,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.'



Relaterede dokumenter
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Gode testresultater er ikke forudsigelige

Indføring i samfundsvidenskabelig metode

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Forord. og fritidstilbud.

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Indføring i samfundsvidenskabelig metode

MINISTERNOTITS. Den humanitzre situation i og omkring Irak samt Danmarks indsats

Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Nyt fra UVM. DKMAT Udskolingskonference april 2019

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Læringsmå l i pråksis

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Virksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Stillings- og personprofil Skoleleder

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Evaluering af kurset: Nogle (meget) foreløbige resultater

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

It på ungdomsuddannelserne

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering

Kvalitetsanalyse 2015

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Undervisningsevaluering Matematik. Læreruddannelsen på Fyn

Den pædagogiske læreplan

Nye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015

Hvad virker i undervisning

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Mercantec. Talentvejen. Erfaringer fra Mercantec Tirsdag d. 24. marts. Steen Grønbæk 1

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.

Uendelighedsprincippet (4F)

Har folkeskolen brug for evidens?

Kompetencemålstyring

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

14. september Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer

Den sammenhængende skoledag for klassetrin

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Indledning. Hjernen. Når barnet fødes er hjernen yderst potent. To processer går i gang:

Den Kompetente Region

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Forbedringspolitik. Strategi

ffilffidenmark \W/ Amager CISV Danmark arlige den 14. marts 2015 pa hjulpet med opgaver og ressourcer.

Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det?

Børne- og Ungepolitik

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Tænk før du måler om at foretage et realitetstjek af Kvalitetsreformens anbefalinger

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.

Evaluering og æstetisk læring i XXX

Faglighedens og anstrengelsens poesi

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Pædagogisk ledelse i EUD

i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Kompetenceudviklingsstrategi

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

INNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE

Evalueringsresultater og inspiration

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen.

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter

4 Israehmissionens Auis NR.5-MAJ 1998

Disposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?

Barnet i overgangen. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

LEDELSE I SAMSPIL LØSNINGER PÅ TVÆRS

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Bilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER

Gymnasiernes arbejde med formativ feedback

Transkript:

,, Kalitetsreformen lagger op til et milesystem, som passer til en produktionsfabrik og er derved fremmedgjort fra praksis.' rindelige form og navngivning et sterkt fokus mslopfyldelse, indebarer, at flere ressourcer p6 den virkelighed, som handlingerne foregir i, allokeres til elever med hoje inputkvaliteter p5 f.eks. den virkelighed, som undervisningen fore- bekostning af elever med mere svage kvaliteter. 96r i. Det interessante er saledes ikke primert, Det er en udvikling, der er allerede er i gang, og hvor handlinger og processer virker, hvilket som vi i hoj grad ser i England og USA. b6de termen'virkningsevaluering' og kvalitetsreformen legger op til. Det kan jo vare, at der ningen foregir i samproduktion og i interaktion Det er derfor vigtigt at fremhave, at undervis- hvor det virker, er outputresultaterne gode fordi med sdvel materiel og social kontekst. Det betyder, at hvis man skal foretage en rimelig og fair inputkvaliteten er hoj, mens handlingerne og processerne ikke er sarlig virkningsfulde. Det evaluering af sammenhangen mellem ressourceforbrug og m6lopfyldelse, s6 skal man opdele interessanter derfor at udbygge forst6elsen af, hvorfor det virker med afsat i en forst6else af virkeligheden og de begrundelser, som aktorerne kvaliteten af undervisningsressourcer og pro- outputm6lingerne i forhold til inputkvalitet og har for deres handlinger, fordi det er aktorerne, cesser (se figur 1). Det er saledes afgorende for der i samproduktion skaber et direkte output og at vurdere resultaterne af undervisningsindsatsen at vide, om der er tale om ordblinde born, en virkning p8r lengere sigt. Pointen er, at man ikke skal abstrahere og losrive socialbelastede bsrn eller meget dygtige bsrn i sin evaluering fra virkeligheden. Derimod skal u ndervisningsprocessen. man arbejde pa at indlejre tilbagevendende realitetstjek i evalueringerne, sa man n6r frem til Sammenhangende evaluering skaber ansvarlighed evalueringsudsagn om, hvad der virker for hvem under hvilke omstendigheder frem for en fremmedgjort global evidens om, hvad der virker for tager hojde for inputkvaliteter og kvaliteten af Fordelen ved at foretage m6linger, der eksplicit alle under enhver tenkelig konfiguration af omstendigheder. giver mulighed for at drage lering af de pada- ressourcer og processer, er, at s6danne m6linger gogiske og leringsmessige processer. Man kan Validitet, m6linger og realitetstjek saledes udpege de forhold, der skaber de bedste resultater for en given gruppe i en given kon- M6linger af output er en simpel mide at vurdere og prioritere p6 og det har den fordel, at output tekst. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at rent faktisk kommer i fokus. Men det kan vare malinger kun kan pege p6, hvor det virker, men en problematisk made at prioritere og vurdere ikke hvad der virker og hvorfor det virker. Det at p6. Hvis ikke datagrundlaget er validt og hvis finde ud af, hvad der virker og hvorfor det virket ikke det er koblet sammen med en forstdelse for kraver faglig indsigt, analyser, eksperiment og de processer og aktore; der frembringer output, refleksion. Det er s6ledes vesentligt, at det der s6 kan de efterfolgende prioriteringer og indsatser fa helt andre effekter end tilsigtet. ideologi og myte. Det er ogsi v sentligt at vere virker, dokumenteres og ikke blot er udtryk for Manglende indsigt i inputkvaliteterne og ressourcer og processer kan i sammenheng med i en slags samfund som er kendetegnet ved at opmerksom p6, at vi i en vis udstrekning lever evalueringsresultater f6 grundleggende sociale konteksten er flydende, hvor vi er underkastet implikationer. En prioriteringsstrategi p6 baggrund af evalueringsresultater, som belonner ders validitetil stadighed udfordres. en slags hyperforandring. Det betyder at meto- gode karaktergennemsnit og dermed en god Endvidere viser forskning, at kreativitet og den

