Studieguide for Humanistiske forskningstilgange inden for sundhedsvidenskab 2. semester (F18)

Studieguide for Humanistiske forskningstilgange inden for sundhedsvidenskab 2. semester (F18) Humanistic research approaches within health science Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse samt Kandidatuddannelserne i Ergoterapi, Jordemodervidenskab og Klinisk Sygepleje (Studieguiden er med forbehold for ændringer) Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 1 af 22

Indhold De studerendes forudsætninger...3 Placering...3 Modulbeskrivelse...3 Læringsudbytte for modulet...3 Undervisnings- og læringsaktiviteter...3 Omfang...4 Grundbøger for modulet...4 Lektionsplan...5 Uge 6:...5 Uge 6:...6 Uge 7:...7 Uge 7:...8 Uge 7:...8 Uge 8:...9 Uge 8:... 10 Uge 9:... 11 Uge 9:... 12 Uge 10:... 13 Uge 10:... 14 Uge 11:... 15 Uge 11:... 16 Uge 12:... 17 Uge 12:... 18 Uge 15:... 19 Evaluering af modulet... 20 Modulansvarlig... 20 Modulsekretær... 20 Studieleder... 21 Uddannelsesledere:... 21 Undervisere... 21 Bilag... 22 Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 2 af 22

De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskriterierne for uddannelsen. Det forventes at den studerende har et vist kendskab til engelsk og erfaring med læsning af videnskabelige artikler på engelsk. Placering 2. semester / 1. kvarter Modulbeskrivelse I dette modul sættes fokus på humanistiske forskningstilgange, metoder og analysestrategier, fra indkredsning af problemstilling til fremstilling af indsigter. Efter introduktion til modulet og eksamen, arbejdes der gennem litteratur og undervisning i dybden med humanistiske tilgange til at generere viden på sundhedsområdet, samt med kvalitative metoder til at generere empiri, efterfulgt af en workshop med feedback ved studerende og underviser. Der introduceres til forskningsetik, samt etiske implikationer af humanistisk sundhedsforskning. Der introduceres til analyse af empiri genereret med kvalitative metoder. Efterfølgende arbejdes der i dybden med fire forskellige teoretiske tilgange og konkrete procedurer i forbindelse med det analytiske arbejde. Mod slutningen af modulet ses der på, hvordan kvalitative metoder kan indgå i sundhedsforskning i sammenhæng med andre videnskabelige metoder, og hvilken rolle teori spiller i humanistisk sundhedsforskning. Sideløbende med forelæsninger og gruppetimer arbejdes der med eksamensopgaven: en mindre empirisk undersøgelse med selvvalgt emne, som skrives i grupper med 2-3 studerende. Læringsudbytte for modulet Se læringsmål for modulet i studieordningen på studiets hjemmeside. Undervisnings- og læringsaktiviteter Undervisningen er bygget op om 2 lektioner med forelæsninger og 2 lektioner med holdtimer. Hold ABC: Studerende fra Kandidatuddannelserne i Ergoterapi, Jordemodervidenskab og Klinisk Sygepleje. Hold D: Studerende fra Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Holdtimer byder på en kombination af selvstændigt arbejde i grupper med 2-3 studerende (underviser cirkulerer mellem grupperne), peer feedback, diskussioner, fremlæggelser og feedback ved underviser i plenum. OBS: Der arbejdes i grupper fra første undervisningsgang. I skal danne grupper med studerende fra jeres eget hold. Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 3 af 22

Omfang Timemæssigt skøn over modulet 15 ECTS på modul: 15 x 27,5 timer = 413 timer Konfrontationstimer 60 timer Litteratur 240 timer Øvrig forberedelse 33 timer Eksamen 80 timer Grundbøger for modulet Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes (2. ed.). Chicago: The University of Chicago Press. Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health research (3. ed.). London: Sage. Holstein, J. A., & Gubrium, J. F. (1995). The active interview. Thousand Oaks: Sage Publications. I studieguiden er angivet hvilke kapitler fra grundbøgerne og hvilken anden litteratur der knytter sig til dagens undervisning. Anden litteratur er tilgængelig på Bb. OBS: En stor del af arbejdstimerne på dette modul er afsat til læsning af modullitteratur. Det anbefales at anskaffe grundbøgerne før modulstart. Endvidere anbefales det, at læse modullitteraturen struktureret og fokuseret, fx ved at gøre brug af en af følgende strategier til kritisk læsning: 1) 7 Critical Reading Strategies http://www.salisbury.edu/counseling/new/7_critical_reading_strategies.html 2) Interrogating Texts: 6 Reading Habits to Develop in Your First Year at Harward. Teksten findes på Bb. Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 4 af 22

