindelse med fysisk planlægning og bruges til at analysere og prioritere bæredygtighedshensyn på grundlag af stedets potentialer og udfordringer, som afvejes ud fra en helhedsvurdering. Der vurderes ud fra mål og virkemidler i hele processen fra kommuneplan, over i lokalplan og til byggesager. På kommunens hjemmeside er der to tilgængelige redskaber: Et dokument med anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes med bæredygtighed Det brede bæredygtighedsbegreb og et redskab til at analysere og prioritere bæredygtighedshensyn Bæredygtighedsprofil med udgangspunkt i stedet. Det er mere et procesværktøj, hvor det er op til den enkelte bruger at få arbejdet med bæredygtighed. Man kan ikke se om man har en f.eks. 4 ud af 8. Værktøjet kan ikke måle bæredygtighed, men skabe dialog og prioritering. Torben Kjeldgaard, Plan og Byg. 4.4.2 Forankring Værktøjet er til dagligt forankret i kommunens planafdeling, Plan & Byg, og der tages afsæt i kommunens politiske mål og visioner. Værktøjet er baseret på Planstrategi 2011 og den kommende bæredygtighedsstrategi 2012-15, og er dermed i høj grad politisk forankret. 4.4.3 Processer 4.4.4 Aktører Værktøjet kommer tidligt i spil i planprocessen og bruges internt i kommunen til at få prioriteret, hvad der skal ske med et givent område og i konkrete projekter. Det bemærkes, at det er frivilligt at bruge værktøjet, og at man ikke nødvendigvis kan fastholde bygherre på alle tiltag. Internt bruges værktøjet af planlæggere og miljøplanlæggere samt politikere, når planen skal vedtages i lokalplanudvalget. Hvis planen ikke lever op til den ønskede (politiske) vægtning godkendes den ikke. Værktøjet er med til at belyse ambitionsniveauet for bæredygtighed. Værktøjet bruges samtidigt som dialogværktøj med bygherrer og projektudviklere.

Side 19 4.4.5 Sammenfatning og vurdering Styrker Visuel og let tilgængelig. Blomsten er dynamisk og bladene ændrer størrelse efter fokus og prioritering. Vægtning lav, middel eller høj, samt added value er overskueligt og hurtigt at aflæse. Det vurderes som en stor styrke, at der er udarbejdet et værktøj, hvor der først og fremmest er taget stilling til, hvordan man definerer og prioriterer bæredygtighedsparametre i Aalborg. Dernæst er der taget stilling til, og lavet guideline til, hvordan kommunen bedst kan arbejde med at fremme bæredygtighed på henholdsvis kommuneplan- og lokalplansniveau, gennem bygge- og støttesagsbehandling og gennem dialog/forhandling med eksterne interessenter. Svagheder Tiltag er ikke nødvendigvis målbare og konkrete, men mere kvalitative og procesagtige. Ikke systematik for opfølgning i det udførte byggeprojekt eller nødvendigvis i byggetilladelsen. Samlet vurdering Skarpt fokus på mål og virkemidler. Meget flot visuelt og gennemarbejdet materiale, som giver overblik over planprocesserne og guider både interne og eksterne parter igennem processen med at udvælge, prioritere og vurdere bæredygtige tiltag i et helhedsperspektiv.

