Ny skemastruktur på IHA Basisskema

Relaterede dokumenter
Revideret udgave. Indre marked. Års- og skemastruktur

Københavns Universitets regler for års- og skemastruktur

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Semester- og projektevaluering foråret 2014 SIV Tysk

Undervisningsstruktur

a) Anbefaling af en sammenlægning af Beskæftigelsesudvalget og Socialudvalget.

Københavns Universitets retningslinjer for års- og skemastruktur for bachelor- og kandidatuddannelserne

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014

Tilbagemelding fra studienævnet: Studienævnet bemærker generel tilfredshed med semestret forløb og har ikke yderligere kommentarer.

Københavns Universitets retningslinjer for års- og skemastruktur for bachelor- og kandidatuddannelserne

Semesterevaluering foråret 2014 IT/kommunikation

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

1. Semester-ABC Opdateret 05/ Udarbejdet af Stine Rasmussen, semesterkoordinator 1. semester PAS

AARHUS UNIVERSITET. Møde den: 23. oktober, 2013, kl Studienævn for Sygeplejevidenskab REFERAT

Evaluering af 2. semester, Cand.it. i it-ledelse, fora r 2017

Semesterevaluering SIV tysk forår 2013

Semester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt

Ramme for afvikling af kliniske ECTS for region, kommuner og VIA Sygeplejerskeuddannelsen 1. semester

Undervisningsevalueringsrapport for E16 på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Semester og kursusevaluering, Politik & Administration, 8. semester, forår 2017

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.

Slutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget

Vejledning til undervisere der vejleder og bedømmer udvekslingsstuderende i forbindelse med interne prøver

215 Planlægning og forældresamarbejde

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Semesterevaluering Organisation og Ledelse forår 2015

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

Lokal Studieordning, AAU, STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration, 6. semester, forår 2017

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Evaluering af 9. semester samfundsfag efteråret 2014

PLAN FOR EVALUERING AF UNDERVISNING, SEMESTRE OG UDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER CAT SKOLEN

Modul Evaluering. Spørgeskema til studerende. Du har nu afsluttet Sygeplejerskeuddannelsens Modul x og vi vil bede dig om at evaluere modulet.

Københavns Universitets retningslinjer for års- og skemastruktur for bachelor- og kandidatuddannelserne

Opfølgning på evaluering

Hold: bosf14 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Survey Xact evalueringsrapport KA i Anvendt Filosofi, 7. semester efteråret 2014

- Denne perspektiverende funktion er vigtig at have på 1. år af datalogiuddannelsen

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Semesterevaluering foråret 2014 Organisation og ledelse

IT/kommunikation Kursusevaluering foråret 2014

Semester- og kursusevaluering, 6. semester, Politik & Administration 2016

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Rammer for kursusevaluering under Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber.

Opfordringsskrivelse vedrørende eksterne undervisere til satspuljeprojekt

Referat af studienævnsmøde tirsdag den 3. oktober 2017, kl

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester

Referat af studienævnsmøde. onsdag den 5. september 2018, kl

Semesterevaluering for 2. semester kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Budgetprocedure for budget

Evaluering MPA09, 1. Sem. F09, Organisation & ledelse

Hold: bosf16 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelsen af fællesskab på holdet?

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Semesterevaluering for 2. semester Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Oversigt over undervisning i studiekompetencer

Semester- og projektevaluering SIV tysk efterår 2014

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Hold: bose15 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelsen af fællesskab på holdet?

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Tysk

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Evalueringsrapport Anvendt Filosofi 8.sem

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Vejledning for 1. og 2. del af virksomhedspraktik på Fredericia Maskinmesterskole

Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

VEJLEDNING GODKENDT ; REVIDERET SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

Semester and project evaluation IT/Kommunikation autumn 2014

Kursusevaluering SIV tysk forår 2015

PACING-GRUPPER TVÆRFAGLIGT SMERTECENTER NYBROGADE AALBORG LOG-BOG

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Undervisning på folkehøjskoler

Semesterevaluering SIV spansk efterår 2014

8500 Undervisningsteori

Evaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

I forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været:

Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071

Parterne har et fælles ansvar for realiseringen og vil som en del af dette følge op på, om vi når de formulerede målsætninger.

