LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

Relaterede dokumenter
Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. december 2013

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Registrering af dræn Gesager Å- En del af C2CCC - C15

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Udredning om grødeskæring

Afvandingstilstanden påvirkes af den terrænnære grundvandsstand

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Notat vedr. konsekvenser af ophør/reduktion af vandløbsvedligeholdelse

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Ansøgning modtaget 14. marts 2017

Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

Plantekongres 2019 onsdag den Dræning af vanskelige arealer

Omlægning af Stenløse Å. Teknisk og biologisk forundersøgelse RESUME NOVAFOS

Landmanden som vandforvalter flere problemer eller nye forretningsmuligheder

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

Jordens frugtbarhed - med fokus på afvanding

Hvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det?

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Intern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et

Indsigelser i høringsperiode Forslag til tillægsregulativ for Kastbjerg Å

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen Mobil:

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen Mobil:

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.

Avvattning från produktionsperspektiv

Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig

SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT

Vandstands- og drænforhold på delstrækning af Vivede Mølleå

Området der blev ramt af den høje vandsstand, er nærmere betegnet området ved Sylphidevej, Slettevej, Articvej og Fourmivej i Vrist.

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Gribskov Kommune - Regulering af Tilløb nr. 1 til Orebjergrenden

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab

For øvrige forhold, som f.eks. natur- og kulturhensyn, henvises til administrationsgrundlag for terrænreguleringer.

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ØSTERGÅRD, LB. NR. 57 OG 60

Den vigtigste ressource

Emissionsbaseret regulering

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Limfjordsrådet. Helhedsplan

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Fremtidens natur med klimaændringer

Whisky- det er noget man drikker. Vand- det er noget man slås om

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Danske Vandløbs høringssvar på Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Videnskabelig rapport fra DCE, AU 2016

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Restaurering af Øllemoserenden

OMFANG, STATUS OG POTENTIELT BEHOV FOR DRÆNING PÅ DANSKE LANDBRUGSAREALER. Foredrag ved Plantekongres 2010 af Konsulent Svend Elsnab Olesen

NOTAT. Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer. 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG

Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

INDLEDNING OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN...

Opskalering og potentiale for implementering

Kan dine marker tåle mere regn? Få vandet væk fra marken! Erik Sandal - Chefrådgiver, planteproduktion

Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms

De 114 småsøers land.

Transkript:

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience,

OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover Vise forslag til værktøjer som kommuner kan bruge Den seneste viden: videnskabelige artikler, rapporter samt betænkninger

FAKTORER SOM PÅVIRKER AFSTRØMNING OG AFVANDING I LANDSKABET Klimaet - nedbør Arealanvendelsen Dyrkningen Skikkelse og sedimentbelastning i åen Dræningen Grøden Grundvandsstanden

HVILKE ORD FOR LAVBUNDSJORD? Landbrugsministeriet (1985): Lavbundsjord er lavtliggende jorde, der kan indeholde en varierende andel organisk stof, Humusjord er forbeholdt jorde med >10 % humus i de øverste 30 cm, mens Alt andet benævnes mineraljord Recipientafhængigt afvandingsbehov som primært skyldes arealets niveau i forhold til vandstanden i recipienten (vandløbet), = Lavbundsjord Teksturbetinget afvandingsbehov betinget af jordens tekstur og struktur (jordtype).

LAVBUNDSJORD = VANDLIDENDE JORD

AREALER Lavbundsarealet i omdrift udgør ca. 380.000 ha i 2014 svarende til ca. 14,5 % af landbrugsarealet (i alt ca. 700.000 ha i DK) Der var oprindeligt nok ca. 250.000 ha drænet humusjord. I dag (2016) er der mindre end 68.000 ha humusjord tilbage på landbrugsarealer. Baastrup-Pedersen m.fl. 2016; Greve m.fl. 2013

