Rubrik Hverdagsrehabilitering Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer TU-a Intern evaluering 2014 Social og Senior Side 1 af 49
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 2. KONKLUSIONER... 3 2.1 KONKLUSION I FORHOLD TIL DELTAGELSE I HVERDAGSREHABILITERING EFTER INDLÆGGELSE... 3 2.2 KONKLUSION I FORHOLD TIL OPNÅEDE EFFEKTER... 4 2.3 KONKLUSION I FORHOLD TIL BORGERNES OPLEVELSE AF LIVSKVALITET... 5 2.4 KONKLUSION I FORHOLD TIL BORGERNES OPLEVELSE AF HVERDAGSREHABILITERING... 5 2.5 KONKLUSION I FORHOLD TIL MEDARBEJDERNES OPLEVELSE AF HVERDAGSREHABILITERING... 6 3. EVALUERINGENS METODE... 7 4. REHABILITERINGSFORLØBETS FLOW... 8 5. OPGØRELSE AF RESULTATER... 8 6. EVALUERING AF SUCCESKRITERIE VEDR. VISITERING TIL HVERDAGSREHABILITERING EFTER INDLÆGGELSE... 9 7. EVALUERING AF SUCCESKRITERIER VEDRØRENDE OPNÅEDE EFFEKTER... 9 7.1 RESULTATER I FORHOLD TIL BEHOV FOR YDELSER EFTER REHABILITERING.... 10 7.2 RESULTATER I FORHOLD TIL FUNKTIONSEVNE... 11 7.2.1 Egenvurdering og selvvurderet helbredsrelateret livskvalitet (EuroQol)... 11 7.2.2 Faglig vurdering (Barthel-100)... 12 7.2.3 Fysiske funktionstests... 14 7.2.4 Kognitiv OMC test... 16 8. EVALUERING AF BORGERNES OPLEVELSE AF HVERDAGSREHABILITERING...16 8.1 RESPONDENTERNES FORDELING... 17 8.2 BORGERNES OPLEVELSE AF HVERDAGSREHABILITERING SOM EFFEKTIV OG EFFEKTFULD... 19 9. EVALUERING AF MEDARBEJDERNES OPLEVELSE AF AT ARBEJDE MED HVERDAGSREHABILITERING...23 9.1 RESPONDENTERNES FORDELING... 24 9.2 MEDARBEJDERNES OPLEVELSE AF ØGET TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE... 25 9.3 MEDARBEJDERNES OPLEVELSE AF HVERDAGSREHABILITERING SOM EFFEKTIV.... 29 9.4 MEDARBEJDERNES OPLEVELSE AF HVERDAGSREHABILITERING SOM EFFEKTFULD.... 31 9.5 MEDARBEJDERNES OPLEVELSE AF OM HVERDAGSREHABILITERING MEDFØRER ØGET ARBEJDSGLÆDE.... 32 BILAG 1 SPØRGESKEMA TIL BORGERUNDERSØGELSEN...35 BILAG 2 SPØRGESKEMA TIL MEDARBEJDERUNDERSØGELSEN...42 Social og Senior Side 2 af 49
1. Indledning På baggrund af visionen Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg fra Sønderborg Kommunes Ældreplan 2011-2015 har Social og Senior siden 2012 arbejdet målrettet med implementering af hverdagsrehabilitering Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer i ældreplejen. Der er tale om et paradigmeskift i måden at tænke og levere personlig og praktisk hjælp på, hvorfor en del af implementeringsindsatsen har omfattet kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere i hjemmeplejen, myndigheden, træningsenheden, dagcentre og sygeplejen, for at sikre en fælles forståelsesramme. Desuden har organisationen skullet tilpasses, så arbejdsgange, plejepakker mv. understøtter det rehabiliterende arbejde. De første borgere blev visiteret til hverdagsrehabilitering i januar 2013. Handleplanen for hverdagsrehabilitering Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer udspringer af s Rehabiliteringsstrategi. De grundlæggende antagelser, som vi møder borgeren med er, at vi tror på, at: Alle borgere er motiverede for at forblive eller blive herre i eget liv Borgerne helst vil klare sig uden hjælp fra andre Der er sammenhæng mellem høj grad af selvhjulpenhed og høj grad af livskvalitet Hvis vi overkompenserer, svækker vi borgerens evne til at vedligeholde funktionsevnen Handleplanen skal dermed sikre, at vi får implementeret en arbejdsform, der med borgeren i centrum sætter fokus på at inddrage og aktivere borgerens ressourcer i dagligdagen, så borgeren opnår størst mulig grad af selvhjulpenhed i hverdagen og dermed øget livskvalitet. Rehabilitering foregår ikke alene hos de borgere, som er bevilget en rehabiliteringspakke (med ekstra tid). Medarbejdernes ændrede tilgang i forhold til at hjælpe borgerne betyder, at der tillige foregår rehabiliterende og aktiverende pleje hos borgere, som er bevilget almindelig hjælp efter servicelovens 83. Omfanget og resultaterne af dette er svært at opgøre, da det foregår i forhold til helt små hverdagsaktiviteter som følge af medarbejdernes øgede fokus på at inddrage og aktivere borgernes ressourcer i plejen. Dette medfører ikke automatisk, at borgeren får behov for en mindre plejepakke, men oftere at borgeren får behov for færre delydelser fra en given pakke. Succeskriterierne i handleplanen kan overordnet inddeles i kriterier, der dokumenterer effekter af indsatsen borgernes oplevelse af hverdagsrehabilitering medarbejdernes oplevelse af at arbejde med hverdagsrehabilitering Formålet med evalueringen er at gøre status på de opnåede resultater i forhold til handleplanens succeskriterier mhp. at Skabe læring til organisationen Dokumentere resultaterne af indsatserne Sikre en fortsat udvikling af indsatserne Implementeringen er organiseret med en styregruppe og en implementeringsgruppe. Der er ansat en projektleder, som skal sikre koordinering mellem grupperne samt samarbejde med alle involverede afdelinger om den fortsatte udvikling af indsatsen. 2. Konklusioner 2.1 Konklusion i forhold til deltagelse i hverdagsrehabilitering efter indlæggelse Succeskriterie Alle borgere med funktionsændringer og rehabiliteringspotentiale, der udskrives fra sygehuset, har deltaget i hverdagsrehabilitering Social og Senior Side 3 af 49
Konklusion Alle borgere screenes i forhold til udviklingspotentiale forud for bevilling på hjælp. Skønner visitator, at borger har udviklingspotentiale, bevilges hverdagsrehabilitering. Dog besluttede styregruppen i 2012, at borgere, der visiteres til midlertidig hjælp, og som forventes at kunne afsluttes igen indenfor 3 måneder, som udgangspunkt ikke er målgruppen for hverdagsrehabilitering. Denne gruppe af borgere forventes at blive selvhjulpen i kraft af evt. genoptræningsplan samt almindelig restitution efter indlæggelsen. En stor del af de borgere, som udskrives fra sygehuset, udskrives med midlertidig hjælp. Der er udarbejdet beskrivelse af arbejdsgange, der understøtter dette. 