Program for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i Danmark Innovation og viden MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Slutrapport Afsnit markeret med * er at finde i både regionalfonds- og socialfondsrapporten
Indholdsfortegnelse 0. Resumé...3 1. Identifikation...4 1.1. Økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark...4 1.2. Regionalfondsprogrammet...5 2. Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program...7 2.1. Resultater og analyse af forløbet...7 2.1.1. Oplysninger om det operationelle programs fysiske resultater...7 2.1.2. Finansielle oplysninger vedrørende de prioriterede opgaver...7 2.1.3. Detaljerede oplysninger om anvendelsen af strukturfondsmidlerne...7 2.1.4. Støtte efter målgruppe...7 2.1.5. Tilbagebetalt eller genanvendt støtte...7 2.1.6. Kvalitativ analyse...7 2.2. Oplysninger om overensstemmelse med EU-retten...41 2.3. Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst...41 2.3.1. Forenkling*...41 2.3.2. Administrative regler og procedurer*...42 2.3.3. Gennemførsel og projektgenerering*...42 2.4. Ændringer i konteksten omkring det operationelle programs gennemførelse...43 2.4.1. Ændringer af nationale regler*...43 2.4.2. Den regionaløkonomiske udvikling i Danmark*...43 2.5. Eventuel væsentlig ændring som omhandlet i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1083/2006*...45 2.6. Komplementaritet med andre instrumenter...45 2.6.1. Administrativ koordination med anden EU-støtte...45 2.6.2. Programmernes bidrag til Østersø-strategien...46 2.7. Tilsynsforanstaltninger*...47 2.7.1. Artikel 62, revisionsmyndigheden...47 2.7.2. Ordninger vedr. dataindsamling*...49 3. Gennemførelse af de enkelte prioriterede opgaver...50 3.1. Innovation, videndeling og videnopbygning...50 3.1.1. Opfyldelse af mål og analyser og resultater og forløb...50 3.1.2. Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst...53 3.2. Etablering og udvikling af nye virksomheder...53 3.2.1. Opfyldelse af mål og analyser af resultater og forløb...53 3.2.2. Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst...56 3.3. Anvendelse af ny teknologi...56 3.3.1. Opfyldelse af mål og analyse af resultater og forløb...57 3.3.2. Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende, og hvordan de er blevet løst...59 4. Teknisk Assistance fra Den Europæiske Regionalfond...60 5. Information til offentligheden*...61
Resumé 0. Resumé For de ca. 1,8 mia. kr., som Danmark fik tildelt fra Regionalfonden, er der givet tilsagn til 344 projekter under programmet. Gennemførelsen af projekterne har resulteret i, at forventningerne til antallet af innovative virksomheder, antallet af iværksættere og antallet af virksomheder, der har indført ny teknologi, er mere end opfyldt. Programmet er nået ud til mange virksomheder og har generelt sammen med socialfondsprogrammet - haft betydelig, positiv effekt på virksomhedernes omsætning og beskæftigelse. Programmidlerne er anvendt fuldt ud, og programmet er gennemført med en lav fejlrate. Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 3
Kapitel 1 - Identifikation 1. Identifikation Operationelt program Mål: Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse Støtteberettiget område: Danmark Programmeringsperiode: 2007-2013 Programmets nr.: CCI 2007DK162PO001 Programmets titel: Program for Den Europæiske Fond for Regional Udvikling i Danmark Innovation og viden Slutrapport Dato for overvågningsudvalgets godkendelse af rapporten: 27. marts 2017 Det danske regionalfondsprogram Innovation og viden, under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse, blev godkendt af Kommissionen 5. juli 2007. I overensstemmelse med artikel 67 i rådets generelle forordning 1083/2006 af 11. juli 2006 skal forvaltningsmyndigheden for EU s strukturfondsprogrammer fremsende en slutrapport for hvert program til Kommissionen. Erhvervsstyrelsen er forvaltningsmyndighed for den danske regionalfondsindsats og står for udarbejdelsen af slutrapporten. Slutrapporten blev godkendt af Overvågningsudvalget (OU) den 27. marts 2017 efter skriftlig høring. 1.1. Økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark For programperioden 2007 2013 blev Danmark tildelt 509,6 mio. EUR, ligeligt fordelt mellem socialfondsog regionalfondsprogrammet, svarende til 1.898,2 mio. kr. for hvert program, jf. figur 1.1. Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 4
Kapitel 1 - Identifikation Figur 1.1. Strukturfondsmidlerne i Danmark programperioden 2007-2013 (mio. kr., løbende priser). Tildelingen til Danmark pr. prioritet under regionalfonds- og socialfondsprogrammet. Strukturfondsindsatsen i Danmark Regionalfondsprogrammet Prioritet 1 Innovation og viden Ramme: 1.825,9 mio. kr. Socialfondsprogrammet Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Ramme: 1.137,7 mio. kr. Socialfondsprogrammet Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken Ramme: 688,2 mio. kr. Anm.: På hvert program er der en prioritet på teknisk bistand på 72,3 mio. kr. I alt blev der givet tilsagn til 597 strukturfondsprojekter fordelt med 253 projekter på socialfondsprogrammet og 344 projekter på regionalfondsprogrammet. I Danmarks Strategiske Referenceramme (NSRF) er der ikke sat mål for strukturfondsindsatsen. Strukturfondsmidlernes andel af Danmarks BNP er yderst beskeden (ca. 0,03 pct. årligt), og selv en meget vellykket strukturfondsindsats vil derfor kun have en forholdsvis lille effekt på BNP pr. indbygger. Strukturfondsindsatsen kan dog sammen med den øvrige indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan bidrage til at opfylde de overordnede mål (NSRF s. 69). 1 1.2. Regionalfondsprogrammet Regionalfondsprogrammets formål er inden for Lissabon-strategiens målsætninger og Europa 2020- strategiens prioriteter og målsætning samt Danmarks strategiske tilgang at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse. Det skal ske ved at forbedre vækstvilkårene i regionerne inden for vækstkilderne: Innovation, videndeling og videnopbygning, Etablering og udvikling af nye virksomheder samt Anvendelse af ny teknologi. Regionalfondsprogrammet består af én programprioritet Innovation og viden, jf. figur 1.2. Dertil kommer en prioritet om teknisk bistand. 1 Der er redegjort for strukturfondsindsatsens mål og indikatorer i hhv. regionalfondsprogrammets og socialfondsprogrammets bilag 1, og i årsrapporten 2007 og 2008 er der en detaljeret gennemgang af programmets mål og indikatorer og gennemførelsen i forhold hertil. Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 5
