Produktionsøkonomi Svin 2009 Produktionsøkonomi Svin 1
2 Produktionsøkonomi Svin
Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Layout Inger Camilla Fabricius, Landscentret Opsætning Mette Skovmann Sørensen, Landscentret Grafik Mette Skovmann Sørensen, Landscentret Fotos Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Tryk Scanprint a s Oplag 2.000 Udgiver Dansk Svineproduktion Landscentret Udkærsvej 15 8200 Århus N Tlf. 8740 5000 Fax 8740 5010 www.dansksvineproduktion.dk www.landscentret.dk www.lf.dk ISSN 0908-6382 Produktionsøkonomi Svin 3
Forord I denne pjece præsenteres resultater, der har betydning for produktionsøkonomien hos smågrise- og slagtesvineproducenter samt integrerede svinebedrifter. Analyserne er lavet på baggrund af de årsrapporter og produktionsgrensregnskaber, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Pjecen indeholder afsnit, hvor der analyseres på totaløkonomien i henholdsvis smågrise- og slagtesvineproduktion og på integrerede bedrifter. Ved de to førstnævnte ses der også på økonomien ved den enkelte produktionsgren. Der suppleres med produktionstekniske detaljer fra effektivitetskontrollerne. Målet med temaartiklerne er at sætte fokus på emner, der er relevante for svineproducenterne og deres rådgivere, når der arbejdes med at effektivisere og optimere driften. I temaartiklerne behandles emnerne: > Brug værktøjerne > Investeringsniveauet i svineproduktionen > Hvor er der penge at hente? > + 25 kr. pr. slagtesvin gav stigende dækningsbidrag Pjecen er udarbejdet i et samarbejde mellem medarbejdere hos Dansk Svineproduktion og Dansk Landbrugsrådgivning. Redaktionen er afsluttet den 10. juli 2009. Anders B. Hummelmose Skejby, juli 2009 4 Produktionsøkonomi Svin
Indhold Sammendrag og økonomiske vilkår... 6 Smågriseproducenterne... 10 Slagtesvineproducenterne... 20 Integrerede bedrifter... 28 Brug værktøjerne... 34 Investeringsniveauet i svineproduktionen... 42 Hvor er der penge at hente?... 46 + 25 kr. pr slagtesvin gav stigende dækningsbidrag... 50 Ti års udvikling... 54 Forklaring til resultatudtryk og nøgletal... 58 Produktionsøkonomi Svin 5
Sammendrag og økonomiske vilkår 2008 blev et annus horribilis for de danske svineproducenter, der oplevede væsentligt forringede driftsresultater. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Sammendrag Annus horribilis er latin for forfærdeligt år, og sådan blev 2008 for alle svineproducenter. Som det fremgår af figur 1, faldt det gennemsnitlige driftsresultat på alle typer af svinebedrifter væsentligt fra 2007 til 2008, selvom det naturligvis dækker over store variationer mellem de enkelte bedrifter. For alle besætningstyper er der tale om stigende bruttoudbytter, som dog blev spist op af tilsvarende stigninger i stykomkostninger for slagtesvineproducenter, mens smågriseproducenter og bedrifter med integreret produktion havde et stigende dækningsbidrag. Kapacitetsomkostninger og driftsmæssige afskrivninger steg for alle typer af bedrifter med 20-25 pct.. Det, der for alvor gav det dårlige driftsresultat, var en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne på alle typer af bedrifter. Med stigende svinepriser og faldende foderomkostninger er der god grund til at forvente, at der i 2009 kommer bedre balance mellem indtægter og udgifter. Det giver grobund for optimisme med hensyn til betydeligt bedre driftsresultater i 2009 og 2010. 6 Produktionsøkonomi Svin
1.000 1.000 kr. 500 0 121 60 155 169 117 184 601 285 499 16-500 -456-1.000-932 -754-1.500 Smågriseproducenter Slagtesvineproducenter Integrerede bedrifter -1.513-1.489-2.000 2004 2005 2006 2007 2008 Figur 1. Udviklingen i driftsresultat pr. bedrift, 1.000 kr. Stigende svinepriser og faldende foderomkostninger giver god grund til at forvente bedre driftsresultater i 2009 og 2010. Produktionsøkonomi Svin 7
Kr./kg sl.vægt Kv. År 16 14 12 10 8 6 4 300 skøn 225 Slag tesvin Småg rise, 30kg 150 2 4 2 4 2 4 2 4 2 4 2 4 2 4 2 4 2 4 2 4 2 4 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 600 525 450 375 Kr./gris Figur 2. Udviklingen i afregningsprisen pr. kg svinekød og pris pr. 30 kg gris 2000-2010 Afregning I 2008 var afregningsprisen for slagtesvin i gennemsnit 9,79 kr. inkl. efterbetaling 1, en stigning på 0,68 kr. I 2009 forventes afregningsprisen at blive 9,82 kr. i gennemsnit, da det forventes, at prisen vil stige i 2. halvår af 2009 i forhold til nu. For 2010 forventes, at prisen vil stige yderligere til 10,75 kr. inkl. efterbetaling. Ifølge den Beregnede Smågrisenotering blev en 30 kg gris i gennemsnit solgt til 322 kr. i 2008, mens denne pris forventes at være godt 20 kr. højere i 2009 og stige yderligere med knap 50 kr. til 392 kr. i 2010. I figur 2 fremgår afregningsprisen på slagtesvin og den gennemsnitlige pris på en 30 kg gris de seneste 10 år samt forventningen til prisen i 2009 og 2010. Forholdet mellem prisen på slagtesvin og en 30 kg gris er over tid nogenlunde stabil, men sidst i 1990 erne og i slutningen af 2007 og i 2008 var slagtesvin forholdsvis dyrere. Dette forhold har dog ændret sig i begyndelsen af 2009 og forventes fastholdt i indeværende og kommende år. Afregningsprisen på slagtesvin var i Tyskland gennemsnitlig for 2008 på 10,88 kr., hvilket var væsentligt over prisen i Danmark. Den store prisforskel er stort set fortsat i 2009 og er en medvirkende årsag til den store eksport af såvel slagtesvin som af smågrise til Tyskland. Fra 2005 til 2008 er eksporten af smågrise, slagtesvin og søer steget fra ca. 3,6 mio. stk. til 6,3 mio. stk. 2 Alene eksporten af smågrise udgjorde i 2008 knap 5,3 mio. stk. 1 + 2 Kilde: Danske Slagterier, Statistik 2008 8 Produktionsøkonomi Svin
Foder Kornpriser og til dels sojapriser var i efteråret 2007 meget høje. Prisen på korn faldt dog hen over foråret 2008, og i høsten 2008 var prisen på samme niveau som høsten i 2007. I efteråret 2008 faldt prisen yderligt, hvor den i 2007 steg, og dette betød, at kornprisen i 4. kvartal i 2008 var ca. 30 pct. lavere end året før. Prisen er fortsat med at falde i 2009, og det forventes i øjeblikket, at prisen på foderkorn vil være stort set uændret resten af 2009. Sojaskrå steg i 4. kvartal af 2008 og i begyndelsen af 2009, og det må forventes, at prisen først vil falde lidt i 4. kvartal af 2009 og falde yderligt i 2010. Energi I gennemsnit steg prisen på brændstoffer kraftigt i første halvdel af 2008, men den globale finanskrise, der ramte i løbet af efteråret 2008, betød kraftigt faldende priser på råolie med deraf afledte effekter til en række af de hjælpestoffer, der anvendes i landbruget. Efter et kraftigt fald i 2. halvår af 2008 er prisen på råolie faldet mindre i første halvdel af 2009. En del af faldet er blevet opvejet af en stigende dollarkurs. Den nuværende pris på energi forventes af Sektion for Økonomi, Statistik og Analyse (ØSA) i Landbrug & Fødevarer, at fastholdes på det nuværende niveau i resten af 2009 og 2010. Det mindste fald har været på el, som er faldet i størrelsesordenen 10 pct. Produktionsøkonomi Svin 9
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for bedrifter med smågriseproduktion Totaløkonomien for smågriseproduktionen er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et landsgennemsnit. Resultaterne, der er medtaget her, er fra konventionelle bedrifter med produktion af 30 kg grise. Bedrifterne er heltidsbrug og enkeltmandsejede. Tabel 1 viser de seneste 5 års resultater for ovennævnte bedrifter. Besætningsstørrelsen er efter en mindre stigning fra 2006 til 2007 igen steget kraftigt og er i gennemsnit steget med 79 årssøer til 523 årssøer i 2008. Der blev i gennemsnit produceret 13.395 smågrise, en stigning på 2.300 grise. Stigningen i antal producerede grise skyldes primært både flere årssøer, men også en forbedret effektivitet målt på antal grise pr. årsso. En lidt faldende del af smågrisene bliver færdigproduceret på ejendommen. Smågriseproducenterne oplevede i 2008 et katastrofeår, som det øvrige landbrug, med et driftsresultat på ca. minus 1,5 mio. kr. I forhold til 2007 er der en stor stigning i såvel bruttoudbyttet som i stykomkostningerne, og samlet er der tale om en stigning i dækningsbidraget på ca. 40 pct. Det dårlige resultat er en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og ikke mindst en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne. I løbet af tre år er finansieringsomkostninger mere end tredoblet. Der er en mindre konjunkturgevinst på 173.000 kr., som er det, bedriftens besætning og beholdninger er steget i værdi fra primo til ultimo 2008. De 173.000 kr. dækker over en stigning i svinebesætningsværdi på ca. 330.000 kr. og et fald i korn og andre salgsafgrøder på 170.000 kr. 10 Produktionsøkonomi Svin
1.000 kr. 1.000 500 0-500 -1.000-1.500-2.000 2004 2005 2006 2007 2008 Figur 1. Udvikling i driftsresultat for smågriseprducenter. Foderomkostninger steg markant med godt 40 pct. til over 3 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit. På grund af øgede omkostninger til foder er stykomkostningerne steget betydeligt. Samlet steg dækningsbidraget med godt 40 pct. til godt 2,5 mio. kr. Kapacitetsomkostningerne steg for alle omkostningsgrupper, dog primært for energi på grund af stigende oliepriser. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med sohold og salg af 30 kg grise. 2004 2005 2006 2007 2008 Antal regnskaber 771 786 719 524 468 Antal bedrifter 1 1.572 1.501 1.259 1.247 971 Antal årssøer 343 379 424 444 523 Antal producerede 30 kg grise 7.849 8.935 10.259 11.077 13.395 Antal producerede slagtesvin 1.002 1.106 1.264 1.418 1.554 Landbrugsareal, ha i alt 104 111 126 132 146 Beløb i 1.000 kr. Bruttoudbytte 3.855 4.097 5.152 4.630 6.470 Stykomkostninger 1.815 1.982 2.280 2.838 3.921 Dækningsbidrag 2.040 2.115 2.872 1.792 2.549 Kontante kapacitetsomkostninger 913 1.079 1.283 1.414 1.733 Driftsmæssige afskrivninger 410 463 536 596 710 Resultat af primær drift 717 573 1.053-218 106 Afkoblet EU-tilskud 243 281 296 328 Finansieringsomkostninger 597 646 734 1.010 1.947 Driftsresultat 120 170 600-932 -1.513 Heraf konjunkturer 0-2 49-297 173 1 Total antal smågriseproducenter ifølge Danmarks Statistik Produktionsøkonomi Svin 11
Tabel 2. Indtjening på smågrisebedrifter, fordelt efter besætningsstørrelse, 2008 - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Antal regnskaber 468 117 117 117 117 Antal årssøer 523 913 533 375 207 Antal producerede grise 13.395 23.530 13.730 9.479 5.119 Landbrugsareal, ha i alt 146 219 155 104 94 Dyreenheder 248 429 259 177 98 Fravænnede grise pr. årsso inkl. gylte 26,7 26,9 26,9 26,3 25,2 Vægt solgte smågrise, kg 32 32 31 32 32 Kr. pr. solgt smågris 349 351 347 348 346 Beløb i 1.000 kr. Bruttoudbytte 6.470 11.191 6.693 4.537 2.656 Stykomkostninger 3.921 6.671 4.071 2.869 1.597 Dækningsbidrag 2.549 4.520 2.622 1.668 1.059 Kontante kapacitetsomkostninger 1.733 3.076 1.796 1.110 725 Driftsmæssige afskrivninger 710 1.211 757 477 309 Resultat af primær drift 106 233 69 81 25 Afkoblet EU-tilskud 328 493 345 234 213 Finansieringsomkostninger 1.947 3.484 1.975 1.312 765 Driftsresultat -1.513-2.758-1.561-997 -527 Heraf konjunkturer 173 343 148 143 33 Aktiver i alt 42.431 65.996 46.155 29.748 23.690 Gældsprocent 67 73 67 64 51 Finansieringsomkostningerne steg med 937.000 kr., hvoraf godt 400.000 kr. kan henføres til kursregulering, mens renteudgifterne står for en stigning på godt 300.000 kr. Som følge af det dårlige resultat både i 2007 og 2008 er renteudgifterne på kassekreditten også blevet fordoblet i 2008 i forhold til 2007. De seneste to års dårlige resultat har bevirket, at gælden er vokset med ca. 30 pct. Den største stigning er til kort gæld i pengeinstitutter og på kassekreditten. Indtjening på smågrisebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er bedrifterne opdelt i fire lige store grupper fordelt på antal årssøer. De største bedrifter havde i gennemsnit 913 årssøer, mens de mindste havde 207 årssøer. De store bedrifter er blevet endnu større, da de største bedrifter i gennemsnit er steget fra 770 til 913 årssøer, mens de mindste kun er steget med 40 søer fra 2007. Gruppe 3 og 4, dvs. de mindste bedrifter, har jord nok til at opfylde harmonikravet, mens gruppe 1 og 2 har henholdsvis 1,6 og 1,9 DE/ha. De 50 pct. største smågriseproducenter vil således have de største omkostninger til gylletransport, mens de mindste bedrifter har forholdsmæssigt mere jord at forrente pr. DE. 12 Produktionsøkonomi Svin