2.2 Konklusion i forhold til opnåede effekter Succeskriterier 40 % af borgerne, der har deltaget i hverdagsrehabilitering, er afsluttet uden hjælp 40 % af borgerne, der har deltaget i hverdagsrehabilitering, er afsluttet til mindre hjælp end de ellers ville have fået Max. 20 % af borger er afsluttet til samme eller mere hjælp, end de ellers ville have fået Konklusion Opgørelsen af borgernes behov for ydelser før og efter rehabiliteringsforløbet viser, at ud af 128 gennemførte forløb i perioden 1/9 2013-31/8 2014 er 34 % af borgerne afsluttet uden hjælp 34 % af borgerne afsluttet til mindre hjælp 23 % af borgerne afsluttet til samme hjælp 9 % af borgerne afsluttet til øget hjælp Succeskriterierne er således ikke helt opfyldt. Et andet parameter, der kan bruges til at kigge på opnåede effekter, er udviklingen i funktionsevnen målt med Simpel Funktionsmåling. Der har i denne evaluering kun været muligt at medtage resultater fra borgere, som har gennemført både test 1 og test 2 i perioden 1/1 31/8 2014. Resultaterne for den samlede gruppe af testede borgere viser: 9 % fremgang i evnen til at udføre daglige aktiviteter målt med redskabet Barthel-100. Kigger man på de enkelte del-aktiviteter, er det særligt aktiviteterne badning, personlig hygiejne, af- og påklædning, toiletbesøg, mobilitet og trappegang, der viser fremgang 22 % forbedring i balance evnen målt med redskabet Tandem Test. 10 % forbedring i forhold til adræthed og dynamisk balance målt med redskabet Up&Go. En enkelt borger ligger langt over gennemsnittet i forhold til resten af gruppen. Trækker man denne borgers resultater ud af regnestykket, viser den øvrige gruppe en fremgang på 19,4 % 26 % øget styrke og udholdenhed i underkroppen målt med redskabet Gentaget oprejsning fra stol 6 % fremgang i de kognitive funktioner målt med redskabet OMC. Der arbejdes i hverdagsrehabilitering ikke målrettet med træning af den kognitive funktionsevne hvorfor fremgangen tilskrives den generelle fremgang i funktionsevnen Der ses for den samlede gruppe af testede borgere fremgang på alle parametre, både fysisk, kognitivt og i forhold til evnen til at udføre daglige aktiviteter. Nogle af borgerne har haft en genoptræningsplan eller 86 træning samtidigt med hverdagsrehabilitering, hvorfor det i disse situationer er kombinationen af træning og Social og Senior Side 4 af 49
hverdagsrehabilitering, der skaber resultaterne. Det antages, at gruppen af borgere, som afsluttes til samme hjælp også har opnået en forbedret funktionsevne, og dermed behov for færre indsatser fra pakken, men at denne forbedring ikke er synlig, når vi visiterer ydelsespakker i stedet for enkelt ydelser. Det er p.t. ikke muligt at verificere denne antagelse, da det nuværende datagrundlag på Simpel Funktionsmåling isoleret set for denne gruppe er for spinkelt. Nogle af borgerne fortsætter med at udvikle funktionsevnen efter at forløbet er afsluttet, bl.a. i kraft af medarbejdernes aktiverende tilgang hvorfor de på lidt længere sigt måske reduceres i pakkestørrelse, hvilket ikke fremgår af denne opgørelse, som er foretaget umiddelbart ved afslutning af rehabiliteringsforløbet. 2.3 Konklusion i forhold til borgernes oplevelse af livskvalitet Succeskriterie Borgerne, der har deltaget i hverdagsrehabilitering, oplever en øget livskvalitet Konklusion Resultatet viser, at borgerne oplever øget livskvalitet ved afslutningen af rehabiliteringsforløbet målt med redskabet EuroQol EQ5D. Samlet set sker der en stigning fra 0,55 til 0,69 i forhold til livskvalitet fra starten til afslutningen af rehabiliteringsforløbet, altså en stigning på 25 %. Succeskriteriet er således opfyldt. 2.4 Konklusion i forhold til borgernes oplevelse af hverdagsrehabilitering Succeskriterie Borgerne, der har deltaget i hverdagsrehabilitering, oplever hverdagsrehabilitering som effektiv og effektfuld Konklusion Borgerundersøgelsen opnåede en svarprocent på 27 % (25 borgere). Data skal derfor tolkes med forsigtighed, da de ikke med sikkerhed kan siges at være repræsentative. Besvarelserne kan dog pege på nogle tendenser, hvorfor de medtages i rapporten alligevel. Generelt udtrykker borgerne tilfredshed med rehabiliteringsforløbet. 84 % (21 ud af 25) tilkendegiver, at være meget tilfredse eller tilfredse med forløbet. Kommentarerne fra borgerne viser generelt, at de har følt sig godt behandlet af medarbejderne, også i de tilfælde, hvor borger ikke efterfølgende har været berettiget til den hjælp, som de havde ansøgt om. For at undersøge, om borgerne oplever hverdagsrehabilitering som effektiv og effektfuld, er der spurgt ind til målsætning, motivation, medarbejdernes kendskab til målene (koordinering af forløbet) og deres evne til at støtte borger til at nå målet. Der er desuden spurgt ind til, om borgerne nåede deres mål, og om de føler, at de er blevet bedre til at klare sig selv i hverdagen. Resultaterne viser, at: 76 % (19 ud af 25) af borgerne svarer, at de helt eller delvist har været med til at udarbejde mål for deres rehabiliteringsforløb 89 % (17 ud af 19) af borgerne, som helt eller delvist har været med til at udarbejde Social og Senior Side 5 af 49
mål for forløbet oplyser, at medarbejderne, som kom hos dem, helt eller delvist kendte deres mål 96 % (24 ud af 25) af borgerne oplever helt eller delvist, at medarbejderne har været gode til at støtte dem til at komme til at klare sig bedst muligt i hverdagen igen. Borgerne tilkendegiver, at medarbejderne har været godt til at opmuntre dem og opfordre dem til at forsøge mere og mere. Nogle borgere tilkendegiver dog også, at deres motivation bliver påvirket i negativ retning, hvis medarbejderne presser for hårdt på 92 % (23 ud af 25) af borgerne svarer, at de var motiverede, for at komme til at klare sig selv mest muligt igen. Borgerne tilkendegiver, at når de oplever små fremskridt, så øges motivationen til at fortsætte 90 % (17 ud af 19) af de adspurgte borgere oplyser, at de helt eller delvist nåede deres mål 12 % (3 ud af 25) oplyser, at de er blevet helt selvhjulpne i hverdagen og 68 % oplyser, at de er blevet mere selvhjulpne i hverdagen. Dette står i modsætning til udtræk fra omsorgssystemet CSC, som viser, at 44 % af de adspurgte borgere afsluttes uden hjælp fra hjemmeplejen og 36 % med mindre hjælp. Dette tolkes som at fravær af hjælp fra hjemmeplejen ikke automatisk er lig med oplevelsen af at være helt selvhjulpen i hverdagen. På baggrund af resultaterne konkluderes det, at de adspurgte borgere har oplevet hverdagsrehabilitering som effektiv og effektfuld. Succeskriteriet er således opfyldt. 