Lektionsplan Link til MitSkema Uge 6: Ugedag: Mandag den 5. februar 2018, i tidsrummet kl. 10.15 16.00 Lokale: St. auditorie, wp. 15, st. (forelæsning) Emne 1: Introduktion til modulet og til humanistiske forskningstilgange og metoder Mål: Der introduceres kort til modulets indhold og eksamensopgave. Der introduceres endvidere til videnskabelig vidensgenerering og forskellige typer af videnskabelig viden, samt til fænomener, som man med fordel kan undersøge med humanistiske forskningstilgange og kvalitative metoder. Undervisningen fokuserer på sammenhængen mellem problemstilling, formål, forskningsspørgsmål, tilgang, teori og metoder. Der introduceres overordnet til traditionelle humanistiske forskningstilgange (interviewstudier, feltarbejde/etnografi og deltagerorienteret forskning), samt tilhørende kvalitative metoder til generering af empiri (interview, deltager-observation, og fokusgrupper). Underviser: Tine Mechlenborg Kristiansen Holdtimer: 1. Der arbejdes i grupper med at formulere en sundhedsrelateret problemstilling, formål, forskningsspørgsmål, samt med at begrunde valg af overordnet tilgang og konkrete metoder (underviser cirkulerer blandt grupperne). 2. Posterpræsentation af gruppearbejde, grupper giver hinanden feedback to og to, fælles feedback ved underviser. Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health reseach. London: Sage (3.ed). (Kap.1-2). Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2015) (red.). Kvalitative Metoder. En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag. (Introduktionen). Marshall & Rossman (1995) (Eds.). Designing qualitative research (2. Ed). London: Sage. (Pp. 15-37: The substance of the study). Se denne 12 minutters YouTube video, der handler om vidensproduktion og sandhed. Skriv de vigtigste pointer ned. Læg særligt mærke til, hvad der siges om fortolkning. https://www.youtube.com/watch?v=42quxluch3q Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 5 af 22

Supplerende: Hammersley, M. (2015). Hvad er kvalitativ forskning og hvad bør den være? I Brinkmann & Tanggaard (red.). Kvalitative Metoder. En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag (kap.27). Buus, N., Hansen, H. P., Huniche, L., Hvidt, N. C., Rostgård, L., & Johannessen, H. (2012). Fleksibilitet i forskningsprocessen. Nordisk sygeplejeforskning, 2(2): 156-164. OBS! Forberedelse til næste gang: læs under holdtimer nedenfor Uge 6: Ugedag: Tirsdag den 6. februar 2018, i tidsrummet kl. 10.15 16.00 Lokale: Emil Aarestrup, Klinikbygningen, OUH (forelæsning) Emne 2: Interview Mål: At de studerende får indsigt i forskellige interviewformer og interviewteknikker. At de studerende får viden om måder at udvælge informanter til interviewstudier. At de studerende reflekterer over forskellige perspektiver på hvad interviewdata kan give indsigt i. Underviser: Katja Schrøder Holdtimer: 1. Korte øvelser i grupper på 2-3 studerende med mini-interview af hinanden, om hvordan det har været at starte på kandidatstudiet. Forbered hjemmefra hver især en kort interviewguide. I vælger selv, hvilke områder I vil fokusere på og hvordan I vil stille spørgsmålene. Når I forbereder guiden, skal I tænke på, at I har 10-15 minutter til interviewet, dvs. at I muligvis må afbryde interviewøvelsen, før alle spørgsmål er stillet. Holstein, J. A., & Gubrium, J. F. (1995). The active interview. Thousand Oaks: Sage Publications. Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health reseach. London: Sage (3.ed). (Kap.4: In-depth interviews). Supplerende: Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2015) (red.). Kvalitative Metoder. En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag (kap.1). Chase, S. E. (1995). Taking Narrative Seriously: Consequences for Method and Theory in Interview Studies. In Josselson & Lieblich (Eds). Enterpreting Experiende. The Narrative Study of Lives. Thousand Oaks: Sage. Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 6 af 22

