KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE 2017

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 3.5 Øvrige kommunale indsatsområder 3.5.1 Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer 3.5.2 Forældretilfredshed 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1. Uddannelsesstatus 6. TRIVSEL 6.1. Trivsel i 0.-3. klasse 6.2. Trivsel i 4.-9. klasse 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1. Kompetencedækning 8. FORÆLDRETILFREDSHED 9. HANDLEPLANER 10. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER 11. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

1. FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for fremadrettet lokal dialog og kvalitetsudvikling. Det fremgår af folkeskoleloven, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen med obligatoriske oplysninger. Rapporten skal udarbejdes hvert andet år. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på udvalgte kommunale indsatser, selvom det ikke er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale mål for folkeskolens udvikling og de aktuelle kommunale indsatser, der skal vurderes i en sammenfattende helhedsvurdering. Rapporten indeholder de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Desuden indeholder rapporten evt. lokale handleplaner og opfølgning på evt. tidligere handleplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handleplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handleplan for elevtrivsel, hvis skolen vurderer, at der er udfordringer. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2017, og den indeholder derudover sammenligninger med tidligere opnåede resultater. Data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (www.uddannelsesstatistik.dk), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra forældretilfredshedsundersøgelsen på skole- og SFOområdet, som er gennemført på alle folkeskoler i Favrskov Kommune i efteråret 2017. Oplysninger om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af de nationale resultatmål, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Målene er operationaliseret i følgende måltal: Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål 3: Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene sætter retning for udviklingen i folkeskolen og giver samtidig mulighed for at følge, hvordan det går med folkeskoleelevernes faglighed og trivsel. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og måltal kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, som de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i 2016 90 pct. i 2018 De seneste resultater i denne rapport er som nævnt fra foråret 2017. Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via www.uddannelsesstatistik.dk.

Kommunale indsatser På baggrund af den seneste kvalitetsrapport for folkeskolen har Byrådet iværksat tiltag for at understøtte arbejdet med følgende indsatser: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne Øget progression i læring og trivsel Flere i erhvervsuddannelse Øget digitalisering arbejde med digitale læringsmiljøer Skolens vurdering af de lokale resultater indgår i afsnittet Sammenfattende helhedsvurdering. Desuden indeholder skolerapporten de overordnede lokale resultater af den netop gennemførte forældretilfredshedsundersøgelse på skole- og SFO-området. Skolens vurdering af disse resultater indgår ligeledes i den sammenfattende helhedsvurdering.

2. PRÆSENTATION AF SKOLEN Hadbjerg skole -et godt sted at være, et godt sted at lære for alle Hadbjerg skole er 2-sporet fra 0.- 9. årgang. Skolen består af tre faser indskoling, mellemtrin og udskoling samt en SFO afdeling og klub. Til hver fase er der tilknyttet en specialklasse. Lærerne underviser som udgangspunkt kun i én afdeling og er organiserede i selvstyrende årgangsteam. Skolen lægger stor vægt på et positivt og udfordrende læringsmiljø og er især kendetegnet ved en høj grad af faglighed kombineret med en god trivsel. I hver afdeling er der et tæt samarbejde, og samtidig er der fokus på overgangene i elevernes skoleforløb. Skolens værdier Faglighed, inklusion og trivsel skal være synlige i praksis. Skolen har igennem de sidste 4 år arbejdet for at implementerer folkeskolereformen og har fulgt den plan der blev lagt internt med personalet ved skoleskolereformens indførelse. Ud over dette har skolen igennem de sidste år brugt en del tid og penge på at indrette udearealerne omkring skolen. Arbejdet har taget udgangs punkt i det ide katalog elever, personale og skolebestyrelse vedtog helt tilbage i 2013. Der har i forbindelse med gennemførelse været foretaget enkle rettelses på grund af opførelsen af den nye udskolingsbygning, men intensionerne om, at skabe mange forskellige aktivitets muligheder for eleverne og derved give dem mulighed for at bruge sig selv aktivt i forbindelse med undervisningen, frikvartererne eller fritiden er fulgt således, at der i dag er mange muligheder for eleverne for bevægelse, hygge, og anderledes fritid omkring skolen. Fra skolens side har vi ønsket at skabe et miljø, der gav/inspirerede til en naturlig lyst til at bevæge sig og lege med andre. 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Skolen har igennem flere arbejdet for at skabe et miljø, som giver alle elever mulighed for at blive så dygtige som muligt. Dette er bl.a. sket gennem specielle "turbo" undervisningsforløb, som har haft fokus på både at give elever et løft ud fra det niveau de var på. Turboforløbene har være både for svage og dygtige elever.

