M: klaus@bakdal.dk T: 91 34 66 90 Undren og Tillid Etik - Anerkendelse En pragmatisk postgang rundt om fra viden til handling
Et brusebad af begreber, citater og løse påstande. Hæng på: Aktivér ører, der lytter efter anvendelse (og læg synsningerne i tasken)
Konklusionerne (så langt der er nogen)?: Vi skal blive meget bedre til at undre os (og der er svar, teorier, metoder og teknikker nok) Tillid(1): Udfordr dine loyaliteter Tillid (2): Tilliden kan kun fungere, når den er tavs Etik: Vi må stille os etisk i ethvert valg Anerkendelse: Se (efter) det der er (ikke det der bør være, det du troede, det du forventede.)
Hvad skal vi med filosofi? Men.
Når alt er skrællet helt ind Hvem pukler kamelerne for? og er det ok?
og hvis det ikke er ok Skrid! Ændr! Acceptér! (alt andet er skørt)
Undren er sundt Johanne: Jeppe, hvad nu hvis mor og far ikke havde mødt hinanden, så var vi her slet ikke!?
Filosofiske svar er også sunde Johanne: Jeppe, hvad nu hvis mor og far ikke havde mødt hinanden, så var vi her slet ikke? Jeppe: Men Johanne, det kan du jo kun tænke over nu, fordi de mødte hinanden!
2 Tillid 1! -? 4 3 Etik Anerkendelse
!-? 1
Er undren strengt nødvendigt? Virkeligheden - set fra videnskaben Teori = Betragtemåde Kompleksitetsreduktion Empiri = Erfaring Vidnesbyrd om erfaringer, derude Altså - undren over relevansen af teoriens kompleksitetsreduktion
Er undren strengt nødvendigt? Virkeligheden - set fra praksis I teorien er teori og praksis det samme. I praksis er de ikke At stå i kompleksiteten. Altså - undren som grundvilkår
Præcise svar kræver præcise spørgsmål!? Videnskab Teori og metode Svar Bestemtheder Løsninger Evidens Kompleksitetsreducerende Filosofi Undren Spørgsmål Ubestemtheder Opløsninger Tilstedeværelse - fremvisende
Det hele ender i valg!? Kvalificerede valg Fra viden til handling Hvad, hvorfor, hvordan, hvem?
At lede og at finde Så snart vi ikke kan finde det vi leder efter, begynder vi straks at definere det. Og vores definitioner udtrykker vores forventninger (til det vi kan ikke kan finde, red.) - Prem Rawat
Forlæns og baglæns Det er ganske sandt, hvad filosofien siger, at Livet må forståes baglæns. Men derover glemmer man den anden sætning, at det må leves forlæns. Hvilken Sætning, jo mere den gennemtænkes, netop ender med, at Livet i Timeligheden aldrig ret bliver forståeligt, netop fordi jeg intet Øieblik kan få fuldelig ro til at indtage stillingen: Baglæns - Søren Kierkegaard
Men så er der jo Magten Når jeg anvender et ord sagde Klumpe Dumpe temmelig hånligt, så betyder det lige netop, hvad jeg vil have det skal betyde - hverken mere eller mindre. Men spørgsmålet er sagde Alice om du kan få ordene til at betyde vidt forskellige ting. Spørgsmålet er sagde Klumpe Dumpe hvem det er der bestemmer det er det, der er det afgørende - Fra Alice i Undreland
At gøre det der virker Hvis din hest er død, så stå af den - Indiansk ordsprog
Altså... Det handler ikke om sandhed eller definitioner, men om at lede efter det, der virker. Og at turde forlade det, der ikke virker. Og hvorfor er det åbenbart vanskeligt?
Fordi Vi er så vant til (og bliver målt på) at svare, at vi næsten har mistet kompetencerne til at undre os relevant. Og fordi både chefens CV og konsulentens økonomi trives bedre med svar.
Genkendelse og anvendelse
2 Tillid Tillid og relevante valg: - Tillid og egen dømmekraft - Tillid i omgivelserne
Hvad er du loyal overfor?
Du er loyal overfor din praksisteori Logikker på spil Dine praksisteorier er måder at betragte på. Du skal ikke måle dem på sandhed, men på anvendelighed.