Uge 7: Ugedag: Mandag den 12. februar 2018, i tidsrummet kl. 10.15 16.00 Lokale: St. auditorie, wp. 15, st. (forelæsning) Emne 3: Fokusgrupper Mål: We will explore focus group discussions as distinct forms of knowledge production and examine resulting insights, their advantages and disadvantages, the researcher s role, as well as practical considerations. Underviser: Nina Nissen (teaching will be in English) Holdtimer: 1. Kort øvelse med fokusgrupper om et emne relateret til at være universitetsstuderende. Hver gruppe på 2-3 studerende, finder en anden gruppe at lave øvelsen sammen med. Hver gruppe starter med at udarbejde en plan for hvordan fokusgruppen med studerende fra den anden gruppe skal gennemføres; planlægning skal tage udgangspunkt i de retningslinjer og forslag, som Bente Halkier præsenterer i dagens tekst. Dernæst gennemføres den ene fokusgruppe i cirka 20 25 minutter, hvorpå I bytter og gennemfører den anden. 2. Posterpræsentation af gruppearbejde, grupper giver hinanden feedback to og to, fælles feedback ved underviser. Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health reseach. London: Sage (3.ed). (Kap.5: Group interviews). Halkier, B. (2010). Fokusgrupper. In Brinkmann & Tanggaard (Eds.), Kvalitative metoder. København: Hans Reizels Forlag. (Kap.6). Supplerende: Halkier, B. (2016). Fokusgrupper. København: Samfundslitteratur. Lee, A., Forner, L. & Jansen, E.C. (2014). Patient s perspective on hyperbariac oxygen treatment of osteoradionecrosis. International Journal of Technology Assessment in Health Care, 30:2, 1-6. OBS! Forberedelse til næste gang: læs under holdtimer nedenfor Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 7 af 22

Uge 7: Ugedag: Onsdag den 14. februar 2018, i tidsrummet kl. 10.15 16.00 Lokale: Emil Aarestrup, Klinikbygningen, OUH (forelæsning) Emne 4: Deltagerobservation Mål: I denne undervisning gennemgås forskellige variationer af deltagelse/observation, samt feltarbejde og den relaterede skrivning af feltnoter. Desuden introduceres til generering og brug af visuelle data. Underviser: Nina Nissen (teaching will be in English) Holdtimer: 1. Short individual participant observation exercise in a setting of relevance to health/illness; the exercise will last about 20 minutes, followed by the writing of field notes, and plenary discussion. Please identify two possible settings for the exercise beforehand; settings should be within 5-7 minutes walking distance from the teaching location. 2. Posterpræsentation af gruppearbejde, grupper giver hinanden feedback to og to, fælles feedback ved underviser. Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes (2.ed.). Chicago: The University of Chicago Press (Kap.1-2) Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health reseach. London: Sage (3.ed). (Kap.6: Observational methods). Supplerende: Davies, Charlotte, Aull (1999/2007 second edition). Reflexive Ethnography. A guide to researching self and others. London: Routledge. (Chapter 4: Observing, participating.) Nissen, N. (2017): Inside/outside: contours of men s everyday healthcare and masculinities in Denmark. Medicine Anthropology Theory 4(1),193-206; open access: http://www.medanthrotheory.org/read/7176/insideoutside Uge 7: Ugedag: Fredag den 16. februar 2018, kl. 12.00 Grupperne afleverer skriftligt oplæg til workshop på Blackboard (se retningslinjer på Bb under workshop). Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 8 af 22

