VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg
INDSATSOMRÅDERNE FOR 2018 PERFORMANCEKULTUR SAMSKABELSE SEKSUALITET FAGLIGHED OG DOKUMENTATION VELFÆRDSTEKNOLOGI SOCIAL KAPITAL OG SYGEFRAVÆR Dette er de 6 virksomhedsspecifikke indsatsområder som Center for Socialpædagogik har ekstra fokus på i år 2018. I dette hæfte er der overordnede beskrivelser af målene og visionerne indenfor områderne og som skal forstås på den måde, at de supplerer centrets eksisterende værdigrundlag, visioner og faglige tilgang. Generelt for evalueringerne af indsatsområderne, arbejdes der ud fra Lovende Praksis, som et redskab til at reflektere over udviklingen samt til at vurdere det samlede kvalitetsbillede af organisationen. Områderne er udviklet og besluttet af ledelsen på baggrund af sidste års evalueringer. Der bliver arbejdet med indsatsområderne på ledelsesniveau samt i det daglige arbejde ude i de enkelte enheder, hvor det er teamledernes ansvar at igangsætte indsatsen på områderne og opretholde fokus ved, at sætte det på dagsordenen i praksis.
PERFORMANCEKULTUR Dette indsatsområde omhandler en udbredelse til hele medarbejdergruppen. Performancekultur dyrkes i organisationen i samspil med fælles ansvar for faglighed, økonomi og visioner. Der lægges i centret op til, at vi skal bruge hinandens ressourcer, - vi skal dele viden, erfaringer og kompetencer. Vi skal skabe og viderebygge ejerskabsfølelsen for den enkelte medarbejder og dennes indsats i organisationen. Målet er at det samlede niveau styrkes gennem personligt engagement, hvor den enkelte medarbejder sætter sig selv i spil. Hertil tænkes det at Den gode historie skal deles mellem organisationens enheder. Dette kræver en god intern kommunikation i centret. Heri kan der drages fordel i brugen af nyhedsbreve, og platformen i det nye intranet. Udfordringer og spændende opgaver italesættes og dokumenteres, - på ledelsesniveau, på personalemøderne og i det daglige arbejde. En god performancekultur skaber sammenhæng og sikre at centret er dynamisk, samtidig med at der arbejdes i en fælles faglig forståelsesramme ud fra organisationens visioner om udførelsen af kerneopgaven. Succeskriterierne indenfor dette område er, at centret fortsat er dynamisk, internt at kunne varetage opgaverne samt i fællesskab at være i stand til, at løse problemstillinger og daglige udfordringer. Indsatsområdet skal resultere i en øget faglighed, en større arbejdsglæde samt en fælles forståelse for udførelsen af kerneopgaven. Til at indikere disse succeskriterier, indsamles der data fra de pædagogiske handleplaner og journalnotater, da disse kan være med til at indikere et fælles sprog og faglige referencerammer. Til at måle effekten af indsatsområdet bliver der, som supplement til de bearbejdede indikatorer, - udarbejdet et spørgeskema til interviews, hvor teamlederne fra enhederne sammenligner udviklingen i perspektiver til før og nu. Heri er der fokus på kommunikation samt hvor og til hvad, vi har benyttet centrets interne kompetencer.
SAMSKABELSE Dette indsatsområde har til formål, at styrke en helhedsorienteret indsats for den enkelte borger. Dette indebærer et tværprofessionelt samarbejde, kendskab til den enkeltes borgers livssituation og et stort fokus på pårørendesamarbejdet. Heri ligger der mål om at vi profiterer af de muligheder et godt netværk, personligt og/eller professionelt omkring borgeren kan give, til at optimere indsatsen for borgeren. Der er fokus på, at samskabelse er et individuelt begreb der skal tilrettelægges ud fra den enkelte borgers funktionsniveau, behov og situation. Dette er derfor et indsatsområdes hvor borgerinddragelse er en stor del i samarbejdet om hvilken struktur der er bedst i tilbuddet. Ved at være et center der arbejder med samskabelse, er der fokus på at højne fagligheden, rummeligheden og effekten af den helhedsorienterede indsats. Vi er et center der tilrettelægger tilbuddet i og omkring borgerens liv i udarbejdelsen af de pædagogiske handleplaner, i daglig kommunikation med pårørende og i dialogen med borgeren. Målene bør være høje og realistiske på samme tid. Det er en succes når samskabelse forbliver en naturlig del af organisationens tilbud til borgerne. Et kriterie er at vi kan fremstille eksempler på, hvordan samskabelse er med til at skabe eller forbedre tilbuddet i praksis. Indikatorer hertil, er, at indsamle oplevelser fra personalet, pårørende og borgere. Hertil konkrete eksempler på, at ressourcerne i borgerens netværk bliver medinddraget i kombination med de faglige tiltag til fordel for alle. Til at måle på effekten af indsatsen skal der bruges dokumentation, fra sager hvor en ændring af tilbuddet har været forventet. Dette bruges til interne evalueringer samt en dokumentation af, hvor ofte samskabelsen er lykkedes.