Side 20 4.5 Sammenfatning af helhedsorienterede metoder Fælles for de helhedsorienterede metoder er, at de alle omfatter et konkret værktøj til vurdering af bæredygtighed, som er: grafisk flot og identitetsskabende baseret på kommunens ambitiøse mål for bæredygtighed formidler kommunens definition og prioritering af bæredygtighed Alle metoderne indeholder i større eller mindre grad beskrivelser af, hvornår værktøjet skal bruges, og hvordan det kan bruges. I Odense er værktøjet udviklet til eksterne parter, men vil i kraft af at være blevet en del af den nye miljøpolitik, fremadrettet blive brugt i forbindelse med fysisk planlægning. Følgende vurdering kan derfor ikke bruges i forbindelse med Odenses værktøj. De helhedsorienterede metoder favner processen fra indledende aktiviteter omkring en ny lokalplan til den endelig udarbejdelse. Der er dog ingen af processerne, som også favner opfølgning på realisering af lokalplanen og de vægtede bæredygtighedsparametre. De er alle designet til at fremme samarbejde både internt i kommunerne og med eksterne parter i form af bygherre/projektudviklere Alle metoderne er forankret politisk og anvendes af kommunernes planafdelinger samt indeholder elementer, som planafdelingerne er forpligtet til at bruge. De fælles styrker for de helhedsorienterede metoder er: at de dækker hele planprocessen de beskriver processen som en integreret del de fremmer samarbejdet omkring bæredygtighed både internt og eksternt de skaber god synlighed omkring bæredygtighed de dækker bæredygtighed fagligt bredt værktøjet bruges til at stille direkte krav til udarbejdelsen af lokalplanen og til opfølgning på disse De helhedsorienterede metoder er i sin natur bredt favnene og derfor også omfattende, hvilket medfører, at de har nogle fælles svagheder: de kan opfattes som bureaukratiske procedurerne kan forekomme tunge og ressourcekrævende systemerne kan forekomme rigide Nedenstående radardiagrammer illustrerer vurderingen af de enkelte værktøjer, og tydeliggør, hvor de helhedsorienterede værktøjer har sammenfald og adskiller sig fra hinanden. Selvom alle fire værktøjer er helhedsorienterede, og der er fokus på dialog og proces, så er der alligevel forskel inden for selve værktøjet, forankringen, aktører og processen.

Side 21

Side 22 5 CASEANALYSE AF FOKUSMODELMETODER / VÆRKTØJER 5.1 Hillerød 5.1.1 Værktøjet Hillerød Kommune udarbejdede i 2009 et strategidokument, Bæredygtighedsstrategi for Stationszonen, specifikt til byudviklingen omkring stationen kaldet Stationszonen med fremtidsorienterede forslag og eksempler. Strategidokumentet består af en række emner, der fungerer som planlægningsmæssige forudsætninger, og en række CO 2 -scenarier, der tilsammen understøtter en bæredygtig og CO 2 -neutral byudvikling. Der er også udarbejdet et handlingskatalog over mulige tiltag, der kan bruges som tjekliste og inspiration både før, under og efter planlægning og opførelsesfaserne. Det er ikke ambitionen at udvikle strategidokumentet til en generel vejledning i kommunen og effekten af strategiens mål er ikke blevet målt. Strategidokumentet blev udarbejdet af kommunens planafdeling, Byplan. Strategien har givet mest værdi ved udformningen af lokalplanen idet den har kunnet bruges som argumentation overfor borgerne. Jens Ulrik Romose. 5.1.2 Forankring Strategidokumentet er forankret i planafdelingen, Byplan. 5.1.3 Processer 5.1.4 Aktører Strategien blev udarbejdet til at understøtte planlægningsprocessen. Miljøscreeningen samt miljøvurderingen blev udarbejdet uafhængigt af strategien med undtagelse af CO 2 -regnskabet. Kun få af målene i strategien blev til egentlige krav i lokalplanen. Strategidokumentet henvendte sig til borgere, bygherrer og planlæggere i kommunen. Strategien blev brugt som et forklarende dokument overfor borgere og i forbindelse med dialogen med de to bygherrer. Strategien oplevedes dog ikke som stærk nok i forhold til krav overfor bygherrerne. 5.1.5 Sammenfatning og vurdering Styrker Det vurderes som en planmæssig styrke, at der er udviklet en bæredygtighedsstrategi med udgangspunkt i stedet (konteksten) med scenarier for CO 2 -besparelser baseret på 3 forskellige måder at bygge på.

Side 23 Handlingskataloget indeholder overskuelig tjekliste med konkrete forslag til tiltag. Svagheder Det er et strategidokument og ikke et anvendeligt procesværktøj. Der fokuseres kun på de miljømæssige parametre med undtagelse af et enkelt kriterium, som omhandler udearealer, der understøtter sociale aktiviteter og tryghed. Strategien har ikke været holdbar nok i forhold til kommunikationen med bygherre (især den ene ud af to). Kravene har ikke været stærke nok og derfor gledet i baggrunden. Samlet vurdering Selvom Bæredygtighedsstrategien er udviklet til et enkeltstående projekt, er det alligevel et godt bud på et operationelt værktøj i light udgaven, som kan bruges til at formidle kommunens definition af bæredygtig udvikling og eksempler på tiltag, som understøtter visionen og målene.