2.5 Konklusion i forhold til medarbejdernes oplevelse af hverdagsrehabilitering Succeskriterier Medarbejderne oplever et øget tværfagligt samarbejde samt oplever hverdagsrehabilitering som effektiv og effektfuld Medarbejderne oplever en øget arbejdsglæde Konklusion Tværfagligt samarbejde: 86 % af medarbejderne er helt enige eller enige i, at implementering af hverdagsrehabilitering har medført et øget tværfagligt samarbejde Alle medarbejdere er helt enige eller enige i, at det er vigtigt at tænke og arbejde tværfagligt 93 % af medarbejderne er helt enige eller enige i, at de kender andre faggruppers arbejdsopgaver, og tænker dem ind i opgaveløsningen 93 % af medarbejderne er helt enige eller enige i, at de deler deres viden om borgerne med andre faggrupper 86 % af medarbejderne er helt enige eller enige i, at de har let adgang til at involvere andre faggrupper i opgaveløsningen 86 % af medarbejderne er helt enige eller enige i, at rehabiliteringsterapeuten er en vigtig samarbejdspartner i dagligdagen Medarbejdernes kommentarer viser, at medarbejderne overvejende oplever et godt tværfagligt samarbejde, men at det kan være svært at få alle medarbejdere til at mødes på én gang. Tværfaglige teammøder nævnes som værende et godt rum at mødes i ift. at drøfte tværfaglige problematikker. Det opleves som en positiv ting, at rehabiliteringsterapeuterne er ansat i hjemmeplejen og dermed er tæt på plejepersonalet og står til rådighed for sparring, vejledning og ide udveksling. Det beskrives ligeledes som lettere at samarbejde tværfagligt, Social og Senior Side 6 af 49
når man er fysisk tæt på hinanden. Ved den direkte kontakt undgås misforståelser lettere. Succeskriteriet anses for opfyldt. Efektiv og effektfuld: 86 % af medarbejderne er helt enige eller enige i, at borgerne, som medvirker i hverdagsrehabilitering, opnår forbedret funktionsevne 87 % af medarbejderne er helt enige eller enige i, at hverdagsrehabilitering har en positiv effekt på borgernes hverdagsliv. Ingen medarbejdere har angivet, at de er uenige i udsagnet 74 % af medarbejderne er helt enige eller enige i, at borgerne som udgangspunkt er motiverede for at forbedre deres funktionsevne. 86 % af medarbejderne er helt enige eller enige i, at de er i stand til at motivere borgeren til forandring 78 % af medarbejderne er helt enige eller enige i, at de er med til at udarbejde mål sammen med borgerne 78 % af medarbejderne er helt enige eller enige i, at borgerne når deres mål Kommentarerne fra medarbejderne koncentrerer sig især om tre elementer, som er vigtige for at et rehabiliteringsforløb bliver et godt forløb: At borger er motiveret og kan se meningen/fordelene ved at medvirke, det tværfaglige samarbejde og at der er formuleret tydelige mål, som borger kender/har været med til at formulere. Elementer, som kan have negativ indvirkning på forløbet, er, hvis ikke alle medarbejdere er enige om mål/metode eller hvis ikke alle forpligter sig til at arbejde hen imod borgers mål. Succeskriteriet anses for opfyldt. Arbejdsglæde: 85 % af medarbejderne er helt enige eller enige i, at det er meningsfuldt for dem, at arbejde med hverdagsrehabilitering. 64 % af medarbejderne er helt enige eller enige i, at implementering af hverdagsrehabilitering har øget deres arbejdsglæde. Kommentarerne fra medarbejderne afspejler ikke direkte, om hverdagsrehabilitering har medført øget arbejdsglæde. Der er mange tilkendegivelser på, at medarbejderne føler glæde, får fornyet energi, oplever det positivt, når rehabiliteringsforløbet lykkes, og de ser, at det får positiv indflydelse på borgernes hverdag og livskvalitet. Omvendt påvirker det medarbejderne negativt at skulle rehabilitere en borger, som ikke er motiveret. Succeskriteriet anses for opfyldt. 3. Evalueringens metode Der er i evalueringen anvendt forskellige metoder til dokumentation af succeskriterierne: Succeskriterie Alle borgere med funktionsændringer og rehabiliteringspotentiale, der udskrives fra sygehuset, har deltaget i hverdagsrehabilitering 40 % af borgerne, der har deltaget i hverdagsrehabilitering, er afsluttet uden hjælp 40 % af borgerne, der har deltaget i hverdagsrehabilitering, er afsluttet til mindre Metode Beskrivelse af arbejdsgange Registrering af visiterede ydelser før og efter rehabiliteringsforløbet Som ovenfor Social og Senior Side 7 af 49
hjælp end de ellers ville have fået Max. 20 % af borger er afsluttet til samme eller mere hjælp, end de ellers ville have fået Borgerne, der har deltaget i hverdagsrehabilitering, oplever en øget livskvalitet Borgerne, der har deltaget i hverdagsrehabilitering, oplever hverdagsrehabilitering som effektiv og effektfuld Medarbejderne oplever et øget tværfagligt samarbejde samt oplever hverdagsrehabilitering som effektiv og effektfuld Medarbejderne oplever en øget arbejdsglæde Som ovenfor Euroqol EQ5D. Et valideret måleredskab, som beskriver borgernes selvvurderede helbredsrelaterede livskvalitet Spørgeskemaundersøgelse gennemført som telefon interview Elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt alle medarbejdere Som ovenfor 4. Rehabiliteringsforløbets flow For at forstå de rammer, som denne evalueringsrapport udspringer af, gives her en kort beskrivelse af et typisk hverdagsrehabiliteringsforløb. Visitationsafdelingen sikrer serviceadgangen til ydelser efter bl.a. servicelovens 83, 84 og 86. Det betyder, at det i første omgang er visitator, der vurderer, om borger har potentiale til at indgå i hverdagsrehabilitering, eller om der skal/kan bevilges ydelser efter andre i serviceloven. Dette sker som oftest ved et hjemmebesøg, hvor der udarbejdes en helhedsvurdering sammen med borgeren og formuleres formål og overordnet retningsgivende mål for indsatsen. Når visitator vurderer, at borger har et udviklingspotentiale, visiteres en ydelse, der hedder tværfagligt opstartsmøde. Denne ydelse er målrettet til, at rehabiliteringsterapeuten sammen med borgers kontaktperson fra hjemmeplejen besøger borger, og i fællesskab får planlagt delmål og indsatser for forløbet. I forbindelse med opstarten udfører rehabiliteringsterapeuten Simpel Funktionsmåling, som er en samling af validerede måleredskaber, der bl.a. medvirker til at afdække funktionsevnen yderligere. Rehabiliteringsterapeuten skønner desuden, hvor mange uger borger forventer at skulle bruge til at nå sit mål, og giver besked til visitator, som herefter kan visitere den egentlige rehabiliteringspakke. Rehabiliteringspakkerne er tidsmæssigt en smule større end de vanlige ydelsespakker efter 83. De har som udgangspunkt max. Varighed på otte uger, men med mulighed for forlængelse. Når borgers forløb afsluttes, udføres Simpel Funktionsmåling endnu en gang og rehabiliteringsterapeuten giver besked til visitator om borgers opnåede funktionsevne. Har borger fortsat behov for hjælp, eller ønsker borger fortsat at ansøge om hjælp, gennemfører visitator et revurderingsbesøg. 5. Opgørelse af resultater I det følgende gives en uddybende beskrivelse af evalueringen af de specifikke succeskriterier samt de opnåede resultater. Succeskriterierne, som er rettet imod både borgere og medarbejdere, handler om deres oplevelse af hverdagsrehabilitering som effektiv og effektfuld. For at sikre ensartet forståelse Social og Senior Side 8 af 49
