Fortsat i Front Fællesskab om erhvervsklimaudvikling

Relaterede dokumenter
Dannelse til livsduelighed Et erhvervsperspektiv på livskompetencer

Fremtidens professionelle Indflyvning til fusion

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen

Skolebestyrelsen som forandringsmotor

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Ledelse der virker i et samfund i forandring

Fremtidens skole Hvordan ruster vi kommende generationer af unge til at skabe værdi for andre?

Uden ledelse er digitalisering skadelig!

Odsherred som erhvervskommune

Fredericia - resultater

Ballerup - resultater

Glostrup - resultater

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Odder - resultater OVERSIGTSNOTAT. Overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. Udviklingen i overordnet vurdering af erhvervsvenlighed

Ikast-Brande - resultater

Nye krav? Hvordan ruster vi kommende generationer af unge til at skabe værdi for andre?

Fag, identitet og organisation Hvorfor fag og fagforeninger er vigtigere en nogensinde

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Lokalt Erhvervsklima

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

SAMLET PLACERING Nordfyns opnår en 12. plads (-8 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

SAMLET PLACERING Billund opnår en 26. plads (-18 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

SAMLET PLACERING Odder opnår en 18. plads (-2 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer

SAMLET PLACERING Vordingborg opnår en 71. plads (+15 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima

Arbejdskraft til Midtjylland i Vækst Et perspektiv på det offentlige som rammebetingelse

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Bilag 1. København på DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima

Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne i fremtidens uddannelsesbillede

DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet

» Metode og datagrundlag

KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER

» METODE- OG DATAGRUNDLAG

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det?

Lokalt erhvervsklima Resultater for Randers

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

1. Hvor tilfreds er du med kommunens overordnede erhvervsvenlighed?

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

INDLEDNING 3 SAMLET PLACERING 6 OVERORDNET VURDERING AF ERHVERVSVENLIGHEDEN 7 INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT 8 KOMMUNAL SAGSBEHANDLING 11

Fremtidens arbejdsmarked og kompetenceefterspørgsel

Ballerup Kommune. DI Hovedstaden. Møde med Borgmester Jesper Würtzen. 12. marts Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016

DI s erhvervsklimaundersøgelse

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

Erhvervsuddannelser i fremtiden Kvalitet og Kompetencekrav

Fire små kommuner gør det godt

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE

BUSINESS FAXE 2014 ERHVERVSKLIMAANALYSE

ERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017

Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv?

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Faxe Kommunes erhvervsklima

ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014

ERHVERVSKLIMA ANALYSE

Företagsklimat i Danmark Ringsjöstrands Konferens

konklusioner erhvervsliv

Stadig flere virksomheder opgiver at finde medarbejdere

Ny Nordisk Skole Et erhvervsperspektiv

ERHVERVSKLIMA ANALYSE

Kommunal erhvervsvenlighed - baggrund og debatoplæg

Erhvervsvirksomhedernes forventninger og faktiske oplevelser med den kommunale service og samspillet med organisationen

ERHVERVSKLIMAMÅLING RAPPORT JULI 2015

Erhvervsvirksomhedernes forventninger og faktiske oplevelser med den kommunale service og samspillet med organisationen

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne

Kommunalpolitikere slår folketingspolitikere i erhvervsvenlighed

DEN KVIKKE ERHVERVSKOMMUNE. De bedste til værdiskabende løsninger og prioritering af virksomhederne

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET

Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Erhvervspolitisk evaluering 2014

Lokale politikere vil også gerne erhvervslivet

Holbæk Kommunes erhvervsklima

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Udfordringer til fremtidens virksomheder og hvad det stiller af krav til medarbejderne

ERHVERVSKLIMAMÅLING. Aarhus Kommune. Erhvervs- og Byudvikling Borgmesterens Afdeling RAPPORT MAJ 2013

Diskussionspapir 17. november 2014

Fire nye kommuner i top ti på Lokalt Erhvervsklima

Erhvervs- og turismestrategi

Notat Erhvervsklima-analyser. Dansk Byggeri og Dansk Industri. Byggesagsbehandling

ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET SYDDJURS KOMMUNE

Jylland og Fyn har landets ti bedste erhvervskommuner

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

i erhvervslivets udvikling

Begejstring skaber forandring

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening

Mød virksomhederne med et håndtryk

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Transkript:

Fortsat i Front Fællesskab om erhvervsklimaudvikling Lars Rise and Shine

Erhvervsklima? 2

Disposition Min baggrund Erhvervsklimaundersøgelser Skanderborg i front Strategisk arbejde med placering og/eller erhvervsklimaet 3

Mit observationspunkt Blandet offentlig privat baggrund Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen Mærsk Olie og Gas AS, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Foreningen af Rådgivende Ingeniører Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School Rise and Shine I/S Diverse bestyrelser Energi, miljø og uddannelse Konkurrencekraft, kompetencebehov Ordentlighed og værdiskabelse

