Hvorfor stiller vi spørgsmål?

I dette nummer... Annual Council Hvorfor stiller vi spørgsmål? Aktiviteter i julemåneden Formanden har i oktober været til Annual Council i Generalkonferensen i USA. Læs lidt om hvordan møderne forløb, og at selv Danmark endnu engang blev nævnt. Folk der stiller spørgsmål bliver ofte opfattet som mere sympatiske end folk, der forsøger at besvare dem. Nok fordi man som spørger påtager sig den mere ydmyge rolle som den Læs her, for at se hvad der er sker i menighederne rundt om i landet af koncerter, julegudstjenester m.m., som man kan invitere venner og bekendte søgende i modsætning til dem, der giver med til her i julemåneden. svar, som påtager sig rollen som de oplyste. 8 14 18 Adventnyt No. 12 december 2013 Israel Ikke det mest gængse rejsemål, men byder på spændende oplevelser. Side 10-11 Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

Xxxxxxa Concordiavej 16 Postboks 15 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 Fax 4558 7778 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk info@adventist.dk Kontaktinformation Åbningstider: Man-Tors kl. 10-16 Fre kl. 10-12 Formand Thomas Müller Tlf.: 4558 7771 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag) Næstformand Henrik Jørgensen Tlf.: 4558 7772 (Religionsfrihed, Skole, Ungdom 18+) Økonomichef Bjørgvin Ibsen Tlf.: 4558 7773 (Kristen forvaltning) Afdelinger Andreas Müller (Børn) Tlf.: 2577 4880 Thomas Rasmussen Tlf.: 5120 6990 (Teen og Ungdom, Sabbatsskole) Mads Kivikoski (Spejderchef) Tlf.: 5136 0405 Anne-May Müller (Familie) Tlf.: 4558 7754 Jill Rasmussen Tlf.: 7589 5446 (Women s ministries) Bent Nielsen (Seniorkoordinator) Tlf.: 6590 2570 Harry Sættem (AHA) Tlf.: 5638 1461 Adra Danmark Concordiavej 16 Postboks 15 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 Fax 4558 7701 www.adra.dk Generalsekretær: Lehnart Falk Tlf.: 4558 7702 Dansk Bogforlag Concordiavej 16 Postboks 15 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 Fax 4558 7778 www.danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Concordiavej 16 Postboks 15 2850 Nærum Tlf.: 4558 7770 Fax 4558 7778 Giro: 902 5669 www.korrespondanceskolen.dk Leder: Sven Hagen Jensen Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf.: 7589 5202 Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Tlf.: 7641 3132 Hasda Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf.: 2386 6514 www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving Himmerlandsgården Als Oddevej 71 Helberskov Tlf.: 9858 1121 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV Tlf.: 8911 1300 Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Kristine Voncina Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 4640 Faxe Tlf.: 5676 1600 Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen MG 1116 Hvor er mit julehumør? I skrivende stund er det november, men når dette læses, er det lige omkring december. Jeg er ikke rigtig kommet i julehumør endnu, men jeg har da bemærket, at julen er på vej. Af: Robert Sand Jeg blev ærlig talt lidt chokeret, da jeg i begyndelsen af oktober måned allerede så det første juleknas i Kvickly. Men så fik Halloween hurtigt overtaget butiksmiljøet, og nu er juleknaset så kommet tilbage. Men lige meget har det hjulpet. Jeg ved ikke helt hvorfor, men hele juleræset fanger slet ikke rigtig an på mig, og det har det ikke rigtig gjort de sidste par år. Måske er det fordi, jeg har fået en overdosis, eller fordi julen efterhånden starter så tidligt, at jeg når at blive træt af den, inden den kommer i gang? Det kan også være fordi alt det, man ser rundt omkring sig, som ligesom er indbegrebet af jul, bare i mit hoved ikke har noget som helst med julen at gøre, og fordi min logiske sans fortæller mig at julen, Jesu fødsel, slet ikke foregik den 24. december? Der er mange mulige grunde, men præcis hvad der er kortsluttet i mit hoved, ved jeg ikke. Og dog ved jeg, at Jesu fødsel er et mirakel, at Gud gennem Jesus blev menneske, og at jeg ville være fortabt, hvis ikke Jesus var blevet født i denne verden, og hvis ikke han var død for min skyld. Så fødslen er jo ret essentiel, da han ikke kunne dø, hvis ikke han var blevet født. Bibelen siger ikke noget om, at vi skal komme julen ihu, men alligevel var Jesu fødsel så spektakulær en begivenhed, at englene kom ned og sang for hyrderne på marken hvilket man ikke får indtrykket af, at de gjorde til hverdag og de vise mænd vælger at rejse langvejs fra bare for at hilse på, tilbede og overbringe nogle gaver til Jesusbarnet. Altså var det en meget speciel begivenhed, selvom størstedelen af dem der opholdt sig i Betlehem den nat nok var intetanende om, hvad der netop var sket eller ikke regnede det for noget. I dette nummer kan du læse om Israel, hvor netop Jesus blev født, om hvorfor vi stiller spørgsmål og mange flere ting, men også om hvad der sker rundt om i vores menigheder i Danmark i denne måned. Læs og bliv inspireret. Måske forgår der noget i nærheden af dig, der kunne løfte dit og en bekendts julehumør. Julen er jo traditionelt en kirketid, så hvorfor ikke tage ind i vores kirker? Redaktør: Robert Sand Concordiavej 16 2850 Nærum +45 45587753 robert.sand@adventist.dk

Annual Council Hvorfor stiller vi spørgsmål? Aktiviteter i julemåneden Formanden har i oktober været til Annual Folk der stiller spørgsmål bliver ofte opfattet Læs her, for at se hvad der er sker i Council i Generalkonferencen i USA. som mere sympatiske end folk, der forsøger menighederne rundt om i landet af Læs lidt om hvordan møderne forløb, og at at besvare dem. Nok fordi man som spørger koncerter, julegudstjenester m.m., som selv Danmark endnu engang blev nævnt. påtager sig den mere ydmyge rolle som den man kan invitere venner og bekendte søgende i modsætning til dem, der giver med til her i julemåneden. svar, som påtager sig rollen som de oplyste. 8 14 17 Syvende dags adventistkirkens medlemsblad Syvende dags adventistkirkens medlemsblad Side 10-11 Side 10-11 Indhold 03 Indhold No. 12 december 2013 04 10 08 12 14 Hvorfor stiller vi spørgsmål? Når jeg læser nogle af de spørgsmål, der er blevet stillet i nogle af de seneste debatindlæg i ungdomsafdelingens facebook-gruppe, minder det mig unægtelig om nogle af de spørgsmål, jeg selv har stillet mange af i tidens løb. 04 Rundt omkring 04 Kort nyt 04 Sundhedsweekend 05 Herning efter filmen 06 Kort nyt 06 Opfølgning på skabelsesfilmen 06 Vi samles i Thisted 08 Annual Council Det har været nogle aktive måneder siden generalforsamlingen i maj, og vi er nu ved at få styr på rutinerne på kontoret. 10 På tur til Israel Israel er et bibelsk land, hvor en stor del af Bibelens begivenheder har udspillet sig. 11 Efterårsferie i Israel 12 Let s Talk Som Generalkonferensens formand havde jeg dialog med unge syvende dags adventister igennem 7 år og på 6 kontinenter. 16 Hvordan har du det med hjertet? 18 Aktiviteter i julemåneden 20 Vi siger tillykke 22 Bibelstudieguider til Lukasevangeliet Fokus på overgivelse. 23 Nekrologer No. 12 december 2013 Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark Redaktør: Robert Sand +45 4558 7753 robert.sand@adventist.dk Redaktion: Robert Sand Birthe Svendsen Robert Svendsen Peter Larsen Andreas Müller Alexander Myrvold Jensen Alice Sahinkuye Layout: Mediegruppen Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.100 stk. Ekspedition: Dansk Bogforlag Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7758 ekspedition@danskbogforlag.dk Webudgave: www.adventist.dk Lydudgave: +45 4558 7774 catarina.fejersen@adventist.dk Abonnementspriser: Norge + Island: 240,- (momsfrit) EU-lande: 300,- (inkl. moms) Øvrige udland: 300,- (momsfrit) Forside: Foto: Ein Gedi ved Det Døde Hav Fotograf: Familien Falk Deadline for næste nummer: 29.12.2013 til adventnyt@adventist.dk I dette nummer... Adventnyt Israel Ikke det mest gængse rejsemål, men byder på spændende oplevelser. men byder på spændende oplevelser. Israel Ikke det mest gængse rejsemål, No. 12 december 2013 No. 12 december 2013 Adventnyt