af begreberne, har implementeringsgruppen arbejdet med at definere begreberne i forhold til den kontekst, de indgår i: Effektiv Officiel definition: 1. Som hurtigt opnår et forventet eller godt resultat 2. Med positiv eller hensigtsmæssig virkning; grundig eller omhyggelig Kilde: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=effektiv Effektfuld Intern definition: Motivation Sammenhængende forløb Planlægning Koordineret Passende varighed Faglig viden Et godt resultat for borger/organisationen Officiel definition: Med mærkbar, oftest positiv effekt Kilde: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=effektfuld Intern definition: Gør det en positiv forskel for borgeren/medarbejderen Er der formuleret mål Når borgeren sit/sine mål 6. Evaluering af succeskriterie vedr. visitering til hverdagsrehabilitering efter indlæggelse Når visitationsafdelingen modtager en ansøgning om hjælp i forbindelse med en udskrivelse fra sygehuset, vurderer visitator, om borger har potentiale til at udvikle sin funktionsevne via et tilbud om hverdagsrehabilitering. Alle borgere screenes således i forhold til udviklingspotentiale forud for bevilling på ydelser. Styregruppen besluttede i 2012, at borgere, der visiteres til midlertidig hjælp, som udgangspunkt ikke er målgruppen for hverdagsrehabilitering. En stor del af de borgere, som udskrives fra sygehuset, udskrives med midlertidig hjælp. Beslutningen er truffet ud fra en antagelse om, at disse borgere vil genvinde de tabte funktioner via evt. genoptræningsplan, ved egen kraft og ved at de vil blive mødt af en aktiverende og rehabiliterende tilgang fra plejepersonalet, hvorfor det ikke er nødvendigt at investere ekstra ressourcer i disse forløb. Genvinder borger imod forventning ikke de tabte funktioner, kan der bevilges hverdagsrehabilitering til en mere målrettet indsats hos borgeren. Der er udarbejdet arbejdsgangsbeskrivelser, som understøtter praksis ligesom målgruppen for hverdagsrehabilitering er defineret i handleplanen. 7. evaluering af succeskriterier vedrørende opnåede effekter I denne rapport vil opnåede effekter blive målt i forhold til borgernes behov for ydelser efter rehabiliteringsforløbet. Til at underbygge disse resultater, vil vi desuden kigge på udviklingen i borgernes funktionsevne målt via Simpel Funktionsmåling. Social og Senior Side 9 af 49
7.1 Resultater i forhold til behov for ydelser efter rehabilitering. I handleplanen for hverdagsrehabilitering er beskrevet, at vi ønsker, at 40 % af borgerne, der har deltaget i hverdagsrehabilitering afsluttes uden hjælp 40 % af borgerne, der har deltaget i hverdagsrehabilitering afsluttes til mindre hjælp Max 20 % af borgerne, der har deltaget i hverdagsrehabilitering afsluttes til samme eller øget hjælp Til at belyse disse succeskriterier, er der foretaget registrering af alle rehabiliteringsforløb i perioden 1/9 2013 31/8 2014 i forhold til visiterede ydelser før, under og efter forløbet. Resultatet er gjort op på den måde, at det er sammenlignet, hvilken hjælp borger havde forud for samt efter afslutning af rehabiliteringsforløbet. I de tilfælde, hvor borger ikke har modtaget hjælp forud for rehabiliteringsforløbet, er der taget udgangspunkt i størrelsen på rehabiliteringspakken. Kun de ydelser, som hverdagsrehabiliteringen er rettet imod, er medtaget i opgørelsen. Samlet antal visiterede borgere 1/9 2013 til 31/8 2014 192 Heraf Døde undervejs 2 Afsluttet efter eget ønske 4 Afsluttet af andre årsager 2 Afsluttet efter tværfagligt opstartsmøde 50 Forløb fortsat i gang 6 Gennemførte forløb 128 Årsagerne til, at en del borgere afsluttes efter det tværfaglige opstartsmøde, er mange. Der er Borgere, som viser sig ikke at have potentiale alligevel Borgere, som slet ikke er motiverede, hvorfor det ikke giver mening at fortsætte lige nu Borgere, som er blevet indlagt borgere, som efter den rigtige vejledning i forhold til hjælpemidler eller teknikker kan klare sig selv borgere, som henvises til andre tilbud om træning ( 86 træning, frivillige tilbud eller daghjem) enkelte borgere, som alligevel ikke ønsker at medvirke. Resultaterne for de 128 gennemførte forløb er: Antal Procent Succeskriterie Afsluttet uden hjælp 43 34 % 40 % Afsluttet med mindre hjælp 44 34 % 40 % Afsluttet til samme hjælp 29 23 % Afsluttet til øget hjælp 12 9 % Max. 20 % Opgørelsen viser, at vi er tæt på at nå succeskriteriet i forhold til antallet af borgere, der afsluttes uden eller med mindre hjælp. Vi har en antagelse om, at gruppen af borgere, som afsluttes til samme hjælp også har opnået en forbedret funktionsevne, og dermed behov for færre indsatser fra pakken, men at denne forbedring ikke er synlig, når vi visiterer ydelsespakker i stedet for enkelt ydelser. Nogle af borgerne fortsætter med at udvikle Social og Senior Side 10 af 49
funktionsevnen efter at forløbet er afsluttet, bl.a. i kraft af medarbejdernes aktiverende tilgang hvorfor de på lidt længere sigt måske reduceres i pakkestørrelse, hvilket ikke fremgår af denne opgørelse, som er foretaget umiddelbart ved afslutning af rehabiliteringsforløbet. 7.2 Resultater i forhold til funktionsevne Ved opstart og afslutning af et rehabiliteringsforløb gennemføres simpel funktionsmåling. Simpel Funktionsmåling er en samling dokumenterede metoder til standardiseret funktionsmåling udviklet på Odense Universitetshospital. Der indgår tre typer af vurderinger: Borgers egenvurdering, en faglig vurdering samt standardiseret fysisk og kognitiv funktionstest (Simpel Funktionsmåling, Odense Universitetshospital 2007) Simpel Funktionsmåling anvender vi mhp. yderligere afdækning af funktionsevnen, som et pædagogisk redskab i forhold til borgerne og som dokumentation for opnåede resultater. Det er rehabiliteringsterapeuterne, der udfører testene. I det følgende vil resultaterne for de enkelte tests blive præsenteret. Det er af tekniske årsager kun muligt at præsentere data på borgere, der i løbet af 2014 har deltaget i hverdagsrehabilitering, hvilket giver en gruppe på 125 borgere i perioden 1/1-31/8 2014. Heraf har 93 borgere gennemført et regulært forløb. Det er ikke muligt på baggrund af de tilgængelige data med sikkerhed at konkludere, hvorvidt antagelsen om, at borgerne, der er afsluttet til samme hjælp, har opnået en forbedret funktionsevne, som kan medføre