Projektarbejde. AFL Institutmøde den Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

SIV Spansk Semesterevaluering forår 2013

Transkript:

18. december 2008 Ny skemastruktur på IH asisskema Struktur og tider et ugentlige basisskema består af 20 ens basisblokke med en bruttotid på 105 min. og en nettotid på 100 min. Skemaet dikterer ikke placering af en pause inden for den enkelte basisblok, men differencen mellem netto- og bruttotid indikerer, at der valgfrit indlægges en kort pause på 5 min. Som det fremgår, vil undervisning og vejledning foregå i tidsrummet kl. 8.00 16.15. et har været nødvendigt at udvide tidsrummet i forhold til det nuværende skema af hensyn til muligheden for at to hold kan dele et undervisningslokale, samtidigt med at tilgodese en forudsætning om at kunne sammenlægge basisblokkene i lige store formiddags- og eftermiddagsblokke asisskemaet opererer med en formiddagspause på 30 minutter og en eftermiddagspause på 15 minutter, men som det vil fremgå vil disse pausetider være flydende i nogle kombinationer Klokkeslæt 8.00 9.45 1.1 2.1 3.1 4.1 5.1 9.45 10.15 10.15 12.00 1.2 2.2 3.2 4.2 5.2 12.00 12.30 12.30 14.15 1.3 2.3 3.3 4.3 5.3 14.15 14.30 14.30 16.15 1.4 2.4 3.4 4.4 5.4 Fig. 1 illustrerer placeringen af basisskemaets 20 blokke Lokaleanvendelse dgang til lokaler til dels teoriundervisning, dels teoretiske øvelser, er en central parameter. er opereres fremover med to forskellige modeller for lokaleanvendelse 1 :. To klasser deler et teorilokale, og har desuden adgang til studiearbejdspladser/grupperum i alle blokke, dog med mulighed for begrænsning 2. eling af et teorilokale mellem to klasser medfører en restriktiv begrænsning af adgangen til teorilokalet.. n klasse har fuld råderet over et teorilokale i alle blokke, men til gengæld ikke hævd på adgang til faste studiearbejdspladser/grupperum. ette medfører, at såvel teorilektioner som teoretiske øvelser skal foregå i samme lokale. IH s begrænsede antal store lokaler medfører at store hold kan blive nødsaget til at benytte model. Omsætning af enheder en nuværende struktur tager udgangspunkt i at der for et 5 TS kursus undervises/vejledes i 14 uger á 3 blokke á 70 min. (netto) i alt 2.940 min. svarende til 588 min pr. TS-point. 1 Undervisningsforløb som har aktiviteter i laboratorier skal ved semesterplanlægning fastlægge i hvilke uger laboratorieaktiviteten foregår. 2 dgangen til studiearbejdspladser/grupperum kan ydermere være begrænset af IH s samlede antal studiearbejdspladser/grupperum, og der kan som følge heraf ske en prioritering af adgangen til faste studiearbejdspladser/grupperum (idet der alternativt kan benyttes fællesområder). 1

For så vidt angår omsætning af de nuværende retningslinier for konfrontations- og vejledningstid til den nye skemastruktur gælder fremover følgende retningslinier for et 5 TS forløb: Med nettotid 100 min. pr. basisblok undervises/vejledes i 28 basisblokke svarende til 14 halve dage pr. semester. Ugeskemaet og blokkombinationer Ugeskemaets 20 blokke kan kombineres i talrige kombinationer, men begrænses i et udgangsskema af logistiske hensyn til to kombinationsmuligheder. t antal hele onsdage friholdes på forhånd til eventuelle fælles aktiviteter. Onsdag eftermiddag (basisblokke 3.3 og 3.4) er som hidtil friholdt for planlagte undervisningsaktiviteter og inddrages kun undtagelsesvist i planlægningen. lokkombination 1: Samling i store blokke Kombinationen indebærer, at der for en klasse skal planlægges i alt 84 store blokke pr. semester svarende til 6 store blokke pr. uge. (inklusive planlagt tid til projekter) For så vidt angår pauser kan disse afholdes flydende og er ikke nødvendigvis placeret som indikeret i basisskemaet. Fleksibiliteten medfører, at man ikke forskertser muligheden for fortsat at afholde faste studieretningsmøder etc., idet disse forudsættes placeret i basisskemaets formiddagspause. et er under alle omstændigheder en forudsætning, at der i en stor blok (bruttotid 240 min. om formiddagen og 225 min om eftermiddagen) afholdes pauser i et sådant omfang at nettotiden er 200 min pr. dobbelte basisblok. lokkombination 1 er baseret på fuld råderet over et teorilokale (kombination 1). lokkombination 1 medfører meget stor fleksibilitet for underviseren i planlægningen i relation til lokaleadgang. 1 3 5 6 8 2 4 7 9 lokkombination 2: Spredning af konfrontation og vejledning en nuværende skemastrukturs spredning af undervisningen i mange og mindre blokke kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssig at fastholde. et er ikke nødvendigt at gennemføre blokkombination 2 med fuld råderet over et teorilokale. Kombination 2, altså spredning i mindre blokke og deling af teorilokale mellem 2 klasser, vil have to varianter, idet kombinationen netop sigter på at understøtte en undervisningsstruktur, hvor undervisningsforløb består i en teorilektion og teoretiske eller praktiske øvelser. 2