Kapitel 1 - Identifikation Figur 1.2. Strukturen i regionalfondsprogrammet Innovation og viden Den Europæiske Regionalfond, Mål 2, 2007-2013 Innovation og viden Prioritet 1 Innovation og viden Prioritet 2 Teknisk bistand Vækstkilde: Innovation, videndeling og videnopbygning Vækstkilde: Etablering og udvikling af nye virksomheder Vækstkilde: Anvendelse af ny teknologi Kilde: Regionalfondsprogrammet s. 55 De tre vækstkilder er indsatsområder under prioriteten Innovation og viden. Inden for indsatsområderne skal der efter rådsforordningerne og programmet desuden tages en række tværgående hensyn, herunder ligestillings-, miljø-, beskæftigelses- og territorielle hensyn. I forbindelse med programtilrettelæggelsen blev der med udgangspunkt i de tre vækstkilder aftalt en række mål og indikatorer for programgennemførelsen og dens resultater. Nærværende slutrapport indeholder blandt andet en række tabeller og kvalitative analyser til opfølgning på de aftalte mål og indikatorer. Kapitel 2 behandler på programniveau programudmøntningen fra strategi til den endelige gennemførelse af indsatsen. Udviklingen uddybes i forhold til indsatsområderne i kapitel 3, der omhandler gennemførelsen af den prioriterede indsats. Kapitel 4 omhandler brugen af teknisk bistand, og i kapitel 5 er en gennemgang af informationstiltag. Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 6
2. Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Kapitel 2 ser overordnet på programgennemførelsen kvantitativt og kvalitativt. Det er en gennemgang af udviklingen på den overordnede prioritet Innovation og viden. Hovedvægten i kapitlet er på afsnit 2.1.6, der indeholder en oversigt over de fysiske mål og indikatorer og en tematiseret gennemgang af projektindholdet. Kapitlet beskriver programmets gennemførelse for de tre vækstkilder. Kapitlet forholder sig desuden til projekternes strategiske bidrag til EU 2020-strategien og følger op på Lissabon-strategiens målsætninger, jf. øremærkningskategorierne. Derudover indeholder kapitlet en gennemgang af de globale mål, væsentlige socioøkonomiske ændringer og den finansielle gennemførelse, herunder programmets n+2 målopfyldelse og fordelingen på Lissabon-strategiens udgiftskategorier. Kapitlet sluttes af med en vurdering af og redegørelse for programgennemførelsen i hovedtræk, herunder bl.a. en analyse af projektgenerering og afslagsstatistik, de væsentligste udfordringer, ændringer i konteksten omkring programmet, komplementaritet med andre instrumenter og en redegørelse for tilsynsforanstaltninger. 2.1. Resultater og analyse af forløbet Afsnit 2.1.1-2.1.3 er rene tabeloplysninger og kan findes i bilag 1. Af bilag 1 fremgår også den kumulative fordeling af data for gennemførelsen på de enkelte år samt rapportens samlede obligatoriske tabeloplysninger. 2.1.1. Oplysninger om det operationelle programs fysiske resultater En totaloversigt over oplysninger om programmets mål og indikatorer er indtastet i Kommissionens SFC database og findes i bilag 1. 2.1.2. Finansielle oplysninger vedrørende de prioriterede opgaver Tabellen over de finansielle oplysninger medtaget i betalingsanmodningerne findes i bilag 1. 2.1.3. Detaljerede oplysninger om anvendelsen af strukturfondsmidlerne Oplysninger i henhold til del C, bilag II, i Kommissionens forordning nr. 846/2009 findes i bilag 1. 2.1.4. Støtte efter målgruppe Der gives ikke støtte efter specifikke målgrupper. 2.1.5. Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Der er i programperioden tilbagebetalt 1.174.243,47 kr. (svarende til 157.654,93 euro) i udbetalt EU-støtte i forbindelse med revisionskontrol. 2.1.6. Kvalitativ analyse På programniveau kan det konstateres, at de overordnede mål for regionalfondsindsatsen er opfyldt, og at programmet nåede ud til mange virksomheder. Den finansielle gennemførelse er overordnet forløbet meget tilfredsstillende med opfyldelse af n+2-forpligtelsen i alle år. Projekterne har bidraget til EU2020-strategien. Samtidigt konstateres udfordringer med hensyn til at indfri de globale mål, hvor forklaringen formodentlig Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 7
kan findes i den økonomiske krise under programperioden. 2 Det skal her understreges, at strukturfondsmidlernes andel af Danmarks BNP er yderst beskeden (ca. 0,03 pct. årligt), og selv en meget vellykket strukturfondsindsats vil derfor kun have en forholdsvis lille effekt på de globale mål. Der er dog gode indikationer på, at strukturfondsmidlerne på lokalt og regionalt plan har medvirket til at skabe vækst og beskæftigelse i perioden (jf. afsnit om registerbaserede målinger s. 18-21). Udmøntningen af regionalfondsmidlerne er primært sket gennem de regionale vækstfora, som har indstillet projekter til gennemførelse på baggrund af de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. I de enkelte regioner har en række aktører, fx kommuner, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter, bidraget til indholdet i disse strategier via deres deltagelse i vækstfora. Udmøntningen af de sidste 10 pct. er sket gennem den konkurrenceudsatte pulje (KUP). Det er konstateret i forbindelse med de årlige rapporter, at strukturfondsindsatsen har haft effekt på virksomheder i hele landet. Det kunne allerede tidligt i programperioden konstateres, at de overordnede mål for regionalfondsindsatsen, der blev fastsat ved programmeringen, målt på de faktiske effekter var realiseret med meget høje opfyldelsesgrader. I forhold til seneste årsrapport fra 2014 er de resterende 131 projekter afsluttet. Dette har medført, at de høje opfyldelsesgrader er steget yderligere og for alle indsatsområder ligger højt over det oprindeligt fastsatte mål. Regionalfondsindsatsen har løbende været fulgt på overordnet plan gennem programindikatorerne i de årlige rapporteringer til Kommissionen. Der har været fastsat mål for de tre vækstkilder, der er indsatsområder under regionalfondsprogrammet: Innovation og viden, Etablering og udvikling af nye virksomheder samt Anvendelse af ny teknologi. De programspecifikke indikatorer er defineret i programmernes bilag 1, og er indrettet til: - at følge overordnede tendenser i aktivitetsdeltagelse, output og resultater på de tre indsatsområder i regionalfondsprogrammet. - at identificere deltagende virksomheder og personer, som det er vurderet, at deltagelsen kan have en effekt på, med henblik på indsamling af cpr. nr. og cvr. nr. til brug for efterfølgende registerbaseret effektvurdering. Der måles på tre slags indikatorer: Inputindikatorer: Måling af antallet af deltagende virksomheder/institutioner/organisationer i projektaktiviteterne. Outputindikatorer: Måling af indikationer på de umiddelbare resultater af projekternes aktiviteter. Fx antallet af etablerede samarbejder i projekter. Resultatindikatorer: Måling af indikationer på effekterne af projekterne. Fx antal deltagende virksomheder der er blevet mere innovative Bemærk: Der er tale om indikatorer; egentlig evaluering og effektmåling er ikke foretaget via programindikatorerne. Indikatorerne for resultatmål, som den samlede regionalfondsindsats 2007-13 måles på, er: 2 De globale mål er de overordnede, samfundsøkonomiske mål, som ved udarbejdelsen af programmet blev fastsat med udgangspunkt i regeringens globaliseringsstrategi. Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 8
