Randers Kommune - Familieafdelingen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers 2008 November 2008 Side 1 af 7
Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED TILSYN...3 2. METODE...3 3. TILSYNSBESØG PÅ KRISECENTRET...3 Resumé...3 Bemærkninger og anbefalinger...3 Kommentarer fra leder...4 Oplysninger om tilbuddet...4 Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn...4 Information fra tilsynsbesøget...5 Side 2 af 7
1. Formål med tilsyn Tilsynet har til formål i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at varetage kommunens forpligtelse til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaver løses, herunder sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel der leveres fra institutionen. Formålet med det uanmeldte tilsyn, er at undersøge om de tendenser der er beskrevet i det anmeldte tilsyn kan genkendes når tilsynet kommer uanmeldt. 2. Metode Der eksisterer ikke en bekendtgørelse vedrørende tilsyn på krisecentre for voldsramte kvinder, hvorfor der er vide rammer for hvad et tilsyn skal indebære. Det gælder også når man skal vælge metode til tilsynet. KR Rådgivning har tidligere på året gennemført et anmeldt tilsyn på krisecentret, mens nærværende tilsyn var uanmeldt. Overordnet har organiseringen af det uanmeldte tilsynsbesøg set ud som følger: Opstartsmøde med forstander Dialogmøde med deltagelse af kvinder og forstander Rundvisning og løbende dialog med kvinder Det aftalte fokus for tilsynet har været kvinder og børns trivsel, herunder med fokus på omgangstone og samarbejde, samt de fysiske rammer, herunder rengøring. 3. Tilsynsbesøg på krisecentret Resumé Som nævnt i rapporten fra det anmeldte tilsyn, er Krisecentret et velfungerende sted, hvor kvinder og børn synes at trives, under omstændighederne. Kvinderne som aktuelt har ophold er glade for det fællesskab de har indbyrdes. De hjælper og støtter hinanden så godt de formår. Dog peger kvinderne ved dette tilsynsbesøg på en række områder, som kan forbedres. Bemærkninger og anbefalinger Kvinderne oplever at blive afvist af personalet og har nogle bud på hvad årsagen til dette kan være. Det anbefales at man på Krisecentret iværksætter en plan for, hvordan man vil imødegå de forskellige problemstillinger kvinderne har rejst, med relation til personale på Krisecentret. Side 3 af 7
Kvinderne nævner problemer med at få adgang til PC, da der ikke findes en PC til fri afbenyttelse. Det anbefales at man sikrer kvinderne adgang til PC, samt børn som har behov for adgang til PC og printer i forbindelse med lektielæsning mv. Kvinderne nævner at samarbejde med Politiet med fordel kan forbedres. Det anbefales at man overvejer om det formelle samarbejde mellem Politiet og Krisecentret skal forbedres. Kommentarer fra leder Oplysninger om tilbuddet Lovgrundlag Institutionen drives i henhold til Servicelovens 109. Adresse Markedsgade 5 8900 Randers Telefon 8643 9010 Leder Hanne Willemoes Knudsen Antal pladser Der er plads til 9 kvinder og op til 16 børn Normering Målgruppe Krisecentrets målgruppe er kvinder, der har været udsat for vold eller trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- og samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af deres børn. Desuden tilbyder Krisecentret ambulant rådgivning vedrørende problemer i parforholdet. Opholdet kan som udgangspunkt have en varighed af tre måneder, ligesom Krisecentret ikke modtager kvinder med et aktivt misbrug eller ubehandlede psykiske lidelser. Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn Dato for tilsynsbesøg Den 26.11.08, kl. 13.30 16.30 På hvilken måde er det sociale liv og samspil observeret Ved dialogmøde med 3 kvinder og forstander i spisestuen. Under dialogmødet kom og gik andre kvinder og enkelte ansatte. Ved efterfølgende rundvisning, forestået af 2 af kvinderne. Deltagere i tilsynet Opstartsmøde med forstander Side 4 af 7