KLIMA: NEDBØREN I DANMARK Kronvang m.fl. 2014

NEDBØR OG AFSTRØM- NING I de sidste 100 år er der som følge af mere nedbør sket en stor stigning i afstrømningen i vandløb = kulturteknik 1925-2000 Nedbør blå Afstrømning i å -rød Der er dog store forskelle i stigningen hen over landet størst i sydvest og mindst i de østlige egne Yderligere er og vil grundvandsstanden mange steder stige meget Larsen m.fl. 2005

DRÆNINGEN % af landbrugsarealet som er drænet % 1861 1881 1907 1927 1972 1979 Nordjylland Hele landet 0,7 7,9 11 35 35-1,6 2,1 26-49 49 Ialt drænet ca. 1,4 mio. ha Eksisterende kort over dræningsprocenter bør kun bruges til generelle formål - og ikke til aktuelle dræningsforhold på ejendomsniveau Aslyng, 1986; Olesen 2009

DRÆNEFTERSLÆB - MINIMUM I DAG Dræns effektive funktionstid - Mineraljord: 60-120 år - Humusjord ca. 30 år Olesen, 2010; Baastrup-Pedersen m.fl. 2016

BETYDNING AF MERE NEDBØR FOR DRÆNING Øget nettonedbør stiller større og helt ny krav til drænenes dimensioner og tæthed Så manglende omdræning giver problemer med afvanding af marker både på højbundsjord og lavbundsjord.

HUMUSJORD Lavmose, højmose, gyttje Humus nedbrydes når vi dræner = jorden sætter sig Kristiansen & Dalsgaard, 2001

AREALANVENDELSE OG SÆTNINGER 1880-erne I dag Dahl m.fl., 2014 Kristiansen & Kronvang, 2014

HVAD BETYDER SÆTNINGERNE? Sværere at afvande lavbund mindre fald på dræn Knæk på drænrør med bagfald til følge Større arealer oversvømmes i ådalen når vandløbet går over sine bredder Kronvang m.fl. 2014 15

OKKER Kristiansen & Dalsgaard, 2001; Madsen m.fl. 1992

LAVBUNDSJORD I DAG VIGTIGE FAKTORER Sætninger af dyrket humusholdige lavbundsjorde, har medført forringelser i drænenes afvandingsevne, samt deres evne til selvrensning for sediment Stigende nedbør og større nedbørsintensiteter igennem de sidste 150 år har ændret på forudsætninger for dræns dimensionering En stigning i nedbør i vinterperioden med stigende grundvandsdannelse vil medføre en stigning i afstrømningen i vandløb specielt i de tidlige forår Omlægning til vinterkorn afgrøder har medført et større behov for afvanding Stadig tungere maskiner, kan medføre at dyrkningsjorden bliver kompakt og dermed dårligere til at infiltrere og bortlede vand som en svamp Ændret vandløbsvedligeholdelse som skæring i strømrende i mellemstore og store vandløb har nogle steder medført sedimentation og tilslæmning af dybtliggende drænudløb og dermed ændre deres vandafledningsevne Nedslidningen af dræn og manglende omdræning med nye dimensioner, må anses for at være et meget stort problem for afvandingsevne, også set ifht. de ovenfor nævnte forhold

UDNYTTELSE AF LAVBUNDSJORD FREMOVER En landsdækkende udredning af alle de faktorer der påvirker afvandingen af dansk landbrugsjord. minimum indeholde bedre, digital kortlægning af drænede arealer, hvor grundvandsstanden er steget, landsdækkende undersøgelser af dræns tilstand of funktionsevne, behovet for omdræning og omfang og hydrologiske effekter af sætninger af lavbundsarealerne Samtidig bør stat og kommuner satse endnu mere på at inddrage lavbundsarealer til vådområder som kan levere flere serviceydelser end at holde på vandet og fjerne næringsstoffer

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover Vise forslag til værktøjer som kommuner kan bruge De seneste viden: videnskabelige artikler, rapporter samt betænkninger Fotos: Søren M Kristiansen, Kristian Dalsgaard & Brian Kronvang

Tak for opmærksomheden