Oplevet værdi i en foranderlig verden Vi lever af at skabe oplevet værdi for andre mennesker over hele verden i samarbejde med mennesker, der er forskellige fra os selv, i konkurrence med dygtige mennesker fra hele verden, på basis af viden fra hele verden I vidensamfundet skaber viden værdi når den møder kunden i en for kunden anvendelig fremtrædelsesform Arbejdspladser forudsætter konkurrencekraft KK = S * Rb * Rs / O Snedighed, Rammebetingelser, Råstyrke, Omkostninger Sammenhængende dele af værdikæden Forny eller forsvind 5

Det lokale offentliges potentiale som rammebetingelse Fysisk infrastruktur: Mobilitet Forsyning Social infrastruktur: Sundhed Uddannelse Arbejdsmarkedsservice Administration Forvaltning: skat, miljø, planlægning Indkøber/samarbejdspartner

Erhvervsklimaundersøgelser Dansk Industris Erhvervsklimaundersøgelse 1/3 samlet vurdering 7.000 svar af 20.000 mulige 1/3 Spørgeskemaundersøgelse 7.000 svar af 20.000 mulige 1/3 Danmarks Statistik Dansk Byggeri Erhvervsklimaundersøgelse Danmarks Statistik Spørgsmål til kommunaldirektører 7

DI undersøgelsen Datagrundlag: I vurderingen af det lokale erhvervsklima indgår to typer data: 1. Officiel statistik fra Danmarks Statistik, Social- og Indenrigsministeriet (de kommunale nøgletal) og Det Centrale Virksomhedsregister. 2. 2. Kvalitative målinger af erhvervslivets tilfredshed med kommunens indsats på 22 områder af erhvervsmæssig karakter. Målingerne af erhvervslivets tilfredshed er indsamlet ved en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er sendt ud til 20.543 virksomheder. 7.299 virksomheder har deltaget i undersøgelsen. 8

DI undersøgelsen Kommunernes overordnede placering bliver beregnet ud fra en vægtet sammenvejning af kommunernes placering på undersøgelsens 44 indikatorer. Kommunernes placering bliver sammenvejet efter følgende vægtfordeling: 1/3 vægt til virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen. 1/3 vægt til rammevilkårene belyst ved kommunens gennemsnitlige placering på 22 statistiske indikatorer. 1/3 vægt til virksomhedernes vurdering af kommunens indsats på 21 indsatsområder. Indsatsområderne er fordelt på ni forskellige fagområder, hvor hvert fagområde tillægges 1/9 vægt uanset antallet af indsatsområder. Indsatsområderne tildeles lige stor vægt inden for det enkelte fagområde. 9

Skanderborg i front DI 2015 3 2016 3 Overordnet vurdering af erhvervsklimaet 4 Infrastruktur og transport 17 Arbejdskraft 6 Kommunal sagsbehandling 25 Skatter afgifter og gebyrer 43 Fysisk planlægning 13 Brug af private leverandører 9 Kommunens image 3 Kommunens velfærdsservice 25 Information og dialog med kommunen 12 Kommunale rammevilkår 3 Dansk Byggeri 2016 23 10

Strategisk arbejde med erhvervsklima 33% overordnet vurdering virksomhedernes samlede oplevelse Vil borgmesteren og de øvrige kommunalpolitikere det rigtige? Interesserer de sig for erhvervslivet og for at være i kontakt med virksomhederne? Boliger eller virksomheder? Kommer de for at lytte eller fortælle? Sættes der handling bag ordene? Vil kommunens embedsmænd/sagsbehandlere det rigtige? Straffe de kriminelle eller facilitere de konstruktive? Respons og sagsbehandlingstider Faglighed advokat i forhold til staten Gennemgang af hvert enkelt vægtet område Hvor scorer kommunen lavt? Hvad har kommunen indflydelse på? Hvad vil man gøre noget ved? Ønsker kommunen at hjælpe min virksomhed med at lykkes? 11

DI Vægtede områder - spørgeskema undersøgelse Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen 33,33 pct. Tilfredshed med den kommunale indsats 33,33% Infrastruktur og transport Det kommunale vejnet 1,85 pct. Kommunal kollektiv trafik 1,85 pct. Arbejdskraft Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft 1,85 pct. Jobcentrenes service over for virksomhederne 1,85 pct. Kommunal sagsbehandling Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet 1,23 pct. Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager 1,23 pct. Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager 1,23 pct. Kommunale afgifter og gebyrer 1,23 pct. 12