Side 24 5.2 Jammerbugt 5.2.1 Værktøjet Værktøjet består af et såkaldt parameterkatalog, som ved hjælp af beskrivelser og eksempler behandler de punkter, hvor bæredygtighed kan tænkes ind i lokalplanens bestemmelser uden at være i strid med Love om Planlægning. Værktøjet beskriver, hvordan Kommunen forholder sig til begrebet bæredygtighed, og hvorfor der lægges vægt på klima og CO 2 -nedbringelse. Værktøjet er inddelt i en række parametre, som der tages stilling til i tre niveauer: Bygning, Grund og Område. Parametrene tildeles klimapoint af forvaltningen efter en skala fra 1-10, hvor 1 angiver den laveste grad af bæredygtighed. For at lokalplanen kan betegnes som bæredygtig, skal den procentvise andel af pointsummen være minimum 57 %. Værktøjet er udviklet af planafdelingen. Fordelen ved værktøjet er at det er kendt og har givet ejerskab hos både politikere og embedsværket. Værktøjet har medvirket til en bred vurdering af bæredygtighedsindsatser. Malene Stentoft Sørensen, Plan. 5.2.2 Forankring Værktøjskataloget og vurderingsskemaet er blevet udarbejdet af kommunens planlæggere, hvorefter det er blevet politisk godkendt og forankret i planafdelingen og på politisk niveau. Der er stor politisk opbakning til værktøjet, og der er fælles politisk holdning omkring ikke at gå på kompromis med bæredygtige løsninger. 5.2.3 Processer 5.2.4 Aktører Værktøjet bruges parallelt med udarbejdelsen af lokalplanen. Hvis der ikke opnås nok klimapoint, kan politikerne bede om at planen revurderes i samarbejde med bygherre, så ambitionsniveauet hæves og der indarbejdes flere/bedre bæredygtige tiltag. Parallelt med udarbejdelsen af lokalplan, arbejder planlæggerne med bæredygtighedsvurdering i henhold til værktøjskataloget. Som udgangspunkt er det sagsbehandleren, der udarbejder vurderingen med bistand fra øvrige fagligheder i kommunen, mens bygherren inddrages i dialog omkring tiltag. 5.2.5 Sammenfatning og vurdering Styrker Styrken ses i at kommunen synliggør deres ønsker tidligt overfor bygherre/projektudviklere, samt at der er politisk ejerskab. Værktøjet er kendt af kommunens medarbejdere og medvirker til en bred faglig vurdering.

Side 25 Det anses også som en klar styrke, at parametrene vurderes i forhold til Planloven, og at der er en grundig begrebsafklaring i parametrekataloget. Inddelingen i bygnings-, grund- og områdeniveau giver et godt overblik over mulige tiltag og gældende lovgivning. Vurderingsskema med klimapoint giver en nuanceret vurdering. Svagheder På den anden side er selve pointgivningen også en svaghed, da denne afhænger af den enkeltes faglighed og evt. interesse. Der er fare for at pointgivningen skrues op til et ambitionsniveau, som ikke er realistisk. Hertil blev det nævnt i et interview, at der er behov for at værktøjet løbende revideres, og at dette kan være ressourcekrævende. Der er ensidigt fokus på de miljømæssige parametre som energi, CO 2, materialer og bygninger, samt i mindre grad vand og affald. Samlet vurdering Den samlede vurdering er, at værktøjet er operationelt, konkret og nemt at anvende samt positivt forankret hos politikere og medarbejdere. Det høje ambitionsniveau for værktøjet bemærkes også positivt. Udfordringerne ligger i pointgivningen samt ressourceforbrug på løbende at skulle opdatere/revidere værktøjet. Hertil kommer, at værktøjet er vanskeligt at anvende ved lokalplaner for eksisterende områder.