Uge 8: Ugedag: Mandag den 19. februar 2018, i tidsrummet kl. 10.15 16.00 Lokale: St. auditorie, wp. 15, st. (forelæsning) Emne 5: Humanistisk forskningsetik formalia og fremgangsmåder Mål: Der undervises i den historiske baggrund for indførelse af forskningsetiske retningslinjer. Undervisningen vil desuden indeholde formelle etiske retningslinjer for humanistisk forskning, samt etiske og moralske problemstillinger, der typisk optræder i kvalitative studier. Underviser: Tine Mechlenborg Kristiansen Holdtimer: 1. Der arbejdes i grupper med at udforme en plan for udvælgelse og kontakt til informanter, skrivning af deltagerinformation og informeret samtykke. Overvej om særlige etiske problemstillinger gør sig gældende i jeres forskningsfelt. 2. Posterpræsentation af gruppearbejde, grupper giver hinanden feedback to og to, fælles feedback ved underviser. Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health reseach. London: Sage (3.ed). (Kap.3: Responsibilities, ethics and values). Brinkmann, S. (2015). Etik en en kvalitativ verden. I Brinkmann & Tanggaard (2015) (red.), Kvalitative Metoder. En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag. (Kap. 22). Anspach, R. R. & Mizrachi, N. (2007). The field worker s fields: ethics, ethnography and medical sociology. In De Vries, Turner, Orfali & Bosk (ed.) The View From Here. Oxford: Blackwell Publishing. Supplerende: God videnskabelig praksis (SDU, 210217): http://www.sdu.dk/bibliotek/kurser+og+events/bestil+kursus/god+vidensk abelig+praksis Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd (2002). Vejledende Retningslinier for Forskningsetik i Samfundsvidenskaberne: http://ufm.dk/publikationer/2002/filer-2002/ssf-etik.pdf Fog, J. (1992). Den moralske grund i det kvalitative forskningsinterview. Nordisk psykologi(44), 225-246. Hammersley, M., & Atkinson, P. (2004). Etikk. In M. Hammersley & P. Atkinson (Eds.), Feltmetodikk (2 ed., pp. 293-317). Oslo: Gyldendal Akademisk. Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 9 af 22

Uge 8: Liamputtong, P. (2007). The sensitive resarcher: Introduction to researching vulnerable people. In P. Liamputtong (Ed.), Researching the vulnerable. London: Sage. Ugedag: Onsdag den 21. februar 2018, i tidsrummet kl. 10.15 15.00 Lokale: Gruppearbejde og holdtimer, se MitSkema Emne 6: Mål: Workshop med gensidig feedback ved studerende og fælles feedback ved underviser Dagens første to lektioner: Hver gruppe er ansvarlig for at give en anden gruppe feedback. Forberedelse: Skriv sammen 2-3 personer max 9600 anslag, hvor I redegør for de 2 metodeøvelsers gennemførelse. Hvor, hvor længe, i hvilke/n kontekst/er interview og fokusgrupper blev gennemført. Hvordan metodeøvelserne blev forberedt, fremgangsmåde, herunder hvordan der blev dokumenteret. Hvem/hvordan informanter blev udvalgt, samt implikationer heraf, for hvad der kan komme ud af øvelsen. Udvælg og præsenter relevante uddrag af det empiriske materiale (transskription, observationsnoter, etc.). Tilføj referencer til relevant modullitteratur (Harvard). Vedlæg i bilag fx interviewguide, fokusgruppeguide. Afleveres på Blackboard. Forbered feedback til en anden gruppe. Nærmere information på Blackboard. Holdtimer (tre lektioner): Spørgsmål og fælles feed back ved underviser. Undervisere: Marie Konge Nielsen, Nina Nissen, Tine Mechlenborg Kristiansen Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes (2.ed.). Chicago: The University of Chicago Press (Kap.3-5). OBS! Forberedelse til næste gang: læs under holdtimer nedenfor Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 10 af 22

Uge 9: Ugedag: Mandag den 26. februar 2018, i tidsrummet kl. 9.15 15.00 Lokale: St. auditorie, wp. 15, st. (forelæsning) Emne 7: Analyse som orientering og fremgangsmåde Mål: Der sættes fokus på forskelle og sammenhænge mellem analysearbejdets teoretiske orientering, tematiske indhold og konkrete fremgangsmåder. Opbygningen af tematiske analyser og principper for kodning af empirisk materiale gennemgås. Arbejdsredskabet: Oversigt over tilgange til kvalitativ dataanalyse introduceres. Underviser: Tine Mechlenborg Kristiansen Holdtimer: 1. Der arbejdes i grupper med analyse af en kort tekst, som skal være læst på forhånd (tilgængelig på Blackboard). 2. Diskussion af analysearbejdet med en anden gruppe og fælles feedback ved underviser. Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health reseach. London: Sage (3.ed). (Kap.8-9: Beginning Data Analysis, Developing Qualitative Analysis). Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes. Chicago: The University of Chicago Press (2.ed.) (Kap.6). Supplerende: Taylor, S. J., & Bogdan, R. (1998). Working with data: Data analysis in qualitative research. In S. J. Taylor & R. Bogdan (Eds.), Introduction to qualitative research methods. New York: John Wiley (3.ed.). Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 11 af 22