mindre behov for ydelser fra pakken, da datagrundlaget er for spinkelt. I alt 29 borgere er afsluttet til samme hjælp i perioden. Af disse har kun 10 gennemført både test 1 og test 2, hvorfor data ikke er repræsentative. Der er i denne opgørelse udelukkende medtaget data fra de borgere, som har gennemført både test 1 og test 2 for at vise udviklingen. Der ses forskellige årsager til, at ikke alle borgere har gennemført begge tests. Nogle borgere har slet ikke ønsket at blive testet. De borgere, som er afsluttet efter det tværfaglige opstartsmøde, er for en stor dels vedkommende heller ikke testet, eller har måske gennemført test 1 men ikke test 2. Nogle borgere har ikke ønsket at medvirke til test 2 og i de tilfælde, hvor rehabiliteringsforløbet er blevet afbrudt af forskellige årsager, er test 2 heller ikke gennemført. Der er desuden tilfælde, hvor terapeuten fagligt har vurderet, at det ikke er forsvarligt, eller at borger ikke er i stand til at udføre enkelte af testene i samlingen. 7.2.1 Egenvurdering og selvvurderet helbredsrelateret livskvalitet (EuroQol) Egenvurderingen og EQ5D er et standardiseret måleinstrument, som beskriver helbredsrelateret livskvalitet. Egenvurderingen består af to konkrete spørgsmål om generel oplevelse af helbredstilstand samt friskhed. EQ5D består af fem spørgsmål omhandlende bevægelighed, smerter, evne til at klare personlig pleje og andre sædvanlige aktiviteter samt angst og depression. Svarene omregnes til en talværdi fra 0-1, hvor 0 udtrykker den ringest mulige livskvalitet og 1 den højest mulige. Resultater Social og Senior Side 11 af 49
EQ5D værdi På grund af tekniske problemer, er det ikke muligt at præsentere data på borgernes egenvurdering i forhold til helbredstilstand og friskhed. I alt 48 borgere har gennemført EQ5D testen, som beskriver borgers oplevelse af helbredsrelateret livskvalitet. Selvvurderet helbredsrelateret livskvalitet 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Test 1 Test 2 Værdi 0,55 0,69 Resultatet viser, at borgerne oplever øget livskvalitet ved afslutningen af rehabiliteringsforløbet. Samlet set sker der en stigning fra 0,55 til 0,69 i forhold til livskvalitet fra starten til afslutningen af rehabiliteringsforløbet, altså en stigning på 25 %. Succeskriteriet om at borgerne, der har deltaget i hverdagsrehabilitering, oplever øget livskvalitet, er således opfyldt. 7.2.2 Faglig vurdering (Barthel-100) Barthel-100 anvendes til at vurdere borgernes evne til at udføre basale daglige aktiviteter. Vurderingen foretages af rehabiliteringsterapeuten ud fra alle tilgængelige oplysninger, bl.a. terapeutens egne observationer, oplysninger fra tværfaglige samarbejdsparter, borger selv eller pårørende. De forskellige aktiviteter scores og jo højere score, jo mere selvhjulpen er borgeren. Den samlede score for alle aktiviteterne kan maximalt være 100, hvilket indikerer fuldstændig selvhjulpenhed. Oprindeligt indgår Barthel-20 i Simpel Funktionsmåling. Vi valgt at anvende Barthel-100 i stedet for, da det giver en højere detaljeringsgrad i besvarelserne. Resultater I alt 53 borgere har gennemført Barthel-100. Udviklingen i den samlede score samt inden for de forskellige aktiviteter ses i nedenstående tabel. Social og Senior Side 12 af 49
Point Barthel-100 samlet score 90 88 86 84 Samlet score 82 80 78 Test 1 Test 2 Samlet score 82 89,4 Tabellen viser, at der samlet set er en fremgang på 9 % i evnen til selvstændigt at udføre daglige aktiviteter. Kigger man på del-aktiviteterne, ses fremgang inden for alle aktiviteter. Aktiviteterne badning, personlig hygiejne, af- og påklædning, mobilitet, toiletbesøg, blærekontrol og trappegang viser størst fremgang. Disse er aktiviteter, som typisk er indeholdt i plejepakkerne, og som derfor naturligt bliver omdrejningspunkt i rehabiliteringsforløbet. Udvikling i Barthel-100 score på del-aktiviteter 35 30 25 20 15 10 5 0 Spisning badning personlig hygiejne Af- og påklædni ng Forflytni ng Mobilite t Trappeg ang Toiletbes øg Blæreko ntrol Tarmkon trol Test 1 9 3,4 4,3 7,6 13,4 11,6 5,1 8,1 7,5 9,4 Test 2 9,7 4,1 4,9 9 14,3 13 6,7 9,3 8,8 9,6 Stigning i % 7,8 20,6 14 18 6,7 12 31,4 14,8 17,3 2,1 Social og Senior Side 13 af 49
Sekunder 7.2.3 Fysiske funktionstests De standardiserede fysiske funktionstests består af 3 fysiske tests, som undersøger balance, adræthed, dynamik og udholdenhed samt styrke i underkroppen. Disse funktioner er alle vigtige for at kunne udføre hverdagens aktiviteter. Tandem balancetest Ved tandem balancetesten vurderes borgerens balanceevne i tre positioner: stående med samlede ben, med den ene fod lidt foran den anden (semitandem), med den ene fod helt foran den anden (fuld tandem). I hver position skal borgeren holde balancen i 10 sekunder. Klarer borgeren at stå med samlede ben, går man videre til semitandem og hvis borgeren også klarer denne til fuld tandem. I modsat fald stopper man testen. Resultatet opgøres i antal sekunder fra 0 til 30. Jo flere sekunder borgeren opnår, jo bedre balance har vedkommende. I alt 44 borgere har gennemført balancetesten. Tandem balance test 25 20 15 10 5 0 Test 1 Test 2 Sekunder 19,44 23,8 Resultaterne viser en fremgang fra 19,44 sekunder til 23,8 sekunder i alt, hvilket svarer til en forbedring for den samlede gruppe på 22 %. Indsatsen i hverdagsrehabilitering bidrager altså til, at balancen bedres, hvilket har den positive side-effekt, at det medvirker til at forebygge faldepisoder. Nogle af borgerne har haft en genoptræningsplan eller 86 træning samtidigt med hverdagsrehabilitering, hvorfor det i disse situationer er kombinationen af træning og hverdagsrehabilitering, der skaber resultaterne. Up & Go I Up & Go-testen måles den tid, det tager, når borgeren skal rejse sig fra en almindelig stol med armlæn, gå 2,45 meter, vende om, gå tilbage og sætte sig på stolen igen. Hvis personen normalt bruger ganghjælpemiddel, skal det også anvendes under testen. Resultatet opgøres i antal sekunder. Resultatet siger noget om borgers adræthed og dynamiske balance. Social og Senior Side 14 af 49