Nedenstående figur illustrerer de to varianter som medfører at to hold kan dele samme teorilokale (med blåt er vist adgang til teorilokale) 3. lokkombination 3: symmetrisk ugeplan t kursus kan afvikles efter en asymmetrisk blokkombination. asisblokken underopdeles således i 3 lige store perioder på hver 35 min. symmetrien skal sikre en kort blok på 2*35 minutter, og en længere på 4*35 minutter. Lokaleanvendelsen aftales med studielederen, og vil afhænge af kursets faglige indhold. Som eksempel vil et asymmetrisk planlagt kursus kunne have adgang til teorilokalet i 4*35 minutter, fordelt mellem den korte periode på 2*35 minutter, og første halvdel af den lange periode på 4*35 minutter. 1SSY5 1SSY5 2TS5 2TS5 4SSY5 4SSY5 3TS10 5PRJ5 5PRJ5 1SSY5 1SSY5 1SSY5 1SSY5 4SSY5 4SSY5 4SSY5 4SSY5 3TS10 3TS10 3TS10 Kvarter- og semesterskemaet et har været centralt for arbejdet med en ny skemastruktur, at der gives bedre muligheder for at gennemføre kurser og projekter med uens intensitet gennem semestret. 3 Modellen indebærer, at der ikke er planlagt anvendelse af teorilokalet i de seneste eftermiddagsblokke, hvilket giver en fleksibilitet i forhold til individuel tilrettelæggelse, flytning af undervisning etc. 3

Planlægning af undervisning: Planlægningen af undervisningen for et semester starter medio det forudgående semester, og de kommende semesterteams vil i dialog med studielederen afklare undervisningens tilrettelæggelse (tidspunkter er vejledende) Forårs semestre: fterårs semestre: 4

Sammenfatning Studieledelsen har som grundlag for arbejdet med revision af skemastrukturen identificeret 6 hovedtemaer som en ny struktur i størst muligt omfang skal indfri, uagtet at en skemastruktur under alle omstændigheder vil være et kompromis mellem mange og forskelligt rettede behov. Hovedtemaerne er beskrevet i notat dateret 8. oktober 2008. en nye skemastruktur er herunder kommenteret i relation til de seks hovedtemaer: Undervisningens tilrettelæggelse etailplanlægning med hensyntagen til det enkelte kursus-forløb er påkrævet Planlægning på langs af semesteret mulig Mulighed for 2 ugentlige konfrontationer er opretholdt lokstørrelse Større blokke end nuværende struktur er udgangspunktet for den nye struktur. Pauser Middagspause (30 min) Formiddagsmøder på 30 minutter mulige Pause mellem 2 basisblokke á 105 minutter er vejledende i blokkombination 1 rbejdsmiljø Spredning af belastning skal tilgodeses i planlægningen Undervisning slutter 16.15. Planlægningen bør sikre, at yderlektioner fordeles jævnt mellem undervisere. Lokalehensyn et vil være nødvendigt at dele lokale (for nogle hold) et tilstræbes at sikre arbejdspladser, men ikke nødvendigvis grupperum for alle studerende er tages hensyn til varierende behov for egentlige projektarbejdspladser. 5

ksempler: asisskema forløber 15 uger. For kurser, der afvikles sammen med U planlægges i kvarterstruktur. Visningseksempel med en kombination af dobbeltblokke og enkeltblokke ksempel 1 : Undervisningsaktiviteter omfatter for et semester følgende aktiviteter jævnt fordelt over semestret: Kursus 5 TS 15 store blokke [1] Kursus 10 TS 30 store blokke [2 og 6] Kursus 7½ TS 22 store blokke [8] Projekt 7½ TS 22 store blokke [8] ksempel på ugeskema i kombination 1(fuld råderet over teorilokale og store blokke) Kursus Teori og øvelser Projekt Kursus Kursus Kursus Kursus Kursus 6