Uge 9: Ugedag: Onsdag den 28. februar 2018, i tidsrummet kl. 10.15 16.00 Lokale: Emil Aarestrup, Klinikbygningen, OUH (forelæsning) Emne 8: Grounded Theory Mål: Målet med undervisningen er at de studerende får kendskab til konstruktivistisk Grounded Theory, metodens karakteristika og de principper for dataindsamling og dataanalyse, der knytter sig til konstruktivistisk Grounded Theory. Det er ligeledes målet at de studerende får en forståelse af hvordan konstruktivistisk Grounded Theory adskiller sig fra en mere objektivistisk tilgang til Grounded Theory. Underviser: Jesper Larsen Mærsk Holdtimer: Der arbejdes i grupper med at udfylde en matrix over analytiske tilgange til kvalitativ forskning. Derudover vil der i grupper blive arbejdet med at kode uddrag af en interviewtekst ud fra en konstruktivistisk tilgang til Grounded Theory. Charmaz, K. (2014). Constructing grounded theory (2.ed.). Sage. (Kap. 1&5). Supplerende: Starks, H. & Trinidad, S. B. (2007). Choose Your Method: A Comparison of Phenomenology, Discourse Analysis, and Grounded Theory. Qual Health Res 2007 17(10): 1372-1380. Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 12 af 22

Uge 10: Ugedag: Mandag den 5. marts 2018, i tidsrummet kl. 10.15 16.00 Lokale: St. auditorie, wp. 15, st. (forelæsning) Emne 9: Fænomenologisk og hermeneutisk-fænomenologisk analyse Mål: I denne session præsenteres de videnskabsteoretiske baggrunde bag Amadeo Giorgis fænomenologiske analysemetode og Jonathan Smiths hermeneutisk-fænomenologiske analysestrategi, hvorefter forskelle og ligheder fremhæves. Underviser: Elisabeth Assing Hvidt Holdtimer: Der arbejdes i grupper med analyse af interviewudskrift efter Giorgis fænomenologiske metode eller IPA-metoden. Feedback i plenum. Giorgi, A. (1975). An Application of Phenomenological Method in Psychology. In C. Fischer & E. L. Murray (Eds.), Duquesne Studies in Phenomenological Psychology: Vol. 2 (pp. 82-103). Pittsburgh: Duquesne University Press. Smith, J. A., & Osborn, M. (2008). Interpretative Phenomenological Analysis. In J. A. Smith (Ed.), Qualitative psychology. A practical guide to reseach methods (pp. 53-80). London: Sage. Supplerende: Osborn, M., & Smith, J. A. (1998). The personal experience of chronic benign lower back pain: An interpretative phenomenological analysis. Br J Health Psychol 3: 65-83. Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 13 af 22

Uge 10: Ugedag: Onsdag den 7. marts 2018, i tidsrummet kl. 10.15 16.00 Lokale: St. auditorie, wp. 15, st. (forelæsning) Emne 10: Diskursanalyse Mål: Der gives et overblik over den videnskabsteoretiske baggrund for diskursanalyse samt feltets historiske udvikling. Derudover introduceres diskursanalytiske tilgange, som ofte anvendes i nutidig forskning. Der lægges vægt på hvorledes sproget giver form og indhold til de versioner af virkeligheden, som diverse aktører producerer. Underviser: Tania Hansen Holdtimer: Der arbejdes i grupper med fremlæggelse af de 10 diskursanalytiske trin i Potter & Whetherell s tekst. Der lægges i den sammenhæng også vægt på afklaring af forfatternes baggrund, samt formål og fremgangsmåde for den analysemetode de præsenterer. Endelig anvendes Potter & Whetherell s tilgang på en tekst, der udleveres i forbindelse med undervisningen. Jørgensen, M. W., & Phillips, L. (1999). Det diskursanalytiske felt. In M. W. Jørgensen & L. Phillips (Eds.), Diskursanalyse som teori og metode (pp. 9-33). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Samfundslitteratur. Potter, J. & Whetherell, M. (1987). How to analyse discourse. In J. Potter & M. Whetherell, Discourse and Social Psychology Beyond Attitudes and Behaviour (pp. 158-176). London & Thousand Oaks, California: Paul Chapman Publishing, Ltd. Supplerende: Joergensen K, Praestegaard J. (2017). Patient participation as discursive practice A critical discourse analysis of Danish mental healthcare. Nurs Inq.e12218. https://doi.org/10.1111/nin.12218 Fairclough, N. (2008). En social teori om diskurs (uddrag). In N. Fairclough (Ed.), Kritisk diskursanalyse (pp. 15-45). København: Hans Reitzels Forlag. Fairclough, N. (2001). Critical discourse analysis. In A. McHoul & M. Rapley (Eds.), How to analyse talk in institutional settings (pp. 25-38). London: Continuum. OBS! Forberedelse til næste gang: læs under holdtimer nedenfor Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 14 af 22