Antal gange Sekunder Det skal bemærkes, at gangdistancen i testen pr. 17/3 2014 blev ændret fra 3,0 meter til 2,45 meter. Dette vurderes i denne opgørelse ikke at have nævneværdig betydning for resultaterne, idet udviklingen forholdsvist vil være den samme uanset distance. Up & Go 28 27,5 27 26,5 26 25,5 25 24,5 24 23,5 23 Test 1 Test 2 Sekunder 27,4 24,6 Resultaterne viser, at borgerne gennemsnitligt går fra at bruge 27,4 sekunder for at gennemføre testen til 24,6 sekunder hvilket svarer til en fremgang på 10,2 %. En enkelt borger ligger langt over gennemsnittet i forhold til resten af gruppen, og skal bruge hhv. 190 og 270 sekunder for at gennemføre testen. Trækker man denne borgers resultater ud af regnestykket, viser den øvrige gruppe en fremgang fra 23,7 sekunder til 19,1 sekunder hvilket svarer til en fremgang på 19,4 %. Indsatsen i hverdagsrehabilitering bidrager altså til at den dynamiske balance bedres. Nogle af borgerne har haft en genoptræningsplan eller 86 træning samtidigt med hverdagsrehabilitering, hvorfor det i disse situationer er kombinationen af træning og hverdagsrehabilitering, der skaber resultaterne. Gentaget oprejsning fra stol Denne test måler borgerens udholdenhed og styrke i underkroppen. Borgeren sætter sig på en stol med armene over kors foran brystet. En stol med armlæn benyttes, hvis borgeren kun kan rejse sig op ved hjælp af armlæn. I løbet af 30 sekunder skal borgeren rejse sig fra stolen og sætte sig igen, så mange gange som det er muligt. Gentaget oprejsning fra stol 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Social og Senior Test 1 Test 2 Side 15 af 49 Antal gange 6,1 7,7
Point Ialt 49 borgere har gennemført testen. Resultatet viser en fremgang fra 6,1 gange på 30 sekunder til 7,7 gange. Det svarer til en fremgang på 26 %. Indsatsen i hverdagsrehabilitering bidrager altså til at styrke og udholdenhed i underkroppen øges. Nogle af borgerne har haft en genoptræningsplan eller 86 træning samtidigt med hverdagsrehabilitering, hvorfor det i disse situationer er kombinationen af træning og hverdagsrehabilitering, der skaber resultaterne. 7.2.4 Kognitiv OMC test Kognitiv OMC test er ikke en demenstest, men den er egnet til at give et overblik over hukommelse, koncentration og lettere opgaveløsning. Testen foregår mundtligt og består af nogle spørgsmål og små opgaver, som borgeren skal løse. Borgers besvarelse udløser en score fra 0-28. Jo lavere score jo større kognitive udfordringer har borger. Testen er anvendelig til at vurdere borgers potentiale, samt til at tilrettelægge forløbet efter borgers behov. Den kan også fungere som redskab til tidlig opsporing af begyndende kognitive problemer, som evt. bør undersøges nærmere. Kognitiv test 24 23,5 23 22,5 22 21,5 Test 1 Test 2 Point 22,4 23,8 I alt 52 borgere har gennemført testen. Opgørelsen af resultaterne viser en lille fremgang i den samlede score på 1,4 point svarende til 6 %. Der arbejdes i hverdagsrehabilitering ikke målrettet med træning af den kognitive funktionsevne hvorfor fremgangen må tilskrives den generelle fremgang i funktionsevnen, evt. fravær af smerter, psykisk ubehag og lignende. 8. Evaluering af borgernes oplevelse af hverdagsrehabilitering Til måling af succeskriteriet vedr. borgernes oplevelse af hverdagsrehabilitering som effektiv og effektfuld, er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle borgere, som i perioden 1/1 2014 til 31/8 2014 har gennemført og afsluttet et rehabiliteringsforløb. Undersøgelsen er kvantitativ og kvalitativ. Det betyder, at der er stillet lukkede spørgsmål med svarmulighederne ja, delvist, nej, ved ikke. Desuden er der mulighed for at uddybe besvarelsen med kommentarer. Spørgeskemaet er udarbejdet i SurveyXact. Social og Senior Side 16 af 49
Alle borgerne har forud for afvikling af undersøgelsen modtaget et brev med orientering om undersøgelsen samt de spørgsmål, som vi gerne ville stille dem. Selve undersøgelsen er gennemført som telefoninterview i perioden 15/9 til 26/9 2014, hvor borgerne har besvaret spørgsmålene og kommentarerne er skrevet til, som uddybning til besvarelserne. Alle borgerne er forsøgt kontaktet minimum to gange, hvis ikke det lykkedes at få kontakt til dem i første forsøg. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 1. 8.1 Respondenternes fordeling I alt 93 borgere opfylder kriteriet om at have gennemført og afsluttet et rehabiliteringsforløb i 2014. Disse borgere fordeler sig som følger: 9 er døde 20 tog ikke telefonen 36 ønskede ikke at medvirke 3 ekskluderes på baggrund af en faglig vurdering af kognitiv funktionsevne 25 gennemførte undersøgelsen Det giver en svarprocent på 27 %. Gruppen af borgere, der har gennemført undersøgelsen fordeler sig som følger: Køn Alder Civilstand Social og Senior Side 17 af 49
Aldersmæssigt er der stor spredning for den samlede gruppe af mulige respondenter. Yngste respondent er 28 år og den ældste er 98 år. Samlet set fordeler det sig således, at den gennemsnitlige alder for: Den samlede gruppe = 78,4 år De gennemførte undersøgelser = 75,4 år De borgere, som ikke ønskede at medvirke = 80,5 år Det ses, at der er en forskel i den gennemsnitlige alder på fem år i gruppen af borgere, der har gennemført og gruppen, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen. Data skal derfor tolkes med forsigtighed, da de gennemførte undersøgelser ikke med sikkerhed er repræsentative for den samlede gruppe af mulige respondenter. De kan dog pege på nogle tendenser i besvarelserne, hvorfor de medtages i rapporten alligevel. Generelt er det interviewers opfattelse, at de adspurgte borgere har svært ved at forholde sig til begrebet hverdagsrehabilitering. Interviewer har derfor måttet anvende andre termer i samtalen med borgerne, for at tydeliggøre, hvad det er undersøgelsen handler om. Borgerne har generelt også svært ved at skelne de forskellige indsatser fra hinanden, hvorfor det i nogle tilfælde har været vanskeligt at få borgers besvarelse til isoleret set at omhandle rehabiliteringsindsatsen og ikke borgers generelle tilfredshed med hjemmeplejen. De borgere, som tillige har haft en genoptræningsplan fra sygehuset sideløbende med hverdagsrehabilitering, har ligeledes vanskeligt ved at adskille, hvad der hører under genoptræningen og hvad der er foregået som en del af hverdagsrehabiliteringen i eget hjem. De 25 borgere, som har gennemført undersøgelsen, fordeler sig som følger i forhold til indsats og opnåede resultater: Hvilke aktiviteter var mål for din rehabilitering? Leverandør Social og Senior Side 18 af 49