Innovation, videndeling og videnopbygning: 1000 virksomheder/institutioner/organisationer er blevet mere innovative Etablering og udvikling af nye virksomheder: 900 nye iværksættere Resultatmålene behandles i rapportens kapitel 2, mens kapitel 3 omhandler gennemførelsesmål (input og outputindikatorerne). I bilag 1 er samtlige indikatorer oplyst; i selve rapporten inddrages alene de væsentligste. Tabellerne, der beskriver målopfyldelsen, er baseret på alle afsluttede projekters selvangivne resultater ved projektafslutning. For nogle typer af projekter vil en række projekteffekter først vise sig på længere sigt. Disse effekter er ikke omfattet af resultatindikatorerne. Tabel 2.1. beskriver målopfyldelsen ud fra de overordnede programindikatorer. Analysen i afsnit 2.1.6.1. nedenfor omhandler de opnåede resultater, og der gives en mere detaljeret redegørelse for den strategi og indsats, der har ført til resultaterne i tabellen. Tabel 2.1. Opgørelse af resultaterne for indsatsen under regionalfondsprogrammet på prioritet: Innovation og viden. Kumuleret data for hele programperioden. Tabeller for hver kvantificerbar indikator, se bilag 1. 3 Resultater Innovation og viden Prioritet 1. Innovation og viden Endeligt mål 2007-13 Faktiske 1) Antal afsluttede projekter (tilsagn) Anvendelse af ny teknologi: 200 virksomheder/institutioner/organisationer har øget deres IKTanvendelse EUtilskud (mio.kr.) I alt 344 1.822,8 - Innovation, videndeling og videnopbygning 11 - Antal virksomheder / institutioner / organisationer der angiver, at de som et resultat af regionalfondsindsatsen er blevet mere innovative Etablering og udvikling af nye virksomheder Resultat 1.000 262 1.283,5 9.540 12 - Antal nye iværksættere som et resultat af regionalfondsindsatsen 900 40 320,2 4.301 Anvendelse af ny teknologi 13 - Antal virksomheder / institutioner / organisationer der angiver, at de som resultat af regionalfondsindsatsen har øget deres IKT anvendelse 200 42 219,1 7.178 1) Tal er opgjort på baggrund af 344 afsluttede projekters selvangivne resultater. Resultaterne fra de afsluttede projekter har resulteret i, at de opsatte mål ved programstart er opnået. Anm.: Siden foråret 2011 er alle afsluttede innovationsprojekter og ny teknologiprojekter blevet målt både i forhold til innovation og ny teknologi. Dette forhold er derfor indarbejdet i rapporten. Det skal bemærkes, at af de 9.540 angivne virksomheder/institutioner/organisationer, da stammer de 1.674 fra oplysninger fra de afsluttede teknologiprojekter. Det skal endvidere bemærkes, at af de 7.178 angivne virksomheder/institutioner/organisationer, da stammer de 4.704 fra oplysninger fra de afsluttede innovationsprojekter. De private virksomheder deltog i stort omfang Som supplement til de aktivitetstal, som oplyses i kapitel 3, er der i forbindelse med denne slutrapport lavet en opgørelse over den offentlige/private deltagelse i projekterne. Opgørelsen nedenfor giver en klar 3 Tabel 2.1. er oplysninger om regionalfondsprogrammets mest centrale programindikatorer for innovation, iværksætteri og ny teknologi. Tabel 2.1.1. bilag 1 indeholder en totaloversigt over oplysningerne med alle programindikatorerne oplyst kumulativt, som de er indtastet i Kommissionens SFC database. Indikatorværdien er den samlede værdi (akkumuleret) ved udgangen af programperioden. Resultaterne fra tidligere år er opdateret, og fremgår ligeledes af tabel 2.1.1., bilag 1. Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 9
indikation af, at deltagelsen af private virksomheder i programmet har været omfattende. Selvom tallene skal tolkes med forbehold, så er 79 pct. af de deltagende interessenter, som er registreret i PRV- systemet, private virksomheder. Opgørelsen er lavet ved en samkøring af data fra Projektrapporteringsværktøjet (PRV) og oplysninger fra CVR.dk. Forbeholdet skyldes, at der fx ikke er en entydig sammenhæng mellem branchetilknytning i CVR-registeret og opdelingen på sektor (offentlig/privat). Tabel 2.2 Fordeling af CVR-numre på sektor i procent 4 Offentlig 10 Privat 79 Uoplyst 11 I alt 100 De private virksomheders deltagelse har været stor på alle indsatsområder. For den nærmere opgørelse af dette henvises til kapitel 3. Når resultaterne for de enkelte programindikatorer visse steder forekommer meget høje i forhold til målene, så vurderes det at skyldes en kombination af, at indsatsen dels har involveret betydeligt flere virksomheder, institutioner og organisationer end forudsat ved programstart, og dels at forvaltningsmyndigheden i forbindelse med programstarten har været for forsigtig i skønnet af målfastsættelsen og omfanget af indsatsen. 5 Samtidigt er der tale om, at indikatorerne er udtryk for projekternes selvangivne effekter med den usikkerhed, dette medfører. For eksempel kan der være risiko for, at de enkelte projekter har overvurderet effekten af projektet eller har anvendt forskellige opgørelsesmetoder. Bl.a. på denne baggrund og ud fra et ønske om at kunne sige noget mere faktuelt om projekternes effekter, så blev der igangsat et effektmålingsprojekt, som er beskrevet senere i dette afsnit. Dertil kommer, at det i den praktiske gennemførelse af programmet har vist sig at være vanskeligt indholdsmæssigt at adskille de to indsatsområder innovation og ny teknologi fra hinanden. Det er konstateret bl.a. i strategisk rapport 2009, at den registreringsmæssige opdeling af projekterne på indsatsområderne ikke giver det fulde billede af programmernes teknologiindsats. Som konsekvens heraf er innovationsprojekter på Regionalfonden fra 2011 også målt på deres teknologiaktivitet og resultater, og tilsvarende er teknologiprojekterne også målt på de