04 Rundt omkring Kort nyt Hjørring Hjørring Adventistkirke vil være til glæde for byen. Derfor er der planlagt forskellige udadrettede aktiviteter. Den 6. november holdt Jonna Jensen, frivillig i Kræftens Bekæmpelse, foredrag over emnet: Livets gave er ikke en selvfølge. Det var en meget givende aften. Udover foredragsholderen var der 12 gæster fra byen. Annual Council Generalkonferensen holdt Annual Council i oktober. Emner som ledelse, evangelisme, sundhed, Mission to the Cities, skabelsen, og forvandling og fornyelse blev drøftet af repræsentanter fra hele kloden. Vores egen formand Thomas Müller bemærkede, at folk stadig taler om vores genbrugsbutik, og han satte pris på den positive stemning ved møderne, selvom der blev talt åbent om de udfordringer, vi som verdenskirke står i. Man kan læse mere på s.8 eller på news.adventist.org eller på adventist.se, hvor den svenske formand har beskrevet stemningen i et par indlæg. Sundhedsweekend på Himmerlandsgården Tekst: Robert Sand / Foto: Robert Sand Kommunalvalg Fire adventister var ved redaktionens afslutning opstillet til kommunalvalget rundt omkring i landet. En i Frederikshavn Kommune, en i Egedal Kommune, en i Hedensted Kommune og en i Sønderborg Kommune. Nybagte forældre Familieafdelingen har sat et nyt tiltag i værk, hvor der bliver sendt en lille hilsen til alle nybagte forældre. Tanken er at være med til at styrke familierne og børnenes udvikling fra begyndelsen. Der er begyndt at komme gode tilbagemeldinger fra familierne, der er glade for at få en hilsen fra kirken. Korrespondanceskolen afholdt dette år ikke et helt normalt Bibelstævne, for denne gang var temaet sundhed. Mange af skolens kursister har på det seneste taget sundhedskurset, derfor var anledningen til et sundhedsstævne ideel. 35 mødte op fredag aften på Himmerlandsgården til den spændende weekend. Flere var tilmeldt, men sygdom havde fanget dem hjemme i sengen. Desværre, for sundhed var det, de havde brug for. Spændende møder blev leveret af Robert Svendsen, Sandy Flinker og Sven Hagen Jensen, og musikken til aftensangen leverede Doris og Robert Svendsen. Ørerne og helbredet medbragte de resterende af os, og specielt helbredet fik vi kigget nærmere på gennem weekenden. For imellem møderne gennemgik vi en Helse Expo, den, der også turnerer rundt om i landet. Vi fik således målt og vejet mange forskellige aspekter af vores helbred, for til sidst at få estimeret vores helsealder, som jo ikke nødvendigvis var lig vores egentlige alder. Jeg var da selv 4 år yngre, men en anden deltager kom triumferende til mig og meddelte, at han var så ung, at han slet ikke skulle have været pensioneret endnu. Møderne oplyste os om mange af de aspekter, der holder os sunde, for det indbefatter mere end bare kosten. Nyere forskning påviser de samme sandheder, som vi i

Rundt omkring 05 Landet rundt Syvende Dags Adventistkirken har kendt til i mange år gennem vores sundhedsbudskab. Det var inspirerende at lære mere, at blive provokeret og udfordret til tage vores vaner op og revurdere dem og i mange tilfælde lægge vores helserelaterede vaner om. Stemningen var god, på ligefod med maden. Og selvom vi kun var et relativt lille antal deltagere, så gav de fleste udtryk for, at det var hyggeligt, når vi nu ikke var flere, end vi kunne nå at snakke med alle deltagerne. Så da vi sagde farvel, så vi samtidig frem til at mødes næste gang Korrespondanceskolen afholder stævne. Herning efter filmen Tekst: Svend Hagen Jensen / Foto: Per Arild Struksnes I forbindelse med fremvisning af filmen om Skabelsen i Teatersalen i Herning Kongrescenter var der godt besøgt ved standene, når man kom ud af salen, og efterfølgende har både skoler og enkeltpersoner sendt bud efter DVD en med filmen. Seerskaren kom fra et stort opland lige fra Hedensted, Silkeborg, Brande, Viborg, Ringkøbing og Holstebro foruden dem, der bor i nærområdet ved Herning. Uanset den store spredning var der også et pænt fremmøde ved Arthur Chadwicks foredrag i kirken om fossiler og katastrofeteori de følgende dage. Disse indledende oplæg er blevet fulgt op af en mødeserie om Skabelse og Sundhed ved en af menighedens forstandere, Allan Jensen. Et spændende oplæg i to sektioner, hvor ikke mindst sundhedsdelen med demonstrationer i sidelokalet vækker begejstring. Nogle af vores medlemmer har også inviteret naboer og venner til deres hjem og vist DVD en. Og det giver anledning til gode samtaler. Den store udfordring i dette foretagende har været, at de fleste medlemmer i menigheden, såvel som kontakter fra film og møder, ikke bor i selve Herning. Derfor er den personlige opfølgning den vigtigste. Join us in Ten Days of Prayer 10 dage i januar til bøn, verden over Dette er et nyere initiativ fra Generalkonferensen, startet i 2010, der opfordrer alle til at deltage i 10 dages bøn. Der er ressourcer på den nedenstående hjemmeside og mulighed for tilmelding som menighed, smågruppe eller enkeltperson. Ressourcerne indeholder nogle Bibeltekster, andagtstanker og emner at bede over hver dag. Bemærk: Materialet er på engelsk. www.tendaysofprayer.org