Hvad er borger afsluttet til? Det skal bemærkes, at data i denne tabel er baseret på udtræk fra omsorgssystemet CSC i forhold til borgers behov for visiterede ydelser før og efter rehabiliteringsforløbet. 8.2 Borgernes oplevelse af hverdagsrehabilitering som effektiv og effektfuld Til at belyse, om borgerne oplever hverdagsrehabilitering som effektiv og effektfuld, er der stillet 8 spørgsmål, som skal afdække borgernes oplevelse af målsætning i forløbet, medarbejdernes kendskab til målet samt evne til at støtte borger til at nå målet, borgers motivation for at medvirke, borgers oplevelse af effekter i form af øget selvhjulpenhed samt deres generelle tilfredshed med forløbet. Der medtages udvalgte kommentarer fra borgerne, som illustrerer nogle gennemgående temaer i borgernes kommentarer. Udarbejdede du mål for forløbet sammen med medarbejderen? Kommentarer fra borgerne: Jeg kan ikke huske, at jeg har været med til at lave mål. Jeg var selv med til at sige, hvad jeg gerne selv ville kunne igen Vi snakkede om, hvad jeg gerne ville. Ordne have, køre bil osv. Nåede du dit/dine mål? *Bemærk, at der samlet set kun er 19 borgere, der har besvaret spørgsmålet. Det er de borgere, som har svaret Ja eller delvist til at de udarbejdede mål sammen med medarbejderne. Kommentarer fra borgerne: Social og Senior Side 19 af 49
Jeg kan selv klare mange små ting, som jeg kan sidde ned til. Men min mobilitet er ikke blevet god nok endnu Jeg var fysisk ikke i stand til at efterkomme de praktiske råd ift. at udføre rengøring, da jeg har et skred i ryggen. Jeg har fået lovning på et genoptræningsforløb, så jeg håber på, at jeg ad den vej kan få styrket min ryg. Når man altid har ondt, kommer man jo til at bevæge sig forkert. Jeg vil helst kunne klare mig selv mest muligt, og i hvert fald undgå at skulle have hjælp til personlig pleje Jeg sagde selv fra, så jeg nåede ikke mine mål. Jeg var utilfreds med den måde, jeg kunne få hjælp på. Jeg synes, at det er en mærkelig måde at få hjælp på. Sådan har det ikke altid været. Hvorfor laver man om på noget, der fungerer. Det kan gøre mig så gal. Jeg synes, at systemet er blevet drejet 180 grader i forhold til hvordan det har været. Det hører ikke nogen steder hjemme, at jeg skulle vise dem, hvordan jeg støvsuger. Det hører ikke nogen steder hjemme, når de skal komme og gøre det for mig. Det synes jeg er forkert Oplevede du at de medarbejdere, der kom hos dig, kendte dit/dine mål? *Bemærk, at der samlet set kun er 19 borgere, der har besvaret spørgsmålet. Det er de borgere, som har svaret Ja eller delvist til at de udarbejdede mål sammen med medarbejderne. Kommentarer fra borgerne: Det var mest terapeuten, der kom hos mig Det var ikke alle, der vidste, hvordan de skulle hjælpe mig. De kommer og siger, hvad kan jeg gøre for dig? Det burde de vide Vi har snakket os til rette. I starten synes jeg, at den ene pressede mig for hårdt. Men i dag er jeg rigtigt glad for hende Synes du, at medarbejderne var gode til at støtte dig til at komme til at klare mest muligt selv? Social og Senior Side 20 af 49
Kommentarer fra borgerne: Medarbejderne opfordrede mig til at prøve. Og så prøvede jeg, og derved har jeg rykket mig. Jeg er både kommet i gang med at bruge min symaskine og lave papirklip igen De fleste har været gode til at opmuntre. Der kan selvfølgelig være lidt ind imellem, men det vil der jo altid være, når der kommer så mange forskellige Det er ikke nemt, når der kommer forskellige hele tiden. Det er svært at holde rytmen i det Var du motiveret for at komme til at kunne klare mest muligt selv igen? Kommentarer fra borgerne: Jeg vil og jeg vil og jeg vil. Det har jeg villet hele tiden. Og det har jeg holdt fast i. Jeg holder meget af levende lys på bordet, når jeg spiser. I starten kunne jeg ikke selv tænde dem. Det kan jeg nu, fordi jeg VILLE Jeg var motiveret, men det er jo svært. Det kan være svært at bevare troen på, at det kan lade sig gøre som udgangspunkt syntes jeg, at det kunne være rart, at der kom en og hjalp mig med badet Jeg ville ikke acceptere, at jeg skulle ligge på den måde. Så jeg var nødt til at prøve. Det er den eneste måde at finde ud af, om du kan. Det er ved at prøve. Men det kan også give bagslag, hvis medarbejderne presser dig for meget Blev din motivation for at deltage større undervejs? Det skal bemærkes, at besvarelsen nej til dette spørgsmål ikke er ensbetydende med, at borgers motivation er mindsket undervejs i forløbet. Det er i højere grad udtryk for, at motivationen er den samme som ved opstarten af forløbet. Social og Senior Side 21 af 49
Kommentarer fra borgerne: Jeg har hele tiden været motiveret Ja, den blev langsomt større efterhånden som jeg fandt ud af at klare mere og mere Motivationen blev bedre efterhånden som jeg kunne mærke, at jeg fysisk blev bedre Er du blevet bedre til at klare dig selv i hverdagen? Kommentarer fra borgerne: Jeg er blevet helt selvhjulpen ift. den personlige pleje, som vi arbejdede på. Men jeg har flere behov i hverdagen, som jeg endnu ikke kan klare. Jeg har valgt at finde privat hjælp til rengøringen Jeg har ikke behov for hjælp fra hjemmeplejen længere, men jeg får stadig lidt hjælp til småting fra min hustru Jeg klarer selv de fleste af de daglige gøremål. Jeg kan selv lave mad igen Hvor tilfreds er du samlet set med dit rehabiliteringsforløb? Kommentarer fra borgerne: Jeg vil rigtigt gerne gøre tingene selv. Men jeg har ikke kræfterne til det længere. Jeg synes ikke helt, at jeg fik det ud af det, som jeg havde forventet. Jeg ved dog ikke, hvad jeg kunne forvente mig, så jeg fulgte bare med så godt jeg kunne. Jeg synes dog, at det gik lidt stærkt det hele Jeg er tilfreds selvom der kommer så mange forskellige hele tiden, og der har været nogle uoverensstemmelser undervejs. Jeg er tilfreds med de resultater, jeg har nået. Og jeg arbejder selv på at komme til at klare de sidste ting også, så jeg kan være helt uafhængig i hverdagen Jeg synes, at det var en dårlig oplevelse, at det skal være så besværligt at få en smule hjælp Jeg kan ikke tillade mig at være utilfreds. Medarbejderne har alle været søde, hjælpsomme og forstående Jeg er meget tilfreds med den terapeut, der kom hos mig. Også selvom jeg ikke fik den hjælp, som jeg egentligt ønskede Social og Senior Side 22 af 49