De største besætninger har også den bedste effektivitet målt som grise pr. årsso. Omkring 87 pct. af det samlede bruttoudbytte kommer fra svin på alle besætningsstørrelser, på nær de mindste hvor ca. 20 af indtægterne kommer fra andre indtægter primært markbrug. Bruttoudbyttet pr. årsso er stort set ens for de 3 største besætningsgrupper, mens det er lidt lavere for de mindste bedrifter, hvilket hænger sammen med den lidt lavere produktivitet og lavere pris pr. solgt gris. De største bedrifter kom ud af 2008 med et negativ driftsresultat på 2,76 mio. kr. Beløbet dækker over finansieringsomkostninger på ca. 3,5 mio. kr., hvoraf de 830.000 kr. kan henføres til kursregulering. Dette beløb udgør godt 20 pct. af de samlede renteudgifter og er tilsvarende for gruppe 2 og 3, mens det er lidt mindre for gruppe 4, hvilket naturligt hænger sammen med en lavere gældsprocent. Analyse af nøgletal Afkastningsgraden er et udtryk for forrentningen af den investerede landbrugskapital. Den svinger mellem 1,3 og 1,1 pct. og er i 2008 trods alt steget i forhold til 2007, hvor den i gennemsnittet var 0,3 pct. Da renterne på gælden skal betales, bliver forrentningen af egenkapitalen dårligere end for kapitalen i gennemsnit. Egenkapitalen hos smågriseproducenterne blev forrentet med mellem -3,7 og -16,2 pct. Forrentningen af egenkapitalen er dårligst for de største bedrifter. Gruppe 1 omfatter de 25 pct. største bedrifter målt på antal årssøer, gruppe 4 de 25 pct. mindste bedrifter, mens gruppe 2 og 3 dækker de 50 pct. i midten. Forklaringer til resultatudtryk og nøgletal kan ses på side 58-59. Overskudsgraden er i gennemsnit 1,6 og er stigende med stigende besætningsstørrelse. I forhold til 2007 er overskudsgraden forbedret for alle grupper, da den var negativ for alle i 2007 med -4,7 i gennemsnit mod 1,6 i 2008. Uanset besætningsstørrelse er kapacitetsgraden lige omkring 1. Det vil sige, at dækningsbidraget lige kan dække kapacitetsomkostningerne og ikke stort mere. Det fremgår af tabel 2, hvor resultat af primær drift lige netop er positiv for alle besætningsgrupper. Tabel 3. Nøgletal, fordelt efter besætningsstørrelse, 2008 - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Afkastningsgrad, pct. 1,2 1,3 1,1 1,2 1,2 Egenkapitalens forrentning, pct. -11,1-16,2-10,9-9,0-3,7 Overskudsgrad, pct. 1,6 2,1 1,0 1,8 0,9 Dækningsgrad, pct. 39,4 40,4 39,2 36,8 39,9 Kapacitetsgrad 1,0 1,1 1,0 1,1 1,0 Lønningsevne, kr. pr. normtime -78-60 -85-85 -116 Beløb i 1.000 kr. Indtjening til ejer og finansiering 434 726 414 313 236 Produktionsøkonomi Svin 13
Investeringer Smågriseproducenterne investerede i gennemsnit knap 3,2 mio. kr. sidste år, hvilket er en stigning på godt 600.000 kr. i forhold til 2007. Investeringerne i driftsbygninger var mindre end i 2007, mens der var en stigning i investering i besætning, jord og fast ejendom. Alle besætningsgrupper investerede mere i 2008 end i 2007, og for alle grupper var denne stigning begrundet i en stigning i besætningsværdien. Kun gruppe 2 havde en svag stigning i bygningsinvesteringerne i 2008 i forhold til 2007, mens de øvrige grupper havde mindre bygningsinvesteringer. Alle grupper på nær gruppe 2 havde større investeringer i fast ejendom og jord i 2008 i forhold til 2007. Alle grupper har stigende nettoinvesteringer i 2008 i forhold til 2007. Specielt gruppe 4 har en stor procentuel stigning i nettoinvesteringer på 280 pct. fra 2007 til 2008. Ser vi på nettoinvesteringer pr. årsso, er forskellen mellem de største og mindste bedrifter meget mindre end tidligere år. Der er en jævn stigning på nettoinvesteringer fra 4.254 kr. pr. årsso for de mindste bedrifter til 4.974 kr. pr. årsso for de største besætninger. Udvikling i dækningsbidrag pr. årsso Analyserne er foretaget på baggrund af produktionsgrensregnskaber for bedrifter med sohold, der er indberettet til Økonomidatabasen. I tabel 5 er de seneste 5 år angivet. Dækningsbidraget pr. årsso er steget med godt 900 kr. til 2.828 kr. i 2008, men er stadigvæk langt under niveauet i 2005 og 2006. Prisen pr. produceret gris er i gennemsnit steget med 6 kr. til 333 kr. fra 2007 til 2008. Såvel foderforbruget som foderprisen pr. FEsv er steget det seneste år. Foderprisen er steget med 32 øre pr. FEsv. Grise pr. årsso er steget med 0,2 gris, og ligeledes er foderforbruget steget lidt til 115 FEsv pr. produceret gris. Forventningerne til resten af 2009 og 2010 er, at afregningsprisen vil fortsætte med at stige, så bytteforholdet mellem smågriseprisen og foderprisen vil forbedres yderligt. Af figur 2 fremgår udviklingen i dækningsbidraget pr. produceret smågris. I 2007 og 2008 er den katastrofalt lav, men det må forventes, at dækningsbidraget pr. produceret smågris kommer op på et højere niveau i løbet af 2009 og 2010. Tabel 4. Investeringer på smågrisebedrifter, 2008 - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Investering i: Beløb i 1.000 kr. Driftsbygninger 574 900 834 218 273 Maskiner og inventar 607 1.072 743 288 241 Besætning og beholdning 478 944 517 295 75 Fast ejendom og jord mv. 1.535 2.812 1.149 1.393 601 Landbrugsinvesteringer i alt 3.194 5.728 3.243 2.193 1.190 Driftsmæssige afskrivninger 710 1.211 757 477 309 Nettoinvestering 2.484 4.517 2.486 1.716 881 Nettoinvestering, kr. pr. årsso 4.750 4.947 4.663 4.576 4.254 14 Produktionsøkonomi Svin
Tabel 5. Effektivitet og økonomi i soholdet 2004 2005 2006 2007 2008 2009 * 2010 * Antal bedrifter 127 100 162 126 61 Antal årssøer 352 333 386 382 484 Producerede grise pr. årsso 22,6 23,7 24,9 26,1 26,3 26,5 26,7 Vægt pr. afgået gris, kg 31,9 32,4 31,9 33 32 ** Foder pr. produceret gris, FE sv 119 118 113 110 115 Pris pr. produceret gris, kr. 338 351 368 327 333 Kr. pr. FE sv 1,38 1,35 1,31 1,63 1,95 Dækningsbidrag pr. årsso, kr. 3.850 4.033 4.811 1.893 2.828 4.267 5.660 Dækningsbidrag pr. gris, kr. 170 170 193 73 108 161 212 *) Skøn **) I produktionsgrensregnskaberne er der usikkerhed forbundet med foderenhederne. Dette ses også, når der sammenlignes med resultaterne af effektivitetskontrollen (jf. tabel 7). Kr. pr. gris 250 200 150 100 50 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Figur 2. Udvikling i dækningsbidrag pr. produceret smågris Produktionsøkonomi Svin 15
Tabel 6. Soholdsbedrifter opdelt efter dækningsbidrag pr. årsso, 2008 Alle 1 2 3 4 Antal bedrifter 61 15 15 15 16 Antal årssøer 484 633 440 481 390 Producerede grise pr. årsso 26,3 27,6 25,8 27,1 24,3 Levendefødte pr. kuld 14,1 14,3 13,8 14,2 13,9 Fravænnede pr. kuld 12,2 12,5 12,0 12,3 12,0 Spildfoderdage pr. kuld 12,5 11,4 13,2 13,0 13,8 Faringsprocent 87 87 87 88 85 Kuld pr. årsso inkl. gylte 2,27 2,28 2,28 2,28 2,24 Pris pr. produceret gris, kr. 333 334 322 341 330 Foder pr. produceret gris, FE sv 115 116 117 110 120 Kr. pr. FE sv 1,95 1,81 1,86 2,23 1,85 Kr. pr. årsso Bruttoudbytte 9.285 10.586 9.232 9.273 7.377 Foderomkostninger 5.493 5.427 5.281 5.949 5.287 Dyrlæge og medicin 486 419 506 495 556 Andre omkostninger 478 454 472 465 538 Stykomkostninger i alt 6.457 6.300 6.260 6.909 6.381 Dækningsbidrag 2.828 4.286 2.972 2.364 996 Kr. pr. produceret gris Bruttoudbytte 353 384 357 342 304 Foderomkostninger 209 197 204 220 218 Dyrlæge og medicin 18 15 20 18 23 Andre omkostninger 18 16 18 17 22 Stykomkostninger i alt 245 228 242 255 263 Dækningsbidrag pr. gris 108 156 155 87 41 Spredning i dækningsbidrag pr. årsso I tabel 6 ses resultaterne for smågriseproducenterne opdelt i 4 grupper efter faldende dækningsbidrag pr. årsso. Som illustreret i tabellen er forskellen mellem de bedste og de dårligste producenter stor, hvor de bedste bedrifter havde et dækningsbidrag på 4.286 kr., havde de mindste et på 996 kr. pr årsso. Dækningsbidraget pr. produceret gris er i gennemsnit 108 kr. Prisen varierer fra 156 kr. i gruppe 1 til 41 kr. i gruppe 4. Den store forskel skyldes generelt, at de produktionstekniske resultater på de fleste områder er bedre på de bedrifter, der har det største dækningsbidrag. En kombination af flere fravænnede grise pr. kuld samt flere kuld pr. årsso betyder, at bedrifterne med det højeste dækningsbidrag producerede godt tre grise mere pr. årsso end de dårligste 25 pct. 16 Produktionsøkonomi Svin
Spildfoderdage er i gennemsnit faldet med 1,3 dag fra 2007 til 2008. Der har været færre spildfoderdage for alle grupper, men der er stadigvæk 2,6 dag forskel fra gruppe 1 til gruppe 4. Figur 3 viser årsager til forskellen i dækningsbidraget mellem gruppen med det højeste dækningsbidrag og gruppen med det laveste dækningsbidrag fordelt ud fra: Foderomkostningen pr. årsso forklarer 15 pct. af forskellen i dækningsbidraget mellem gruppe 1 og 4, hvilket er noget mindre end i 2007. Andre forhold som f.eks. dyrlæge, medicin mv., værdiforskydninger ved status forklarer med hele 69 pct. langt det meste af forskellen i dækningsbidraget. Antal producerede grise pr. årsso Prisen på smågrise Foderomkostninger pr. årsso Andre forhold På trods af at der er over 3 grise forskel pr. årsso mellem gruppe 1 og 4, forklarer det kun 13 pct. af forskellen i dækningsbidraget, hvilket er uændret i forhold til 2007. I forhold til tidligere år er prisen pr. solgt gris i grupperne næsten ens, og det betyder, at prisen kun forklarer nogle få pct. af den store variation i dækningsbidraget mellem de bedste og dårligste 25 pct. Producerede grise pr. årsso 13 pct. Foderomkostninger pr. årsso 15 pct. Pris på smågrise 3 pct. Andre forhold 69 pct. Figur 3. Årsager til forskel i dækningsbidrag pr. årsso. Produktionsøkonomi Svin 17
Spredning i effektivitet Resultaterne fra effektivitetskontrollen er fra 171 bedrifter med i alt ca. 85.000 årssøer. Resultaterne for 2008 dækker oktober 2007-oktober 2008. For 2008 kan også ses den bedste og dårligste fjerdedel af smågriseproducenterne målt på antal fravænnede grise pr. årsso. Resultaterne fra e-kontrollen viser en kraftig stigning i besætningsstørrelsen, som i gennemsnit er steget fra 338 til 500 årssøer. Samtidig med stigningen i besætningsstørrelsen er antallet af bedrifter, der indgår, faldet kraftigt. Det seneste år er der sket en stigning i antal fravænnede grise pr. årsso. Stigningen kan bl.a. henføres til en stigning i antal levendefødte pr. kuld, et svagt fald i pattegrisedødeligheden og en stigning i faringsprocenten. Set over de seneste 5 år er antal fravænnede grise pr. årsso steget med 1 gris. Døde efter fravænning har gennem en årrække været jævnt faldende og faldt i 2008 til 2,7 pct. mod 3,1 pct. i 2007. I forhold til året før er forskellen på den bedste og den dårligste fjerdedel blevet mindre på en række af nøgletallene, jf. tabel 7. Årsagen til den store forskel i kuld pr. årsso skyldes især, at den dårligste fjerdedel har væsentligt flere spildfoderdage pr. kuld end den bedste fjerdedel. Den dårligste fjerdedel har også en lidt længere diegivningstid, hvilket er med til at påvirke kuld pr. årsso i nedadgående retning. De dårligste 25 pct. havde en højere fravænningsalder, men grisenes vægt var også lidt større i gennemsnit. Sammenholdes tabel 6 og 7 tyder alt på, at der som forventet, er en klar sammenhæng mellem produktionseffektivitet og dækningsbidrag pr. årsso. Den bedste fjerdedel har tilsyneladende en bedre styring med vigtige parametre som f.eks. spildfoderdage, levende fødte pr. kuld, daglig tilvækst efter fravænning og dødelighed blandt smågrisene. Det er vigtigt at have en god produktionseffektivitet, og der er tilsyneladende stadig et stort uudnyttet potentiale i smågriseproduktionen. Tabel 7. Resultater fra effektivitetskontrollen i soholdet. Periode Alle 2004 Alle 2005 Alle 2006 Alle 2007 * Alle 2008 * Bedste 25 pct. 2008 Dårligste 25 pct. 2008 Antal bedrifter 572 461 318 269 171 43 44 Antal årssøer 303 327 331 338 500 577 369 Kuld pr. årsso 2,24 2,24 2,23 2,23 2,25 2,32 2,17 Spildfoderdage pr. kuld 15,6 15,4 15,7 15,7 14,8 11,3 19,6 Levendefødte pr. kuld 12,9 13,2 13,5 13,6 14,0 14,5 13,6 Dødfødte pr. kuld 1,5 1,7 1,7 1,7 1,8 1,8 1,9 Fravænnede pr. kuld 11,1 11,3 11,6 11,7 12,1 12,9 11,4 Alder ved fravænning, dage 31 31,4 31,7 31,9 32 30,2 33,2 Vægt ved fravænning, kg 7,3 7,3 7,3 7,3 7,3 7,1 7,4 Vægt pr. afgået gris, kg 30,6 31,2 31,3 31,7 32,8 34 33,1 Daglig tilvækst efter fravænning, g ** 413 417 428 434 445 Døde efter fravænning, pct. 4,4 3,8 3,2 3,1 2,7 * Fra oktober - oktober. Øvrige år er fra april - april. ** Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. 18 Produktionsøkonomi Svin
Alt tyder på, at der er en klar sammenhæng mellem produktionseffektivitet og dækningsbidrag pr. årsso. Produktionsøkonomi Svin 19