IT - - D", er vigtigt at understrege, at milinger kun kan pege p6, hvor det virker, men ikke hvad der virker og hvorfor det virker"' professionelle ansvarlighedsfolelse falder, n6r og bekendtgorelser, frem for at gore det rigtige man benytter sig af meget eksplicitte outputmalinger. Stor fokus pi resultatmilinger skaber sis. Hvis mennesker inklusiv politikere, embeds- i forhold til en udvikling og forbedring af prak- nemlig eksternt engagement frem for internt mands, ledere og lerere er usikre pa fremtiden engagement. Eksternt engagement indebarer, og omgivelserne i det globaliserede samfund, at medarbejderne begrunder deres handlinger s6 vil de v re tilbojelige til at gore som alle ud fra regler og krav fra andre, som eksempelvis msle- og testsystemer. Et for stort fokus pi modeller. OgsA kvalitetsreformen og diverse andre, dvs. anvende populare og forsimplede eksternt engagement motiverer til, at det, der bekendtgorelserne kan ses som en mide at males, f6r opmarksomhed - lererne vil m6lrette deres adferd efter at opfylde det, der m6les. men pa gennem forenklede verktojer. Menne- hindtere det komplekse globaliserings feno- 'Teaching to the test'er det helt aktuelle eksempel p6 eksternt engagement i undervisningen ressourceforbrug og output og virkninger' som sker onsker sig enkle sammenhenge mellem fra lererens side. Internt engagement er essentielt. fordi det bevirker, at medarbejderen ser fra og som vil skabe vakst og kvalitetsforbed- de kan begrunde deres ressourcetildelinger ud sig selv som ansvarlige og som igangsattende' ringer indenfor deres omrider. Problemet er, at Forskningsresultater fra England peger p6, at der ikke findes enkle evaluerings- og kvalitetsmodeller, hvis de reelt skal beskrive og vurdere resultatlsn ikke passer til skoleomridet. praksis af den simple 6rsag at virkeligheden og Konklusion: Det er uklart, hvad man egentlig miler mennenge. undervisning i praksis ikke best6r af enkle sam- Vi kan ssledes konkludere, at design og anvendelse af m6lingssystemer involverer hoj grad af Antagelserne om hvad der virker, bliver dermed kompleksitet. Det krever at man forstir virkeligheden bag ved m6lingerne - dvs. man skal stor del af befolkningen' Myten producerer bil- mytisk, hvilket i usikre tider har gennemslag i en have indsigt i inputkvaliteten, ressourcerne og leder, som ikke opleves som billeder, men som processerne samt i mulige virkninger af processerne pa s6vel kort som lang sigt. Praksisrela-Tank for du m6ler og lav realitetstjek mens du en virkelighed, der ikke kan kritiseres. Sd derfor: terede m6lingssystemer med faglig begrundet maler! kompleksitet kan fremme potentialerne i undervisningen. Kvalitetsreformen legger op til et malesystem, som passer til en produktionsfabrik og derved er fremmedgjort fra praksis' Det er tvivlsomt om den slags m6lesystemer kan vere med til at udfolde potentialerne i undervisningen. Problemet er, at der ikke altid bliver stillet skarpt p5, at virkeligheden og praksis er sivet ud af m5- lingerne og evalueringerne, mens der fortsat handles pi de'resultater' evalueringerne viser. Det giver en tendens, hvor ledere og politikere er optaget af at gore det rigtige i forhold til love