Opsummering Generelt udtrykker borgerne tilfredshed med rehabiliteringsforløbet. 84 % (21 ud af 25) tilkendegiver, at være meget tilfredse eller tilfredse med forløbet. Kommentarerne fra borgerne viser, at de har følt sig godt behandlet af medarbejderne i hjemmeplejen, også i de tilfælde, hvor borger ikke efterfølgende har været berettiget til den hjælp, som der var ansøgt om. 76 % (19 ud af 25) af borgerne svarer, at de helt eller delvist har været med til at udarbejde mål for deres rehabiliteringsforløb. 89 % (17 ud af 19) af de disse borgere oplyser, at medarbejderne, som kom hos dem, kendte deres mål. 96 % (24 ud af 25) af borgerne oplever helt eller delvist, at medarbejderne har været gode til at støtte dem til at komme til at klare sig bedst muligt i hverdagen igen. Borgerne tilkendegiver, at medarbejderne har været gode til at opmuntre dem og opfordre dem til at forsøge mere og mere. Nogle borgere tilkendegiver dog også, at deres motivation bliver påvirket i negativ retning, hvis medarbejderne presser for hårdt på, eller hvis der kommer for mange forskellige medarbejdere i hjemmet. 90 % (17 ud af 25) af de adspurgte borgere oplyser, at de helt eller delvist nåede deres mål. 92 % (23 ud af 25) af borgerne svarer, at de var motiverede, for at komme til at klare sig selv mest muligt igen. Borgerne oplyser, at når de oplever små fremskridt, så øges motivationen til at fortsætte. Kun 12 % (3 ud af 25) af borgerne tilkendegiver at være blevet helt selvhjulpne efter rehabiliteringsforløbet imens dataudtræk fra CSC viser, at 44 % (11 ud af 25) af de adspurgte borgere er afsluttet uden visiterede ydelser. Svarene kan indikere, at uafhængighed af hjemmeplejen ikke automatisk er ensbetydende med at borgerne har oplevelsen af at være helt selvhjulpen. Borgerne får eksempelvis fortsat hjælp og støtte fra pårørende/netværk til andre ting, end dem, der kan visiteres hjælp til. 9. Evaluering af medarbejdernes oplevelse af at arbejde med hverdagsrehabilitering Til måling af succeskriterierne, som omhandler medarbejdernes oplevelse af hverdagsrehabilitering som effektiv og effektfuld samt øget arbejdsglæde, er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet er sendt ud pr. mail til i alt 720 medarbejdere og ledere i hjemmeplejen hjemmesygeplejen visitationsafdelingen træningsenheden hjælpemiddelafdelingen private leverandører af personlig og praktisk hjælp, som er godkendt til at levere hverdagsrehabilitering Social og Senior Side 23 af 49
Spørgeskemaet er udarbejdet i SurveyXact og er i udviklingsfasen testet på to medarbejdere og en leder, og er herefter tilrettet. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 1/9 til 21/9 2014. Der er i perioden sendt tre påmindelser ud, og ledere og ambassadører har haft en særlig opgave i at støtte og opmuntre medarbejderne til at gennemføre undersøgelsen. Undersøgelsen er kvantitativ og kvalitativ. Det betyder, at der er stillet lukkede spørgsmål med svarmulighederne helt enig, enig, hverken eller, uenig og helt uenig samt mulighed for at kommentere disse. Det er tilstræbt, at spørgsmålene er korte, konkrete og relevante for medarbejderne, som har meget forskellig uddannelsesbaggrund. Der er kommet mange kommentarer fra medarbejderne. Der vil i denne rapport kun blive medtaget udvalgte kommentarer, som illustrerer nogle gennemgående temaer i kommentarerne. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 2. I alt 417 medarbejdere og ledere har gennemført undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 58 %. 9.1 Respondenternes fordeling De 417 respondenter fordeler sig således: Uddannelsesmæssig baggrund Er du ansat som leder? Social og Senior Side 24 af 49
Var du ansat i før september måned 2012? (Før hverdagsrehabilitering blev indført) Har du deltaget i kurser eller uddannelse i hverdagsrehabilitering? 9.2 Medarbejdernes oplevelse af øget tværfagligt samarbejde Til at belyse, om medarbejderne oplever et øget tværfagligt samarbejde, er der stillet i alt 7 spørgsmål, som handler om medarbejdernes holdning til at arbejde tværfagligt, kendskabet til andre faggrupper samt rammerne for det tværfaglige samarbejde. Desuden har medarbejderne kunnet kommentere i forhold til hvad de oplever, der fungerer godt og mindre godt i det tværfaglige samarbejde, samt hvad det betyder for deres arbejdsdag at samarbejde med hhv. rehabiliteringsterapeuten og ambassadøren. Det er vigtigt for mig at arbejde tværfagligt Social og Senior Side 25 af 49
Jeg ved, hvilke arbejdsopgaver mine samarbejdspartnere har Jeg tænker andre faggrupper ind i opgaveløsningen Jeg har let adgang til at involvere andre faggrupper Jeg oplever, at med hverdagsrehabilitering arbejder vi mere tværfagligt i opgaveløsningen Kommentarer fra medarbejderne: Jeg synes at det fungerer udmærket i det tværfaglige samarbejde. Jeg synes, at der godt kan være mere dialog i det tværfaglige Social og Senior Side 26 af 49
Der er et godt samarbejde. Det er lidt svært at planlægge noget sammen, altså på samme tid. Vi har altid mulighed for at kontakte hinanden, men savner tværfagligt samarbejde med aftenvagten hvor vi kunne mødes og tale sammen. Mange misforståelser kunne undgås. Fint at vores rehab.terapeut er med til vores teammøde Jeg synes ofte kommunikationen er svær idet mange har telefontider og så foregår det via advis og så opstår der ofte misforståelser. Synes det er dejligt med teammøder hvor man kan tage problemerne op tværfagligt og løse dem sammen. Synes også at de andre faggrupper er gode til at henvende sig både direkte eller telefonisk ved løsninger på diverse problematikker. Det fungerer godt når vi har tid til at møde op til teammøderne med plejegrupperne, idet det primært er der, jeg ser det tværfaglige samarbejde udvikle sig. Men det bliver ofte aflyst fra sygeplejens side Det fungerer godt at vi arbejder ud fra samme hus som sygeplejersker og rehab.terapeuter. Det gør, at vi har et bedre kendskab til hinandens arbejdsområder, og har let adgang til at opsøge hinanden. Det fungerer godt, at der er en rehabiliteringsterapeut synlig i distriktet. I forbindelse med implementeringen af hverdagsrehabilitering blev der ansat en rehabiliteringsterapeut (fys/ergo) i hvert hjemmeplejedistrikt, som er tovholder for og planlægger den faglige indsats i rehabiliteringsforløbene. Til at støtte op omkring implementeringen og hjælpe med at fastholde fokus på hverdagsrehabilitering i en travl hverdag, er der medarbejdere i alle afdelinger/grupper, der har en specialfunktion som ambassadør. I de følgende to spørgsmål har vi prøvet at undersøge, om disse to funktioner har betydning for medarbejdernes daglige arbejde. Rehabiliteringsterapeuten er en vigtig samarbejdspartner for mig Kommentarer fra medarbejderne: Hun er en rigtig god sparringspartner til råd og vejledning. At jeg kan bruge min hverdagsrehab.terapeut til sparrings partner. Hvor det er muligt at finde metoder og hjælpemidler som kan hjælpe mine borgere fremad og være helt selvhjulpen Jeg synes det betyder meget, synes borger får også et andet syn på rehab, når der kommer en "ekspert" ind i huset og medvirker i rehab. Social og Senior Side 27 af 49