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for bedrifter med produktion af slagtesvin Totaløkonomien for bedrifter med slagtesvin er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et landsgennemsnit. Resultaterne, der er medtaget her, er fra konventionelle slagtesvinebedrifter. Bedrifterne er heltidsbrug og enkeltmandsejet. Slagtesvinebedrifterne består både af bedrifter med produktion fra 7-100 kg og af bedrifter, der har produktion fra 30-100 kg. En faldende andel af bedrifterne køber 30 kg grise, og de køber i stedet 7 kg grise. I 2008 havde ca. 81 pct. afbedrifterne produktion fra 30-100 kg, mens denne andel i 2007 var ca. 85 pct. Bedrifterne med produktion fra 7-100 kg producerede i gennemsnit lidt færre slagtesvin ca. 6.250, mens bedrifter med produktion fra 30-100 i snit producerede 6.650 stk. Produktionsomfanget er steget markant fra 2007 til 2008, jf. figur 1, efter en årrække med næsten uændret produktion. Dette skal sammenholdes med det store fald i antal bedrifter, hvor det primært er de mindre bedrifter, der er ophørt. Driftsresultatet for slagtesvineproducenterne var i 2008 i frit fald, jf. figur 2, med et gennemsnitligt resultat på -754.000 kr. De seneste 4 års positive resultater er således mere end spist op af det dårlige resultat i 2008. En del af slagtesvineproducenternes dårlige resultat er konjunkturer, som er negative, fordi kornbeholdningerne faldt mere i værdi, end slagtesvinene steg i værdi. Godt 300.000 kr. kan henføres til kursregulering, som er indeholdt i de kraftigt stigende finansieringsomkostninger. 20 Produktionsøkonomi Svin
Antal 6.800 6.600 6.400 6.200 6.000 5.800 5.600 5.400 5.200 5.000 2004 2005 2006 2007 2008 Figur 1. Antal producerede slagtesvin pr. bedrift. 1.000 kr. 400 200 0-200 -400-600 -800-1.000 2004 2005 2006 2007 Figur 2. Udviklingen i driftsresultatet. 2008 Det samlede bruttoudbytte er steget med knap 700.000 kr., og dette kan udelukkende henføres til en stigende slagtesvineproduktion samt en mindre stigning i den gennemsnitlige salgspris pr. slagtesvin til godt 800 kr., hvilket er samme niveau som i 2006. En kraftig stigning i foderomkostninger betyder, at hele stigningen i bruttoudbyttet går til stykomkostninger, så det samlede dækningsbidrag i 2008 er uændret i forhold til 2007. Kapacitetsomkostningerne steg med godt 20 pct. fra 2007 til 2008 med de største stigninger til energi og løn. Sammen med en stigning i de driftsmæssige afskrivninger på 20 pct. bliver resultatet af den primære drift på 164.000 kr. Det afkoblede EU-tilskud steg lidt, mens finansieringsomkostningerne blev øget betydeligt, hvilket kan henføres til kursreguleringer på godt 300.000 kr. samt stigende renteudgifter primært til realkreditbelåning. Samlet set fik slagtesvineproducenterne et underskud på 754.000 kr. i 2008. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med produktion af slagtesvin 2004 2005 2006 2007 2008 Antal regnskaber 385 451 788 583 508 Antal bedrifter 1 1.520 1.373 1.623 1.586 1.322 Antal producerede slagtesvin 5.604 5.533 5.763 5.700 6.568 Landbrugsareal, ha i alt 107 100 127 125 137 Beløb i 1.000 kr. Bruttoudbytte 2.770 2.576 2.943 3.199 3.887 Stykomkostninger 1.508 1.462 1.484 1.833 2.523 Dækningsbidrag 1.262 1.114 1.459 1.365 1.364 Kontante kapacitetsomkostninger 447 493 597 630 776 Driftsmæssige afskrivninger 270 289 338 354 424 Resultat af primær drift 545 332 524 382 164 Afkoblet EU-tilskud 216 284 282 313 Finansieringsomkostninger 485 431 524 648 1.231 Driftsresultat 60 117 285 16-754 Heraf konjunkturer 0-3 1 47-91 1 Total antal slagtesvinebedrifter ifølge Danmarks Statistik Produktionsøkonomi Svin 21
Tabel 2. Indtjening på slagtesvinebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse, 2008 - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Antal regnskaber 508 127 127 127 127 Antal producerede slagtesvin 6.568 12.671 7.088 4.840 2.958 Landbrugsareal, ha i alt 137 229 144 122 75 Dyreenheder 1 214 410 231 159 97 Vægt købte smågrise, kg 27 27 29 24 26 Kr. pr. købt smågris 356 357 359 351 355 Gennemsnitlig slagtevægt 82 82 83 82 83 Kr. pr. solgt slagtesvin 804 805 802 809 802 Beløb i 1.000 kr. Bruttoudbytte 3.887 7.229 4.175 3.018 1.840 Stykomkostninger 2.523 4.662 2.744 1.939 1.207 Dækningsbidrag 1.364 2.567 1.431 1.079 633 Kontante kapacitetsomkostninger 776 1.444 796 594 405 Driftsmæssige afskrivninger 424 746 454 349 219 Resultat af primær drift 164 377 181 136 9 Afkoblet EU-tilskud 313 514 339 275 171 Finansieringsomkostninger 1.231 2.369 1.260 985 546 Driftsresultat -754-1.478-740 -574-366 Heraf konjunkturer -91-170 -78-75 -56 Aktiver i alt 32.489 53.879 34.568 26.200 19.831 Gældsprocent 53 58 56 52 40 1 Dyreenheder er beregnet ud fra samtlige dyr på bedriften, og ikke kun slagtesvin. Indtjening på slagtesvinebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er slagtesvinebedrifterne opdelt i fire grupper fordelt efter besætningens størrelse. Den største fjerdedel producerede mere end fire gange så mange slagtesvin som den mindste fjerdedel, og denne forskel bliver større og større år for år. Antal DE pr. ha på bedrifterne er stadig stigende, så i stigende omfang må der laves gylleaftaler for den enkelte bedrift. I gennemsnit var der 1,6 DE pr. ha, hvor gruppe 1 havde den højeste belægningsgrad med 1,8 DE pr. ha, mens gruppe 4 havde 1,3 DE pr. ha. Den gennemsnitlige slagtevægt faldt i 2008 i forhold til 2007 og er meget konstant mellem de enkelte grupper. Ligeledes er indkøbsprisen for smågrisene samt prisen pr. slagtesvin stort set ens mellem grupperne. De største bedrifter har også langt det største underskud på knap 1,5 mio. kr. i gennemsnit. Ser man på det gennemsnitlige resultat pr. slagtesvin, som ikke er hele sandheden, da indtægter fra planteproduktionen udgør forholdsvis mest på de mindste bedrifter, er variationen mellem grupperne ikke så stor. Med et gennemsnitligt driftsresultat på -115 kr. pr. produceret slag- 22 Produktionsøkonomi Svin
tesvin dækker det over en variation fra -104 kr. for gruppe 2 til -124 kr. for de mindste bedrifter. Eksempelvis er finansieringsomkostninger pr. produceret slagtesvin på 187 kr. i gennemsnit, 187 kr. for de største og 185 kr. for de mindste, mens de mellemste grupper varierer mere. Gældsprocenten er som tidligere år stigende med bedriftsstørrelsen, hvilket skyldes, at de største bedrifter har investeret mest i de seneste år. I forhold til 2007 er gældsprocenten steget svagt. Gældsprocenten for gruppe 2 og 3 er steget, mens den er faldende for gruppe 1 og 4. Nøgletalsanalyse Den gennemsnitlige afkastningsgrad for slagtesvineproducenterne er i 2008 på 1,8 pct., hvilket er et fald fra 2007, hvor den var på 3,1 pct. Afkastningsgraden er nogenlunde ens for de tre største grupper, mens den er lidt lavere på 1,2 pct. for de mindste besætninger. Egenkapitalens forrentning er ligeledes i gennemsnit negativ for alle bedrifter med -4 pct. i gennemsnit mod 2,2 pct. i 2007. Egenkapitalens forrentning er faldende med stigende besætningsstørrelse. Således er den på hele -6,5 pct. for de største bedrifter i gennemsnit, mens den kun er på -0,9 pct. for de mindste besætningsstørrelser. Gruppe 1 omfatter de 25 pct. største bedrifter målt på antal slagtesvin, gruppe 4 de 25 pct. mindste bedrifter, mens gruppe 2 og 3 dækker de 50 pct. i midten. Forklaringer til resultatudtryk og nøgletal kan ses på side 58-59. Overskudsgraden er stigende med besætningsstørrelsen med et gennemsnit på 4,2 pct., hvilket også er et kraftigt fald i forhold til 2007, hvor den var 11,9 pct. Forskellen mellem gruppe 1 og gruppe 4 skyldes, at gruppe 4 har forholdsvis større kapcitetsomkostninger end gruppe 1. Dækningsgraden er stort set ens for alle fire grupper, hvilket er et udtryk for, at de alle har været lige gode til at styre stykomkostningerne i 2008. Alle grupperne har en væsentlig negativ lønningsevne pr. normtime. Den gennemsnitlige lønningsevne er på -205 kr., dvs. 117 kr. mindre end i 2007. Lønningsevnen pr. normtime er stigende med besætningsstørrelsen, så gruppe 1 har den mindst negative lønningsevne på minus 190 kr. Der er stor forskel i lønningsevnen pr. normtime mellem gruppe 1 og gruppe 4, men dog med samme forskel som i 2007. Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse, 2008 - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Afkastningsgrad, pct. 1,8 2,0 1,8 1,9 1,2 Egenkapitalens forrentning, pct. -4,0-6,5-4,1-3,2-0,9 Overskudsgrad, pct. 4,2 5,2 4,3 4,5 0,5 Dækningsgrad, pct. 35,1 35,5 34,3 35,7 34,4 Kapacitetsgrad 1,1 1,2 1,1 1,1 1,0 Lønningsevne, kr. pr. normtime -205-190 -209-200 -234 Beløb i 1.000 kr. Indtjening til ejer og finansiering 477 891 520 412 180 Produktionsøkonomi Svin 23
Tabel 4. Investeringer på slagtesvinebedrifter, 2008 - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Investering i: Beløb i 1.000 kr. Driftsbygninger 260 688 198 199 36 Maskiner og inventar 353 696 377 252 158 Besætning og beholdning 131 390 67 111 4 Fast ejendom og jord mv. 622 1.700 851 649-418 Landbrugsinvesteringer i alt 1.367 3.474 1.494 1.211-220 Driftsmæssige afskrivninger 424 746 454 349 219 Nettoinvestering 942 2.728 1.040 862-439 Nettoinvestering, kr. pr. slagtesvin 143 215 147 178-148 Investeringer Slagtesvineproducenterne investerede i gennemsnit knap 1,4 mio. kr., hvilket er lidt mindre end i 2007, dog med et fald i driftsbygninger og maskiner og inventar, hvorimod der er en mindre stigning i besætning. De største bedrifter og gruppe 3 investerede dog væsentligt mere i 2008 end i 2007, primært i jord og fast ejendom, mens de øvrige to grupper investerede noget mindre, bl.a. gruppe 4 der i gennemsnit solgte for godt 400.000 kr. jord og fast ejendom. De samlede nettoinvesteringerne er faldet med knap 150.000 kr. fra 2007. I de tre største grupper er der positive nettoinvesteringer, mens de er negative for de mindste besætningsstørrelser. Gruppe 1 og 3 har de højeste nettoinvesteringer pr. slagtesvin. Det er specielt fast ejendom, der er investeret i, da disse næsten udgør 50 pct. af investeringerne i 2008. Udvikling i dækningsbidraget pr. slagtesvin Analysen på dækningsbidraget pr. slagtesvin er lavet på baggrund af de produktionsgrensregnskaber for slagtesvinebedrifter, der er indberettet til Økonomidatabasen. Tabel 5 viser udviklingen i effektiviteten og økonomien i slagtesvineproduktionen. Dækningsbidraget pr. slagtesvin faldt yderligt i 2008 i forhold til året før til 86 kr. pr. slagtesvin. Der er tale om et fald på 11 kr. Dette fald skyldes udelukkende, at der har været en væsentlig stigning i foderprisen fra 2007 til 2008. Prisen er steget med 37 øre pr. FE SV, hvilket alene giver ekstra omkostninger pr. produceret kg kød på ca. 1,06 kr. På trods af at afregningsprisen inkl. efterbetaling i gennemsnit steg med 68 øre til 9,83 kr. mod 9,15 kr. i 2007, er denne stigning ikke nok til at kompensere for stigningen i foder. 24 Produktionsøkonomi Svin
Tabel 5. Effektivitet og økonomi i slagtesvineproduktionen. 2004 2005 2006 2007 2008 2009* 2010* Antal bedrifter 153 166 269 124 159 Antal solgte slagtesvin 7.096 6.663 8.652 5.973 6.382 Kg tilvækst pr. slagtesvin 70,8 73,7 73,8 76,6 74,2 FE sv pr. kg tilvækst ** 2,91 2,82 2,96 2,96 2,88 Kr. Pris pr. kg slagtet vægt inkl. efterbet. 9,25 9,38 9,83 9,15 9,83 Pris pr. FE sv 1,13 1,19 1,08 1,30 1,67 Pris pr. indsatte smågrise 359 363 381 337 344 Dækningsbidrag pr. slagtesvin 111 138 149 97 86 118 165 * Skøn ** I produktionsgrensregnskaberne er der usikkerhed forbundet med foderenhederne. Dette ses også, når der sammenlignes med resultaterne af effektivitetskontrollen (jf. tabel 7). Den gns. bedriftsstørrelse, som er med i analysen, steg med 400 producerede slagtesvin i 2008 til knap 6.400 stk. Prisen på indsatte smågrise steg med 7 kr. til 344 kr. i 2008. I indeværende år har der været en positiv udvikling i bytteforholdet mellem svinekød og foder, og det er med til at hæve forventningerne til indeværende år og ikke mindst til 2010, hvor dækningsbidraget pr. slagtesvin forventes at stige pænt. Det nuværende skøn for udviklingen i dækningsbidraget i 2009 og 2010 fremgår af figur 3. Kr. pr. slagtesvin 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Figur 3. Udvikling i dækningsbidraget pr. slagtesvin. Produktionsøkonomi Svin 25
Tabel 6. Bedrifter med slagtesvin opdelt efter dækningsbidrag pr. slagtesvin, 2008 39-40 bedrifter pr. gruppe Alle 1 2 3 4 Antal producerede slagtesvin 6.382 8.223 6.449 5.524 5.298 Pris pr. kg inkl. efterbetaling, kr. 9,83 9,86 9,84 9,95 9,61 FE sv pr. kg tilvækst 2,88 2,86 2,80 2,90 3,06 Pris pr. FE sv, kr. 1,67 1,41 1,72 1,80 1,86 Pris indsatte smågrise, kr. 344 340 354 334 351 Kr. pr. slagtesvin Bruttoudbytte 459 488 450 456 429 Foderomkostninger 362 324 347 391 408 Dyrlæge og medicin 6 6 5 7 7 Andre omkostninger 5 6 5 6 6 Stykomkostninger i alt 373 336 357 404 421 Dækningsbidrag 86 152 93 52 8 Spredning i dækningsbidraget pr. slagtesvin I tabel 6 er slagtesvinebedrifterne opdelt i 4 grupper efter faldende dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin. Der er en meget stor forskel i dækningsbidraget mellem den bedste gruppe, der har 152 kr. i dækningsbidrag og gruppe 4, der kun har 8 kr. I forhold til 2007 er der sket en voldsom udvikling mellem grupperne fra 2007 til 2008. Årsagen er en kombination af større bruttoudbytte og lavere foderomkostninger. Gruppe 1 opnåede en indtjening på 25 øre mere pr. kg slagtet vægt end gruppe 4. Foderprisen for gruppe 4 er i gennemsnit ca. 30 pct. højere end for gruppe 1. Gruppe 4 havde også den dårligste foderudnyttelse, mens gruppe 2 havde den bedste. Forskellen mellem disse to grupper er knap 10 pct. Figur 4 illustrerer årsager til forskellen mellem gruppen med det bedste dækningsbidrag og gruppen med det laveste dækningsbidrag. Differencen mellem grupperne er fordelt på: Prisen på smågrise Foderpris Foderforbrug pr. kg tilvækst Andre forhold Foderforbrug pr. kg tilvækst 20 pct. Pris på smågrise 8 pct. 2 pct. Andre forhold Foderpris 70 pct. Figur 4. Årsager til forskel i dækningsbidrag pr. slagtesvin. 26 Produktionsøkonomi Svin