06 Rundt omkring En lille missionshistorie fra opfølgningerne på Skabelsesfilmen i Odense Landet rundt orskellige måder: nke. Spørgsmål, der tilskynder age standpunkt, at fortælle en od tækning. lustration, der åbner for emnet til at grine, græde eller endu kan have en eftertænksom ans liv skaber det perfekte ekt ierne er at opdage hvordan orsøger at gøre din forståeluntre dig til at markere i din erne vil forberede e dig til at Gud med kraft og oprigtighed. gh før. eres indsigt og idéer, når du l sagens kerne. måde at vokse op i Kristus. At ralsk og åndelig stærk. Kend Kristus Discipelskab målrettet 13-15 år Kvindelig formand Den sydøstkaliforniske Konferens har valgt en kvindelig formand ved deres generalforsamling d. 27. oktober. Generalkonferensen opfordrer til ikke at gå egne veje og ikke at vælge en ikke-ordineret person som formand. Konferensen siger dog, at deres union har valgt at ordinere kvindelige præster, og at de dermed har valgt en ordineret prædikant. Kend Kristus Discipelskab Målrettet 13-15 år Troy Fitzgerald Teenagere Tekst: Kim Hagen Jensen / Foto: Ingmar Svendsen Ved foredragene med Arthur Chadwick på Syddansk Universitet i Odense 16-17. september traf jeg en ung mand, som var tidligere skabelsestroende og nu troede på evolution. Dagen forinden havde jeg set, at jeg havde en ekstra kopi af bogen Evolutionens Ikoner, af Jonathan Wells, som på et højt fagligt niveau viser, at de typiske argumenter for evolution ikke holder videnskabeligt. Selvom man er klar over dette, så anvendes de fortsat i lærebøgerne af mangel på bedre. Jeg tog den med, hvis jeg skulle træffe nogen, som kunne have glæde af den. Så jeg tilbød ham denne, og han tog imod den og begyndte at læse i den. Han kommer i skrivende stund til mødeserien Skal jeg tro på Gud? i Odense. Han er jurist og mener, at møderne rammer lige plet angående de spørgsmål, han kæmper med. Vi ser frem til, hvordan Gud vil bruge dette i hans liv, og vi glæder os over, at Gud har sendt ham til os. Kend Kristus Ungdomsafdelingen har netop udgivet et nyt bibelstudiemateriale for unge i flere aldersgrupper, Kend Jesus. Der er en god lærervejledning med, og tanken er, at det kan bruges til studiegrupper og sabbatsskoleklasser rundt omkring. Kontakt Thomas Rasmussen for yderligere oplysninger. Genbrugsbutik i Aalborg HappyHand Aalborg har lejet et lokale midt i Aalborg og er ved at istandsætte og indrette lokalerne til genbrugsbutik. Stemningen er god, og der arbejdes hårdt hen imod åbningen. Adventnyt følger udviklingen. Skabelsen i København Adventistkirken København har planlagt foredrag som opfølgning på Skabelsesfilmen. Divisionens afdelingsleder for evangelisme, János Kovács-Bíró, vil komme og holde møder tre uger i januar. Vi samles i Thisted Tekst: Svend Hagen Jensen Adventistkirken i Thisted ligger gemt lidt af vejen i byens udkant. Derfor var menigheden også spændt på, om der ville komme nogle gæster fra filmen om Skabelsen til Erik Markussens to spændende foredrag om Tro og Skabelse. Der manglede ikke visuelle hjælpemidler eller overbevisende argumenter, men fremmødet var skuffende. Der kom kun én gæst til et af foredragene. Hvad gør man så? Der var blevet annonceret syv møder om Troen på en skabende Gud med Sven Hagen Jensen, også i kirken. Jo, medlemmerne i Thisted menighed giver ikke op så let. Der blev taget kontakt med venner fra Hjælpeaktion og andre forbindelser og stillet transport til rådighed for dem, som ikke selv havde mulighed. Og en trofast gruppe på 5-6 gæster har siden fulgt mødeserien sammen med menigheden. Da vi nu var i en kirke, foreslog forsamlingen, at vi også sang nogle salmer. En gæst bragte sin harmonika og en anden sin mundharpe, og så har der været både sang og musik lige siden. Efter det evangeliske møde er der en lille servering og hyggelig samtale i sidelokalet. Der er ingen, der har travlt med at komme hjem. Kan vi ikke fortsætte, når denne serie er slut? er der blevet spurgt. Sven Hagen Jensen sidder nu i skrivende stund og forbereder en løbeseddel til de næste møder.

Annonce 07 DANSK BOGFORLAG HAR BØGER TIL JULEGLÆDE JEG ER DEN GODE HYRDE (CD) En cd med skriftsteder, der bliver sunget med glæde og dejlig barneiver. 110,- Sidste nye Bogklubbog AT KENDE JESUS ER ALT Det handler ikke bare om læresætninger og trospunkter Det handler om et forhold til en personlig Gud. At kende Jesus er alt, er forfatterens konklusion. En meget spændende og inspirerende bog. 100,- 200,- GOD SO LOVED THE WORLD (DVD) Unge mennesker, der synger og fortæller om Gud. Fuld af flot natur og flot musik. Den nyeste musik-dvd fra Fountainview Academy. SØG OG FIND I BIBELEN Den bibelske version af Find Holger. Her er det Mini Mike, der er på opdagelse i de bibelske fortællinger. 139,- 250,- KÆRLIGHEDENS FEM SPROG Hvordan udtrykker vi vores kærlighed? Vi er forskellige, og vi skal måske til at lære et nyt kærlighedssprog for at vise vores ægtefælle, at vi elsker ham/hende på deres måde. 250,- BØRNENES FEM KÆRLIGHEDSSPROG Vores børn har også forskellige kærlighedssprog, og der kan være meget glæde i som forældre at lære deres kærlighedssprog at kende. Dansk Bogforlag Concordiavej 16 2850 Nærum www.danskbogforlag.dk Tlf.: +45 4558 7758

08 Ledelsen Annual Council Det har været nogle aktive måneder siden generalforsamlingen i maj, og vi er nu ved at få styr på rutinerne på kontoret. Sommeren bød på mange lejre, og kombineret med lidt ferie var vi inde i september måned inden Henrik Jørgensen var på plads i Nærum. Ledelsen har fået en god start og arbejder godt sammen, og vi glæder os over at få lov til at tjene menighederne i Danmark i denne periode. Tekst: Thomas Müller / Foto: GC Communications Sammen med bestyrelsen har ledelsen brugt tid på at få distriktsplaceringerne på plads samt de manglende afdelingsledere. Vi besluttede at indkalde alle præsterne til en tre-dages samling, hvor vi i fællesskab kunne snakke om mission og strategi for den kommende periode. Dette arbejde fortsætter ledelsen med og har et oplæg klar til unionsbetyrelsesmødet i begyndelsen af december. Allerede nu tegner der sig et billede af, at de små menigheder og koordineringen af vores børne- og ungdomsaktiviteter kommer højt på prioriteringslisten. De tre medarbejderdage skabte et godt sammenhold og gav præsterne et kollegialt fællesskab, de ellers ikke har meget af. Vi fik besøg en aften af psykolog Hans Kalvåg, som holdt et oplæg omkring stress og overbelastning på en arbejdsplads som i Adventistkirken. Ledelsen må konstant sikre sig, at trivsel og arbejdsforhold er i orden, og Hans var med til at hjælpe os et skridt videre.