Skolens karaktergennemsnit har igennem de sidste kvalitetsrapporter været behæftet med nogle fejl, idet elever fra andre skoleformer har været indregnet. Dette skulle være ændret i dette års rapport og skolen ligger over landsgennemsnittet, hvilket er tilfredsstillende men arbejdet med at gøre leverne så dygtige som mulig fortsætter selvfølgelig. 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnittet ligger over landsgennemsnittet og der er fortsat fokus på at gøre eleverne så dygtige som muligt og de får mulighed for at udnytte deres evner optimalt. 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse Skolen har umiddelbart et lavt tal, men det skyldes at skolen har en stor del elever, der fortsætter i 10. klasse eller på efterskolen. Generelt et tallet steget fra 22% i 2015 til 38% i 2016. 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Trivselsmålingen viser at skolen ligger på kommunegennemsnittet. 3.5 Øvrige kommunale indsatsområder 3.5.1 Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Skolen gør stor brug af digitale læringsplatforme, og det indgår naturligt i den daglige undervisning. Alle elever har egne computere, og der er projektorer i alle klasser. Personalet udveksler digitale erfaringer og har vidensdeling på tværs af fag og klasser. 3.5.2 Forældretilfredshed Skolen oplever en stor opbakning til skolen fra forældre, og at vi tillader os at tolke forældretilfredshedsundersøgelse, at dette er gensidigt. Undersøgelsen peger på, at skolen skal blive bedre til tydeliggøre mobbepolitik. I foråret skal skolen sammen med skolebestyrelsen kigge på trafikforhold omkring skolen. 4. RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Undervisningsministeriet oplyser i noter til testresultaterne, at en sammenligning med måltal før 2014/15 skal ske med en vis forsigtighed på grund af ændring af kriterier i dansk, læsning, i 2. klasse og udsving i matematik mellem 2013/14 og 2014/15, idet der er foretaget en omfattende kvalitetssikring og genberegning, der med stor sandsynlighed har påvirket testresultaterne på disse områder. Derfor er det alene måltal fra 2014/15 og frem, der anvendes herunder. Tabel 1. Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik

Dansk, læsning Matematik 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 16/17 16/17 Skolen Ja Nej Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 1. Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

4.1.2 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Tabel 2. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Skolen Nej Nej Ja Kommunen Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 3. Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

4.3 Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Tabel 3. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Skolen Nej Ja Ja Kommunen Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 5. Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader skolen 4.2.1 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Tabel 4. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 16/17 6,3 5,7 6,5 Skolen, 15/16 6,0 5,5 5,9 Skolen, 14/15 6,6 7,3 7,1 Kommunen, 16/17 7,2 7,3 7,3 Note: Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver inkl. eksterne elever, der går til eksamen på skolen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tabel 5.a Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 16/17 5,4 7,3 5,3 6,2 5,9 7,1 Skolen, 15/16 5,4 8,1 5,0 7,0 5,5 7,6 Skolen, 14/15 5,3 7,7 7,4 7,3 6,5 7,7 Kommunen, 16/17 6,5 8,1 7,4 7,2 6,9 7,8 Note: Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver, inkl. eksterne elever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tabel 5.b Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag opdelt på køn med og uden eksterne elever 16/17 Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Karaktergennemsnit 5,4 7,3 5,3 6,2 5,9 7,1 (inkl. eksterne elever) Karaktergennemsnit (ekskl. eksterne elever) 5,9 7,3 6,2 6,2 7,2 7,3 Kilde: Skolens egne beregninger baseret på skolens indberetning til ministeriet.