Foderprisen er den faktor, som har langt den største betydning for forskellen mellem dækningsbidragene, mens foderforbrug pr. kg tilvækst også har en væsentlig betydning herpå. Andre forhold så som dyrlæge, medicin og dødelighed blandt grisene udgør en mindre del af forskellen i dækningsbidraget pr. slagtesvin mellem grupperne. Spredning i effektivitet Effektivitetskontrollen omfatter kun 282 bedrifter med ca. 1,7 mio. slagtesvin, hvilket er 30 pct. mindre end i 2007. Tabel 7 viser effektiviteten i 2008 sammenlignet med 2004-2007. For 2008 er der også vist de bedste og de dårligste 25 pct. målt på foderudnyttelsen. Mange af de analyserede faktorer har ændret sig i positiv retning fra 2007 til 2008. Den daglige tilvækst er øget med 38 gram i forhold til 2007, hvilket giver en stigning på godt 4 pct. Ligeledes har foderforbruget pr. kg. tilvækst også bevæget sig i den rigtige retning og er faldet med knap 2 pct. eller 0,05 FEsv. Slagtevægten er faldet med 0,5 kg, hvilket skal ses på baggrund af en stor stigning fra 2006 til 2007. Antallet af bemærkninger for brysthindear er reduceret yderligere til 16,4 pct. svarende til en reduktion på 18 pct. Også antal døde og kasserede er faldet til 3,5 pct. De bedste 25 pct. producerer kun lidt flere slagtesvin end de dårligste 25 pct. Som det fremgår af tabel 7, er der store forskelle mellem effektiviteten på de bedste og dårligst bedrifter. Hos de bedste 25 pct. er den daglige tilvækst 182 gram højere end hos de dårligste, og i forhold til 2007 er der tale om en stor stigning i forskellen mellem de bedste og dårligst. De bedste 25 pct. brugte 0,30 FEsv mindre pr. kg tilvækst. Ligeledes er døde og kasserede 1,7 procentpoint lavere hos den bedste fjerdedel. De har også færre bemærkninger for brysthindear, næsten kun halvdelen. Sammenholdes tabel 6 og 7 ses en tydelig sammenhæng mellem produktionseffektivitet og dækningsbidrag pr. slagtesvin. Der er således fortsat en række muligheder for at højne effektiviteten på de dårligste bedrifter. Men ifølge figur 4 var det vigtigste i 2008 at have en lav foderpris, hvilket sammen med en stor fodertilvækst er afgørende for en god økonomi i slagtesvineproduktionen i dag. Tabel 7. Resultater fra effektivitetskontrollen, slagtesvin Periode Alle 2004 Alle 2005 Alle 2006 Alle 2007 * Alle 2008 * Bedste 25 pct. 2008 Dårligste 25 pct. 2008 Antal bedrifter 819 726 699 573 282 71 71 Producerede svin pr. år 4.242 4.472 4.582 4.477 6.215 6.480 6.359 Daglig tilvækst, gram** 825 838 861 866 904 994 812 FE sv pr. kg tilvækst** 2,84 2,81 2,79 2,79 2,74 2,70 3,00 Vægt ved indsættelse, kg 32,4 32,8 33,0 33,3 33,0 34,4 33,2 Gennemsnitlig slagtevægt, kg 78 80,2 81,5 82,8 82,3 83,4 81,3 Gennemsnitlig kødprocent 60,2 60,2 60,3 60,3 60,4 60,4 60,6 Døde og kasserede, pct. 4,5 4,3 4,0 4,3 3,5 2,8 4,5 Bemærkninger for brysthindear, pct. 26,5 24,8 21,0 20,0 16,4 12,1 21,1 * Fra oktober - oktober. Øvrige år er fra april-april. ** Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. Produktionsøkonomi Svin 27
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for integrerede bedrifter Totaløkonomien for integrerede bedrifter, dvs. bedrifter der både har sohold og slagtesvineproduktion, er analyseret ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et landsgennemsnit. Der er medtaget regnskaber fra konventionelle bedrifter, som er heltidsbrug og enkeltmandsejede. Tabel 1 viser de seneste fem års resultater for de integrerede bedrifter. De seneste år har der været et stort fald i antallet af bedrifter med denne produktionstype, til i alt ca. 1.000 bedrifter på nuværende tidspunkt. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. Antal søer er steget med 14 pct., og antal af producerede slagtesvin er steget med knap 18 pct. fra 2007 til 2008. Den gennemsnitlige bedrift producerer 5.885 slagtesvin og har 309 årssøer. Bruttoudbyttet er samlet steget med godt 30 pct. fra 2007 til 2008. Den pæne stigning skyldes udelukkende stigende indtægter fra svin, mens eksempelvis indtægterne fra marken er faldet med ca. 25 pct. Stykomkostninger er også steget kraftigt i 2008 sammenlignet med 2007. Disse udgifter steg således med 40 pct. Samlet steg dækningsbidraget med ca. 380.0000 kr. i forhold til 2007, heri er indregnet en mindre positiv konjunktur. Den samlede stigning i dækningsbidraget blev dog næsten spist op af stigende kontante kapacitetsomkostninger, der steg med ca. 350.000 kr. Denne stigning på knap 30 pct. dækker over væsentlige stigninger på alle poster, pga. af det stigende produktionsomfang. De største stigninger er til energi og løn. 28 Produktionsøkonomi Svin
1.000 1.000 kr. 500 0-500 -1.000-1.500-2.000 2004 2005 2006 2007 2008 Figur 1. Udvikling i driftsresultat. Afskrivningerne er steget med ca. 100.000 kr., hvilket hænger sammen med den stigende investeringslyst, der var i 2008. Investeringerne er i 2008 på 3,2 mio. kr. mod 2,5 mio. kr. i 2007. Finansieringsomkostningerne steg voldsomt med næsten 1 mio. kr. til 1,97 mio. kr. Den primære grund til den voldsomme stigning er kursregulering på ca. 500.000 kr., men også stigende renteudgifter til realkreditlån på 360.000 kr er en medvirkende årsag. Stigningen i renteudgifterne skyldes både en stigning i den samlede gæld til realkreditten og et højere renteniveau. Samlet set er driftsresultatet over 1 mio. kr. dårligere i 2008 end i 2007, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat på 1,5 mio. kr. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for integrerede bedrifter. 2004 2005 2006 2007 2008 Antal regnskaber 677 669 666 506 460 Antal bedrifter 1 1.581 1.641 1.118 1.164 998 Antal årssøer 213 217 255 271 309 Antal producerede slagtesvin 4.039 4.002 4.610 4.997 5.885 Landbrugsareal, ha i alt 128 131 155 161 173 Beløb i 1.000 kr. Bruttoudbytte 3.909 3.759 4.801 4.839 6.350 Stykomkostninger 1.848 1.868 2.203 2.797 3.931 Dækningsbidrag 2.061 1.891 2.598 2.042 2.419 Kontante kapacitetsomkostninger 900 1.006 1.208 1.310 1.664 Driftsmæssige afskrivninger 421 423 516 562 666 Resultat af primær drift 740 462 874 170 89 Afkoblet EU-tilskud 282 346 360 391 Finansieringsomkostninger 585 561 720 987 1.969 Driftsresultat 155 183 500-457 -1.489 Heraf konjunkturer 0-1 36-151 29 1 Total antal integrerede bedrifter ifølge Danmarks Statisik Produktionsøkonomi Svin 29
Tabel 2. Indtjening på integrerede bedrifter, fordelt efter besætningsstørrelse, 2008 - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Antal regnskaber 460 115 115 115 115 Antal årssøer 309 633 329 188 79 Grise pr. årsso inkl. gylte 25,7 26,4 25,6 24,5 22,2 Antal producerede slagtesvin 5.885 10.335 7.014 4.304 1.908 Kr. pr. solgt slagtesvin 796 797 796 791 802 Landbrugsareal, ha i alt 173 295 186 136 75 Dyreenheder 297 549 343 205 88 Beløb i 1.000 kr. Bruttoudbytte 6.350 11.992 7.379 4.165 1.819 Stykomkostninger 3.931 7.238 4.538 2.711 1.222 Dækningsbidrag 2.419 4.754 2.841 1.454 597 Kontante kapacitetsomkostninger 1.664 3.384 1.826 992 422 Driftsmæssige afskrivninger 666 1.279 719 447 210 Resultat af primær drift 89 91 296 15-35 Afkoblet EU-tilskud 391 663 430 303 166 Finansieringsomkostninger 1.969 4.189 1.999 1.229 423 Heraf kursreguleringer -514-1.288-433 -288-32 Driftsresultat -1.489-3.435-1.273-911 -292 Heraf konjunkturer 29 73 58 6-20 Aktiver i alt 45.966 84.000 49.416 32.304 17.662 Gældsprocent 60 67 60 56 38 Indtjening på integrerede bedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 ses indtjeningen på de integrerede bedrifter opdelt i fire grupper efter antal årssøer. I forhold til 2007 er forskellen i antal årssøer på de største og mindste bedrifter blevet større. Gruppe 1 har i gennemsnit 633 årssøer og producerer 10.335 slagtesvin, mens gruppe 4 har 79 årssøer og producerer 1.908 slagtesvin. Gruppe 1 har således 8 gange så mange årssøer, men kun 5,4 gange så mange producerede slagtesvin som gruppe 4. Denne forskel skyldes, at gruppe 1 sælger flere grise ved 7 og 30 kg. Der er stor forskel i effektiviteten målt som antal grise pr. årsso fra gruppe 1 til gruppe 4. Gruppe 1 har 26,4 grise pr. årsso, hvilket er en stigning på 1,1 gris i forhold til 2007. Modsat er antal grise pr. årsso faldet for de mindste bedrifter fra 22,7 i 2007 til 22,2 i 2008. Godt 80 pct. af bruttoudbyttet fra de mindste bedrifter, gruppe 4, kommer fra svin, mens denne andel er stigende til knap 88 pct. for de største. Dette skyldes bl.a., at udbyttet fra mark udgør en forholdsvis større andel på de mindste bedrifter. Husdyrintensiteten er mindre her, da ejendommene i gruppe 4 har ca. 1,2 DE pr. ha, mens de 30 Produktionsøkonomi Svin
største bedrifter har knap 1,9 DE pr. ha. For begge grupper er der tale om en stigning i forhold til 2007. For de tre største grupper er dækningsbidraget steget fra 2007 til 2008, mens den for de mindste bedrifter er faldet, hvilket skyldes, at stykomkostningerne er steget mere end bruttoudbyttet i 2008. Driftsresultatet for bedrifterne er for alle grupperne negativt i 2008. Det dårlige resultat skyldes naturligvis, at priserne på salgsprodukterne har været for lave, således at bruttoudbyttet ikke har været tilstrækkeligt til at give overskud. Men resultatet er også stærkt påvirket af meget store stigninger i finansieringsomkostningerne. For de tre største grupper er finansieringsomkostningerne mere end fordoblet. Den store stigning skyldes flere faktorer, men kan primært henføres til kursreguleringer. Disse udgjorde i alt godt 25 pct. af de samlede finansieringsomkostninger, men med meget store variationer. På de største bedrifter udgjorde kursreguleringerne 1,3 mio. kr., svarende til ca. 30 pct. af finansieringsomkostningerne, mens denne andel er på mindste bedrifter ca. 7 pct. Gruppe 1 omfatter de 25 pct. største bedrifter målt på antal årssøer, gruppe 4 de 25 pct. mindste bedrifter, mens gruppe 2 og 3 dækker de 50 pct. i midten. Forklaringer til resultatudtryk og nøgletal kan ses på side 58-59. Gældsprocenten er i gennemsnit for ejendommene steget fra 56 pct. i 2007 til 60 pct. i 2008. Kun de mindste bedrifter har haft en uændret gældsprocent, mens den har været stigende for de øvrige grupper. Specielt for ejendomme i gruppe 3 er den steget fra 49 pct. i 2007 til 56 pct. i 2008. Dækningsbidraget er steget for de største bedrifter i 2008. Produktionsøkonomi Svin 31
Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse, 2008 - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Afkastningsgrad, pct. 1,3 1,1 1,8 1,2 0,9 Egenkapitalens forrentning, pct. -8,3-13,1-6,9-6,2-1,3 Overskudsgrad, pct. 1,4 0,8 4,0 0,4-1,9 Dækningsgrad, pct. 38,1 39,6 38,5 34,9 32,8 Kapacitetsgrad 1,0 1,0 1,1 1,0 0,9 Selvfinansieringsrate -0,25-0,23-0,15-0,43-7,53 Lønningsevne, kr. pr. normtime -112-112 -76-128 -166 Beløb i 1.000 kr. Indtjening til ejer og finansiering 480 754 725 318 132 Nøgletalsanalyse Den gennemsnitlige afkastningsgrad på de integrerede bedrifter er 1,3 pct. i 2008, hvilket er et fald på 0,5 pct. i forhold til året før. I forhold til 2007 er der tale om et fald i alle grupper undtaget for gruppe 2, som er uændret. I forhold til 2007 er spredningen mellem gruppernes afkastningsgrader steget. Faldet i afkastningsgraderne skyldes såvel et lavere resultat samt en højere værdi på landbrugsaktiverne. For alle grupper er den gennemsnitlige forrentning af egenkapitalen negativ. I gennemsnit er den på minus 8,3 pct. i 2008, hvilket er et fald på godt 6,5 pct. i forhold til 2007, hvor den var -1,7 pct. Egenkapitalens forrentning er faldende med stigende bedriftsstørrelse. For de største bedrifter er den negative forrentning på hele 13,1 pct., mens den for de mindste bedrifter i snit er på -1,3 pct. Overskudsgraden er gennemsnitligt 1,4 pct. i 2008 mod 3,5 pct i 2007. Overskudsgraden er højst for gruppe 2, mens den er negativ for gruppe 4. Dækningsgraden er faldende for alle bedriftsgrupper i 2008 i forhold til 2007. På trods af stigende bruttoudbytter steg stykomkostningerne forholdsvis mere. Der er en sammenhæng med størrelse og dækningsgrad, som varierer fra 39,6 pct. for de største bedrifter til 32,8 pct. for de mindste bedrifter. Kapacitetsgraden er næsten ens for alle grupper af bedrifter lige omkring 1 pct. Lønningsevnen pr. normtime er både gennemsnitligt og for alle grupper af bedrifter negativ i 2008. De mindste bedrifter havde den dårligste aflønning og skulle medbringe hele 166 kr. pr. normtime på bedriften. I gennemsnit for alle bedrifter faldt lønningsevnen fra -77 kr. i 2007 til -112 kr. i 2008. Gruppe 2 havde den mindst dårlige lønningsevne med en negativ lønningsevne på 76 kr. 32 Produktionsøkonomi Svin