Side 26 5.3 Sammenfatning af fokusmodelmetoder/værktøjer Fælles for de to fokusmodelmetoder er, at de omfatter et værktøj, som beskriver kommunernes målsætninger inden for en udvalgt del af bæredygtighedsbegrebet, som for begge metoder primært omhandler den miljømæssige del. For begge fokusmodelmetoder gælder, at de: Indeholder katalog over mulige tiltag. Primært fokus på miljømæssige bæredygtighed. Fokusmodelmetodernes styrke ses i, at de er: Operationelle værktøjer med konkrete eksempler på bæredygtige tiltag. Beskriver hvad kommunen mener med begrebet bæredygtighed. Fælles svagheder for fokusmodelmetoderne er: Integrerer ikke processen som gældende for de helhedsorienterede metoder. Fremmer ikke en helhedsorienteret bæredygtig udvikling i bred forstand (mangler det sociale og økonomiske). Indeholder ikke opfølgning dvs. beskæftiger sig ikke med realiseringen af lokalplanen efter at denne er politisk godkendt. Derudover er der nogle væsentlige forskelle: Jammerbugts værktøj er politisk forankret og bruges som en fast metode. Først og fremmest er Hillerød Kommunes metode et strategidokument, som er udviklet til et enkeltstående projekt. Jammerbugt Kommunes parameterkatalog er et værktøj, som er udviklet til brug for al lokalplanudarbejdelse. Jammerbugt Kommunes parameterkatalog er et arbejdsdokument, som bruges til dialog med bygherre/projektudvikler, hvorimod Hillerød Kommunes metode er meget fokuseret på kommunikation til borgerne i et forklarings- og formidlingsperspektiv. Hillerød Kommunes bæredygtighedsstrategi omfatter ingen kvantitative målesystemer, hvilket er tilfældet for Jammerbugt Kommunes parameterkatalog, som også bruges til at stille krav til lokalplanudarbejdelsen noget der ikke på samme vis gør sig gældende for Hillerød Kommunes bæredygtighedsstrategi.

Side 27

Side 28 6 CASEANALYSE AF PRIORITERINGSLISTEMETODER / VÆRKTØJER 6.1 Favrskov 6.1.1 Værktøjet Favrskovs værktøj 15 punkter om bæredygtighed og 10 måder at bo på kan betegnes som en prioriteringslistemodel. Værktøjet indeholder 15 punkter om bæredygtighed, der ifølge introduktionen ved lokalplanlægning skal være fokus på (de 15 punkter, red.) for at fremme bæredygtigt og energibesparende byggeri. Herudover medfølger en beskrivelse af, hvordan LAR kan fremmes gennem en række eksemplificerede initiativer. Værktøjet indeholder slutteligt 10 forskellige boligtyper, som fremmer social bæredygtighed. Hvert af de 15 punkter om bæredygtighed er beskrevet overordnet, så der er mulighed for at behandle tiltag i forhold til de givne forhold. Punkterne er udelukkende inden for det miljømæssige parameter. Værktøjet er en principliste og indeholder ingen pointtildeling eller anden form for målbarhed. Værktøjet er udviklet af planafdelingen i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2009 og udarbejdelsen af kommuneplanen for den nye sammenlagte kommune Favrskov. Fordelene (ved værktøjet, red.) er at der allerede i visionsfasen sættes mål og virkemidler. Kontroldelen kommer man igennem i Miljøvurderingen. Helle Jacobsen, Plan, Byg og Beredskab. 6.1.2 Forankring Værktøjet er forankret ved Byrådet, som står som underskrivere i introduktionen og bruges til daglig af planafdelingen. 6.1.3 Processer 6.1.4 Aktører Planafdelingen stræber mod at bruge værktøjet så tidligt i lokalplanprocessen som muligt. Dialogen internt i kommunen skabes gennem to møder, hvor fagfolk fra spildevand, trafik, miljø m.fl. deltager. Første møde afholdes før lokalplanarbejdet går i gang og her vælges fokusområder ud fra det konkrete projekt og de 15 bæredygtighedspunkter. En opsamling videregives til bygherre/projektudvikler. Andet møde afholdes, når der foreligger udkast til lokalplanen. Fagfolkene deltager og her fastlægges det endelig bæredygtighedsfokus, som herefter i relevant omfang transformeres til krav til lokalplanen. Værktøjet er til internt brug for kommunen, men bruges i en videreformidlingsdialog med bygherre/projektudvikler.