Dialogmøde med 3 kvinder og forstander 2 andre kvinder viser rundt i huset Fra BDO KR: Pernille Brandt og Christina Kaae Simonsen Information fra tilsynsbesøget Kvinder og børn Kvinderne er overordnet betragtet glade for at bo på Krisecentret. De beretter om et rigtigt godt fællesskab blandt kvinderne, hvor de hjælper og støtter hinanden. De betragter sikkerheden som høj og føler sig trygge på Krisecentret, bl.a. fordi døren altid er låst og man ved hvem der bliver lukket ind. Èn af kvinderne er blevet opsøgt på Krisecentret og oplevede at sikkerheden var i orden. 2 af de 3 kvinder der deltager i dialogmøde, har følt sig godt modtaget på Krisecentret den tredje følte sig meget overladt til sig selv. Da hun stod op om morgenen (hun var ankommet aftenen forinden) var der ingen til at guide hende igennem. Hun fik først hjælp da hun mødte de andre kvinder i huset, som satte hende ind i hvordan hverdagen fungerer. Kvinderne foreslår, at der gøres mere ud af introduktionen, når en ny kvinde flytter ind i huset, så man ikke som kvinde oplever, at der er ansatte der ikke ved hvem man er, eller hvorfor man er kommet på krisecenter. De 3 kvinder som deltager i dialogmøde, synes ikke at de ser nok til personalet og mener at der er for få ansatte på Krisecentret. De kan ikke få hjælp til at hente deres ting hos de fraflyttede mænd og andre gøremål, hvor de har behov for støtte. De peger på, at det ville være godt, hvis samarbejdet mellem Krisecentret og Politiet blev styrket. Kvinderne oplever, at der ofte er situationer, hvor de kommer til at stå magtesløse overfor manden pga. manglende ressourcer. De mener ikke at personalet ved nok om de vilkår man har som voldsramt kvinde, eller også læner personalet sig op ad et generelt system, som ikke virker for voldsramte kvinder. Kvinderne synes ikke personalet har tid nok til at snakke. En kvinde, som har opholdt sig på Krisecentret i 14 dage, har endnu ikke været til samtale med sin kontaktperson. Kvinderne synes at personalet opholder sig meget på kontoret og holder mange møder. De oplevet at blive afvist, når de gerne vil snakke, enten med en tid til samtale, eller en bemærkning om, at det ikke er hendes tur. Kvinderne oplever at nogle ansatte mangler indlevelsesevne i forhold til det at være voldsramt. En af kvinderne tror at det kan skyldes, at personalet oplever samtalerne som svære og derfor bevidst eller ubevidst udskyder dem. De ansatte spiser altid aftensmad sammen med kvinderne, men det virker ikke altid så hyggeligt, bl.a. fordi de ikke ved nok om kvinderne og dermed kan komme til at spørge ind til områder, som kvinden ikke ønsker at drøfte i spisestuen. Side 5 af 7
Kvinderne har ikke fri adgang til PC. Hvis de skal bruge en PC er de henvist til at spørge en af de ansatte om at låne deres. Det er stærkt utilfredsstillende for kvinderne, der således oplever at det kan være svært at søge bolig samt bevare en kontakt til omverdenen. Som voldsramt kvinde på et krisecenter lever man i forvejen en isoleret tilværelse. Èn kvinde har oplevet at blive afvist i ønsket om at låne en PC og henvist til biblioteket, hvis hun havde behov for at åbne sin mail. Kvinden kan ikke forlade Krisecentret uden ledsagelse, grundet fare for, at manden opsøger hende. Da forstander deltager ved dialogmødet opfordrer hun kvinderne til at tage emnerne op på husmøder. Til dette svarer kvinderne, at husmøderne er meget personalestyret og at der som regel ikke er tid til at drøfte disse