Investeringer De integrerede bedrifter investerede i gennemsnit godt 3 mio. kr. i 2008, svarende til en stigning på næsten 800.000 kr. i forhold til 2007. Stigningen kan primært henføres til investering i fast ejendom og jord og en mindre del fra besætning og beholdning. Forholdsmæssigt er det ejendommene i gruppe 2, der har haft den største stigning i investeringerne, som ligeledes kan henføres til investering i fast ejendom og jord. De mindste ejendomme har solgt i ud i løbet af 2008, således at deres landbrugsinvesteringer i 2008 er negative. Når de driftsmæssige afskrivninger trækkes fra investeringerne fås nettoinvesteringerne. Bedrifterne i gruppe 1 og 2 har klart den største nettoinvestering pr. årsso. Den er over dobbelt så stor som i gruppe 3. Bedrifterne investerer primært i fast ejendom og jord, som det også har været i de tidligere år. Tabel 4. Investeringer på integrerede bedrifter, 2008 - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Investering i: Beløb i 1.000 kr. Driftsbygninger 456 1.123 407 128 131 Maskiner og inventar 533 1.151 553 279 133 Besætning og beholdning 291 756 472 89-151 Fast ejendom og jord mv. 1.781 4.389 2.101 759-166 Landbrugsinvesteringer i alt 3.061 7.419 3.533 1.256-53 Driftsmæssige afskrivninger 666 1.279 719 447 210 Nettoinvestering 2.395 6.139 2.814 809-263 Nettoinvestering, kr. pr. årsso 7.751 9.699 8.553 4.303-3.327 Produktionsøkonomi Svin 33
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse i computersystemer. Tema >> Lene Korsager Bruun, Landscentret, Økonomi Optimering af hele bedriften forudsætter, at de strategiske mål for bedriften er lagt fast. Det gælder både de økonomiske og mere bløde parametre. Analyseværktøjerne DB-tjek og Business Check Svin kan med fordel anvendes på det operatioselle niveau. Registrering af data er grundlag for de nøgletal, der er til rådighed i planlægningen, styringen og opfølgningen på bedriften. Det gælder både det operationelle, taktiske og strategiske niveau. Når det strategiske og taktiske niveau er i fokus, er det nøgletal for hele bedriften, der skal ses på. Disse udarbejdes oftest på baggrund af årsrapporten. Hvis det i stedet er det operationelle og taktiske niveau, der skal ses på, så er det nøgletal på produktionsgrensniveau, der skal frem i lyset. For at optimere på hele bedriften og ikke kun dele af den, er det vigtigt at få de strategiske mål for bedriften lagt fast. Det gælder både de økonomiske og mere bløde parametre. Når man skal gennemføre de handlinger, der skal opfylde de strategiske mål, er det vigtigt at tage fat på de produktionsspecifikke nøgletal (det operationelle niveau). Det er, fordi de forholdsvis let kan omsættes til handling og er nemme at lave opfølgning på. I denne artikel vil der især blive fokuseret på det operationelle niveau. Der findes en lang række analyseværktøjer, man som svineproducent kan bruge til at finde de områder, der med fordel kan fokuseres på, når det gælder det operationelle niveau. DB-tjek og Business Check Svin er blandt dem. 34 Produktionsøkonomi Svin
I det følgende skal vi se nærmere på en besætning, som får lavet både DB-tjek og Business Check Svin. Besætningen har ca. 700 årssøer og ligger nummer 1 i DB-tjek 2. halvår 2008. Besætningen ligger nummer 13 i Business Check Svin 2009 i gruppen af besætninger med 30 kg produktion. I DB-tjek er der sorteret på dækningsbidrag før aflønning. Business Check Svin sorterer efter Årets resultat. I DB-tjek 2. halvår 2008 er der 25 besætninger i gruppen med 7 kg produktion, mens der i Business Check er 22 besætninger i gruppen med 30 kg produktion. En af fordelene ved DB-tjek og Business Check Svin er, at hver enkelt besætning præsenteres for sig. Det vil sige, at svineproducenten nemt kan se, hvordan han/hun står i forhold til andre svineproducenter. Samtidig er grupperne inddelt, så man automatisk er placeret sammen med producenter, der har en produktion, der ligner ens egen. Det vil sige, at producenter af 7 kg grise sammenlignes med andre producenter af 7 kg grise osv. I gennemgangen af de to værktøjer vil jeg både komme ind på de områder, hvor casebesætningen kan blive bedre, og områder, hvor det tyder på, at mange besætninger kan gøre en indsats for at forbedre det økonomiske resultat i svineproduktionen. Benchmark med DB-tjek I tabel 1 ses produktiviteten hos casebesætningen (herefter kaldt Billy) og gennemsnittet af de 25 besætninger, der fik lavet DB-tjek i 2. halvår af 2008. Billy fravænnede 28,7 grise pr. årsso. De 25 besætninger fravænnede i gennemsnit 28,1 grise pr. årsso. Besætningen med det højeste antal fravænnede grise pr. årsso fravæn- Business Check Svin er et værktøj, der kan anvendes til at sammenligne bedrifters økonomiske resultater i svineproduktionen bedrift for bedrift. Alle indtægter og udgifter indgår, også ejerens løn. Resultatet skal dække omkostninger til bortskaffelse af gylle samt risiko ved produktionen. Der laves opgørelser for sohold 7 kg, sohold 30 kg, slagtesvin og integrerede besætninger. DB-tjek er et sammenligningsværktøj, som den lokale svinerådgivning tilbyder. I DB-tjek opgøres resultater skabt i stalden. Det gælder både produktionsmæssige og økonomiske resultater. Opgørelsen går til resultat efter aflønning. Der laves hitlister, hvor hver besætning præsenteres for sig. Der laves separate hitlister for sohold 7 kg, sohold 30 kg og slagtesvin. Tabel 1. Produktivitet DB-tjek Billy Gns. Årssøer 700 810 Fravænnede grise pr. årsso 28,7 28,1 Kuld pr. årsso 2,24 2,27 Diegivningstid, dage 33 31 Vægt ved fravænning, kg 7,1 7,5 Døde indtil fravænning, pct. 11 14 Foderforbrug, FE pr. årsso 1.483 1.520 Spildfoderdage 14 14 Faringsprocent 84 87 Pct. døde af årssøer 10 12 Kilde: DB-tjek 2. halvår 2008. Den lokale svinerådgivning Produktionsøkonomi Svin 35
nede 31,3 grise. Der er således et forholdsvis stort potentiale for både Billy og den gennemsnitlige besætning. Billy får lidt færre kuld pr. årsso end gennemsnittet. Det betyder, at han fravænner flere grise pr. kuld. Grunden til, at han kan det, er, at dødeligheden indtil fravænning er lavere hos Billy end hos gennemsnittet. Også med hensyn til antal kuld pr. årsso er der stor spredning blandt besætningerne. Det laveste antal kuld er 2,17, mens det højeste er 2,35. Besætningen med det højeste antal kuld fravænner også flest grise pr. årsso. Hvis besætningen med det laveste antal kuld pr. årsso formåede at hæve det til det gennemsnitlige niveau, ville man alt andet lige kunne fravænne ca. 1,2 grise mere pr. årsso. Som anført ovenfor er antallet af kuld pr. årsso hos Billy lidt lavere i forhold til gennemsnittet. Billys søer har, som det fremgår af tabel 1, en lidt lavere faringsprocent end søerne i den gennemsnitlige besætning. Det er til dels dette, der påvirker antallet af kuld pr. årsso negativt. Hvis man skal hæve faringsprocenten, skal man bl.a. fokusere på at sænke antallet af omløbere. Det største dækningsbidrag Billy har det højeste dækningsbidrag før aflønning og resultat efter aflønning af de 25 besætninger, der fik lavet DB-tjek i 2. halvår af 2008. Der er flere årsager til, at Billy ligger så flot i DBtjek (se bl.a. tabel 3). Hvis Billy havde solgt sine grise til den beregnede notering, ville han have fået 213 kr. pr. gris. I stedet fik Billy 242 kr. pr. gris. Det giver Billy 832 kr. mere i dækningsbidrag pr. årsso. Den gennemsnitlige besætning fik 217 kr. pr. gris, og dermed 9 kr. mere end den beregnede notering ville have givet. Hvis Billy havde fået samme pris for grisene som gennemsnittet, ville hans dækningsbidrag alt andet lige have været 718 kr. mindre. Tabel 2. Økonomi DB-tjek I gennemsnit har de 25 besætninger købt foder til 1,63 kr. pr. FE. Billy har betalt 31 øre mindre, og det giver 460 kr. mere i dækningsbidrag med det foderforbrug, som Billys søer har. Billy betaler den laveste pris for foderet af alle 25 besætninger. Billy betaler 70 øre mindre for foderet pr. FE end besætningen, der betaler den højeste pris. Også foderforbruget er mindre hos Billy end hos gennemsnittet. Det betyder isoleret set ca. 49 kr. mere i dækningsbidrag. Ifølge seneste opgørelse af p-rapporternes resultater er foderforbruget i Billys besætning på niveau med landsgennemsnittet (landsgennemsnittet er opgjort til 1.478 FE pr Billy Gns. Beregnet notering, kr. pr. stk. 213 208 Opnået salgspris, kr. pr. stk. 242 217 Foder, kr. pr. FE 1,32 1,63 Foderforbrug, FE pr. årsso 1.483 1.520 Foderomkostning, kr. pr. årsso 1.953 2.477 Veterinære omkostninger 289 325 Avlsomkostninger 289 197 Diverse omkostninger 134 215 DB før aflønning 4.232 2.799 Arbejdsforbrug, timer pr. årsso 6,3 8,0 Arbejdsomkostninger, kr. pr. årsso 881 1.172 Resultat efter aflønning 3.352 1.627 Kilde: DB-tjek 2. halvår 2008. Den lokale svinerådgivning 36 Produktionsøkonomi Svin
Tabel 3. Væsentligste årsager til Billys højere dækningsbidrag Forskel Faktor I alt ekstra dækningsbidrag Højere pris pr. solgt gris 25 kr. 28,7 718 kr. Lavere foderpris pr. FE 31 øre 1.483 460 kr. Lavere foderforbrug pr. årsso 37 FE 1,32 49 kr. Veterinære omkostninger pr. årsso 36 kr. årsso). Samlet er foderomkostningen 524 kr. mindre pr. årsso hos Billy end hos gennemsnitsbesætningen. Det slår direkte igennem på dækningsbidraget. Omkostningerne til dyrlæge og medicin er lidt lavere end hos gennemsnittet. Billys avlsomkostninger er lidt større end gennemsnittets. Til gengæld er diverse omkostninger lidt lavere og udligner næsten de højere avlsomkostninger. Effektive medarbejdere Som det fremgår af tabel 2, har Billy også lavere omkostninger til arbejde pr. årsso. Det skyldes, at der i besætningen bliver brugt mindst tid pr. årsso sammenlignet med de 25 besætninger, samt en lidt lavere timeløn. Samlet er omkostningen til arbejdsforbrug 291 kr. mindre hos Billy end hos gennemsnittet. Heraf kan 238 kr. forklares af det lavere timeforbrug, mens resten skyldes lønnen. I besætningen med det højeste tidsforbrug pr. årsso bliver der brugt næsten dobbelt så lang tid som i Billys besætning. Timelønnen er ligeledes lidt lavere. Det tyder på, at medarbejderne i denne besætning ikke er nær så effektive som Billys medarbejdere, men den lavere timeløn kan ikke kompensere herfor. Det kan dog være, at medarbejderne i besætninger med et højt timeforbrug udfylder flere funktioner. F.eks. at de selv står for al eller dele af vedligeholdet i stalden osv. Det skal vurderes i hver enkelt besætning, hvad der er mest optimalt lige netop der. Alt i alt har Billy det højeste resultat efter aflønning med 3.352 kr. pr. årsso. Det er næsten 1.000 kr. mere end besætningen med det næsthøjeste resultat efter aflønning. Effektive medarbejdere betyder lavere omkostninger til arbejde pr. årsso. Produktionsøkonomi Svin 37
Benchmark med Business Check Som anført ovenfor er Billy nummer 13 i Business Check i gruppen af besætninger med produktion af 30 kg grise. Der er i alt 22 besætninger i denne gruppe. Det betyder, at Billy ligger lidt ringere i Business Check end i DB-tjek. Det er ikke muligt direkte at sammenligne Billys resultater i DB-tjek og i Business Check af to årsager. For det første er DB-tjek kun gældende for 2. halvår af 2008, mens Business Check er opgjort for hele 2008. For det andet har Billy valgt at få lavet Business Check inkl. smågrise (dvs. til 30 kg), mens DB-tjek kun blev lavet for selve soholdet. Business Check slutter i modsætning til DB-tjek først ved Årets resultat. Det vil sige, at der her også indregnes kapacitets- og kapitalomkostninger. Løn er den eneste kapacitetsomkostning, som medregnes i DB-tjek. Som det fremgår af tabel 4, er Billys bruttoudbytte lidt lavere end den gennemsnitlige besætnings bruttoudbytte. Af tabel 5 ses det, at Billy producerer flere grise pr. årsso end gennemsnittet. Samtidig er prisen pr. solgt gris højere. Forklaringen til det lavere bruttoudbytte skal altså ikke findes her. Der kan være mange andre forklaringer, og der skal kigges i årsrapporten, før man kan finde svaret. Besætningen med det højeste bruttoudbytte pr. årsso har et bruttoudbytte, der er over 3.000 kr. større end Billys. Potentialet for de øvrige besætninger ligger mellem 1.400 kr. og 4.800 kr. pr. årsso. Her skal der både ses på produktiviteten (grise pr. årsso) og prisen, der fås for grisene. Foderet batter Stykomkostningerne i Billys besætning er lavere end i den gennemsnitlige besætning. Det skyldes lavere foderomkostninger, som forklares af både lavere foderpris og lavere foderforbrug (se tabel 5). Bemærk at foderprisen i tabel 5 ikke kan sammenlignes med prisen fra tabel 2. Det skyldes Tabel 4. Business Check, kr. pr. årsso dels, at DB-tjek kun dækker 2. halvår, og dels at foderprisen i Business Check er et gennemsnit af prisen på sofoder og prisen på smågrisefoder. Smågrisefoder vil typisk være dyrere end sofoder. Billy er også i forhold til den gennemsnitlige besætning i Business Check bedre til at handle foder. Jf. tabel 6 så giver den lavere foderpris 239 kr. mindre i foderomkostninger. Det lavere foderforbrug betyder, at der spares 1.058 kr. i foderomkostninger pr. årsso i forhold til gennemsnittet. Foderomkostningen svinger mellem 3.600 og 7.700 kr. pr. årsso. Det er et udsving på Billy Gns. Bruttoudbytte 9.846 10.217 Foderomkostninger 4.401 5.638 Dyrlæge og medicin 523 467 Avl mv. 427 438 Stykomkostninger 5.351 6.543 Dækningsbidrag 4.495 3.674 Energi og brændstof 595 461 Vedligehold 139 233 Løn, inkl. ejeraflønning 1.209 1.559 Øvrige kapacitetsomkostninger 441 389 Kapacitetsomkostninger, i alt 2.384 2.642 Afskrivninger bygninger 472 521 Afskrivninger inventar 687 552 Leje og leasing 60 61 Renteomkostninger af inv. kapital 2.307 1.528 Kapitalomkostninger, i alt 3.525 2.663 Årets resultat -1.415-1.631 38 Produktionsøkonomi Svin