Ledelsen 09 1. september og 1. oktober sagde vi farvel til Dorte Thyregod og Peter Bo Bohsen og Mads Kivikoski sammen med Andreas Müller arbejdede videre med spejderafdelingen. Ledelsen, sammen med både spejderbestyrelsen og unionsbestyrelsen, har dog sidenhen valgt en anden fordeling, således at Mads er fuldtids spejderhef og Andreas er afdelingsleder for børneafdelingen og er ansvarlig for børnelejren sammen med spejderne. I tillæg bliver Andreas præst i Lille Nørlund samt præst i Vejle sammen med Robert Svendsen. Vi mener, at denne ændring både vil styrke arbejdet i distrikterne og afdelingsarbejdet med børn og unge. Som vi har nævnt nogle gange i foråret, har vi været i forhandling med banken om bedre lånebetingelser og en lavere rente. Inden sommeren afsluttede vi dette og udbetalte endda lånet til Adventistkirken i Norge. Lånene er omlagt, så de nu alle er i danske kroner, og vi ungår dermed kursrisikoen. Det har nu givet os ro nogle år, hvor vi kender vores udgifter, og gør det dermed lettere for økonomichefen at lægge budget de kommende år. Annual Council Hvert år samles Generalkonferencens bestyrelse (annual council), og Danmark er her repræsenteret ved formanden, og jeg var i oktober måned i Silver Spring, lidt nord for Washington, DC i USA. Generalkonferencens bestyrelse består af unionsog divisonsledere samt en del fra Generalkonferencen, så det er mange mennesker samlet til møder. Møderne indeholder typisk mange rapporter fra de forskellige afdelinger samt regnskab og budgetter. I år var der tre fokusområder: Comprehensive health ministry, Mission to the cities og skabelsen. Ved det allerførste møde fik alle et lynkursus i Adventistkirkens sundhedsbudskab, og lederne blev personligt udfordret til selv at gå foran. Generalkonferencens andet fokusområde er mission i storbyerne, og man ønsker at evangelisme bl.a. skal kombineres med sundhedsbudskabet på kreative måder. Alle verdens millionbyer er blevet identificeret og adventisttilstedeværelsen udregnet. Flere gange i løbet af møderne blev Happy Hand i København nævnt som et kreativt eksempel på, hvordan vi skulle indrette små centre med håb og indflydelse. Fire danske menigheder har i efteråret samlet store forsamlinger til at se en skabelsesfilm lavet af tyskeren Henry Stober. Det er heller ikke undgået Generalkonferensens opmærksomhed, og en forkortet udgave på lige under 30 minutter blev præsenteret og tilbudt til alle unioner. Annual Council er en god anledning til at møde mennesker, vi samarbejder med, og få et ansigt på dem samt tale om de udfordringer, vi har i Danmark, og jeg er glad for, at mange af dem jeg talte med udtrykker stor forståelse for arbejdet i Danmark og Vesteuropa, og i den udstrækning de kan, ønsker de at være os til hjælp. Afslutningsvis vil jeg kort informere om, at Happy Hand udvider, og en solid gruppe omkring Aalborg har lejet et lokale og er i fuld gang med at istandsætte. Vi beder til, at dette projekt må åbne lige så mange døre, som butikken i København har. Med dette blad nærmer julen sig med hastige skridt, hvor Danmark pludselig kommer i julestemning. Lad os gå ind i december med ønsket om at benytte juletiden til at fortælle en anden om, hvad Jesus Kristus betyder for os. I år var der tre fokusområder: Comprehensive health ministry, Mission to the cities og skabelsen.

10 Israel På tur til Israel Israel er et bibelsk land, hvor en stor del af Bibelens begivenheder har udspillet sig. En stor del af historien og samfundet i Israel er stadig mærket af Bibelens historie og er egentlig et utrolig særligt sted for kristne at besøge. Dog er det også et valfartssted for muslimer og jøder, og så er det, at der opstår spændinger. Israel er ikke det mest gængse rejsemål for danskere. Men alligevel er det måske et besøg værd? Vi stiller et par spørgsmål til familierne Larsen og Falk, der for nylig har været i Israel. Tekst: Robert Sand / Foto: Familien Larsen På trods af uroligheder og store spændinger i landet valgte I alligevel at tage til Israel. Hvad gjorde, at I alligevel vovede at tage afsted? Vi har nogle gode venner fra vores by, hvor manden er halvt israeler. Da vi snakkede med dem om sommerferieplaner, og vi ikke rigtig havde nogen endnu, inviterede de os en uge til Israel, hjem til mandens fars hjem. Hvordan oplevede I Israel? Faktisk boede vi ude i en kibbutz, hvilket er et slags lille bysamfund, et landbrugskollektiv med port, hegn rundt om og selvstyre. Biograf, pool, fodboldbaner og andet til fælles brug i kibbutzen findes også inden for hegnet. Man deles om livet, og alle tjener til byens ve og vel. En meget kommunistisk tankegang, men samtidig også meget inspirerende. I naturen er der store forskelle. Et sted vi kørte var der total ørken på den ene side af vejen med får og beduiner, men på den anden side var der oase og frodigt en helt uvirkelig kontrast. Vi gik ad Via Dolorosa, hvor nogle sten viste vejen, Jesus var gået, og markerede, hvor Jesus menes at være standset undervejs. Vi var selvfølgelig også ved grædemuren og gravkirken, hvor sidstnævnte skulle ligge oven på Jesu grav. Men mange af disse steder, selvom de havde historisk og bibelsk betydning, var bare blevet til turistfælder eller valfartssteder for religiøse fanatikere. Der var flere timers kø og en skubben og masen uden lige for at se noget, der skulle være en stump af korset, for at købe en splint af korset med hjem eller for at røre ved et maleri, en sten, figur eller statue. Hvad var anderledes i dagligdagen? I kibbutzerne var der de fleste steder en form for børne-zoo med flere forskellige dyr æsler, påfugle, kaniner, høns, geder, heste, skildpadder mere eller mindre eksotiske. Nogle steder holdt man fast i traditionen om, at det var børnene, der skulle passe dyrene. Andre steder var det ligesom gået i sig selv. Ingrid var specielt meget fascineret af alle påfuglene og samlede flere fjer, end hun kunne pakke i sin taske. For en dansker ville det føles meget demotiverende, som det var tilfældet, at nogle lagde masser af kræfter i landbruget til gavn for fællesskabet, mens andre dovenkroppe kunne slippe afsted med et minimum af indsats, og alligevel fik de samme løn. Antallet af kibbutz-samfund er faldende, måske fordi de også selv føler det demotiverende. Da sabbatten kom, var der virkelig sabbat over hele linjen. Det var ikke kun jøderne, men hele samfundet gik i stå ved solnedgang fredag. Alt blev lukket ned. Man kunne ikke tage til nogen forlystelser, men måtte blive hjemme eller gå en tur eller tage til stranden. Intet var åbent. Selvom man måske ejede sin egen bananplantage, og ikke var jøde, gik man normalt ikke ud og arbejdede. Alle gjorde sine individuelle forberedelser til sabbatten, og alt stod ligesom stille på sabbatten. Noget vi kun kan savne herhjemme. Hvordan synes I, det har påvirket jer? Det var meget fascinerende at opleve livet i en kibbutz. Det var spændende at se nogle af de bibelske steder, selvom oplevelsen blev ødelagt lidt af ekstremister og fanatikere. Vi kunne rejse frit omkring, men ringede og tjekkede, om det var sikkert at køre gennem de palæstinensiske områder. Vi skulle ikke stoppe i muslimske landsbyer, men ellers var det en rigtig spændende tur. Vi forstår i dag bedre den konflikt, der eksisterer i Israel, når vi har set den måde, de vitterligt behandler hinanden på. Men når alt er sagt, så vil vi klart anbefale andre at tage en tur til Israel. Her vil I opleve spændende kontraster, en fantastisk natur, og en sabbat, hvor det ikke kun er dig, der holder sabbat. Vi tager afsted igen, når vi får råd