resultater, der opnås i projekterne inden for innovation. Til informationsformål blev strukturen med opdelingen af projekterne på indsatsområderne dog opretholdt. Dette skal ligeledes tages in mente, når der ses på den høje målopfyldelse, da de oprindelige mål fra programstart ikke tager højde for dette. Programindikatorerne er et udmærket overvågningsredskab og har den fordel, at de kan aggregeres på tværs af de mange forskellige projekter med forskellig projektaktivitet inden for samme indsatsområde. Men i mange tilfælde er programindikatorerne et forholdsvist svagt redskab til egentlig at effektmåle projekterne med på projektniveau. Det afspejler, at indikatorerne blev opstillet, før programmerne gik i 4 Opgørelsen af de private deltagervirksomheder er baseret på, 1) udtræk fra PRV, der omfatter CVR nummer og adresseoplysninger for alle de virksomheder, der er indrapporteret i regionalfondsprojekterne, og 2) udtræk fra cvr.dk, der omfatte cvr-nummer og brancheoplysninger for alle danske virksomheder. Brancheoplysningen i cvr-registreret indtastes i forbindelse med oprettelsen af virksomheden og angives som en sekscifret DB07-branchekode. Der findes ikke en entydig sammenhæng mellem branchetilknytning og sektor (privat/offentlig) og derfor skal opgørelsen tolkes med forbehold. For virksomheder/institutioner/organisationer i kategorien uoplyst har det ikke været muligt at samkøre data. Det kan eksempelvis skyldes fejlindtastninger i CVR-nummeret, at branchekoden er angivet til uoplyst i CVR registeret og at der ved samkøringen ikke kan genfindes brancheoplysninger for CVR-numre som er ophørt. 5 Danmark Strategisk Rapport 2012 s. 13 ff. Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 10
gang, og derfor skulle favne en potentiel meget bred vifte af projekter som følge af de forholdsvis frie rammer i programmerne. Mens programindikatorerne således har givet et mere grovkornet billede af programgennemførelsens retning, så har det været muligt gennem samarbejdsprojektet med Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og regionerne at tegne et faktuelt billede af indsatsens effekter. På baggrund af projekternes præcise oplysninger om de deltagende virksomheder, institutioner og organisationer er der løbende sket en indsamling af CVR og CPR numre fra de involverede virksomheder. Disse oplysninger danner baggrund for at kunne foretage den registerbaserede overvågning og effektmåling, som forvaltningsmyndigheden og de regionale vækstfora har gennemført, og som man kan se resultater af senere i dette afsnit. De nævnte svagheder ved programindikatorerne er desuden baggrunden for, at alle ansøgere om strukturfondsmidler fra primo 2011 har været forpligtet til at opstille målbare succeskriterier og indikatorer for aktiviteter, output og effekt, som kommer tættere på at belyse, hvad der faktisk sker i det enkelte projekt. Samtidigt har det givet projekterne mulighed for selv at opstille de mål, som de gerne ville måles på, og som de mente ville passe bedst til effektkæden for deres projekt. Arbejdet med at introducere de individuelle succeskriterier svarende til projekternes individuelle effektkæder har været et godt fundament for opstarten af 2014-2020 strukturfondsindsatsen, hvor fokus på effektmåling er yderligere intensiveret. Det var dog fortsat et krav, at projekterne også skulle forholde sig til programindikatorerne, idet disse som nævnt er aftalt med Kommissionen, og fordi de er de eneste indikatorer, som kan lægges sammen på tværs af projekterne. Projekterne har således i forbindelse med tilsagnsprocessen forholdt sig til de forventede effekter inden for rammerne af EU-tilsagnsbeløbet. I forbindelse med projektafslutningen har hvert enkelt projekt forholdt sig til deres faktiske effekter jf. den endeligt opgjorte og forbrugte EU-støtte. Endelig foreligger der en række projektevalueringer tæt på det enkelte projekt og evalueringer af strukturfondsindsatsen, som rækker ud over programindikatorerne, hvor der kan søges mere information om effekterne af strukturfondsindsatsen. 6 Se endvidere sammendraget nedenfor af resultater fra den regionale effektanalyse og afsnit 2.7.3. vedrørende ordninger for dataindsamling. 2.1.6.1. Resultater og analyse af de fysiske resultater Udmøntningen af 90 pct. af regionalfondsmidlerne er sket gennem de regionale vækstfora, som har indstillet projekter til gennemførelse på baggrund af de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Udmøntningen af de sidste 10 pct. af regionalfondsmidlerne er sket gennem den konkurrenceudsatte pulje (KUP). I regionalfondsprogrammet indgik en strategisk vægtning af programanvendelsen. Denne strategiske vægtning har været udmøntet ved at tilstræbe og overvåge et minimumsforbrug af de samlede programmidler over hele perioden på henholdsvis 50 pct. for de to indsatsområder Innovation, videndeling og videnopbygning og Anvendelse af ny teknologi tilsammen og 20 pct. for Etablering og udvikling af nye virksomheder. Vækstforum-sekretariaterne vurderede og indplacerede hver enkelt ansøgning på det indsatsområde, som projektet passede bedst ind under, og det enkelte projekt har udelukkende kunnet være placeret på et indsatsområde. 6 Link til evalueringsrapporter om strukturfondsindsatsen og forvaltningsmyndighedens site vedr. effektmåling af strukturfondsindsatsen: http://www.regionalt.erhvervsstyrelsen.dk/effekt Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 11
Sekretariaterne tilkendegav i forbindelse med gennemførelsen af programmet, at det substantielt var svært at skelne mellem indsatsområderne Innovation, videndeling og videnopbygning og Anvendelse af ny teknologi. Dette blev delvist løst ved, at Kommissionen godkendte, at forbrugskvoten for de to indsatsområder blev lagt sammen (50 pct. for de to indsatsområder jf. ovenfor). Målet om, at 20 pct. af midlerne skulle anvendes under indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder er ved programafslutningen knapt opfyldt, jf. figur 2.1. Forklaringen på dette kan findes i, at fem af seks vækstfora tidligere har oplyst, at det i høj eller meget høj grad vurderes, at projekter, som er registreret under vækstkilderne for innovation og ny teknologi, også indeholder elementer af vækstkilden Etablering og udvikling af nye virksomheder. Figur 2.1. Fordeling af tilsagn på indsatsområder (pct.) Anvendelse af ny teknologi 12% Etablering og udvikling af nye virksomheder 18% Innovation, videndeling og videnopbygning 70% Når målet om 20 pct. således ikke teknisk set