SEKSUALITET Dette indsatsområde omhandler hele centret, fra ledelsesniveau til medarbejderne der er i kontakt med borgerne. I første omgang handler det om, at der bliver taget stilling til centrets interne seksualpolitik ved en udarbejdelse af denne. Formålet er, at få skabt et større fokus på borgernes seksualitet og dermed fjerne eventuelle tabubelagte holdninger. Fokus på at seksualitet omhandler et stort område hvor de individuelle forståelser, grænser og behov respekteres og betragtes som en naturlig del af livskvaliteten. Men også at borgerne kan have brug for vejledning om hvad der ikke er acceptabel adfærd/ulovligt i forhold til gældende lovgivning. Næste fase er, at personalet i centret får viden og værktøjer til at håndtere det sårbare emne sammen med borgerne, så borgeren føler sig anerkendt og respekteret i sine behov for hjælp, støtte og vejledning. Hertil opkvalificeres medarbejdernes kompetencer i form af kurser. Som ressource til hele indsatsområdet er der i centret tilkoblet et personale, der uddannes til seksualvejleder. Dennes funktion er, at være tovholder og støtteperson for både borgere og medarbejdere, og til generel sparring i konkrete situationer, og hvor interne dilemmaer måtte opstå. I opfyldelsen af dette indsatsområde er det et succeskriterie, at der er blevet udarbejdet materiale der beskriver centrets seksualitetspolitik. Som indikatorer på, at der arbejdes med emnet i praksis kan der opstilles en synlig ændring ved at optælle hvor ofte der er blevet taget stilling til emnet i handleplaner og/eller fokusområder. Teamledere noterer sig, hvor ofte seksualitet er et emne der debatteres på personalemøder. Dette som en indikation på udviklingen, da det kan betyde der er en proces i gang med at nedbryde eventuelt tabubelagte barrierer.
FAGLIGHED OG DOKUMENTATION Der vil altid blive arbejdet på, at centret har en høj faglighed, derfor omhandler dette et fokus på ét fælles fagligligt ståsted hvor der arbejdes på at højne det samlede kendskab til, - og brug af Neuropædagogik. Dette skal bredes ud til, at personalegruppen i deres didaktiske handleplaner kan udarbejde borgerrettede mål samt sparre med hinanden ud fra en fælles forståelsesramme af begreber og tilgang. Centret er en ny dannelse af tre eksisterende organisationer, - og fokus på brugen af Neuropædagogik er yderst relevant i denne forbindelse. Det skal forstås og bruges på samme måde i alle enheder. Hertil trækkes der på erfaringer fra tidligere implementeringer, - hvori neuropsykologen Susanne Freltofte står for den grundlæggende oplæring i kursusforløb. Den opfølgende implementering og dagligt brug, sker blandt andet i udarbejdelsen af handleplaner, hvor tilgangen bliver sat i struktur ud fra Voksenudredningsmetoden og Den Logiske Model. I forlængelse heraf er der fokus på, hvordan daglige notater bliver optimeret og bliver endnu mere brugbare. Til at skabe et overblik over den faglige tilgang i centret, skal der udarbejdes et Metodehus med en oversigt og en Vidensbank til fordel for personalet. Et succeskriterie er, at medarbejderne i organisationen har kendskab til den Neuropædagogiske tilgang og kan se sammenhængen fra kerneopgave til praksis. Dette ses i sammenfatning med målinger om, hvorvidt de daglige journalnotater bruges optimalt. Til at måle på dette indsatsområde bliver der brugt materiale fra Lovende Praksis, hvor vores før og nu målinger evalueres. Brugen af Den Logiske Model giver nogle konkrete målinger fra praksis og den overordnede brug af de Neuropædagogiske værktøjer giver indikatorer på hvorvidt centret bevæger sig som helhed.