Tabel 5. Nøgletal fra Business Check mere end 100 pct. Der er således meget at hente ved at se på foderomkostningen. Det gælder såvel foderprisen som foderforbruget. Omkostningerne til dyrlæge og medicin er hos Billy 56 kr. højere pr. årsso, mens omkostninger til avl mv. er lidt lavere. Også omkostningerne til dyrlæge og medicin svinger meget fra besætning til besætning. Den laveste omkostning er 302 kr. pr. årsso, mens den højeste er 621 kr. pr. årsso. Billy Gns. Producerede grise pr. årsso 27,5 26,4 Pris pr. solgt gris, kr. 353 347 Vægt pr. solgt gris 30 33 FE pr. årsso 2.388 2.963 Pris pr. FE 1,84 1,94 Afkastningsgrad 2,8 % -0,5 % Bundet kapital pr. årsso 32.369 24.344 Gennemsnitlig betalt rente 7,1 % 6,3 % Ændring i notering for et 0-resultat 3,28 2,43 Samlet set er Billys stykomkostninger knap 1.200 kr. lavere end stykomkostningerne på den gennemsnitlige besætning. Det er mere end nok til at opveje det lavere bruttoudbytte, og dermed bliver dækningsbidraget godt 800 kr. større i Billys besætning i forhold til gennemsnittet. Dækningsbidraget spænder fra 1.275 kr. til 6.198 kr. pr. årsso på tværs af de 22 besætninger i Business Check. Også lønnen tæller Billys kapacitetsomkostninger er 258 kr. mindre end gennemsnittets. Dette skyldes især, at lønomkostningerne er lavere. Forklaringen på den lavere lønomkostning i Business Check kan vi ikke komme nærmere, men vi så det samme billede i DB-tjek. Her var årsagen især et lavere tidsforbrug pr. årsso. I Billys besætning spares der også lidt ved, at omkostningerne til vedligehold er knap 100 kr. mindre end gennemsnittets. Det kan være fordi, at produktionsanlægget er nyere og derfor ikke skal vedligeholdes så meget som et ældre produktionsanlæg. Det kan også skyldes, at Billy eller hans ansatte laver nogle af reparationerne selv, således at omkostninger til håndværkere spares. Der er dog ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det sidstnævnte er årsag til de lavere vedligeholdelsesomkostninger, da tidsforbruget i Billys besætning er forholdsvis lav, jf. DB-tjek. Det tyder således ikke på, at Billy og de ansatte bruger tid på andet end at passe grise. Tabel 6. Væsentligste årsager til Billys resultater i Business Check Lavere bruttoudbytte Forskel Faktor I alt forskel i resultat -371 kr. Lavere foderpris pr. FE 10 øre 2.963 296 kr. Lavere foderforbrug pr. årsso 575 FE 1,84 1.058 kr. Lavere lønomkostninger Lavere omkostninger til vedligehold Højere omkostninger til energi mv. 350 kr. 94 kr. -134 kr. Højere bunden kapital pr. årsso 8.025 kr. 7,1 % -572 kr. Højere rente pr. årsso 0,8 % 24.344-207 kr. Produktionsøkonomi Svin 39
Der er dog også steder, hvor der er potentiale for forbedring hos Billy. Det gælder især energi og brændstof, hvor Billys omkostninger er 134 kr. større end hos gennemsnittet. Meget bunden kapital Næste punkt i Business Check er kapitalomkostningerne. De kan groft set deles op i to: afskrivninger og renteomkostninger. Billy afskriver mere på inventar end gennemsnittet og lidt mindre på bygninger. En af forklaringerne til, at Billys afskrivninger er lidt større, er, at han har en større bunden kapital pr. årsso, jf. tabel 5. For at vide hvorfor Billy har en større kapitalbinding, skal man se på hvornår og i hvad, der er investeret. De større afskrivninger kan også skyldes, at Billy afskriver hårdere, fordi han ikke forventer, at inventaret holder lige så længe som gennemsnittet. Billys renteomkostninger til den bundne kapital er knap 800 kr. større end gennemsnittets. Det er en kombination af to ting. For det første er den bundne kapital større, jf. ovenfor. Det betyder, at der er mere kapital for Billy at forrente, og derfor er renteomkostningerne 572 kr. højere end gennemsnittet. For det andet betaler Billy også en lidt højere rente end gennemsnittet. Det giver 207 kr. mere i renteomkostninger. Renteomkostninger svinger på tværs af de 22 besætninger mellem 789 kr. og 2.718 kr. pr. årsso. Som anført ovenfor er der to forklaringer til denne spredning: den bundne kapital og den gennemsnitlige betalte rente. Den bundne kapital svinger mellem 15.802 og 44.884 kr. pr. årsso. Den betalte rente varierer mellem 4,1 og 10,9 pct. Besætningen med den højeste bundne kapital har den største renteomkostning, men en betalt rente under gennemsnittet. Besætningen med den laveste renteomkostning har både forholdsvis lav bunden kapital og lav rente uden at have den laveste værdi nogen af stederne. Både foderforbruget og prisen på foderet har stor indflydelse på resultatet i stalden. 40 Produktionsøkonomi Svin
Både Billy og den gennemsnitlige besætning har et negativ resultat i 2008. Årets resultat i Billys besætning er 216 kr. bedre pr. årsso end gennemsnittet. Det skyldes overordnet set lavere styk- og kapacitetsomkostninger. Bruttoudbyttet er lavere end gennemsnittet, mens kapitalomkostninger er større. Årets resultat ligger mellem 78 og -6.561 kr. pr. årsso. Der er kun én besætning, der har et positivt Årets resultat. Det er især et godt dækningsbidrag, der giver det gode resultat. Besætningen med det dårligste resultat har et dækningsbidrag langt under gennemsnit, hvilket især skyldes et dårligt bruttoudbytte. Kapacitetsomkostningerne ligger næsten på det gennemsnitlige niveau. Kapitalomkostninger er de største blandt alle 22 besætninger, hvilket både skyldes høje afskrivninger og høje renteomkostninger. Billy har i modsætning til gennemsnittet et positivt afkast på den bundne kapital, jf. afkastningsgraden. Det betyder, at kapitalen bliver forrentet, men bare ikke nok til at betale alle renteomkostningerne. 12 af besætningerne i Business Check har en positiv afkastningsgrad. To af besætningerne har en afkastningsgrad under -10 pct. Konklusion I både DB-tjek og Business Check ser vi, at foderomkostningen har stor betydning for resultatet i stalden. Det fremgik også, at både foderforbruget og prisen på foderet har stor indflydelse. Begge værktøjer viste ligeledes, at der er meget stor spredning i både foderpris og foderforbrug. Foderprisen handler meget om, at man får handlet på det rigtige tidspunkt og med den rigtige horisont, og om man er god til at forhandle med fodersælgeren. Hvis man har problemer med et højt foderforbrug, bør man have en svinekonsulent til at se på årsagerne hertil og til at hjælpe med at nedbringe foderforbruget. I Business Check så vi, at der også er stor forskel i kapacitetsomkostningerne. Især lønomkostningerne har betydning her. Af DB-tjek fremgik det, at forskel i lønomkostninger både skyldes tidsforbrug (arbejdsproduktivitet) og timelønnen. Bruttoudbyttet har naturligvis også stor betydning for resultaterne, da det er udtryk for outputtet af alle indsatsfaktorer. For bruttoudbyttet er det væsentligt, at produktiviteten er i orden. På kort sigt er det naturligvis vigtigt, at man kan opfylde en eventuel kontrakt med en aftager. På lang sigt gælder det om at optimere antallet af grise. Det nytter således ikke noget, at man producerer mange grise, hvis prisen på hver gris falder for meget, fordi der f.eks. bliver problemer med kvaliteten. Så kan det være bedre at producere lidt færre grise, der kan sælges til en højere pris. I gennemgangen af DB-tjek og Business Check opgørelserne for Billy så vi, at han klarer sig rigtig godt på dækningsbidragsniveau (jf. DB-tjek). Der er dog stadig plads til forbedringer på bl.a. reproduktionen. Placeringen i Business Check kunne ikke helt leve op til det flotte resultat i DB-tjek. Det skyldes primært, at Billy har en højere bunden kapital og betaler en lidt højere rente end den gennemsnitlige besætning i Business Check. Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. Det vil sige, at man f.eks. ikke skal investere i hjemmeblandingsanlæg til foderet, hvis hverken medarbejdere eller ejer interesserer sig for at lave foder. Man skal heller ikke investere i nyt automatiseret produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse i computersystemer. Det hele skal så og sige gå op i en højere enhed. Produktionsøkonomi Svin 41
Investeringsniveauet Politiske initiativer påvirker investeringsaktiviteten på svinebedrifterne. F.eks. stiller lovgivning om løsgående søer nye krav til sostipladserne fra 2013. Tema >> Arne Lauridsen, Dansk Svineproduktion Dansk svineproduktion har hidtil bevaret sin konkurrenceevne gennem en høj produktivitet og effektivitet, og det forventes også fremover at være drivkraften. Krisen i den finansielle sektor har stor set standset investeringerne i dansk svineproduktion. Stald- og inventarfirmaerne foretager tilpasninger, og der har været konkurser i branchen. Denne opbremsning har reduceret byggeomkostningerne med omkring 15 pct. Selv de producenter, som har en meget god økonomi, får tilsyneladende heller ikke lov til at sætte gang i investeringsprojekter. Der er således ikke meget aktivitet vedrørende investeringsprojekter i øjeblikket. Markedet for både landbrug og investeringsprojekter er afventende. Der er en økonomisk stagnation, og bunden på stagnationen er ikke fundet endnu. Der er ofte tre faser i en afmatning. Den første fase med panik og kraftigt fald i aktivernes værdi er ikke overstået endnu. Derefter følger anden fase, hvor der arbejdes og tænkes konstruktivt i at undgå tab og finde løsninger. Inden længe kommer vi til fase tre, hvor der bliver handlet. Det sker muligvis i slutningen af året eller i starten af 2010! Investeringsniveauet i landbruget har været højt i mange år, men der kræves dog fortsat mange investeringer bl.a. som følge af BAT (bedst anvendelig teknologi), lovkrav om løsgående søer og senest initiativerne, som fremgår af Grøn Vækst-planerne. 42 Produktionsøkonomi Svin
Dog skal landbrugets investeringer både finansieres og forrentes. Finansieringen er problematisk som tidligere nævnt. Derudover skal de enkelte projekter være rentable, før de i gangsættes, men med mere positive forventninger til fremtiden er der håb for ude. Løbende udskiftning af produktionsapparatet Ud fra en going concern betragtning kan den løbende investeringsudskiftning beregnes. Her er en central forudsætning, at produktionsapparat forbliver uændret. I tabel 1 er antallet af stipladser til den nuværende produktion beregnet for henholdsvis: søer, smågrise og slagtesvin. En sostiplads er sat til 18.000 kr., en smågrisestiplads er sat til 1.800 kr. og en slagtesvinestiplads til 3.500 kr., i disse priser er der dog ikke taget hensyn til omkostninger til jordarbejde, vejtilslutninger og evt. andre omkostninger. Produktionsapparatets værdi bliver i alt til 44,8 mia. kr., fordelt på 19,8 mia. kr. til sostipladserne, 7,5 mia. kr. til smågrise og 17, 5 mia. kr. til slagtesvin. Fordelingen af produktionsapparatet er skønsmæssigt sat til 60 pct. i bygningsværdi og 40 pct. i inventarværdi. Det giver en fordeling på 26,9 mia. kr. til bygningerne og 17,9 mia. kr. til inventaret. Forudsættes bygningerne lineært afskrevet over 20 år og inventaret over 10 år, får vi de årlige investeringer i henholdsvis so-, smågrise- samt slagtesvinestipladser. De løbende investeringer er således opgjort til henholdsvis 1,3 mia. kr. til bygninger og 1,8 mia. til inventar, i alt 3,1 mia. kr. årligt. I 2009 kommer investeringerne formentlig ikke op på dette niveau. Men investeringsaktiviteten har også været høj i en årrække. Den lave rente påvirker investeringslysten, og landmændene har i de seneste år været dygtige til at finde billig finansiering, dels ved brug af rentetilpasningslån, udenlandsfinansiering og brug af andre finansielle instrumenter. Dynamisk udvikling med indskrænkninger og udvidelser på eksisterende bedrifter En yderligere dimension til forklaringen af investeringsbehovet fremgår af tabel 2. Der foregår en betragtelig dynamisk strukturudvikling i slagtesvineproduktionen. Den dynamiske strukturudvikling er indskrænkninger og udvidelser i branchen. Indskrænkninger og udvidelser indebærer, at der til stadighed må etableres nye stalde, samtidig med at andre skrottes. Samlet faldt produktionen af slagtesvin i 2007, men udviklingen dækker over stor dynamik. På ekspanderende eller nyetablerede ejendomme steg produktionen således med 1,9 mio. slagtesvin i 2007. Det svarer til 9 pct. af den samlede produktion. Og omvendt faldt produktionen med 1,9 mio. slagtesvin på ejendomme, hvor produktionen blev reduceret eller decideret nedlagt. Tabel 1. Investeringsniveauet til løbende udskiftning af eksisterende svineproduktion, mia. kr. Antal stipladser Produktionsapparatet værdi i alt Heraf i bygninger Heraf i Inventar Årlige investeringer i bygninger Årlige investeringer i inventar Søer, 1,1 mio. 19,8 11,9 7,9 0,6 0,8 Smågrise, 4,2 mio. 7,5 4,5 3,0 0,2 0,3 Slagtesvin, 5 mio. 17,5 10,5 7,0 0,5 0,7 I alt, kr. 44,8 26,9 17,9 1,3 1,8 Produktionsøkonomi Svin 43