Israel 11 Efterårsferie i Israel I efterårsferien besøgte vi, Anette og Allan Falk, sammen med vores døtre Laura og Hanna, Israel. Det var noget, vi havde haft lyst til længe. Israel er jo stedet, hvor de fleste af Bibelens beretninger har udfoldet sig. Tekst: Allan Falk / Foto: Familien Falk Familiebesøg For os var det dog ikke stedets historiske, kulturelle eller religiøse fortid, der trak. Vi rejste for at besøge familien Paula og Shalom David. På Newbold var vi flere danske familier, der nød fælleskabet med dem og deres dejlige børn. Vi boede på samme trappeafsats, som de gjorde, og havde meget til fælles med dem. Vores børn fungerede sammen, som var de søskende. I Israel fik både vi og vores døtre så en fantastisk mulighed for en genforening, hvor vi igen nød hinandens fælleskab. Det at opleve, at Abrahams børn, kristne, jøder og muslimer alle er mere optaget af at tilbede gamle historiske steder, end at række ud mod hinanden i kærlighed og accept, det er bekymrende. En jødisk bosættelse Familien David bor i Ma ale Adumim, en jødisk bosættelse øst for Jerusalem. Et lille paradis med ca. fyrre tusinde indbyggere. Byens brede og vel anlagte veje var prydet med lange rækker af dadelpalmer, og parkerne var nydeligt anlagt med blandt andet farverige Bougainvillea. Men alle indfaldsveje til byen er bevogtede 24 timer i døgnet. Alle der vil ind i byen bliver set an, før de får adgang. Det er noget anderledes, men vores ophold i Uganda, hvor vi har levet med politivagt ved vores havelåge 24 timer i døgnet, havde nok forberedt os en del. Så selvom Israel er et land, hvor der er mange spændinger, og at man som hebræer ikke frivilligt tager til Jeriko eller Betlehem, så var Ma ale Adumin fuldstændig fredfyldt. Både børn og unge mennesker færdedes frit i byen selv sent om aftenen. Religion uden Gudstro Selvom vi hovedsageligt var på familiebesøg, så fik vi da også tid til at besøge den gamle bydel i Jerusalem. Rundt om i landet så vi det døde hav, Galilæas sø, Nazaret og middelhavet. Det er en blandet fornøjelse at besøge de bibelske steder. De fleste steder finder man enten en kirke eller også en moske oven på det, der engang formodes at være stedet for en bibelsk hændelse. I Kapernaum finder man således Peter udsmykket som en pave med nøglerne i hånden. Det talte langt mere til Anette og mig at kaste vores øjne ud over Gilboas bjerge og så tænke tilbage på Jonatans sidste dag i kamp mod filisterne. Det at opleve, at Abrahams børn, kristne, jøder og muslimer alle er mere optaget af at tilbede gamle historiske steder, end af at række ud mod hinanden i kærlighed og accept, det er bekymrende. Når man ikke længere har plads til hinanden, så er Gudstroen blevet til religion. Da forstår man det, når tænkere ned igennem tiden har beskyldt religion for at være årsagen til verdens elendighed. Sabbatten i Israel Jerusalem er en fantastisk dag på en sabbat. Der er ikke ret meget trafik, da troende jøder ikke kører i bil om sabbatten. Busserne holder stille, forretningerne er lukkede, alle holder sabbat. Hvor herligt. Men det var lidt tankevækkende at køre rundt og så tænke den tanke, at dem der så en køre i bil, anså en for at være sabbatsbryder, en synder. Hvis du boede der, hvordan ville du så opføre dig om sabbatten? Hvordan ville du være et vidne for dine jødiske venner? Adventistkirken i Israel Vi besøgte menighederne i Jerusalem og Tel Aviv Yafo og opdagede, at Adventistkirken i Israel er alt andet end hebræisk. Den består hovedsageligt af russere, rumænere og filippinere. Disse kære søskende gør et utrætteligt arbejde for at nå deres landsmænd. Men når det gælder den hebraiske eller den palæstinensiske befolkning, der trods alt udgør hovedparten, så er vi som kirke svære at få øje på. Her er det, at familien David har deres niche, som er blandt de meget få indenfor vores kirke, der både taler og forstår hebraisk. Man kan virkelig kalde dem missionærer i deres eget land. Dåb i Jordan Vores sidste oplevelse i Israel var en dåb i Jordanfloden. En gæst fra England og familien Davids egen datter Noa gav deres liv til Jesus og gik i dåben. Hvilken afslutning på nogle fantastiske dage.

12 Let s talk Let s talk Lad os snakke sammen! Tekst: Jan Paulsen / Foto: GC Communications Som Generalkonferensens formand havde jeg dialog med unge syvende dags adventister igennem syv år og på seks kontinenter. Jeg talte med grupper af 20-30 unge mænd og kvinder på en gang, typisk i universitetsalderen eller unge professionelle, som kom sammen til en times direkte, ikke-planlagt og uforberedt dialogudsendelse på kirkens internationale fjernsynskanal Hope Channel. Fra Cameroun til de Caribien, fra Australien til Tyskland og fra Hong Kong til Brasilien. Disse Let s Talk-udsendelser bragte unge fra en utrolig mangfoldig række kulturer, baggrunde og lokale kirkeerfaringer. Intet emne eller spørgsmål blev fejet af bordet. De mere end 30 udsendelser var måske den mest synlige del af Let s Talk-tiltaget, men bag kulisserne var der også en Let s Talkhjemmeside. Denne side forbandt unge adventister over hele verden med mit kontor i Silver Spring, Maryland, og gav dem et sted, hvor de online kunne dele deres meninger om kirken og som affødte en konstant strøm af spørgsmål og kommentarer på min skrivebord. Hvorfor? Hvad var meningen med dette tiltag? Fra mit perspektiv ville jeg simpelt hen gerne videregive, hvad unge adventister tænkte og følte. De unge repræsenterer mindst halvdelen af vores globale trosfamilie, og de er lige så meget en del af kirken, som jeg er. Hvorfor skulle de ikke have en mulighed for at blive hørt i offentligheden? Jeg ønskede at høre om deres oplevelser på første hånd, både de positive og de negative. Svigtede kirken dem på den ene eller anden måde? Hvad kunne gøres bedre? Hvad var deres glæder, frustrationer og deres håb for fremtiden? Som kirkens leder følte jeg et behov for at få en ucensureret aflæsning af deres puls. Jeg gætter på at invitationen til at have en dialog med Generalkonferensens formand, set fra deres perspektiv, havde en nyhedsværdi. Måske var de nysgerrige efter at se, om deres kommentarer gik igennem uden censur, og om der virkelig ikke var nogen begrænsninger på emner, der kunne tages op. Jeg er sikker på, at mange troede dette, indtil kameraerne begyndte at optage. Ærligt talt, da Let s Talk begyndte, var jeg selv pessimistisk, hvor dette ville tage os hen, og til tider spekulerede jeg over, om det hele bare ville blive en stor skandale! Men det, som blev resultatet, var derimod