Side 29 6.1.5 Sammenfatning og vurdering Styrker I interviewene fremhæves værktøjet positiv idet det medfører, at der allerede i visionsfasen af lokalplanarbejdet fastlægges mål og virkemidler for sikring af bæredygtighed. De 15 punkter er med til, at der kommes godt rundt om emnet. Det vurderes, at de 15 punkter fungerer som målsætninger, der giver mulighed for differentierede behandlinger af de enkelte forhold i stedet for et ensidigt ja-nej. Svagheder Værktøjet har primært fokus på miljømæssig bæredygtighed og indeholder ingen målbare parametre samt ingen mulighed for at følge op på realiseringen af bæredygtighedstiltagene i kommunen. Værktøjet er udelukkende tænkt til internt brug, selvom det også fungerer som element i dialogen med bygherre/projektudvikler. Det er ligeledes, ifølge kommunen selv, en smule ukonkret og uforpligtende. Kommunen er ikke altid med i de tidligste faser af udviklingen af et område og i disse tilfælde mister værktøjet en vigtig del af sin værditilførsel. Samlet vurdering Overordnet nogle gode målsætninger, som giver mulighed for differentierede behandlinger af de enkelte forhold, og som lægger op til reflekteret behandling frem for et hastigt ja-nej. I al sin enkelthed et ganske brugervenligt værktøj, som er let at gå til, men det mangler at favne bæredygtighed over en bredere kam. Værktøjet er udelukkende tiltænkt som et internt værktøj, og løser ikke behovet for kvantificering og målbarhed.

Side 30 6.2 Holbæk 6.2.1 Værktøj Holbæks værktøj Bæredygtighedstjekliste er en prioriteringslistemodel i form af en tjekliste. Værktøjet bruges til at vurdere, hvor bæredygtigt et projekt er, og hvor det er muligt at lave yderligere bæredygtighedsfremmende tiltag. Værktøjet er inddelt i 5 hovedtemaer understøttet af en række underspørgsmål. Hvert tema ledsages af en halv sides forklaring, som beskriver hovedelementerne i at sikre bæredygtighed inden for det enkelte tema. Spørgsmålene skal hjælpe med til at vurdere de enkelte hensyn isoleret og i sammenhæng med hinanden. Værktøjet er en ren tjekliste og indeholder ingen pointtildeling eller anden form for målbarhed. Bæredygtighedstjeklisten er udviklet af Planteamet inden for de seneste 2 år. 6.2.2 Forankring Bæredygtighed er politisk forankret, mens værktøjet er forankret i Planteamet, Plan & Byg. 6.2.3 Processer 6.2.4 Aktører Det fremgår af indledningen til værktøjet, at det primært er tænkt anvendt i forbindelse med vurdering af projektforslag for større boligområder, men også kan benyttes i andre projektforslagssammenhænge. Det har ikke været muligt at få mere præciserede angivelser af, hvornår og hvordan tjeklisten benyttes i lokalplanarbejdet. Værktøjet er umiddelbart et internt værktøj rettet mod planlæggere. Forsyning og vejafdelingen indgår ligeledes i vurderingen af bæredygtighed. 6.2.5 Sammenfatning Styrker Operationel tjekliste som gør det let at vurdere bæredygtige tiltag i projekter. Inddelingen i de 5 hovedtemaer skaber overblik og er suppleret med gode både kvalitative og kvantitative spørgsmål. Svagheder Tjeklisten omfatter ingen visuelle elementer. Der er primært fokus på miljømæssig bæredygtighed (4 ud af 5 temaer). Værktøjet indeholder ingen målbare parametre og ingen mulighed for at følge op på realiseringen af bæredygtighedstiltagene i kommunen.