Praksisteori - kategorier Logikker på spil Metodisme Følge planen Kontekstualisme Analysere interesser mm. Obligatisme Følge værdien el. andet Spontaneisme Go with the flow Kampe, misforståelser, konflikter, magt
Kan man være loyal overfor situationen i situationen? Logikker på spil Situationen Valg-relevans-virkning En situation er en ubalance, der gør opmærksom på dig selv - John Dewey
Tillid i omgivelserne Tillid som bytteforhold Fordi tillid altid skænkes i nutiden og gengældes i fremtiden, er det et uomgængeligt grundvilkår, at tillid er en forudydelse, hvor man må være sig den risiko man løber bevidst. En kalkuleret risikofyldt forudydelse, som man på det tidspunkt hvor tilliden udvises, aldrig kan være sikker på bliver gengældt (Kernn-Jespersen og Kampmann i Erhvervsfilosofi, om Luhmanns tillidsbegreb)
Luhmann sk tillid En kalkuleret risikofyldt forudydelse (som man ikke kan forsikre bliver gengældt) Lede ved tillid i stedet for kontrol, fordi det er effektivt! At lede ved tillid er at turde ikke at lede! Mistillid tillid - fortrolighed
Tillid i omgivelserne Tillid som livsytring Karakteristisk for livsytringen er det, at den helst skal være skjult. Sådan er det bedst, når livsytringen overses til gunst for det som, i den situation man befinder sig i, er dens anledning og indhold. Tilliden vil overses til gunst for det som man nærer tillid til hos den anden, hans ihærdighed, udholdenhed, dygtighed eller hvad det nu kan være man nærer tillid til. Livsytringen fungerer bedst, når den er upåagtet af den der fuldbyrder den. (K.E. Løgstrup: Det uomtvistelige )
Løgstrup sk tillid Et træk mennesket er skabt med en livsytring Som vi ikke kan gribe, men som vi kan tillade at lade os selv grebet af (som ikke kan fås, etableres eller skabes, men som kan mistes) Lede ved tillid det gør vi allerede, men undgå at eksplicitere tilliden.
Livsytringen vil overses! En eksplicit idé bygger på en implicit livsytring! Ekspliciteres livsytringen, mister den sin status. Hav tillid til mig!
Genkendelse og anvendelse
3 Etik Etik udtrykker sig udelukkende i handlingen (frit efter Hannah Arendt)
Klassiske etik-former Pligtetik Dydsetik Konsekvensetik
Så har vi balladen igen! Logikker på spil Samtidig med, at langt størsteparten af organisations- og ledelsesudvikling, antager stringente pligtetiske former.
Eller - situationsetik? Logikker på spil En situation er en ubalance, der gør opmærksom på sig selv Undersøge hvad ubalancen består af: - Noget og noget andet! - Problem, dilemma, paradoks, tåge, tabu
K. E. Løgstrup er god at blive klog af. Mange har allerede anvendt dette citat i forbindelse med anerkendelse: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd
Genkendelse og anvendelse
4 Anerkendelse At se det, der er At tage hinanden for pålydende
Anerkendelse som livsytring? Man kan bare ikke så godt leve af, at sælge noget der helst vil overses! Jeg anerkender dig!
Anerkendelse som (!) metode duer ikke Anerkendelse som ros (Ja-hatten, roserunder, ros-ros-kons. kritik) Anerkendelse som værdsættelse (Appr. inquiry, 5F, DEN anderkende metode) Anerkendelse som bekræftelse (Set, hørt og forstået) Anerkendelse som eksistens (Relationen som livsbetingelse, underkendelse)
Anerkendelse som metode duer ikke Klumpe Dumpe, og hvem der bestemmer hvad anerkendelse betyder = Skænderier og i værste fald sproglige tyrannier
Et eksempel: Klaus og mormor M: Sikke det hele gror når det regner sådan. K: Ja, er det ikke vidunderligt? M: (ser lidt væk) Jo, såmænd.
Et eksempel: Klaus og mormor M: Sikke det hele gror når det regner sådan. K: Mormor, vil du gerne have jeg slår græsset? M: Kun hvis det ikke er til besvær. K: Overhovedet ikke. Jeg går ud og slår det, så kan du sætte kaffe over.
Et eksempel: Klaus og mormor M: Sikke dog som kaffepriserne er steget.
Et eksempel: Klaus og mormor M: Sikke dog som kaffepriserne er steget. K: Skal jeg købe kaffe med til dig næste gang? M: Sikke dog som kaffepriserne er steget. K: Jeg tror egentlig hellere jeg vil have the. M: Sikke dog som kaffepriserne er steget. K: Mormor, blive siddende og nyd mit arbejde mens jeg slår græs. M: Sikke dog som kaffepriserne er steget. K: Hvad mener du med det?
Genkendelse og anvendelse
En at gå herfra på Dette er hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en Anden. For i sandhed at kunne hjælpe en Anden, må jeg forstå mere end han men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, saa hjælper min mer-forståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min mer-forståen gældende, så er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i grunden istedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham. Men al sand hjælpen begynder med en ydmygelse; Hjælperen må først ydmyge sig under den, han vil hjælpe, og herved forstå, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste men den tålmodigste, at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og i ikke at forstå hvad den Anden forstår. - Søren Kierkegaard