ksempel 2: Semesterskema for to semestre, der deler samme teorilokale og samme grupperum. Semestrene er jævnt belastet. 2. semester: 2T10: t 10 TS kursus hvor kurset undervises i teorilokale i den første blok og har opgaveregning i grupperum i den efterfølgende blok. 2T5: t 5 TS teorikursus. Undervises udelukkende i teorilokale. 2T5: t 5 TS, kursus hvor kurset undervises i teorilokale i den første blok og har opgaveregning i grupperum i den efterfølgende blok. 2PRJ: t 7,5 TS projektkursus, hvor projektarbejdet foregår i grupperum. Her er skemalagt faste tider i grupperummet, og røde bookbare tider. 2T2,5: t 2,5 TS kursus, undervist i 1. kvarter. Kurset undervises i teorilokale i den første blok og har opgaveregning i grupperum i den efterfølgende blok. 3.semester 3T5: t 5 TS kursus hvor kurset undervises i teorilokale i den første blok og har opgaveregning i grupperum i den efterfølgende blok. 3T5: t 5 TS kursus hvor kurset undervises i teorilokale i den første blok og har opgaveregning i grupperum i den efterfølgende blok. 3T5: t 5 TS teorikursus. Undervises udelukkende i teorilokale. 3T5: t 5 TS kursus kurset er et teorikursus med udelukkende undervist I teori lokale. 3PRJ: t 10 TS projektkursus, hvor projektarbejdet foregår i grupperum. Her er skemalagt faste tider i grupperummet, og røde bookbare tider. Teorilokale rb.plads 2T10 ookbar ookbar 2T5 2T10 2T5 2PRJ 2T10 2PRJ 2T5 2T2,5 ookbar 2T10 2PRJ 2T5 2T2,5 ookbar ookbar ookbar 3T5 ookbar 3PRJ ookbar 3T5 3PRJ 3T5 3PRJ 3T5 3T5 3PRJ ookbar 3T5 3T5 ookbar 3T5 ookbar I skemaet er projektlektioner skemalagt, projektlokalet er desuden bookbart for semestrene i de anførte blokke. 7

ksempel 3: To semesterskemaer, der har fuld rådighed over projektarbejdsplads, og deler et teorilokale. På semester 4 undervises en stor del af teorien i starten af semestret, og den sidste del af semestret har vægt på projektarbejdet. Semester 4: : 4T7,5 Kursus 7.5 TS: 45 basis blokke 5 TS undervises i 1. kvarter (30 blokke) 2.5 TS undervises i 2. kvarter (15 blokke) : 4T7,5 Kursus 7.5 TS: 45 basis blokke 5 TS undervises i 1. kvarter (30 blokke) 2.5 TS undervises i 2. kvarter (15 blokke) : 4T5 Kursus 5 TS: 30 basis blokke undervises jævnt i hele semestret : Projekt 10 TS: 60 basisblokke 2,5 TS i 1. kvarter (15 blokke) 7.5 TS undervises i 2. kvarter (45 blokke) Semester 1: Teori lokalet deles med 4. : 1T7,5 Kursus 7.5 TS: 45 basis blokke 5 TS undervises i 1. kvarter (30 blokke) 2.5 TS undervises i 2. kvarter (15 blokke) : 1T7,5 Kursus 7.5 TS: 45 basis blokke 2,5 TS undervises i 1. kvarter (30 blokke) 5 TS undervises i 2. kvarter (15 blokke) : 1T5 Kursus 5 TS: 30 basis blokke undervises jævnt i hele semestret : 1PRJ5 Projekt 5 TS: 30 basisblokke 2,5 TS i 1. kvarter (15 blokke) 2.5 TS undervises i 2. kvarter (45 blokke) (optælling af blokke er vist under skemaerne Uge 1-7 4T7,5 4T7,5 4T5 4T5 4T7,5 4T7,5 4T7,5 4T7,5 4T7,5 4T7,5 : 28 :28 :14 :14 Uge 8-13 4T5 4T5 4T7,5 4T7,5 4T7,5 4T7,5 4T7,5 4T7,5 : 18 :18 :12 :24 Uge 14-15 4T5 4T5 : 0 :0 :4 :22 : 1T5 kursus 5 TS: 30 basisblokke undervises jævnt gennem hele semestret Uge 1-7 1T7,5 1T7,5 1T5 1T5 1T7,5 1T5 1T7,5 1T7,5 1T7,5 : 28 : 14 : 14 :14 1T5 1PRJ5 1PRJ5 Uge 8-14 1T7,5 1T7,5 1T5 1T5 1T7,5 1T5 1T7,5 1T7,5 1T5 1PRJ5 1PRJ5 1T7,5 : 14 : 28 : 14 : 14 Uge 15 1T7,5 1T7,5 1T5 1T5 1T7,5 1T5 1T7,5 1T7,5 1T7,5 : 3 : 3 : 2 :2 1T5 1PRJ5 1PRJ5 8

irektionsmødet den 19. december 2008 irektionen behandlede på møde d. 19. november studieledelsens forslag til ny skemastruktur. Forslaget har herefter været drøftet på et ordinært møde i SU d. 25. november og et ekstraordinært møde d. 11. december. Studieledelsen har på baggrund heraf udarbejdet et revideret forslag dateret 18. december 2008 og indstillet forslaget til endelig godkendelse. irektionen tilsluttede sig indstillingen og besluttede endvidere, at skemastrukturen evalueres efter gennemførelse af forårssemestret 2009. 9