er opfyldt i tallene, vurderes det at kunne tilskrives denne opgørelsesmetode, hvor et projekt registreres under den ene vækstkilde, som det primært hører under. Samlet set og ud fra de indmeldte projektlister over projekter med iværksætterelementer registreret under andre indsatsområder, er det forvaltningsmyndighedens kvalitative vurdering, at minimum 20 pct. af regionalfondsindsatsen i praksis har været anvendt inden for indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder. Indsatsområde 1: Innovation, videndeling og videnopbygning Ved innovation forstås implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare- eller tjenesteydelse), proces, markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Innovation kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være en kombination af anvendelsesmuligheder for eksisterende viden og teknologier. Ud over produkt- og procesinnovation kan virksomheder også styrke deres position på markedet ved at indføre ny markedsføring eller ændret organisationsstruktur for eksempel nyt design, nye salgskanaler, ændrede forretningsgange og forbedrede eksterne relationer. 7 I EU 2020-strategien er ønsket om øget innovation omsat til et mål om, at 3 pct. af EU s BNP skal investeres i forskning, udvikling og innovation. Et tilsvarende nationalt mål for forskning og udvikling findes i Danmarks nationale reformprogram for 2015 (s. 35). For 1.283,5 mio. kr. i EU-tilskud, svarende til ca. to tredjedel af regionalfondsaktiviteterne, er 9.290 virksomheder, institutioner og organisationer blevet mere innovative gennem regionalfondsindsatsen. Innovationsindsatsen falder inden for målsætninger om at øge den regionale innovationskapacitet og skabe samspil om innovation. Strategisk og disponeringsmæssigt har innovationsindsatsen i programperioden 7 Danmarks Statistik, Innovationsstatistik. Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 12
været prioriteret højt eller meget højt af de regionale vækstfora, både i de regionale erhvervsudviklingsstrategier og i deres udmøntning i projektudvælgelsen. Resultatet er udtryk for, at virksomhederne, institutionerne og organisationerne, ifølge projekternes egne oplysninger, er blevet mere innovative inden for en eller flere af innovationsformerne: Procesinnovation, produktinnovation, brugerdrevet innovation og markedsføringsinnovation. Målopfyldelsen for indikatorerne er som tidligere konstateret meget høje. Resultaterne af projekternes gennemførelsesdata, som gennemgås i kapitel 3, viser, at indsatsen målt på den faktiske virksomhedsdeltagelse omfatter flere virksomheder end antaget i forbindelse med fastsættelse af målene ved programstarten. Det er en væsentlig bidragende faktor til den høje målopfyldelse. En analyse af projekternes fordeling på Lissabon-strategiens tematiske øremærknings-kategorier belyser den projektaktivitet, der fører op mod målene. Tematiseret gennemgang af de 262 afsluttede projekter under Innovation, videndeling og videnopbygning I tabel 2.3 fremgår de udgiftskategorier, som projekterne afhængig af deres hovedaktivitet placeres i af vækstforumsekretariaterne i forbindelse med tilsagnsprocessen. Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 13
Tabel 2.3. Udgiftskategorier inden for Lissabon-strategien i relation til regionalfondsprogrammet i Danmark Kode Prioriteret tema Forskning og teknologisk udvikling 01 FTU-aktiviteter i forskningscentre 02 FTU-infrastruktur (herunder anlægs-, instrumenterings- og højhastighedscomputernetværk, der forbinder forskningscentre) og kompetencecentre inden for en bestemt teknologi 03 Teknologioverførsel og udbygning af samarbejdsnetværk mellem mindre virksomheder (SMV), mellem disse og andre virksomheder og universiteter, alle former for postgymnasiale uddannelsesinstitutioner regionale myndigheder, forskningscentre og videnskabs- og teknologipoler (forsknings- og teknologiparker, teknopoler m.m.) 04 Støtte til FTU, især i SMV (herunder adgang til FTU-tjenester i forskningscentre) 05 Avancerede støttetjenester til virksomheder og grupper af virksomheder 06 Støtte til SMV til fremme af miljøvenlige produkter og produktionsprocesser (indførelse af effektive miljøforvaltningssystemer, indførelse og anvendelse af forureningsforebyggelsesteknologi, integrering af rene teknologier i virksomhedens produktion) 07 Investering i virksomheder med direkte tilknytning til forskning og innovation (innovativ teknologi, universiteters, eksisterende FTU-centres og virksomheders oprettelse af nye virksomheder m.m.) 08 Anden investering i virksomheder 09 Andre foranstaltninger til fremme af forskning og innovation og iværksætterånd i SMV Informationssamfundet 10 Teleinfrastruktur (herunder bredbånd) 11 Informations- og kommunikationsteknologi (TENIKT) 14 Tjenester og applikationer for SMV (e-handel, uddannelse, etablering af netværk m.m.) 15 Andre foranstaltninger for at give SMV bedre adgang til IKT og få dem til at anvende IKT mere effektivt Turisme 55 Fremme af naturaktiviteter 56 Beskyttelse og udvikling af naturarven Kultur 58 Beskyttelse og bevaring af kulturarven 59 Udvikling af kulturinfrastrukturen De 262 afsluttede projekter fordeler sig tilsagnsmæssigt primært inden for udgiftskategorierne 03, 04, 05, 06 og 09, dog langt overvejende på 03, jf. figur 2.2. Neden for uddybes resultaterne af projektaktiviteten i forhold til Lissabon-strategiens øremærkningskategorier, og deres bidrag til de overordnede resultatmål for innovation anskueliggøres. Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 14
Figur 2.2. Innovation, videndeling og videnopbygning: procentfordeling af tilsagn på udgiftskategorier (målt på tilsgansbeløb) 35% 30% 25% 20% 33% 15% 10% 5% 0% 13% 10% 9% 8% 5% 5% 3% 4% 4% 2% 2% 1% 0% 0% 0% 01 02 03 04 05 06 07 08 09 11 14 15 55 56 58 59 Anm.: Udgiftskategorierne i figuren fremgår af tabel 2.3. Under udgiftskategori 03, hvor projekterne fx har haft aktiviteter inden for forskellige former for teknologioverførsel, har 78 projekter modtaget et samlet EU-tilskud på 427,6 mio. kr. Det svarer til 33 pct. af det samlede tilsagnsbeløb for de gennemførte innovationsprojekter. Indsatsen har medført, at 1.661 virksomheder, institutioner eller organisationer er blevet mere innovative. Under udgiftskategori 04, som omhandler støtte til forskning og teknologisk udvikling specielt rettet imod SMV er har de 28 afsluttede projekter modtaget en samlet støtte på 122,6 mio. kr. Det svarer til 10 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede innovationsprojekter. Projekterne under udgiftskategorien 04 har bidraget til resultatindikatoren ved at øge innovationen i 972 virksomheder, institutioner eller organisationer. Under udgiftskategori 05, som blandt andet består af avanceret støttetjeneste til virksomheder - fx projektaktiviteter, der har til formål at facilitere virksomhedsklynger i regionerne inden for forskning og teknologisk udvikling har 25 projekter, modtaget et samlet EU-tilskud på 173 mio. kr. Det har medført mere innovation i 1.796 virksomheder/institutioner/organisationer. Under udgiftskategori 06, hvor de typiske projektaktiviteter fx er aktiviteter til fremme af miljøvenlige produkter og processer i SMV er, har 26 projekter modtaget et samlet EU-tilskud på 117,5 mio. kr. Det svarer til 9 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede innovationsprojekter. Projekterne har medført øget innovation i 746 virksomheder, institutioner eller organisationer. Under udgiftskategori 09, som omhandler fremme af innovation, forskning og iværksætterånd i små og mellemstore virksomheder, har 27 projekter modtaget et samlet EU-tilskud på 108,7 mio. kr. Det svarer til 8 pct. af det samlede tilsagnsbeløb inden for afsluttede innovationsprojekter. Projektindsatsen har medført, at 983 virksomheder/institutioner/organisationer er blevet mere innovative. Under udgiftskategorierne 55 og 59, som inden for rammerne af innovation omhandler fremme af naturaktiviteter og udvikling af kulturinfrastruktur, har 23 projekter modtaget en samlet EU-støtte på 117,2 mio. kr. Det svarer til 9 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede innovationsprojekter. De 23 projekter har ført til øget innovation i 715 virksomheder, institutioner eller organisationer. De resterende 55 projekter med et samlet EU-tilskud på 216,9 mio. kr. har været bevilliget under udgiftskategori 01, 02, 07, 08, 11, 14, 15, 56 og 58. Disse 55 projekter har bidraget til resultatindikatoren ved at øge innovationen i 993 virksomheder, institutioner eller organisationer. Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 15
Indsatsområde 2: Etablering og udvikling af nye virksomheder Iværksættere og vækstvirksomheder spiller en vigtig rolle for konkurrence og innovation i økonomien. Ofte bidrager nye virksomheder med innovative løsninger og services, ligesom de udfordrer de eksisterende virksomheder til at forny sig. Der bliver skabt mange job i virksomheder, som kommer ind i solide vækstforløb, særligt i de nyetablerede vækstvirksomheder. 8 Der er ikke et selvstændigt mål for iværksætteri i EU 2020-strategien, men der indgår et mål om, at 75 pct. af befolkningen mellem 20-64 år skal være i beskæftigelse. En metode, hvorved beskæftigelsen på sigt kan øges, er ved at understøtte iværksætterindsatsen og støtte udviklingen af nye virksomheder. Resultatmålene for iværksætterindsatsen er, at der skabes 900 nye iværksættere. Målet skal forstås på den måde, at projekterne bidrager til, at virksomhederne starter op og klarer sig bedre end tilsvarende virksomheder, der ikke deltager i projektet. Dette mål er i høj grad opfyldt i de 40 afsluttede projekter inden for indsatsen for Etablering og udvikling af nye virksomheder. De afsluttede projekter havde bidraget til at skabe 4.301 nye iværksættere. Knap 18 pct. af projekterne målt på tilsagnsmidlerne var registreret under iværksætterindsatsen, som det primære formål med projekterne. Projekterne registreret under dette indsatsområde giver imidlertid ikke det fulde billede af programmets samlede iværksætterindsats, idet projekterne alene registreres ud fra deres primære formål. Fx har der været en række eksempler på støtte ydet til indførsel af ny teknologi eller til tilførsel af innovative kompetencer, og hvor projekterne var registreret under et af disse indsatsområder som det primære formål, men hvor der samtidig også har været ydet støtte til helt nyetablerede virksomheder i projekterne. Som det også gælder for de øvrige indsatsområder, er der projekter, som først forventes at levere resultater senere end ved projektafslutningen, hvor projektresultatet er opgjort. Disse resultater tæller ikke med i resultatindikatoren. Se mere om programmets iværksætterindsats bl.a. under afsnit 2.1.6.3 og afsnit 3.2. Tematiseret gennemgang af de 40 afsluttede projekter under Etablering og udvikling af nye virksomheder De 40 projekter, der er gennemført under iværksætterindsatsen, fordeler sig tilsagnsmæssigt primært inden for udgiftskategorierne 05, 07, 08 og 09, jf. figur 2.3. Nedenfor uddybes resultaterne af projektaktiviteten i forhold til Lissabon-strategiens øremærkningskategorier med henblik på at belyse den aktivitet, der har ført til de overordnede resultatmål for iværksætterindsatsen. 8 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2016. Erhvervsstyrelsen februar 2016. Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 16
Figur 2.3. Etablering og udvikling af nye virksomheder: Procentfordeling af tilsagn på udgiftskategorier (målt på tilsagnsbeløb) 40% 35% 38% 30% 25% 26% 20% 15% 14% 14% 10% 5% 0% 4% 0% 0% 0% 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 01 02 03 04 05 06 07 08 09 11 14 15 55 56 58 59 Anm.: Udgiftskategorierne i figuren fremgår af tabel 2.3. Under udgiftskategori 05, der fx omhandler avancerede støttetjenester til virksomheder og grupper af virksomheder, har 11 projekter modtaget EU-tilskud på 83,5 mio. kr., svarende til 26 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til afsluttede iværksætterprojekter. Resultatet af indsatsen har været, at der er skabt 441 nye iværksættere. Der har været otte projekter under udgiftskategori 7, hvor der investeres i virksomheder med direkte tilknytning til forskning og innovation og herunder eksempelvis til aktiviteter med henblik på oprettelse af nye virksomheder. Samlet har de otte projekter modtaget et EU-tilskud på 45,6 mio. kr. og har bidraget til det samlede resultat med 16 nye iværksættere. De fleste projekter under denne kategori har været registreret under indsatskategorien: Finansiering til iværksættere. En mulighed, som forklaring på relativt lave antal nye iværksættere kunne være, at der er tale om store investeringer i færre virksomheder. Under udgiftskategori 08, hvor projektaktiviteten fx kan være rådgivning af iværksættervirksomheder m.v., har ni afsluttede projektet modtaget et EU-tilskud på 121,5 mio.kr svarende til 38 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til iværksætterprojekterne. Resultatet har været, at der er skabt 386 