Tabel 2. Ændring i produktionen på ejendomme med slagtesvin fra 2006 til 2007, 1.000 producerede slagtesvin Reduktion i produktionen af slagtesvin, DE Uændret Stigning i produktionen af slagtesvin, DE I alt >250 100-250 50-100 10-50 (+/- 10) 10-50 50-100 100-250 >250 Nyetableret i 2006 - - - - 12 68 51 106 13 250 Produktionsniveau i 2006: <10 DE - - - - -6 51 27 26 0 98 10-<50 DE - - - -290-53 285 149 56 0 147 50-<100 DE - - -144-384 -38 271 139 35 0-121 100-250 DE - -175-336 -434-14 363 182 62 0-352 250- DE -43-45 -47-55 -1 32 21 0 0-138 I alt -43-219 -528-1.163-100 1.071 569 285 13-116 -1.953 1.938 Anm.: Det er kalkuleret med 33,5 produceret slagtesvin pr. dyreenhed. Der er ikke taget hensyn til evt. andet husdyrhold. Kilde: Dansk Landbrug; Større andel af slagtesvin i miljøvenlige stalde, Johnny M. Andersen, Statistik Nyt nr. 5-2008 På ejendomme med over 50 DE er der en nettoindskrænkning i produktionen. Det betyder imidlertid ikke en tilbagegang i antallet af store ejendomme. De små ejendomme, som ekspanderer, vokser sig derimod store og erstatter de ejendomme, som har reduceret produktionen i 2007. Det er mere økonomisk attraktivt med store ejendomme, hvor det er muligt at høste stordriftsfordele i slagtesvineproduktionen. Skift i investeringsniveau og det historiske forløb Investeringer er naturligvis meget rentefølsomme, da afkastet ved investeringen minimum skal opveje rentebetalingen og de løbende afskrivninger. Det øjeblikkelige stop i investeringsaktiviteten er dog ikke alene forårsaget af en faldende interesse hos landmændene til at foretage investeringer. Men derimod af bl.a. en likviditetskrise hos de finansielle institutter, samt en massepsykose i form af negative forventninger til fremtiden. Siden efteråret 2008 er der vedtaget to bankpakker, som skal hjælpe til, at likviditeten flyder bedre rundt nu. Finansieringsinstitutterne er dog yderst forsigtige med at bevillige investeringstilsagn i øjeblikket. Bl.a. fordi vi ikke er kommet til fase 3 i tidligere nævnte afmatningsforløb. Betydningen af høje renter (højere realrenter) på investeringsaktiviteten har vi set effekten af i starten af 1980 erne. Realrenten var lav, indtil krisen indtraf, selvom de nominelle renter var høje. Begrundelsen var en ligeså høj inflation. De nominelle renter var ca. 20 pct. Krisen indtraf, da inflationen faldt fra 20 pct. til et par procent. Derved blev realrenten meget høj, og ingen nyinvesteringer og tidligere foretagne investeringer var rentable. Høje renter påvirker resultaterne meget negativt i landbruget, dels fordi landmændene har højere aktiver pr. beskæftiget end i andre erhverv. Og dels fordi øgede omkostninger ikke overvældes til forbrugerne i samme omfang som i andre erhverv. Selvom vi ikke har høj rente i øjeblikket, er der ikke tvivl om, at svineproduktionen kommer 44 Produktionsøkonomi Svin
ind i en periode, hvor der afskrives mere, end der investeres. Denne situation indtraf ligeledes efter 1982, jf. figur 1. Der vil dog fortsat være investeringsaktivitet, men på et meget lavt niveau. Inventaret er den investeringskategori, som hurtigst finder sit gamle niveau, formodentlig fordi apparatet hurtigt nedslides. Politisk vedtagne investeringer Politikkerne påvirker også investeringsaktiviteten, bl.a. via lovgivningen om dyrevelfærd. Specielt 2013-problematikken om løsgående diegivende søer forventes at øge investeringsniveauet. I øjeblikket skønner vi, at ca. 380.000 sostipladser ikke opfylder lovkravet i 2013. I runde tal formoder vi, at halvdelen af investeringerne ikke er fuldt ud afskrevet inden 2013, og de skal således fornyes før tid til en pris på ca. 20.000 kr. pr. stiplads. Investeringsbehovet bliver således ca. 4 mia. kr. indtil 1. januar 2013 eller 1 mia. kr. årligt. En anden politisk bestemt investeringsaktivitet er kravet om brug af BAT for bedrifter større end 75 dyreenheder. BAT-kravet er et princip, der stammer fra IPPC-direktivet, men her er det først gældende for bedrifter over ca. 250 dyreenheder. Omkostning ved nyetablering og renovering af eksisterende stalde kan komme op på 10 kr. pr. produceret gris. Investeringer som følge heraf kan blive ret omfattende. Disse investeringer vil dog ikke ligne de traditionelle investeringer, da apparatet skal reducere emissionsniveauer i den danske husdyrlov. Den sidste politisk bestemte investeringsaktivitet er Grøn Vækst-pakken. Landbrug & Fødevarer er kommet med et modforslag, som hedder Ægte Grøn Vækst. Investeringsbehovet er her til reduktion af emissionsniveauer, men også til biogasanlæg. Landbrug & Fødevarer opgør investeringerne til ca. 1 mia. kr. årligt, hvoraf nogle af investeringerne også er naturinvesteringer. I faste 2005 priser, mio. kr. 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Driftsbygninger Netto investeringer i driftsbygninger Inventar Netto investeringer i inventar -1.000-2.000-3.000-1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Figur 1. Landbrugets samlede investeringer i faste 2005 priser, mio. kr. Produktionsøkonomi Svin 45
Hvor er der penge at hente? Finanskrise, lav notering og høje foderpriser har gjort det endnu mere afgørende for svineproducenterne at jagte unødige omkostninger og sikre, at grisene præsterer topresultater. Tema >> Af Projektgruppen for + 25 kr. pr. slagtesvin >> Redigeret af: Elisabeth Okholm og Lisbeth Jørgensen, Dansk Svineproduktion Besøg i 55 besætninger har vist, at der er nogle typiske områder, som der mangler fokus på for at sikre gode produktionsresultater. Dansk Svineproduktion har i tæt samarbejde med en gruppe af produktionsrådgivere, dyrlæger og ikke mindst besætningsejere gennemført første del af projektet + 25 kr. pr. slagtesvin. Formålet har været at få den megen viden, som vi har om produktion af slagtesvin, ud at arbejde på staldgangen. Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Navnet + 25 kr. pr. slagtesvin henviser til, at fokus er på at forbedre indtjeningen hos den enkelte producent. I alt 55 besætninger er besøgt, og på det indledende besøg er hver enkelt besætning blevet gennemgået systematisk fra A til Z af et team bestående af besætningens dyrlæge og en svineproduktionsrådgiver samt tre specialister fra Dansk Svineproduktion (inden for områderne ventilation, sundhed og foder). Aktuelt Efter at projektet blev sat i gang har den økonomiske situation, som bekendt, været vanskelig. Det har gjort det endnu mere essentielt at have gode produktionsresultater. Finanskrise, lav notering og høje foderpriser er vanskelige at gøre noget ved for den enkelte. Som producent kan du derfor på den korte bane primært sikre, at dine grise præsterer topresultater, og at du jagter unødige omkostninger. I det følgende sætter vi fokus på de typiske fejl, som vi 46 Produktionsøkonomi Svin
så i de 55 besætninger. Listen kan du bruge som inspiration til en kritisk gennemgang af jeres arbejdsrutiner i din besætning. Typiske problemområder Der er nogle problemområder, der har været aktuelle i mange af besætningerne, og som producenterne bør have fokus på for at opnå bedst mulige resultater og en robust produktion. I det følgende vil vi beskrive nogle af de typiske fejl. Og hermed er opfordringen givet videre til, at du også sætter fokus på disse områder, hvis dine grise i dag ikke præsterer topresultater. Vi ved ikke præcist, hvor meget grisene betaler for at de enkelte tiltag, men alle tiltag er bidrag til en strømlinet produktion. Klargøring af stald Topscoren inden for klima og ventilation er klargøring af stalden inden indsættelse af grise. I 53 af besætningerne er der sat fokus på klargøring af stalde, som er en vigtig forudsætning for at opnå gode produktionsresultater. Efter rengøring skal staldene udtørres og opvarmes for at sikre grisene den bedst mulige start. Som tommelfingerregel skal der anvendes ca. 3 kwh/m 2 gulvoverflade. Som eksempel kan det nævnes, at der i en stald på ca. 200 m 2 typisk skal anvendes ca. 75 liter olie for at udtørre stalden med en varmekanon. Hvorvidt stalden er udtørret eller ej kan let tjekkes. Læg et termometer på gulvet og sammenhold det med termometeret i staldrummet. Når temperaturerne er ens, er stalden udtørret. En tør og opvarmet stald er en vigtig forudsætning for en god start for grisene. Udover en ordentlig udtørring hører det også med til en god klargøring af sektionen, at vandventilerne er kontrolleret, og at dyserne i overbrusningsanlægget er afkalkede. Endelig var der enkelte, der under dette punkt skulle sætte yderligere fokus på rengøring af udsugningsenhederne for at sikre tilstrækkelig kapacitet på ventilationsanlægget. Minimumsventilation Minimumsventilationen er den mindste mængde luft, der skal anvendes for at fjerne dyrenes fugtproduktion. Er minimumsventilationen for lav, er resultatet dårlig luftkvalitet specielt i kolde perioder og om morgenen. I diffust ventilerede stalde er der samtidig risiko for fugt- og varmetab til loftet. Er minimumsventilationen for høj, drænes stalden for varme. Minimumsventilationen skal for slagtesvin ligge i intervallet: 6-15 m 3 /time/gris for at sikre et godt klima i stalden. I 49 af de besøgte besætninger var der behov for justering af minimumsventilation. Overbrusning og temperaturstrategi På en sikker 3. plads over hyppigt forekommende fejl kommer strategi for overbrusning og temperatur. I 47 af besætningerne var den valgte overbrusnings- og/eller temperaturstrategi ikke hensigts- Du kan hente viden på www.infosvin.dk eller hos din lokale rådgiver. Produktionsøkonomi Svin 47
mæssig. Anbefalingen er, at der skal overbruses i tidsrummet fra kl. 9 til kl. 20 ved høje udetemperaturer. Som eksempel kan det nævnes, at der ved en udetemperatur på 18 grader og derover skal overbruses 2-3 gange/time af 2-3 minutters varighed. Temperaturstrategien er det også vigtigt at have styr på, så grisene ikke har det for varmt (med svineri til følge) eller for koldt (med risiko for sygdom og dårlig foderudnyttelse til følge). Eksempler på andre klimatiltag Der var andre klimatiltag end de ovennævnte, som er blevet anbefalet forholdsvis ofte. Det var bl.a.: Udetemperaturkompensering til at sikre, at ydelsen på anlægget begrænses i perioder med store temperaturudsving og faldende udetemperatur for dermed at hindre træk i dyrenes opholdszone. Opsætning af prelleplader til afhjælpning af træk Tætning af stald, da der i en utæt stald ikke er styring på luften. Typiske tiltag ved tørfoder I de 25 besætninger, der fodrede med tørfoder, blev der i 21 af besætningerne anbefalet fokus på indstilling af foderautomater. Oftest var indstillingen for åben, og der var dermed risiko for foderspild. I 17 af besætningerne var ændring og kontrol af formalingsgrad en del af handlingsplanen, og i alle tilfælde skulle foderet formales finere end det var tilfældet hidtil. Anbefalingen er, at mindst 60 pct. af partiklerne er under 1 mm og 40 pct. mellem 1-2 mm i en sigteprøve af formalet korn. Typiske tiltag ved vådfoder Der blev anvendt vådfoder i 30 af besætningerne. Topscoren over fodringsmæssige tiltag i disse besætninger var regulering af foderkurven samt daglig regulering af foderstyrken, som var et tema i samtlige 30 besætninger. Det er det måske også hos dig, hvis du bruger vådfoder? Du kan hente viden på www.infosvin.dk eller hos din lokale rådgiver. I mange af besætningerne var der ikke en systematisk kontrol af, at foderet blev blandet som ønsket, og fokus på blandesikkerhed var et tema i 26 af de 30 besætninger. De næste pladser på topscorelisten for vådfoderbesætningerne var: formalingsgrad (se også afsnittet om tørfoder), hygiejne (typisk manglende rengøring af vådfodertanken) samt korrekt indtastning af råvareværdier i vådfodercomputeren. I 23 af de 30 besætninger med vådfodercomputer, var der fejl i indtastningerne og/eller ingen rutine for tjek af indtastninger. Fejltastninger kan have stor betydning for sammensætningen og mængden af det foder, som grisene får. Sygestier I 28 af besætningerne kunne anvendelsen af sygestier optimeres ved, at syge grise systematisk og hurtigt blev sat i sygesti og helbredte grise blev taget ud af sygestien. Et typisk problem var, at sygetierne ikke var indrettet optimalt til at redde syge grise. I 39 besætninger skulle der enten etableres flere sygestier eller de eksisterende sygestier skulle gøres bedre. Det var ofte sådan, at sygestierne var placeret i sektionens dårligste hjørne f.eks. ved ydervæg eller i staldafsnit uden opvarmning. Har du sygestier, der er så gode, at 3 ud af 4 grise bliver reddet? Det er muligt, hvis sygestier og management er i top. En sygesti skal placeres, hvor der ikke er træk, og det betyder, at en ydersti ofte er et dårligt valg. I sygestierne skal der være blødt underlag i 2/3 af nettoarealet, og der skal være overdækning, der slutter helt tæt. Tid til overvågning I 32 af de 55 besætninger blev det vurderet, at det daglige tilsyn med grisene skulle optimeres. Der skal være tid til at gennemføre en god overvågning. Grisene skal tilses, når de er aktive. Hvis der er restriktiv vådfodring, er det naturligt at følge en fodring rundt og se, om alle dyr er raske og friske. 48 Produktionsøkonomi Svin