4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Tabel 6. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 16/17 6,5 6,4 Skolen, 15/16 5,9 6,2 Skolen, 14/15 7,1 7,0 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er skolens politik at alle elever skal have mulighed for at gå til afgangsprøve også elever i skolens specialklasser. De forskellige elevforudsætninger har naturligvis indflydelse på prøven. Karaktergennemsnittet har den fejl og opholdssteder og specialklasser er indregnet i gennemsnittet. Generelt betydet dette at skole gennemsnit er 1 karakter lavere end det reelt ville være, hvis det kun have været almenklassens gennemsnit (se tabel 5.b ovenfor). Ledelsen fremlægger en beregning for skolebestyrelsen.

4.2.3 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Figur 7. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Figur 8. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1 Uddannelsesstatus Figur 9. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

6. TRIVSEL 6.1 Trivsel i 0.-3. klasse 6.1.1 Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Figur 10.1 Er du glad for din klasse? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 10.2 Føler du dig alene i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

Figur 10.3 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 10.4 Er du glad for dine lærere? Figur 10.5 Er lærerne gode til at hjælpe dig?

Figur 10.6 Lærer du noget spændende i skolen? Figur 10.7 Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

6.2 Trivsel i 4.-9. klasse 6.2.1 Samlet resultat på tværs af temaer Figur 11. Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

6.2.2 Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Figur 12.1 Social trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 12.2 Faglig trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

Figur 12.3 Støtte og inspiration Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 12.4 Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Figur 13.1 Samlet kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

Figur 13.2 Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

Figur 13.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

8. FORÆLDRETILFREDSHED Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for 02C, 0A, 0B, WEB, 02C, 0A, *0A, *WEB, *02C, 02C, 0A, 0B, *0A, 0B, 0A, 0A, 0B, 02C, 0A, 0B, 1A, 1B, 2A, 2B, 36C, 3A, 3B, 4A, 4B, 5A, 5B, 6A, 6B, 79C, 7A, 7B, 8A, 8B, 9A og 9B i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for 02C, 0A, 0B, WEB, 02C, 0A, *0A, *WEB, *02C, 02C, 0A, 0B, *0A, 0B, 0A, 0A, 0B, 02C, 0A, 0B, 1A, 1B, 2A, 2B, 36C, 3A, 3B, 4A, 4B, 5A, 5B, 6A, 6B, 79C, 7A, 7B, 8A, 8B, 9A og 9B i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse.

9. HANDLEPLANER 9.1 En varieret og sammenhængende skoledag Kerneopgaver: En mere sammenhængende og varieret skoledag Videreudvikling af inkluderende læringsmiljøer Målet er at skabe inkluderende og god undervisning for alle børn, uanset om man går i almenklasse eller specialklasse. Det er samtidig intentionen at gøre undervisningen i skolen mere praksisorienteret, så flere elever inspireres til at vælge en erhvervsfaglig I arbejdet med at støtte op om det fælles kommunalt indsatsområde vil vi Hadbjerg skole gøre brug af de mange forskellige erfaringer, som skolen har fået igennem deltagelse i en række forskellige udviklingsprojekter projekter og inddrage disse erfaringer i arbejdet. Vi vil gøre brug af erfaringer fra forsøgene med bl.a. kortere skoledag, konfirmationsundervisning, Læsecamp, Demonstrationsskoleforsøget, fagdage m.m. og forhåbentlig få de mange forskellige erfaring til at skabe en mere varieret og sammenhængende skoledag. Nogle af de intensioner vi har, er bl.a. at skabe koncentrerede undervisningsforløb for eleverne, styrke deres faglige kompetencer, skabe et læringsmiljø hvor trivsel, faglighed og dannelse spiller sammen og er med til at give eleverne et solidt fundament og ståsted, inden de skal vælge en videre erhvervsuddannelse. Skolen udarbejder et oplæg i foråret 2018 og dette kommer til at danne bagrund for skoleåret 2018/19 planlægning. Handleplan for læsning Læsning på 2. årgang 2016/17 Sammenhæng/status: Der er en positiv læseudvikling på årgangen, og skolen vil fortsætte de initiativer, der er i gang Mål: At flere bliver gode læsere Tiltag: Fortsætte de nuværende tiltag på klassen Tegn: Resultater af de næste nationale test. Evaluering: Opfølgning efter næste nationale test