Let s talk 13 Billeder fra Let s Talk udsendelserne rundt omkring i verden. Jeg ønskede at høre om deres oplevelser på første hånd, både de positive og de negative. en fortløbende dialog med vores unge, som har rørt mig dybt på mange måder. Jeg har i de seneste år, siden Let s Talk sluttede haft mulighed for at læne mig tilbage og reflektere og gøre overvejelser over, hvad disse unge mænd og kvinder fortalte mig, hvad deres tanker og meninger kan have af betydning for vores kirke. Jeg føler et stort ansvar overfor de tusinder unge adventister, jeg har talt eller emailet med igennem de år Let s Talk-tiltaget stod på. Jeg ønsker ikke at deres ideer, passioner, spørgsmål og bekymringer bare skal forsvinde i tågen af gårsdagens begivenheder og snart være glemt. Vi, der repræsenterer den mere modne generation i kirken, har nogle gange brug for at blive mindet om at tale mindre og lytte mere for at høre, hvad vores unge siger til os. Jeg forlod hver eneste Let s Talk udsendelse med en stærk følelse af, at selvom de unge og de ældre måske deler de samme stolerækker i kirken, taler de ikke nødvendigvis det samme sprog. Vores oplevelser, kulturelle præmisser og vores verdenssyn kan være milevidt fra hinanden, og samtidig kan vi være helt uvidende om kløften imellem os. Og så er vi overraskede, når vi ser os omkring i kirken og ser de tomme pladser! Ældre medlemmer sygner hen og en ny generation indtager deres pladser. Hvad sker der derefter? Der vil ikke være nogen kirke i fremtiden, om ikke der er en kreativ tilstedeværelse og engagement af de unge. Unge mennesker er talentfulde, energiske og åndeligt begavede. De ønsker at involvere sig, for de bekymrer sig om deres kirke. Så vær sød at snakke sammen (Let s Talk)! Fakta Dette er ord fra indledningen til Jan Paulsens nyligt udgivne bog: Let s Talk, Conversations with young adults about their church, udgivet i 2013 hos Pacific Press Publishing Association. Jan Paulsen ønsker, at de oplevelser han har akkumuleret ikke skal gå tabt, og udgiver derfor med denne bog en samling af de oftest stillede spørgsmål og hans refleksioner over disse. En spændende bog, der også stiller emnerne på spidsen, og lægger op til, at man kan holde sine egne Let s Talk sessioner og kommer med forslag til spørgsmål, man kan drøfte unge og gamle imellem.

14 Spørgsmål Hvorfor stiller vi spørgsmål? Det er der givetvis mange forskellige grunde til... Når jeg læser nogle af de spørgsmål, der er blevet stillet i nogle af de seneste debatindlæg i ungdomsafdelingens facebook-gruppe, minder det mig unægtelig om nogle af de spørgsmål, jeg selv har stillet mange af i tidens løb. Jeg ønsker egentlig ikke at sige noget om, hvorfor andre stiller netop deres spørgsmål, men måske er der nogen, der kan genkende sig selv i mine refleksioner. Vi mennesker har nok altid været drevet af at finde svar på de spørgsmål, der konstant melder sig i mødet med vores omverden. Men særligt, når vi forholder os til religiøse sager, hvor der ligger indlejret et element af tro, er der tilsyneladende ekstra gunstige betingelser for at stille spørgsmål. Tekst: Bjørn Espen Holte Nemt og populært Generelt tror jeg altid, det er nemmere at stille et spørgsmål end at give et svar. For det første af den indlysende grund, at der i vores horisont virker til at være flere spørgsmål end svar. Hver gang man giver et svar, affødes som regel ti nye spørgsmål (hvis ikke flere). For det andet bliver folk, der stiller spørgsmål ofte opfattet som mere sympatiske end folk, der forsøger at besvare dem. Nok fordi man som spørger påtager sig den mere ydmyge rolle som den søgende i modsætning til dem, der giver svar, som påtager sig rollen som de oplyste. I vores land, hvor Janteloven måske er den mest fulgte lovgivning, synes det per definition at være dårligt at positionere sig selv overfor andre som mere oplyst. Det virker arrogant, og det er sjældent velset. (Indskudt bemærkning: Måske er det netop derfor svært for folk at tilslutte sig kristendommen og Jesus, der om nogen i den sammenhæng virker arrogant, idet han påstår: Jeg er vejen og sandheden og livet (Joh 14,6). For det tredje kan folk ikke hænge én op på et spørgsmål. For man gør jo selv opmærksom på sin uvidenhed. Og som det hedder sig: Der findes ingen dumme spørgsmål (selvom vi alle ved, at der gør). Et svar kan man tilgengæld altid holdes op på. Hvis ens svar modsiger sig selv, skal man nok få det at vide. Folk vil desuden altid afprøve et svar med deres egne holdninger, værdier og forståelse og bliver nemt stødt af svaret, hvis det fejler i den forståelsesramme, de nu sætter det ind i. Oddsene er med andre ord imod en, når man forsøger at besvare et spørgsmål. Så hvis man vil spille safe i denne verden og sikre sig anerkendelse, fx likes på en facebook-tråd eller faktisk hvor som helst, handler det ikke om at kunne give svar, men om at kunne stille spørgsmål. Det er i hvert fald min analyse, og det jeg selv har gjort. Kritisk stillingtagen eller bange for at tage stilling? Jeg har altid været god til at stille spørgsmål eller rettere været god til at være kritisk. For det er ikke nødvendigvis det samme. Set i bakspejlet har jeg nok været bange for at give svar af netop alle de grunde, jeg har nævnt ovenfor. Det er ligesom bare nemmere at gå igennem tilværelsens dilemmaer og være en af dem, der stillede spørgsmål til det hele. Jeg oplevede selv at udvikle en kritisk sans, der overskyggede mine spørgsmål, som (i hvert fald delvist) blev brugt til at iscenesætte min kritik. Ofte virkede det ikke til at være min egentlige nysgerrighed eller lyst til at kende svaret, der drev mig til at spørge, men snarere ønsket om at fastholde min rolle (identitet?) som søgende. Jeg er stadig lidt i tvivl, om det virkelig er det, der er sket, men det tror jeg nu langt hen ad vejen, at det er. Jeg tror også, jeg har været bange for at acceptere andres svar, da det ville betyde, at jeg skulle skifte side og gå over til de oplyste. Det ville betyde, at jeg skulle opgive trygheden i at være den, der bare stiller kritiske spørgsmål. Af den grund blev det også naturligt, at jeg formulerede mine spørgsmål, så jeg allerede på forhånd vidste, at et svar, næsten uanset hvilket, med høj sandsynlighed kunne generere ny skepsis og nye spørgsmål. Typisk ved at stille spørgsmål med foruddefinerede svarmuligheder f.eks. enten eller. Derfor tror jeg heller ikke, det er helt skævt at sammenligne mine spørgsmål med fælder, der havde til formål at udstille, de svar jeg fik, for derigennem at retfærdiggøre min fortsatte skepsis og forsvare de endeløse rækker af spørgsmål. Jeg kan godt høre, at jeg lyder lidt frelst, når jeg sådan skriver det i datid, men det er blot for at markere, at jeg i dag (i forhold til tidligere) ser anderledes på mine egne spørgsmål. Jeg vil ikke