Uge 11: Ugedag: Mandag den 12. marts 2018, i tidsrummet kl. 11.15 17.00 Lokale: St. auditorie, wp. 15, st. (forelæsning) Emne 11: Narrativ analyse Mål: I undervisningen præsenteres forskellige tilgange til narrativ analyse, herunder tematisk, strukturel og performance analyse. Underviser: Nina Nissen (teaching will be in English) Holdtimer: A short text will be analysed in small groups and discussed in the plenary. Please make sure you have read the text thoroughly beforehand (available on Bb). Coffey A and P Atkinson (Eds.), Making sense of qualitative data. Complementary research strategies (pp. 54-82). Thousand Oaks: Sage. Riessman, C. K. (2008). Narrative methods for the human sciences. Los Angeles, Calif.: SAGE. Chapter 1 and 7. Sparkes, A. C. (2005). Narrative analysis: exploring the whats and hows of personal stories. In I. Holloway (Ed.), Qualitative Research in Health (pp. 191-209). Maidenhead: Open University Press. Supplerende: Edvardsson, D., Rasmussen, B. H., & Riessman, C. K. (2003). Ward Atmospheres of Horror and Healing: A Comparative Analysis of Narrative. Health: An Interdisciplinary Journal for the Social Study of Health, Illness and Medicine, 7(4), 377-396. Riessman, C. K. (2008). Narrative methods for the human sciences. Los Angeles, Calif.: SAGE. Chapters 3, 4, 5. Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 15 af 22

Uge 11: Ugedag: Onsdag den 14. marts 2018, i tidsrummet kl. 9.15 15.00 Lokale: St. auditorie, wp. 15, st. (forelæsning) Emne 12: Multiple metoder Mål: At de studerende får viden om overordnede principper og strategier for forskning der bringer både kvalitative og kvantitative metoder i anvendelse og kan forholde sig kritisk til, hvordan termen mixed methods anvendes i sundhedsvidenskab. At de studerende reflekterer over de særlige udfordringer, der er forbundet med at arbejde med metoder, der baseres på forskellige videnskabsteoretiske positioner. Underviser: Katja Schrøder Holdtimer: 1. Gennemgang og diskussion af artiklen af Roos et al, som har anvendt et mixed methods design. 2. Opgaveskrivning gode råd til forbedring af struktur og sprog i eksamensopgaven. Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health esearch. London: Sage (3.ed). (Kap.11: Mixing Methods and Designs). Giddings LS. Mixed methods research: Positivism dressed in drag? Journal of Research in Nursing. 2006;11(3):195-203. Roos AM, Thakar R, Sultan AH, de Leeuw JW, Paulus AT. The impact of pelvic floor surgery on female sexual function: a mixed quantitative and qualitative study. BJOG : an international journal of obstetrics and gynaecology. 2014;121(1):92-100; discussion 1. Supplerende: Frederiksen, M. (2014). Kapitel 1. Mixed Methods-forskning fra praksis til teori. In M. Frederiksen, P. Gundelach & R. S. Nielsen (Eds.), Mixed Methods-forskning. Principper og praksis (pp. 9-31). København: Hans Reitzels Forlag. Sale, J. E. M., Lohfeld, L. H., & Brazil, K. (2002). Revisiting the quantitative-qualitaitve debate: Implications for mixed-methods research. Quality & Quantity, 36(1), 43-53. Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 16 af 22