Handleplan for 4. årgang 2016/17 Sammenhæng/status: Der har været en nedgang af elever, der er "gode læsere" Mål: Flere elever skal blive "gode læsere" Tiltag: Der skal laves intensive læseforløb målrettet en gruppe elever. Skolen vil bruge de erfaringer, som man har opnået gennem arbejdet med "læsecamp" Tegn: Resultater af de næste nationale test. Evaluering: Via de nationale test 10. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER Målstyret læring. I forbindelse med planlægningsuge 26 blev de forskellige indsatser i de forskellige fag fremlagt. Skolen har udarbejdet en Mål Kanon, hvor indholdet i de forskellige fags mål er indskrevet, og skolens lærere kan får et overblik af, hvornår bliver de forskellige fagmål bliver gennemgået og på hvilke alderstrin. Denne Kanon kommer til at blive taget op igen i forbindelse med skolens kommen indsats omkring en varieret og sammenhængende skoledag Pædagogisk læringscenter Det fysiske PLC er indrettet og taget i brug og der er fordelt PLC møder mellem de forskellige PLC vejledere. Samtidig er samarbejdet med Ministeriets Læringskonsulenter afsluttet. Processen og resultatet blev fremlagt på Læringskonferencen i 2017. I foråret skal vi til at justere indretningen af PLC, da vi både vil have et fleksibelt rum, der kan brugs til mange forskellige aktiviteter, men samtidig skal dele af rummet bruges til stillerum i forbindelse med læsning og biblioteks undervisning. Venskabsklasser. Alle klasser har venskabsklasser og der er i årskalenderen en række aktiviteter, hvor klasser er sammen. Aktivitetsdag, Matematikkens dag, juleklip, sikkerinternet dag, trivselsdag, oplæsningsdage. I forbindelse med det kommende skoleårs planlægning skal nogle af dagene justeres, så de fortsat har aktualitet for alle, men begrebet venskabsklasser vil fortsat være på skolen.

11. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen er blevet forelagt den foreløbige kvalitetsrapport og blevet bedt om at komme med sine kommentarer hertil. Skolebestyrelsen er opmærksom på, at skolen ikke opfylder målsætningen for læsning på 2. og 4. årgang (Ad 4.1.1: Andel af elever med gode resultater i de nationale test), og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Skolebestyrelsen vil følge skolens indsats på området nøje. Vi bakker op om de planer, man har lavet på årgangene, og vi bakker op om de intensive undervisningsforløb i læsning for svage læsere, idet vi har tillid og tiltro til, at det vil give de ønskede resultater. Derudover er skolebestyrelsen blevet informeret om baggrunden for resultaterne (Ad 4.2.1: Karaktergennemsnit ved afslutning af 9.klasse), hvor skolens ledelse er blevet opmærksom på fejl i indberetningerne, både for indeværende rapport og tidligere år. Specifikt drejer det sig om sammenlægning af resultater for både skolens egne elever og eleverne fra intern specialskole (Kanonskolen). Dette giver et forkert billede af skolens afgangselevers reelle resultater, hvilket vi ser frem til vil blive rettet. Skolebestyrelsen vil gerne knytte en kommentar til (Ad. 7.1: Kompetencedækning), hvor skolebestyrelsen ser positivt på den ledelsesmæssige prioritering i ansættelsen af lærere, der sikrer den samlede kompetencedækning. Slutteligt, i forhold til (Ad.8: Forældretilfredshed), bemærker skolebestyrelsen, at punktet trafiksikkerhed mellem skole og hjem ligger under kommunegennemsnittet. Dette har tidligere været et arbejdspunkt for bestyrelsen og vedbliver at være det i det kommende skoleår. Der er rettet henvendelse til Teknisk Forvaltning. I forbindelse med Budget 2018 fremsatte skolen et forslag om forbedret adgang for cyklister og bedre skolevej, som desværre ikke blev medtaget i budgettet. Emnet trafiksikkerhed vedbliver at være et emne, som har skolebestyrelsens opmærksomhed.