Skatter, afgifter og gebyrer Lars Niveauet for kommunens personskatter 1,23 pct. Kommunens erhvervsskatter 1,23 pct. Fysisk planlægning Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling 1,85 pct. Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling 1,85 pct. Brug af private leverandører Kommunens udbudsproces over for private leverandører 1,85 pct. Kommunens overholdelse af betalingsfrister 1,85 pct. Kommunens image Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder 1,85 pct. Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere 1,85 pct. Kommunens velfærdsservice Adgang til børnepasning 1,85 pct. Folkeskole 1,85 pct. Information og dialog med kommunen Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed 1,23 pct. Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere 1,23 pct. Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd 1,23 pct. 13

Rammevilkår fra statistiske parametre 33,3% Erhvervsfrekvens 1,52 pct. - Ændring de sidste tre år 1,52 pct. Indikator for konkurrenceudsættelse 1,52 pct. - Ændring de sidste år 1,52 pct. Skat/service-forhold 1,52 pct. - Ændring de sidste tre år i 1,52 pct. Kommunal udskrivningsprocent 1,52 pct. - Ændring de sidste tre år 1,52 pct. Indpendling 1,52 pct. - Ændring de sidste tre år 1,52 pct. Grundskyldspromille 1,52 pct. - Ændring de sidste tre år 1,52 pct. Dækningsafgiftspromille 1,52 pct. - Ændring de sidste tre år 1,52 pct. Andel af 25 64-årige med en uddannelse efter grundskolen - 1,52 pct. Ændring de sidste tre år 1,52 pct. Erhvervsbygninger 1,52 pct. - Ændring de sidste tre år 1,52 pct. Beskæftigelse i privat sektor 1,52 pct. - Ændring de sidste tre år 1,52 pct. Nystartede virksomheder pr. 1.000 indbyggere 1,52 pct. - Ændring de sidste tre år 1,52 pct. 14

Mål med erhvervsklimaindsatsen Erhvervsvenlighed på objektive parametre Oplevet vilje til sammensværgelse Erhvervslivet ved godt hvad der ikke kan gøres noget ved. Det er resten der er afgørende! Top fem er rigtig godt Adgang til dygtige medarbejdere Boliger der er til at betale God folkeskole og ungdomsuddannelse Jobformidling og sygedagpenge Ordentlig infrastruktur Til og fra virksomheden for medarbejdere, kunder og varer Imødekommende sagsbehandling En indgang Hurtighed og faglighed 15

Efterspørgsel efter arbejdskraft Dygtige meget dygtige medarbejdere på alle pladser Medarbejdere der kan og vil skabe værdi for andre Begejstrede medarbejdere, der gør det, der skal til, i en turbulent virkelighed Medarbejdere, der kan forstå og arbejde fornyende på basis af ny viden og teknologi fra hele verden Medarbejdere der kan oversætte fra abstrakt ide til konkret service eller produkt translationskompetence Alle fag og uddannelser - men nogle mere end andre Markant underskud af teknisk, naturfagligt, og sundhedsfagligt kvalificerede på alle uddannelsesniveauer 16

Udvikling i arbejdsfunktionerne Stadig færre kroner per produceret enhed. I det offentlige som i det private. Ny viden relevant for arbejdets produkter og udførelse udvikles med stadig større hastighed over hele verden. Nye teknologier specielt digitalisering og robotisering vil få indflydelse på langt de fleste arbejdsprocesser Alle opgaver med karakter af databehandling og gentagelse vil kunne udføres med mindre menneskelig arbejdskraft Arbejdets indhold og de rammer arbejde og dets resultater skal fungere i udvikler sig med så høj hastighed : at regelstyring ikke kan følge med at faglige kompetencer hele tiden skal opdateres 17

Ny viden tilgængelig og nødvendig Materialer: fra stål til plast til biopolymere Sundhed: fra piller til genetisk omprogrammering Didaktik: fra undervisning i klasselokale til in situ læring Nye produktionsmetoder: fra svejsning til limning Nye kommunikationsformer: fra trykt presse og tv til sociale medier 18

Digitalisering og robotisering Digital databehandling Ubegrænset lagring af data på digital form Ubegrænset udveksling af de digitaliserede data Ubegrænset algoritmebaseret analyse af data Adgang til data og analyser for de indviede Digital stimulering af interaktion Interaktivitet og gaming i læremidler Internet informerede patienter Selvbetjening Robotisering It støtte i behandler håndterede hjælpemidler It støtte i brugerstyrede hjælpemidler Hjælpemidler med uovervåget funktion Hjælpemidler med uovervåget bevægelsesrum og beslutningskraft 19

Stigende efterspørgsel efter dygtige meget dygtige Ingen efterspørgsel efter svagt kvalificerede ufaglærte Vigende efterspørgsel efter dygtige ufaglærte Vigende efterspørgsel efter svage faglærte Stigende efterspørgsel efter højt kvalificerede faglærte Stigende efterspørgsel efter teoretisk funderede praktikkere Ingen efterspørgsel efter svagt funderede teoretikere Stigende efterspørgsel efter stærke teoretikere med et anvendelsesperspektiv Global efterspørgsel efter de bedste 20