Uge 12: Ugedag: Mandag den 19. marts 2018, i tidsrummet kl. 10.15 16.00 Lokale: St. auditorie, wp. 15, st. (forelæsning) Emne 13: Teoriens rolle i humanistiske forskningstilgange Mål: Teori er metode og i denne session fokuseres på hvorledes teoretiske perspektiver kan ekspliciteres og hvorledes man sikrer overensstemmelse mellem alle teorier, der anvendes i et studie: fra de mest konkrete til de mest abstrakte. Desuden undervises der i kvalitetskriterier i kvalitativ forskning. Underviser: Marie Konge Nielsen Holdtimer: Øvelser ift. udarbejdelse af identity memo og concept maps (Maxwell, 2005) samt diskussion af eksplicitering af teori på baggrund af et konkret studie (Milberg, 2003). Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health reseach. London: Sage (3.ed). (Kap.10: Reading, Appraising and Integrating Qualitative Research). Maxwell, J. A. (2005). Conceptual framework. In J. A. Maxwell (Ed.), Qualitative research design. An interactive approach (2 ed., pp. 33-63). Thousand Oaks: Sage. Milberg, A. et al (2003). Meaningfulness in palliative home care: An interview study of dying cancer patients next kin. Palliative and Supportive Care 1, 171-180. Supplerende: Seale, C. (1999). Quality in qualitative research. Qualitative inquiry, 5(4), 465-478. Seale, C. (1999). Generalizing from qualitative research. In C. Seale (Ed.), The quality of qualitative research (pp. 106-118). London: Sage. Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 17 af 22

Uge 12: Ugedag: Onsdag den 21. marts 2018, i tidsrummet kl. 10.15 15.00 Lokale: St. auditorie, wp. 15, st. (forelæsning) Emne 14: Fra data til tekst Mål: I denne session præsenteres den særlige rolle som skrivning har i den kvalitative forskning, og hvorledes skrivning og analyse går hånd i hånd. Underviser: Tine Mechlenborg Kristiansen Holdtimer: Skriveøvelser. Underviser cirkulerer og giver individuel vejledning ifm eksamensopgaven. Green, J., & Thorogood, N. (2014). Qualitative methods for health reseach. London: Sage (3.ed). (Kap.12: Writing Up and Disseminating). Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes (2.ed.). Chicago: The University of Chicago Press (Kap.7). Supplerende: Richards, L. (2009). Telling it. In L. Richards (Ed.), Handling qualitative data (2 ed., pp. 191-207). London: Sage. Wolcott, H. F. (2009). Tightening up. In Writing up qualitative research (pp. 93-120). Thousand Oaks: Sage. Tanggaard, L., & Brinkmann, S. (2015). Formidling af kvalitativ forskning. I Brinkmann & Tanggaard (red.), Kvalitative metoder: En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag (26). Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 18 af 22

Uge 15: Ugedag: Mandag den 9. april 2018, kl. 10.15 16.00 Lokale: Holddeling hele dagen, se MitSkema Emne 15: Mål: Minikonference Fremlæggelse af udkast til eksamensopgavens elementer med peer feedback. Oplægget skal følge samme struktur som eksamensopgaven. Nærmere information om udformning af opgaven findes på Bb. De studerende fordeles i to lokaler, med hver sin underviser. Hver gruppe har 15 minutter til at fremlægge, efterfulgt af 5 minutters spørgsmål fra salen. Power-point præsentation kan anvendes, medbringes på usb-stick og lægges på PC i lokalet inden start af den session, hvor oplægget holdes. Underviseren vil fungere som moderator og sørge for at tidsplanen overholdes. Det forventes at alle studerende er til stede hele dagen og er aktivt deltagende i spørgetiden. Undervisere: Marie Konge Nielsen, Tania Hansen Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 19 af 22