Spørgsmål 15 sige mig fri for stadig at falde i den samme kritiske rille i forskellige situationer. Er vi for kritiske eller er vi måske ikke kritiske nok? Jeg kan håbe, at denne artikel ikke er rammende for andre end mig selv, men jeg er bange for, at det ikke er tilfældet. Jeg tror desværre, at vi er mange, der op gennem uddannelsessystemet er skolet til at tro, at dette er en nødvendig måde at møde vores omverden på. Ironisk nok virker målet om at erhverve sig viden ikke som det vigtigste i skolen. Snarere synes det at være et primært mål at opdyrke evnen til at være kritisk overfor al formodet viden, der præsenteres for os. Det eneste, mange af os tilsyneladende ikke er helt så kritiske overfor, er vores egen kritiske sans. Fra bibelske principper Jeg ønsker med denne artikel at skabe opmærksomhed på den selvfølgelighed, at nogen af os stiller spørgsmål til sager, vi dybest set godt ved, ikke kan besvares tilfredsstillende. Fx når principper i Bibelen forsøges at konkretiseres i forskellige sammenhænge. Vi vil gerne have rammer og regler til at definere rigtig og forkert. Og vi vil gerne høre andres fortolkning, selvom vi på forhånd ved, at deres svar sandsynligvis vil komme til kort. Skønt en række spørgsmål er relativt nemme at afklare med konkrete svar, findes der mange eksempler, hvor dette ikke lader sig gøre. I forsøget på at oversætte et overordnet princip til konkrete sammenhænge tror jeg ofte, vi reducerer kompleksiteten, der ligger indlejret i princippet. Jeg tror derfor ikke altid, det er tjenligt at stille spørgsmål for at få præciseret Biblens holdning til forskellige ting. Paradoksalt nok synes vi i nogle tilfælde gradvist at miste målet af syne, hver gang vi forsøger at nærme os det ved at stille spørgsmål og kræve svar. Jo flere ord der sættes på som uddybende forklaring, jo mere træder vores fortolkninger i forgrunden for de bagvedliggende principper. til faste regler Jeg er overbevist om, at mange os også stiller spørgsmål af et oprigtigt ønske om ikke at handle forkert. Og derfor søger vi faste regler, som er nemmere at forholde os til (og vide om vi følger eller ej), frem for overordnede principper, som hele tiden skal vurderes i forhold til konteksten (og som ikke entydigt fortæller os, om det var rigtig eller forkert, det valg vi nu traf). Det var vel lidt det, der skete for farisærene på Jesu tid? Selvom de havde de 10 bud som universale love og derudover havde Moseloven, hvori en række religiøse og sociale regler og forordninger blev udspecificeret, fortsatte de med at definere betydningen af disse i en lang række konkrete tilfælde. I virkeligheden hvilede hele loven og profeterne på to bud: Elsk Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind, og Elsk din næste som dig selv (Matt 20,37-40). Alligevel endte den menneskelige udvidelse af loven (på trods af de mange regler) med at blive den nemmeste måde for farisærene at sikre sig, at deres handlinger til enhver tid (ifølge deres egen fortolkning) var i overensstemmelse med Guds påbud. Men med målet om ufejlbarlighed blev den enkelte regel vigtigere end princippet, som reglen skulle præcisere. Deres eget forhold til loven blev vigtigere end deres forhold til andre mennesker og vel også til Gud, når man tænker på tilsidesættelsen af de guddommelige principper. Udover at vejlede dem til det bedste liv på jorden skulle loven gøre dem opmærksomme på deres syndige natur og behovet for en frelser, men denne blev i stedet et redskab, igennem hvilket de retfærdiggjorde deres egne handlinger. Vi er ikke robotter Jeg ønsker egentligt ikke at sammenligne hverken mig selv eller andre med farisærene, men blot at bruge dem som eksempel på, at man kan misbruge spørgsmål til at fjerne fokus fra det selv samme princip, man forsøger at afdække ved sine spørgsmål. Og lad mig gøre helt klart, at jeg grundlæggende ikke er modstander af spørgsmål til vores tro. Jeg tror derimod, det er en meget vigtig del, at vi både kan og tør stille spørgsmål. Spørgsmål er et vigtigt redskab til refleksion over vores gøren og laden og over, hvorfor vi tror, som vi gør. Og spørgsmål til hinanden tvinger os til at tænke og revurdere vores ståsted, så vi ikke bliver stående, alene fordi det er det eneste, vi kender til. Men jeg tror, der er grænser for spørgsmålenes gavnlige effekter. Vi bør derfor alle overveje, hvorfor vi stiller vores spørgsmål. Jeg tror også, vi bør gøre os klart, at vi ikke i kristendommen på forskud kan give præcise svar til alle livets dilemmaer. Jeg tror netop, at Gud har skabt os som intelligente væsner med evnen til, ved hans hjælp, at vægte vores ord og handlinger fra situation til situation efter de bibelske principper. Vi er ikke robotter, der har brug for et indkodet program at styre efter (hvor behageligt det end ville være i nogle situationer). Derfor tror jeg fx også på, at den reneste og mest præcise forståelse af buddet: Elsk din næste som dig selv, ligger i vores intuitive forståelse af kærlighed (som fremkommer ved Helligåndens påvirkning). Tro og tvivl Jeg tror ikke, det har noget formål at gå gennem livet og tvivle på det hele, selvom man derved undgår risikoen for at tro på noget forkert. Det virker som et misforstået forsigtighedsprincip. Spørgsmål er i sin natur betvivlende, og jeg er bange for, at vi kan smitte hinanden med vores spørgsmål og den tvivl, som spørgsmål kan skabe. Jeg tror ikke, det var tilfældigt, at slangen åbnede med netop et spørgsmål, da den henvendte sig til Eva. Det er altså ikke noget nyt at camouflere sin egen dagsorden i et tilsyneladende uskyldigt spørgsmål. Satan gjorde det, farisærene gjorde det og spørgsmålet, vi bør stille os selv (før vi spørger andre), er, om vi måske gør det samme? Bjørn Espen Holtse, 27 år, gift med Emma Holtse og far til Roald på 5 mdr, som jeg håber bliver min største fan. Jeg er efter planen færdig som fysioterapeut til januar.