nye iværksættere. Under udgiftskategori 09, hvor projektaktiviteten fx kan omhandle fremme af iværksætterånden i SMV er og rådgivning af iværksættere, har syv projekter modtaget et samlet EU-tilskud på 44,3 mio. kr. Det svarer til 14 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til afsluttede iværksætterprojekter. Resultatet af indsatsen har været, at der er skabt 3.393 nye iværksættere. Heraf har et projekt alene oplyst at have skabt 3.000 iværksættere, som nævnt tidligere er der tale om projekternes selvangivne resultater, og skal derfor tolkes med forsigtighed. De resterende fem iværksætterprojekter, som samlet har modtaget et EU-tilskud på 25,3 mio. kr., har været bevilliget under udgiftskategorierne 03, 06 og 59. Resultatet af indsatsen har været, at der er skabt 65 nye iværksættere. Indsatsområde 3: Anvendelse af ny teknologi Der er ikke et selvstændigt mål for anvendelse af ny teknologi i EU-2020 strategien. Teknologiindsatsen er snarere en integreret del af forskning, udvikling og innovation. Ifølge regionalfondsprogrammet skal ny teknologi forstås bredere end IKT og kan derfor f.eks. være energiteknologi, miljøteknologi og bioteknologi. Indsatsen under anvendelsen af ny teknologi kan således også medvirke til at bidrage til målene i EU 2020- Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 17
strategien om forbedringer på klima- og energiområdet. Tilsvarende er der i det danske nationale reformprogram fra 2016 opstillet danske mål for klima- og energiforbedringer. 42 projekter har i alt modtaget et EU-tilskud på 219 mio. kr., og har angivet et resultat, hvor 7.178 virksomheder/institutioner/organisationer har øget deres IKT-anvendelse, jf. tabel 2.1. Regionalfondsindsatsen har således været med til at løfte virksomhedernes digitalisering. At styrke digitaliseringen og automatiseringen er også i det efterfølgende regionalfondsprogram for 2014-2020 nævnt som væsentligt med henblik på at øge væksten i de danske virksomheder. Tematiseret gennemgang af de 42 afsluttede projekter under Anvendelse af ny teknologi De afsluttede 42 projekter under Anvendelse af ny teknologi fordeler sig tilsagnsmæssigt primært inden for udgiftskategorierne for Lissabon-strategien på kategorierne 01, 03, 04, 06, og 15 jf. figur 2.4. Figur 2.4. Anvendelse af ny teknologi: procentfordeling af tilsagn på udgiftskategorier (målt på tilsagnsbeløb) 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 16% 3% 30% 15% 3% 14% 3% 0% 0% 2% 0% 12% 0% 0% 0% 01 02 03 04 05 06 07 08 09 11 14 15 55 56 58 59 2% Anm.: Udgiftskategorierne i figuren fremgår af tabel 2.3. Der har været fokuseret på nedenstående projektaktiviteter med henblik på at nå det overordnede resultatmål for teknologiindsatsen. Under udgiftskategori 01, hvor projekterne typisk vil have aktiviteter vedrørende udvikling i selve forskningscentret (fx et universitet) i fokus har tre projekter modtaget EU-tilskud på i alt 34,3 mio. kr. Resultatet af projekterne har været, at 166 virksomheder, organisationer eller institutioner har øget deres IKT anvendelse. Under udgiftskategori 03, hvor projekterne fx har haft aktiviteter inden for forskellige former for teknologioverførsel, har syv projekter modtaget et samlet EU-tilskud på 65,8 mio. kr. Resultatet af de fire projekter har været, at 76 virksomheder, organisationer eller institutioner har øget deres IKT anvendelse. Under udgiftskategori 04, som omhandler støtte til forskning og teknologisk udvikling specielt rettet imod SMV er har fire projekter modtaget 32,4 mio. kr. i EU-tilskud. Resultatet af de fire projekter har været, at 15 virksomheder, organisationer eller institutioner har øget deres IKT anvendelse. Fire projekter (med EU-tilskud for 30,6 mio. kr.) er gennemført med aktiviteter inden for udgiftskategori 06, hvor de typiske projektaktiviteter fx kan være aktiviteter til fremme af miljøvenlige produkter og processer i SMV er. Resultatet af de fire projekter er, at 10 virksomheder/organisationer/institutioner har øget deres IKT anvendelse. Under udgiftskategori 15, der fx indeholder aktiviteter, som skal forbedre adgangen til IKT for SMV er, har seks projekter samlet modtaget et EU-tilskud på 26,5 mio. kr., svarende til 12 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede teknologiprojekter. Resultatet af indsatsen har været, at 1.359 virksomheder, organisationer eller institutioner har øget deres IKT anvendelse. Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 18
De resterende 18 projekter under udgiftskategorierne 02, 05, 07, 11, 55 og 59 har samlet modtaget et EU-tilskud på 29,6 mio. kr. Resultatet af indsatsen har været, at 137 virksomheder, organisationer eller institutioner har øget deres IKT anvendelse. Registerbaserede målinger sammendrag Hovedparten af de erhvervsudviklingsprojekter, der blev medfinansieret af Regionalfonden og Socialfonden, sigtede på at skabe vækst og beskæftigelse i private virksomheder. I samarbejde med de seks regionale vækstfora og Danmarks Statistik udviklede Erhvervsstyrelsen et værktøj, som på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik gjorde det muligt at følge udviklingen i de private virksomheder, der deltog i indsatsen. Samtidigt kan værktøjet bruges til at vurdere, hvorvidt strukturfondsindsatsen har haft en effekt på beskæftigelsen og omsætningen i de virksomheder, der har deltaget. Den seneste monitorering og effektvurdering fokuserer på de godt 400 projekter, der blev igangsat i perioden 2007 til 2011. Målingerne fokuserer ikke på enkeltprojekter, men på syv tværregionale indsatsområder, som de regionale vækstforumsekretariater har inddelt projekterne i. 9 Alle syv indsatsområder omfatter både regionalfonds- og socialfondsprojekter. Effektmålingerne fokuserer på udviklingen i de private deltagervirksomheder i perioden 2011-2015. I alt 11.100 private deltagervirksomheder kan genfindes i Danmarks Statistik registre. Inden for alle syv tværregionale indsatsområder har de deltagende virksomheder oplevet en stigning i beskæftigelse og omsætning i perioden 2011-2015. Hvorvidt strukturfondsindsatsen har bidraget til fremgangen i de deltagende virksomheder vurderes ved at sammenligne udviklingen i deltagervirksomhedernes fuldtidsbeskæftigelse og omsætning med udviklingen i en gruppe af virksomheder, der ligner de deltagende virksomheder på en række observerbare baggrundskarakteristika, men som ikke har deltaget i strukturfondsindsatsen (en såkaldt kontrolgruppe). Metoden er nærmere beskrevet i boks 1. Effektvurderingen indikerer, at strukturfondsindsatsen har haft en positiv effekt på deltagervirksomhedernes beskæftigelse i alle syv indsatsområder, jf. figur 2.5. Det viser sig ved, at andelen af virksomheder, der har oplevet fremgang i fuldtidsbeskæftigelsen, er større i deltagergruppen end i kontrolgruppen. Eksempelvis oplevede ca. 56 pct. af deltagerne i indsatsområdet Energi, klima og miljø en positiv vækst i beskæftigelsen fra 2011 til 2015, mens det samme kun var tilfældet i knap 42 pct. af de virksomheder, som ikke har deltaget i indsatsen, men som ligner de deltagende virksomheder (på lokalisering, størrelse, branche, alder og historisk udvikling) (kontrolgruppen). Statistiske test viser, at det med mere end 95 pct. sikkerhed kan fastslås, at forskellen på de to grupper ikke skyldes tilfældigheder. 