VELFÆRDSTEKNOLOGI Det er vigtigt for centret er være med på bølgen af velfærdteknologi, da det kan være med til at skabe det bedste tilbud for borgerne. Der er i mange år blevet brugt velfærdteknologi som en del af den daglige praksis uden er der er sat fokus på benyttelsen og derfor er centret blevet en del af Det Velfærdsteknologiske Landkort. Dette skal løbende opdateres med de nye tiltag der bliver taget i brug i 2018. Intentionerne heri er hjælpemidler og teknologier der støtter borgeren i dagligdagen, både inden for udvikling af nye kompetencer, men også i udnyttelsen af sine eksisterende. Vi skal i 2018 udvikle de digitale kompetencer indenfor området, så vi kan tilbyde borgerne denne støtte som en del af den helhedsorienterede indsats. Dette med et formål om, at effektivisere arbejdsgangen for borgere og ansatte i det praktiske arbejde. Indsatsområdet indebærer blandt andet et stort fokus på Interaktiv Borger Guide (IBG). En digital løsning hvor der både er muligheder for at bruge en stor skærm som er tilgængelig for hele enheden, men også Applikationer til tablets. Der bliver i hver enhed udvalgt nogle superbrugere der bliver oplært i systemet så det kan implementeres bedst muligt i den enkelte enhed. Et succeskriterie for dette indsatsområde er, at IBG er udbredt til størstedelen af centret. At systemet kan bruges af alle, at det giver mening for den enkelte og at det er med til at effektivisere og strukturere dagligdagen. Der kan som indikatorer kigges efter den aktive brug af systemet samt interessen fra borgernes side. Til at måle effekten af denne indsats bliver der udarbejdet spørgeskemaer til, at undersøge hvorvidt IBG har påvirket hverdagen med spørgsmål omhandlende den daglige overskuelighed. Udover IBG, bliver listen over brug af velfærdsteknologien opdateret og der bliver tilføjet nye teknologier efter behov og efter, at de er blevet implementeret. Dette synliggøre en udvikling der skal sammenfattes med beskrivelser over udfordring og løsning.
SOCIAL KAPTIAL OG SYGEFRAVÆR Som en del af den nye centerdannelse i starten af 2018 som indebærer kulturmøder og forskellige arbejdsgange der skal tilpasse sig hinanden, er det relevant at arbejde på, at der i centret er en høj Social Kapital. Der skal derfor arbejdes med den i de enkelte enheder såvel som på ledelsesniveau. Retfærdighed, tillid og samarbejde skal italesættes rundt omkring i enhederne og defineres ud fra enhedens kultur. Ved at sætte ord på, er det nemmere at rykke sig sammen og yde den bedste arbejdsindsats i kerneopgaven. Der skal arbejdes på, at der i forbindelse med den Sociale Kapital indgår besøg og introduktion til andre enheder end sin egen. Erfaringer fra sidste års indsatsområde viste nemlig, at det var en stor succes og stadig bliver efterspurgt af medarbejderne. Det bidrager til en større forståelse af sin egen rolle i et stort center. En god Social Kapital, betyder større trivsel på arbejdspladsen og mindre sygefravær. Derfor er mindre sygefravær en del af dette indsatsmål, - hvor forebyggelse viser sig at have stor effekt. Heri er der et indsatsområde med fokus på dannelsen af ét center med en fælles og høj arbejdsmoral og god trivsel. For at kunne vise at centret har opbygget en højere Social Kapital, er det et succeskriterie at sygefraværet er faldet. Derfor er dette en af de målemetoder der vil blive brugt til at effektmåle. En oversigt over før- og nu situationen over sygefraværet kan bruges til at indikere centrets udvikling og opbygning på vej mod målet. Der skal til disse resultater vurderes hvilken sammenhæng sygdomsperioderne har med den Sociale Kapital, eller om sammenhængen er forårsaget af andre årsager. Der udarbejdes evalueringsmateriale ud fra gruppeinterviews i enhederne og med teamlederne i ledergruppen. Dette for at påvise hvad der er gjort, hvordan det er gjort og hvilken effekt det samlet har haft.