1 Charlotte Overgaard Lektor, Folkesundhed & Epidemiologi Institut for medicin og sundhedsteknologi Generering af forskningsspørgsmål, som gør forskningen både interessant for forskere og anvendelig for praksis
Forskning og praksis 2 Traditionelt adskilte arenaer - med et hierarkisk og kompliceret forhold til hinanden? Et skifte har længe været undervejs (i 2009-12): Ca. halvdelen af danske kommuner havde samarbejde med en forskningsinstitution ift. forebyggelsesprojekter Ca. hver tredje universitetsforsker havde samarbejde med en praksispartner Samtidigt ses et andet skifte: fra forskning OM og PÅ praksis og borgere/brugere/patienter til forskning MED praksis og evt. også borgere/brugere/patienter Praksis (kommunen) som befolkningslaboratorium / passiv partner Praksis (kommunen) som medskaber af forskningsprocessen
Forskning og praksis - modsætninger mødes? Forsknings-praksissamarbejde er fyldt med forskellige og nogle gange modstridende agenda er, opfattelser, perspektiver, forventninger og interesser. 3 Optimisten og pessimisten (Henrik Bølling)
Praksis Ønsker viden om det, der virker, og om nye handlemuligheder Behov for hurtig dokumentation af produktion og effekt af indsatser Dataindsamling /interventionsudførelse kan belaste drift og ressourcer Angst for objektivisering Fokus på relations-etik (praktiker-borger) kontrakt med befolkningen: Bekymring for forventning om service løft, som ikke kan indfries /uens gode fordeling Begrænsede ressourcer/kompetencer til interventionsudvikling og evaluering 4 Forskning Ønsker at frembringe den bedste, mest sikre og anerkendte viden stringens i dataindsamling, metode mv. Internationalt publicerbare resultater Af natur kritisk og undersøgende Søger mod dybdeforståelse, forklaring af processer, mekanismer, læring mv. Har længere tidsperspektiv Fokus på forskningsetik Kommunale strukturer kan udgøre en begrænsning for forskning på dennes præmisser Forskere kan mangle forståelse for: politisk styrede organisationer o driftshensyn og praksislogikker
Eksempler på perspektiver (1): 5 Vidensbrugere / praksis: Vi havde som personalegruppe forestillet os en hurtig proces, blandt andet ved at bestille et resultat, måske et katalog vi kunne gå frem efter. Man ønsker jo at bestille et resultat et bestemt resultat hvis jeg skal være helt ærlig: Kan vi ikke lige få hjælp til at ordne det på den og den måde. Man ønsker en opskrift. Men vi skal selv skrive opskriften og faktisk også selv udgøre dens ingredienser! (Schødt 2005)
Eksempler på perspektiver (2): 6 Forsker: Jeg synes heller ikke, at det er det der skal drive forskningen frem, hvilke praktiske spørgsmål der er i feltet. Jeg tror ligesom, at forskningen har sin egen udvikling, som handler om, at man følger med i internationale diskussioner og internationale udviklinger både teoretisk og metodologisk og så videre, og jeg tror heller ikke nødvendigvis, at det er godt for forskningen at få sine problemstillinger defineret direkte fra feltet. Jeg tror sådan set, at forskningen skal have lov til at udvikles på forskningens egne præmisser og på basis af internationale fund..
Forskningspørgsmålets rolle 7 Forskningsspørgsmålet er afgørende for den viden, der frembringes og styrende for valg af forskningsdesign og metoder. Det ved vi alle. I anvendt sundhedsforskning kan genereringen af og dialogen omkring forskningsspørgsmål kan udgøre broen mellem forskning og praksis
Forskningsspørgsmål, som både er interessant for forskere og anvendelig for praksis er baseret på: en FÆLLES forståelse af: problemet dets årsager, samt forudsætningerne for problemløsning / forandring de almene krav til forskning (fx stringens i metode, at følge en protokol, skabe publicerbare resultater) 8 Samskabelse et bud på bærende bropiller (alle relevante aktører arbejder sammen om at finde frem til kernen i et problem for dernæst i fællesskab med brug af forskellige relevante ressourcer og ekspertiser Partnerskaber som understøtter: Åbenhed overfor andres perspektiv at forsøge at finde en løsning på problemet) Dialog (overvinde, at man taler forskellige sprog, har hvert sit billede af problemet og hvad der er brug for) UDVIKLE GENSIDIG TILLID OG BEVIDSTHED OM AFHÆNGIGHED ETABLERE TROVÆRDIGHED
Understøttelse af forsknings-praksissamarbejdet Langsigtet forpligtende samarbejde (?) Formelle aftaler (fx mellem en forskningsinstitution og en kommune) (?) 9 Udvikling af netværk og personlige kontakter! Personbårne samarbejdsrelationer (dialog, tillid og troværdighed..)
TAK for opmærksomheden 10 Kontakt: Charlotte Overgaard co@hst.aau.dk Mobil: 2482 9815 Folkesundhed & Epidemiologi, Institut for medicin og sundhedsteknologi, Aalborg