9 De syv tværregionale indsatsområder er: Energi, klima og miljø, Sundheds- og velfærdsløsninger, Fødevarer, Turisme, Kreative erhverv og design, Tværgående indsats inden for innovation, forretningsudvikling, iværksætteri, mv. og Uddannelse og kompetenceudvikling. Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 19
Figur 2.5. Andel virksomheder med positiv vækst i fuldtidsbeskæftigelsen (1. halvår 2011 til 1. halvår 2015) 0,7 0,6 0,5 P-værdi = 0,00 P-værdi = 0,00 P-værdi = 0,00 P-værdi = 0,00 P-værdi = 0,02 P-værdi = 0,00 P-værdi = 0,00 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Energi, klima og miljø Sundheds- og velfærdsløsninger Fødevarer Turisme Kreative erhverv og design Deltagergruppe Kontrolgruppe Tværgående indsatser Uddannelse og kompetenceudvikling Anm.: Figuren viser andelen af virksomhederne i henholdsvis deltagergruppen og kontrolgruppen, der har haft positiv vækst i beskæftigelsen fra 1. halvår 2011 til 1. halvår 2015. Andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er større i deltagerpopulationen end i kontrolpopulationen i alle indsatsområder. Forskellen på deltagergruppen og kontrolgruppen kan i princippet skyldes statistiske tilfældigheder. Det kan man teste statistisk ved at beregne den såkaldte p-værdi, der angiver sandsynligheden for at forskellen på andelen blot skyldes tilfældigheder. I syv indsatsområder er p-værdien tæt på 0 (jf. figuren), hvilket betyder, at man kan afvise, at forskellen på deltager- og kontrolgruppen skyldes statistiske tilfældigheder. Normalt forudsætter man, at p-værdien skal være 0,05 (5 pct. signifikansniveau) eller lavere for at afvise, at forskellene skyldes tilfældigheder. Den samme virksomhed kan have deltaget i flere projekter i forskellige indsatsområder. Således indikerer testresultaterne, at strukturfondsindsatsen har haft en positiv effekt på de deltagende virksomheders beskæftigelsesudvikling inden for indsatsområdet Energi, klima og miljø. Det samme er tilfældet i de øvrige seks indsatsområder. Effektvurderingen skal tolkes med nogle vigtige forbehold (se boks 1). Effektvurderingen er også målt på virksomhedernes omsætning. Her indikerer målingerne, at strukturfondsindsatsen har haft en positiv effekt på omsætningen i seks ud af syv indsatsområder (kun inden for indsatsområdet Sundheds- og velfærdsløsninger kan der ikke måles signifikante effekter). Effektmålingen går rent statistisk ud på at sammenligne andelen af virksomheder med høj vækst i henholdsvis deltagergruppen og kontrolgruppen, jf. boks 1. Man kan imidlertid også få et estimat på den samlede (absolutte) jobskabelse ved at sammenligne deltagervirksomhedernes faktiske samlede beskæftigelse (antal fuldtidsjob) med, hvordan beskæftigelsen i deltagervirksomhederne ville have været, hvis deltagervirksomhederne havde oplevet samme vækst som kontrolgruppen (se boks 1, som også beskriver nogle vigtige forbehold ved målinger på den absolutte jobskabelse). Der er betydelig forskel fra indsatsområde til indsatsområde på størrelsesordenen af de estimerede beskæftigelseseffekter, jf. tabel 2.4. Der er skabt flest arbejdspladser (ca. 8.000) i indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling og færrest i Sundheds- og velfærdsløsninger (ca. 300). Man kan ikke lægge jobskabelsen sammen på tværs af indsatsområder, idet samme virksomhed kan have deltaget i flere indsatsområder. Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 20
Tabel 2.4. Estimater på jobskabelsen i de syv tværregionale indsatsområder efter 5 år (målt i 1. halvår 2015) Antal deltagervirksomheder Samlet budget (mio. kr.) Antal skabte fuldtidsjob efter 5 år (årsværk) Pris pr. skabt job efter 5 år (kr.) Energi, klima og miljø 911 645 2.545 253.000 Sundheds- og velfærdsløsninger 396 535 299 1.791.000 Fødevarer 400 180 405 444.000 Turisme 647 401 607 662.000 Kreative erhverv og design 438 288 830 348.000 Tværgående indsatser 2.613 1.632 6.404 255.000 Uddannelse og kompetenceudvikling 5.744 1.562 7.869 199.000 Anm.: Deltagervirksomheder med over 100 ansatte og virksomheder uden match i kontrolgruppen er frasorteret. Ved at sætte jobskabelsen i forhold til projektbudgetterne kan man få et groft estimat på, hvad det i gennemsnit har kostet at skabe et job (se sidste søjle i tabel 2.4). Prisen varierer fra ca. 200.000 kr. for Uddannelse og kompetenceudvikling til ca. 1,8 mio. kr. for Sundheds- og velfærdsløsninger. Denne type målinger skal naturligvis tolkes meget varsomt. For det første skal selve jobskabelseseffekterne som nævnt tolkes forsigtigt (se boks 1 for en uddybning). For det andet kan der være udgifter, som ikke indgår i beregningerne, men ideelt bør medregnes i prisen på at skabe et job. Således undervurderer den forholdsvis lave jobskabelsespris inden for Uddannelse og kompetenceudvikling den reelle pris, idet en del af de konkrete uddannelsesaktiviteter er foregået i det ordinære uddannelsessystem og derfor ikke er medtalt i strukturfondsprojekternes budgetter (det er fx tilfældet, hvis strukturfondsprojektet har omfattet aktiviteter, som har tilskyndet personer til at tage en uddannelse, men ikke har finansieret selve uddannelsesforløbet). For det tredje har en lang række projekter slet ikke haft jobskabelse som sit (primære) formål, men kan have haft fokus på fx produktivitetsforbedringer. For sådanne projekter kan jobskabelsesprisen i sagens natur være meget høj uden at det nødvendigvis er udtryk for, at projektet er en fiasko. For det fjerde kan jobeffekterne tage forskellig tid om at vise sig. Det kan således ikke udelukkes, at nogle jobeffekter vil være større (eller mindre), hvis der måles efter fx syv år (i stedet for fem år). Slutrapport, Regionalfondsprogrammet Innovation og viden side 21