Prøveform, bedømmelse og tilbagemelding Prøveform: Skriftlig opgave med selvvalgt emne, som skrives på baggrund af en mindre kvalitativ undersøgelse, gennemført i grupper på 2-3 studerende. Se specifikke retningslinjer på Bb. Omfang max 36.000 anslag inklusiv mellemrum (eksklusiv referenceliste og eventuelle bilag). Der afleveres en opgave pr. gruppe med alle studerendes eksamensnumre skrevet på forsiden. Den enkelte studerendes bidrag til de enkelte dele af opgaven markeres ved eksamensnummer, således der kan foretages en individuel bedømmelse. Afleveres senest den 13. april 2018 kl. 12.00 via SDU-Assignment på e-learn. Bedømmelse: Prøven er intern og bedømmes ved 7-trinsskalaen. Offentliggørelse af eksamensresultatet vil ske senest den 11. maj. Omprøve: Ved ikke-bestået opgave gives der mulighed for at indlevere en ny eller omskreven opgave senest den 25. maj 2018 kl. 12.00. Der gives mulighed for individuel feedback den 16. maj 2018 (information følger på BlackBoard). Tilmelding til omprøve skal ske via selvbetjening senest en uge efter offentliggørelsen af resultatet fra den ordinære eksamen. Tilbagemelding: Der gives skriftlig kollektiv tilbagemelding via e-learn i uge 22. Evaluering af modulet Evaluering af hele modulet foregår elektronisk. Ved sidste undervisningsdag udsendes e- mail (til studentermailen), hvor I vil blive bedt om at evaluere modulet. Der afsættes 15 minutter til evaluering af modulet ved sidste undervisningsdag. Modulansvarlig Tine Mechlenborg Kristiansen, lektor, IST Brugerperspektiver, J.B. Winsløws Vej 9B, 1. sal, 5000 Odense C, Tlf. 6550 3429, mail: tmkristiansen@health.sdu.dk Modulsekretær Miriam Ørnebjerg, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetssekretariat, Syddansk Universitet, Uddannelse og Kvalitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C, Tlf.: 65 50 96 38, mail: mboernebjerg@health.sdu.dk Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 20 af 22

Studieleder Christine Dalgård, lektor, Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU / cdalgaard@health.sdu.dk Uddannelsesledere: Sundhedsfaglig Kandidatuddannelse: Marie Konge Nielsen, lektor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU / mkni@health.sdu.dk Kandidatuddannelsen i Fysioterapi: Carsten Juhl, lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU / cjuhl@health.sdu.dk Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab: Dorte Hvidtjørn, lektor, Klinisk Institut, SDU / dhvidtjoern@health.sdu.dk Kandidatuddannelsen i Ergoterapi: Jeanette R. Christensen, adjunkt, Klinisk Institut, SDU / jrchristensen@health.sdu.dk Kandidatuddannelsen i Klinisk sygepleje: Dorthe Boe Danbjørg, adjunkt, Klinisk Institut, SDU / dbdanbjorg@health.sdu.dk Undervisere Tine Mechlenborg Kristiansen, cand. Scient. Pol. ph.d., lektor, IST, tmkristiansen@health.sdu.dk http://findresearcher.sdu.dk/portal/da/persons/tine-mechlenborg-kristiansen(6e44e3db- 354e-40e7-b403-6c7131e9d05c).html Katja Schrøder, jordemoder, cand.scient.san, ph.d., IST, kschroeder@health.sdu.dk http://findresearcher.sdu.dk/portal/da/persons/katja-schroeder(86a67825-4ee4-4192-acc1-79c10b6d2d0c).html Nina Nissen, antropolog, ph.d., lektor, IST, ninissen@health.sdu.dk http://findresearcher.sdu.dk/portal/da/persons/nina-nissen(f95704e1-a76a-416b-b7b7- bf0566d2c8a1).html Marie Konge Nielsen, antropolog, ph.d., lektor, IST, mkni@health.sdu.dk http://findresearcher.sdu.dk/portal/da/persons/marie-konge-nielsen(c97c3053-d857-40be- 8fb3-365420bef26c).html Jesper Larsen Mærsk, ph.d., lektor, Ergoterapeutuddannelsen Næstved, jlm@pha.dk http://findresearcher.sdu.dk/portal/da/persons/jesper-larsen-maersk(aec0c90f-bf32-45e3- adac-dabddcef0396).html Elisabeth Assing Hvidt, ph.d., post.doc, IST, ehvidt@health.sdu.dk http://findresearcher.sdu.dk/portal/da/persons/elisabeth-assing-hvidt(8c678f9e-b6bc- 401c-b9ca-561b04c3ec2b).html Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 21 af 22

Tania Hansen, ph.d. studerende, IST, taniahansen@health.sdu.dk http://findresearcher.sdu.dk/portal/en/persons/tania-erika-aniol-hansen(1b52162f-2dc7-42b7-a3b1-60b0e5b61488).html Bilag Detaljeret beskrivelse af eksamensopgaven forefindes på Blackboard. Udarbejdet: 19.12.17 Opdateret: 21.12.17 Side 22 af 22