FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform



Relaterede dokumenter
Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Spørgsmål og svar om den nye skole

Assentoftskolen skoleåret

Oplæg for deltagere på messen.

Folkeskolereformen 2013

Hvad er der med den der skolereform?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Hyldgård Ny folkeskolereform

Skolereform & skolebestyrelse

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

Et fagligt løft af folkeskolen

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolereform din og min skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Understøttende undervisning

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Folkeskolereform 2014

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Information til forældre og elever

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Velkommen til kontaktforældremøde

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Spørgsmål og svar om den nye skole

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Transkript:

FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform

DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

RESULTATMÅL Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges.

DE TRE OVERORDNEDE INDSATSOMRÅDER En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger

EN LÆNGERE OG MERE VARIERET SKOLEDAG DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING MOTION OG BEVÆGELSE LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE DEN ÅBNE SKOLE Indskoling 28-30 Mellemtrin 30-33 Udskoling 33-35 Timer om ugen (gen.)

DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Den understøttende undervisning skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål samt Fælles Mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer Fx: Personer fra det lokale idræts-kultur og foreningsliv samt musik-, kunst- og kulturskoler

DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING RUMMER MANGE FORSKELLIGE ELEMENTER FX: Støtte op om undervisningen i den fagopdelte undervisning Koble teori og praksis Styrke elevernes læringsparathed Styrke sociale kompetencer Styrke motivation og trivsel Klassens tid Lektiehjælp og faglig fordybelse Afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer som eleverne tilegner sig i den fagopdelte undervisning Bidrage til undervisningsdifferentiering Praktiske og projektorienterede forløb Hyppige elevsamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning Samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv Samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU Samarbejde med erhvervslivet Motion og bevægelse i det omfang eleverne ikke får motion og bevægelse i forbindelse med undervisningen i fagene

MOTION OG BEVÆGELSE I GENNEMSNIT DET DER SVARER TIL CA. 45. MIN. DAGLIGT I LØBET AF SKOLEDAGEN Motion og bevægelse kan indgå i: Den fagopdelte undervisning herunder idræt Obligatoriske emner Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere, pædagoger og medarbejdere med relevante kompetencer samt i samarbejde med det lokale foreningsliv

LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE Obligatorisk tilbud inden for undervisningstiden Frivilligt at deltage Placeres i ydertimerne Skal udfordre både fagligt stærke og fagligt svage elever Efter næste folketingsvalg Obligatorisk Ikke fastlagt tidspunkt Kan indgå i den fagopdelte undervisning Timer om ugen (gen.) Timer om ugen (gen.) Indskoling 2 28-30 Mellemtrin 3 30-33 Udskoling 2 33-35

DEN ÅBNE SKOLE Skolerne skal indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets: kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv kunst- og kulturskoler lokale fritids- og klubtilbud de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler Samarbejdet skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner SAMARBEJDET KAN INDGÅ I ALLE DELE AF SKOLEDAGEN

DEN ÅBNE SKOLE I AARHUS For alle gælder det, at aftalerne laves med den enkelte skoles leder. I Aarhus er små samarbejdsaftaler lige så værdifulde som store. Det er skolens egen økonomi, der skal dække eventuelle udgifter i forbindelse med samarbejdet.

Et prøve år I Aarhus har vi valgt at betragte skoleåret 2014/15 som et prøveår. Fritidslivets ret til at anvende skolernes lokaler fra kl. 15 fastholdes, det skal give erfaringer, som kan bringes med i planlægningen fremover. Hvis man ønsker at anvende skolens lokaler efter kl. 15, skal man henvende sig til Sport og Fritid.

Skabelon til samarbejdsaftale Børn og Unge er i færd med at udforme en skabelon. Skal sikre, at parterne kommer omkring alle relevante punkter, når de laver et samarbejde. En samarbejdsaftale er i udgangspunktet kun nødvendig, når eksterne aktører inviteres ind på skolens matrikel for at varetage opgaver i forbindelse med undervisning og læring.

ULF i Aarhus På ulfiaarhus.dk kan lærere og pædagoger finde bydækkende undervisnings- og læringsforløb. Har I et bydækkende forløb til grundskolen, udfylder I en skabelon, der beskriver forløbets formål og sammenhæng med relevante trin og fagmål for grundskolen. Kontakt Anne Kleberg på Børnekulturhuset for vejledning om ulfiaarhus.