ting husmøderne handler mere om praktiske opgaver i huset o. lign. Forstanderen fastholder overfor kvinderne, at sådanne emner bør tages op på husmøderne, men kvinderne tror ikke på, at personalet er indstillet på at forholde sig til de nævnte problemstillinger. Kvinderne mener at personalet er konfliktsky. Tilsynet taler med 2 andre kvinder under rundvisning. Begge kvinderne har børn, den ene kvinde har 3 børn med sig, den anden har ikke fået sine børn med og er bosiddende i anden kommune end Randers. Kvinden som ikke har sine børn med, fortæller at hendes opholdskommune ikke vil lade hende få besøg af sine 2 yngste børn, i det hendes sagsbehandler ikke mener at krisecentret er et sted for børn. Kvinden har normalt samvær med børnene. Kvinden har ikke fået tilbudt hjælp fra Krisecentret til dialog med opholdskommunen. Den anden kvinde opholder sig på Krisecentret med sine 3 børn. Alle 3 børn starter daginstitution/skole dagen efter tilsynet og de ser endvidere deres far. Denne kvinde fortæller at hun havde en samtale med sin kontaktperson efter 5 dages ophold på Krisecentret. Kvindens forældre har fået tilladelse til, at ringe til Krisecentret for at få råd og vejledning i forhold til deres relation til børnenes far. Kvinderne her vurderer også sikkerheden høj. Begge kvinderne synes de får en fin behandling, men er ikke så snakkesalige som de første 3 kvinder. Personale/leder Forstander Hanne Willemoes er ny i jobbet og har siddet i stillingen i ca. 3 mdr. Hun fortæller at man i ledergruppen har drøftet skolesøgende børns muligheder for at passe deres skole under ophold på Krisecentret. Her er der enighed om, at Skoleforvaltningen må tilbyde børn undervisning i henhold til undervisningspligten. Forstander fortæller om et 3 årigt projekt som er startet op og gerne skulle forbedre Krisecentrets indsats overfor kvinder og børn. Projektet består af følgende 2 delprojekter: 1. Behandling af børn i voldsramte familier 2. Forstærket indsats for voldsramte kvinder og børn på krisecentre Projektet har medført at man på Krisecentret har kunnet ansætte 2 medarbejdere udover normeringen og samtidigt har projektet økonomi til efteruddannelse af persona- Side 6 af 7
let. Projektet har medført en højere grad af fokus på relationen mellem mor og barn, samt medført, at man kan tilbyde en mentorordning til fraflyttede kvinder som bor, eller bosætter sig i Randers Kommune. Desuden har man nemmere ved at leve op til den ny lovgivning om at tilbyde fraflyttede kvinder rådgivning (SEL 104) samt børn som opholder sig på krisecentret, psykologhjælp under opholdet. Projektet, herunder opnormeringen, har medført at der generelt er mere tid til at skabe en rød tråd gennem kvindens og børnenes ophold på Krisecentret. Udover husmøder med kvinderne, afholdes endvidere børnemøder med børnene. Efter ovennævnte dialogmøde med kvinderne, drøftes mødet og kvindernes udmeldinger med forstander. Hun fortæller at hun er opmærksom på nogle af de nævnte problemstillinger. Der vil blive taget hånd om problemerne, men hun vil på nuværende tidspunkt ikke udtale sig mere konkret om hvornår og hvordan. Sikkerhed Alle kvinder føler sig trygge ved sikkerheden på Krisecentret. Fysiske rammer Krisecentret holder til i et gammelt hus og det bærer værelser, opholdsrum og ikke mindst badeværelser præg af. Badeværelserne er blevet malet siden sidste tilsynsbesøg, men da man har fået lovning på et andet hus, vil man ikke ofre penge på eksempelvis et helt nyt badeværelse. Huset er dog hyggeligt indrettet, med en hyggelig opholdsstue og en spisestue, hvor børnene har den ene ende af spisestuen som legerum. Alle værelser er udstyret med TV. Side 7 af 7