Vådfodring kræver særlig opmærksomhed på foderkurve, daglig regulering af fodertildeling og foderhygiejne. Når der fodres efter ædelyst, skal man ind og få alle grise op hver dag for at kunne finde en syg gris i tide. Det kan lette overvågningen, hvis man giver strøelse samtidigt. Man skal være opmærksom på bl.a. luftvejssygdomme og benproblemer, så en behandling kan komme hurtigt i gang. Behandlingsstrategi I 37 af de 55 besætninger blev der foreslået ændringer eller præcisering af behandlingsstrategien. Det er vigtigt, at alle, der passer grisene er klar over, hvilke sygdomstegn, de skal være opmærksomme på og hvilken behandling, der skal anvendes i den enkelte besætning. Der kan være behov for undersøgelse af syge grise eller prøver på laboratorium for at sikre, at der bruges den bedst mulige behandling. Hvis man overvejer vaccination, er det helt afgørende at kende sygdommens betydning, når det skal vurderes, om det kan betale sig. Den rigtige leveringsvægt Veje grise, det får I mig altså ikke til. Det er et udsagn, som vi hørte i flere besætninger. I en del besætninger var der penge at tjene ved at levere grisene ved optimal slagtevægt og i 23 ud af de 55 besætninger var leveringsvægt en del af handlingsplanen. Ved levering til Danish Crown kan succesen med at ramme den rigtige leveringsvægt tjekkes på Landmandsportalen.dk. Nogle producenter overgav sig, og begyndte at veje grise, og de fik dermed en optimal afregning. Summa summarum Brug denne artikel til inspiration, når du vil optimere din egen besætning. Som det fremgår af artiklen er der nogle indsatsområder, der var aktuelle hos mange producenter. Og det gode er, at en del af tiltagene er forholdsvis lette/ billige at sætte i kraft. Produktionsøkonomi Svin 49
+25 kr. pr. slagtesvin gav stigende dækningsbidrag Kendetegnende for producenterne med størst succes var, at de var motiverede og havde en god tæt kontakt med rådgiverne i opfølgningen på de nye rutiner i besætningen. Tema >> Af Projektgruppen for + 25 kr. pr. slagtesvin >> Redigeret af: Elisabeth Okholm og Lisbeth Jørgensen, Dansk Svineproduktion Ved afslutningen af første fase af projektet + 25 kr. pr. slagtesvin havde fem af de deltagende besætninger øget deres dækningsbidrag med over 25 kr. pr. gris. Første fase af projektet + 25 kr. pr. slagtesvin er nu ved at nå sin afslutning. Det store spørgsmål er så: hvad kom der ud af det? Det kan du læse om i denne artikel (og i artiklen Hvor er der penge at hente? ). Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Konceptet Ideen bag + 25 kr. pr. slagtesvin var at kortlægge forbedringsmuligheder og tiltag i den enkelte besætning og sikre, at tiltagene blev sat i værk via tæt opfølgning fra besætningens lokale rådgivere. Tiltagene (se artiklen Hvor er der penge at hente? ) blev prioriteret, og der blev givet et bud på, hvor meget det kunne forbedre produktionsresultater og bundlinje. Herefter blev handlingsplanerne implementeret i de enkelte besætninger, og resultatet blev gjort op efter en 1-års periode. Svineproduktionsrådgivere og dyrlæger arbejdede sammen to og to om at hjælpe til med at få iværksat tiltagene. Besætningsejerne havde i projektet forpligtet sig til 6 besøg af svineproduktionsrådgiveren ud over de 12 årlige besøg af dyrlægen. Blandet landhandel Producenterne blev indstillet af dyrlægerne, og der blev ikke stillet specifikke krav til besætningsstørrelse eller produktionsniveau. Eneste krav var, at der blev ført E-kontrol. Besætningerne producerede i gennemsnit 5.810 slagtesvin pr. år med et spænd fra 1.073 til 12.796 50 Produktionsøkonomi Svin
slagtesvin pr. år. Resultaterne viser, at der er stor variation besætningerne imellem, hvad der blev opnået i produktivitet og beregnet DB pr. gris året før projektet gik i gang og året efter. Ud af de 55 besætninger har vi data fra 41 besætninger. Nogle besætningsejere ønskede ikke at fortsætte i projektet, andre stoppede med at producere grise eller solgte bedriften. Dækningsbidrag Figur 1 viser ændringen i DB pr. gris. En søjle angiver resultatet fra en enkelt besætning som DB pr. produceret gris i efterperioden fratrukket resultatet fra før-perioden. Dækningsbidraget er beregnet ud fra et 5-års prissæt, og ændringerne udtrykker alene ændringer i produktivitet og altså ikke i prisudsving. I dækningsbidraget i efterperioden er der fratrukket omkostninger og investeringer, der er afholdt i den enkelte besætning. Eksempler på omkostninger er vaccination, etablering af sygestier og ændring af formalingsudstyr. Derudover indgår udgifter til øget rådgivning i alle besætninger. Som det fremgår af figuren, er der store forskelle på, hvordan det er gået i de 41 besætninger. Nogle har oplevet ringere resultater, nogle har oplevet status quo, og andre har fået en forbedring på den økonomiske bundlinje. Samlet set over alle besætninger blev dækningsbidraget forbedret med 4 kr. Ses der på de enkelte produktivitetstal er der som gennemsnit af de 41 besætninger opnået en øget tilvækst (+ 60 g/dag), en lavere dødelighed ( 0,7%) og en bedre foderudnyttelse (-0,08 FEsv). Slagtevægten er øget med ca. 1 kg. Indsættelsesvægt er også øget med 1 kg, mens kødprocenten er uændret. De gennemsnitlige forbedringer i produktiviteten giver isoleret set en større fremgang end de beregnede 4 kr. i DB. Forklaringen er, at der er fratrukket omkostninger til rådgivning og investering i bedriften afholdt i efter-perioden. En del af disse omkostninger reduceres år 2, og forudsat at produktivitetsfremgangen fastholdes, vil indtjeningen øges år 2 og frem. 23 besætninger opnåede en positiv ændring i dækningsbidraget (gennemsnitlig forbedring på 18 kr.), men i hovedparten af besætningerne blev den forventede ændring i DB pr. gris ikke opnået. Dette kan skyldes flere forhold. Dels kan det skyldes, at vurderingen af, hvad der var at tjene ved de foreslåede tiltag var for optimistisk, dels at det i mange besætninger ikke var den fulde handlingsplan, der blev implementeret, og endelig at den løbende opfølgning fra rådgiverne ikke blev fulgt 100% i alle besætninger. Vi kan ud fra dette datasæt ikke fastlægge årsagen. Ændring i DB, kr. pr. gris 50 40 30 20 10 0-10 -20-30 -40-50 Ændring i DB for hver besætning Figur 1. Ændring i dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin (kr. pr. gris) for 41 besætninger fra før-perioden til efter-perioden. Produktionsøkonomi Svin 51
Vigtig del af historien Med til historien hører: At projektet har vist, at det var vanskeligt at fastholde alle producenterne i et rådgivningsforløb. 19 af besætningerne havde mellem 4 og 8 besøg, hvorimod resten af besætningerne havde færre end 4 besøg. I gennemsnit er besætningerne blevet besøgt 4 gange af svineproduktionsrådgiverne udover dyrlægens normale besøg. At projektet har vist, at kun to besætninger implementerede den fulde handlingsplan. 10 besætninger gennemførte alle tiltag vedr. foder, 5 gennemførte alle aftalte tiltag vedr. klima og ventilation, og 11 besætninger gennemførte alle aftalte tiltag på sundhedsområdet. Det er ikke muligt præcist at værdisætte de enkelte tiltag, og det er dermed heller ikke muligt at fastlægge den eksakte betydning af, at tiltag ikke er sat i værk. Årsagerne til at aftalte tiltag ikke er implementeret kan f.eks. være, at det var for besværligt, at producent/medarbejder ikke syntes tiltagene virkede, at indsatsen blev dyrere end forventet. At projektet blev gennemført i en periode med vanskeligheder med at få leveret grise til slagteriet til ønsket tid, i en periode med lav notering og høje foderpriser og i en periode, hvor både investeringslyst og lånemuligheder var begrænsede. Succeshistorierne I 8 ud af de 41 besætninger blev der opnået et resultat, der var lig eller bedre end det, der var blevet forventet. I 5 af disse besætninger var det mere end +25 kr. Derudover var der 2 besætninger, der opnåede +25 kr., men hvor det var forventet, at de havde kunnet opnå endnu bedre resultater. I tabel 1 kan du se det produktionsniveau, der var i disse 10 besætninger 1 år før projekt + 25 kr. gik i gang og også den ændring, der er opnået i året efter. Kendetegnende for de 10 producenter var, at de var motiverede, at de havde en god tæt kontakt med rådgiverne i arbejdet med at følge op på de nye rutiner i besætningen, og/eller at de generelt havde opfyldt en stor del af de punkter, som var opstillet i handlingsplanen for besætningen. Tabel 1. Nøgletal for de 10 producenter med en fremgang i dækningsbidrag pr. gris på over 25 kr. pr. gris og/eller hvor den forventede fremgang i DB blev nået. DB pr. gris før (fremgang), kr. Forventet fremgang i DB Foderudnyttelse før (ændring) FEsv Tilvækst før (ændring) g/dag Dødelighed før (ændring), % døde 1 59 (+44) 40 3,30 (-0,40) 750 (+45) 3,1 (-0,3) 2 117 (+37) 27 3,09 (-0,37) 700 (+172) 6,1 (-2,6) 3* 127(+34) 53 2,96 (-0,07) 784 (+138) 8,7 (-4,7) 4 148 (+32) 18 2,70 (-0,10) 954 (+105) 7,5 (-4,0) 5 124 (+32) 25 3,00 (-0,32) 870 (+89) 2,7 (-1,2) 6* 66 (+29) 38 3,05 (-0,20) 813 (+157) 6,9 (-2,9) 7 110 (+27) 6 2,79 (-0,31) 859 (+86) 2,7 (+0,3) 8 89 (+23) 23 2,79 (-0,13) 804 (+60) 8,7 (-0,3) 9 109 (+22) 11 3,07 (-0,20) 815 (+38) 3,6 (-1,0) 10 83 (+20) 18 2,8 (-0,08) 873 (+48) 5,5 (-2,7) *: 2 producenter, der opnåede mere end +25 kr., men det var en mindre fremgang end forventet. 52 Produktionsøkonomi Svin
Fase 2 For 1 års tid siden blev projektets fase 2 skudt i gang. Der er i alt ca. 80 besætninger, som er tilmeldt fase 2, og det er nu disse besætningers rådgiverpar (dyrlæge og konsulent), som, ved bl.a. at bygge på erfaringerne fra fase 1, skal hjælpe besætningerne med at få sat mål for produktionen samt hjælpe til med at nå disse mål. Igen med en øget indtjening som det overordnede formål. Det bliver spændende at se, om succesraten øges i forhold til projektets første fase. Vækstmanagement Svin Der følges op på indsatsen for at sikre de bedste resultater i slagtesvineproduktionen. En gruppe af rådgivere er helt aktuelt i gang med at udarbejde et værktøj til at sikre den bedst mulige rådgivning af slagtesvineproducenter i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Dansk Svineproduktion. Denne gruppe af rådgivere, som er/bliver eksperter inden for smågrise- og slagtesvineproduktion, vil være værdifulde fremtidige sparringspartnere i besætninger, der ønsker bedre produktionsresultater og indtjening. Produktionsøkonomi Svin 53
Ti års udvikling Gennem de seneste 10 år er antal grise pr. årsso forbedret med 3,9 grise pr. årsso fra 22,4 i 1999 til 26,3 i 2008. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Tabel 1 viser de seneste ti års udvikling i de økonomiske og produktionstekniske resultater for heltidsbedrifter med svineproduktion. Den øverste del viser resultater fra totaløkonomien 1 på heltidsbrug med svineproduktion, mens den nederste del viser de økonomiske nøgletal opdelt pr. produktionsgren 2. Strukturudvikling Der pågår til stadighed en stor strukturudvikling i dansk landbrug, som ses tydeligt i antallet af heltidsbedrifter med svin, som er reduceret med ca. 2.600 de seneste 10 år, eller med ca. 45 pct. Det gennemsnitlige antal årssøer er i samme periode er steget med 97 årssøer fra 170 i 1999 til 267 i 2008. Denne stigning i antallet af søer pr. bedrift har dog ikke kunnet opveje det færre antal bedrifter, således at det samlede antal søer er faldet i perioden. Antallet af producerede slagtesvin pr. bedrift er i den samme periode mere end fordoblet. Alene i forhold til 2007 er antallet af producerede slagtesvin pr. bedrift steget med godt 15 pct., til trods for stigende eksport af smågrise til Tyskland og faldende svinebestand. Udviklingen i den samlede danske svinebestand fremgår af figur 1. 1 Fra Økonomidatabasen (årsrapporter). 2 Fra produktionsgrensregnskaber. 54 Produktionsøkonomi Svin