Side 31 Det fremgår ikke i hvilke processuelle sammenhænge værktøjet tænkes benyttet, og hvorvidt det kan bruges i forhold til eksterne parter. Ligeledes fremgår det ikke umiddelbart, hvor værktøjet er forankret og hvorvidt der er forpligtelse til at benytte sig af det. Samlet vurdering Det er et godt lille værktøj til at fremme helhedsorienteret behandling, uden dog at favne den processuelle brug af værktøjet, målbarhed, opfølgning eller ekstern dialog. Der er en god indføring i kommunens prioriteringer og gode både kvalitative og kvantitative spørgsmål. Værktøjet er ikke så visuelt, da det er ren tekst uden illustrationer og diagrammer.

Side 32 6.3 Sammenfatning af prioriteringslistemetoder/værktøjer: Fælles for de to prioriteringslistemetoder er, at de giver et hurtigt overblik over hvad kommunen fokuserer på inden for bæredygtighed, og værktøjets begrænsede omfang gør det overskueligt at prioritere ud fra. Forholdsvis overordnede målsætningerne omkring bæredygtighed. Værktøjer til prioritering og ikke som integreret i planprocessen. De fælles styrker i prioriteringslistemetoderne ses i: Enkel opbygning og overskueligt indhold. Er ikke ressourcekrævende at bruge. Mulighed for differentierede besvarelser af de enkelte forhold med udgangspunkt i konteksten. De fælles svagheder er: Fremmer kun i nogen grad dialog med eksterne parter (bygherrer, grundejere mv.) Bæredygtighed er ikke bredt defineret (mest inden for miljø, kun i begrænset omfang sundhed/social og ingen grad af økonomisk bæredygtighed) Fremmer ikke nødvendigvis en strategisk tilgang, hvor bæredygtighed bearbejdes tidligt i planprocessen. Værktøjerne adskiller sig væsentligt på følgende områder: Favrskov Kommune har formuleret 15 målsætninger, men der er ikke defineret underpunkter, uddybende spørgsmål eller nærmere beskrivelse af mulige tiltag. Holbæk Kommune har derimod udarbejdet en tjekliste, som mere uddyber, hvad der menes med de enkelte parametre. Favrskov Kommunes værktøj vedlægges som bilag til lokalplanen, hvor der er beskrevet bæredygtige tiltag under hver målsætning. Klar kobling mellem værktøj og lokalplan. Holbæk Kommunes værktøj er ikke synligt i lokalplaner, da det kun bruges som et hjælpeværktøj i den interne planproces.

Side 33

Side 34 7 KONKLUSION PÅ CASEANALYSER De 8 forskellige værktøjer præsenterer alle forskellige måder at håndgribeliggøre arbejdet med bæredygtighed på i kommunerne. Bliver lokalplanerne så mere bæredygtige af det? Det foreligger der på nuværende tidspunkt ikke data eller indikationer på, i og med at ingen af kommunerne endnu ikke er nået dertil, hvor de også favner evalueringsaspektet i deres værktøjer, men slipper lokalplanerne, når disse er færdigudarbejdet eller ved byggesagsbehandlingen. Det betyder dog på ingen måde, at værktøjerne ikke har en effekt på den realiserede bæredygtighed i kommunerne. Hovedudfordringerne i at indarbejde bæredygtighedsperspektivet i lokalplanlægningen ligger hovedsageligt omkring, at: Integrere bæredygtighed i lokalplanerne inden for eksisterende lovhjemmel. Gøre arbejdet med bæredygtighed håndgribeligt, operationelt og gennemsigtigt. Sikre, at bæredygtigheden forbedres gennem dette arbejde at processerne, vurderingerne, anbefalingerne og kravene er værdiskabene for bæredygtigheden i kommunen. Sikre synlighed, forankring, engagement og ansvarstagen i kommunen. Skabe dialog og gode samarbejdsrammer mellem kommunen og de eksterne parter med indflydelse på lokalplanernes realisering. De 8 cases præsenterer alle en metode til at arbejde med én eller en række af disse udfordringer. 7.1 Fælles tendenser og forskelligheder Alle 8 værktøjer er forskellige i deres opbygning og omfang, men de forholder sig alle til en række nøgleelementer vist i figuren herunder. De 8 værktøjer er vurderet hver især i henhold til disse nøgleparametre i analyseafsnittene 4-6 og illustreret i radardiagrammer, som er vist samlet i vedlagt i bilag 4.