16 Sabbatsskolen Hvordan har du det med hjertet? Tekst: Sven Hagen Jensen Det er sagt, at Sabbatsskolen er menighedens hjerte og det er ikke sagt uden grund. Mange års observationer fortæller, at fremmøde og deltagelse i sabbatsskolen fremmer den enkeltes bibelforståelse, åndelige vækst og interesse for kirkens mission, såvel som hele menighedens sammenhold og trivsel. Derfor gør Syvende Dags Adventistkirken meget ud af børnesabbatskolen og teenagernes sabbatsskole, såvel som de voksnes. Jeg glædede mig denne sabbat, da jeg kom til kirken, ja, så meget, at det er blevet til denne artikel. Da tiden var inde, at sabbatskolen skulle begynde, var kirken fyldt. Familier med børn, unge og ældre var mødt frem. Nej, jeg så ingen, der først kom til gudstjenesten. En ældre søster ledte ud med sin varme velkomst og en opløftende pris til Gud blev sunget. En velforberedt teenager læste missionsberetningen med sin klare stemme, hvorefter to af børnene optog missionsgaven. Efter endnu en salme var det tid til bibelstudiet. Vi deltes i grupper dansk, tysk, engelsk og børnenes klasser. Forstanderen fortalte mig bagefter, Vi har brug for en pavillon udenfor, for vi kan ikke længere rumme de mange klasser. Jeg satte mig i den danske klasse, hvor en ung på 23 år ledte bibelstudiet med indsigt og overbevisning og fremhævede relevante punkter, som vi alle kunne forholde os til. Der var en livlig samtale omkring Guds ord og tiden gik alt for hurtigt, men vi var blevet beriget. Jeg frydede mig over, at jeg var kommet i sabbatsskole den dag. De unges initiativ James White var 31 år, da han skrev den første sabbatsskolelektie i 1852. Han fik idéen fra metodisterne, men ikke desto mindre er den blevet adventisternes varemærke. Siden udviklede sabbatsskolen sig til det, den er i dag, med unge som initiativtagere og ofte undervisere. Når man i dag rejser rundt i verden, er det ofte ganske unge mennesker, der leder ud i bibelstudiet i de voksnes klasser. For lektierne er skrevet for dem såvel som for de lidt ældre. Sabbatskolen kan være med til at samle i stedet for at danne kløfter generationerne i mellem. En vigtig del af sabbatskolen er fællesskabet. Fællesskabet I fællesskabet er der plads til at blive hørt og plads til at lære. I fællesskabet deler vi med hinanden, lytter til hinanden, giver plads til hinanden. Vi er Ikke altid enige, men åbne for at høre den andens forståelse og mening. I fælleskabet opbygges og opmuntres vi, fordi vi accepterer og har omsorg for hinanden. Og fordi vi tager udgangspunkt i Guds ord. Bibelstudiet Fokus i bibelstudierne for sabbatsskolen er Guds ord anmærkningerne er hjælpemidler. Det er, når Bibelen åbnes, vi hører teksterne læst, vi deler vores forståelse og relaterer det til vores hverdag, at vi oplever et studium af Guds ord, som giver åndelig vækst.

Sabbatsskolen 17 Adventistkirken følger de samme studier verden over og med god mening. Det giver en balanceret og varieret menu enten vi i et givet kvartal studerer en eller flere af Bibelens bøger eller tager et bestemt og relevant emne op. Over en årrække bliver vi næret af Guds ord fra hele Bibelen og fra mange vinkler. Som Guds menighed har vi brug for alsidig kost og ikke blot vores favoritmåltider. Der, hvor man vælger alternative studier, bliver den åndelige kost ofte énsidig. Der, hvor man fravælger det ugentlige bibelstudium, stagnerer den åndelige vækst. Kan du forestille dig en adventistmenighed uden sabbatsskole og bibelstudium? Det kan jeg ikke. For hjertet må pumpe blod til kroppen. Missionsberetningen Sabbatsskolen er ikke identisk med bibelstudiet, selvom jeg ofte hører udtrykket nu går vi i sabbatsskolen, når man mener, nu skal vi i gang med bibelstudiet. Missionsberetningen er ligeså vel en del af sabbatsskolen som bibelstudiet. Hvorfor har vi en missionsberetning? Det er fordi, vi er en del af en verdensbevægelse med en fælles mission. Vi deler i denne mission ved at lære resten af adventistfamilien og deres udfordringer at kende og ved at dele vores resurser med hinanden. Det drejer sig om mere end en kollekt. Det drejer sig om, at vi identificerer os med Guds verdensomspændende menighed. Vores mandat er, at evangeliet skal forkyndes for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk, og det tjener til inspiration at høre om evangeliets fremgang i andre lande. Hvordan pumper hjertet i jeres menighed? Hvis der er hjerteflimmer, må I hellere få et hjertetjek. Vi skulle nødig have et hjertestop. Vi er klar til at lancere næste LiFE fag: Reformationen Det er et kursus tilbud med Richard Müller Du kan ikke læse et enkelt kapitel eller en enkelt bog i Bibelen og forstå det ude af sammenhæng fra resten af historien. På samme måde, forstår vi heller ikke Adventisme i et vakuum. En forståelse af reformationen er en af nøglerne til at forstå vores egen menighed i dag. Det er også væsentligt for at forstå den større debat i den kristne kirke i dag. Vi lever i et land, hvor folkekirken er luthersk. Hvilken betydning har det for dig? En mulighed for glimrende undervisning du ikke vil gå glip af. Tilmeld dig på adventist.dk/life eller kontakt Thomas Rasmussen på thomas.rasmussen@adventist.dk for at høre mere. Kurset begynder lige efter nytår. Der er mulighed for at følge med online (gratis) eller bestille et sæt dvd er (150,-) LiFE er Adventistkirkens online-bibelskole for hele menigheden Robert Sand og Thomas Rasmussen JULEGAVEIDÉ dansk bogforlag holder ferielukket fra d. 20. december til 1. januar 2014. Begge dage inklusiv. Parweekend på Hvidekilde 24.-26. januar Kom og giv dit parforhold en vitaminindsprøjtning. Tag tid ud til at være sammen som par, mens I får inspirerende undervisning, så I får mere dybde i jeres relation og samtidig får gode redskaber til at klare de udfordringer, der dukker op. Undervisere: Anne-May og Thomas Müller Pris: 800 kr. pr par. 25 % rabat til studerende For mere info og tilmelding: familie.adventist.dk Nek Totalbyg aps. v. Niels Erik Kristensen Tilbyder renovering/tilbygning, nyt køkken eller badeværelse. Murer, tømrer & malerarbejde. Alt udføres med stor omhu til små priser! Kontakt Tlf. 2628 7581 nektotalbyg@yahoo.dk Vegefood.dk Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på den nye hjemmeside: www.vegefood.dk Kontakt Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk Betalingsannoncer Tjek adventnyt.dk/annoncer for mere