LyngbyTaarbæk Kommune Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje September 2006
LyngbyTaarbæk Kommune Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje Rambøll Management A/S Olof Palmes Allé 20 DK8200 Århus N Telefon 8944 7800 www.rambollmanagement.dk
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Sammenfatning 1 3. Metode 2 4. Baggrundsoplysninger 2 5. Udviklingen i vikarforbruget fra 2001 til 2005 4 5.1 Sammenfatning 6 6. Fordelingen af vikarudgifterne i 2005 6 6.1 Fordeling på gruppe 6 6.2 Sammenfatning 6 7. Timepriser i 2005 7 7.1 Sammenfatning 8 8. Centeranalyse 8 8.1 Fordeling af vikarforbrug LyngbyTaarbæk 10 8.2 Fordeling af vikarforbrug Gladsaxe 11 8.3 Sammenfatning 11 LyngbyTaarbæk: Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje I
1. Indledning Ældre og Handicapafdelingen under Social og Sundhedsforvaltningen i Lyngby Taarbæk Kommune har ønsket at få gennemført en analyse og benchmarking af det private vikarforbrug og administration på ældreområdet. Hensigten er at kunne foretage en vurdering af rentabiliteten og servicen ved benyttelse af private vikarbureauer sammenlignet med en kommunal ordning. Benchmarkingen er gennemført med Gladsaxe Kommune som størrelsesmæssigt og organisatorisk er sammenlignelig med LyngbyTaarbæk Kommune. Rapporten gennemgår udviklingen i vikarforbruget fra 2001 til 2005 og benchmarker fordelingen på tidspunkter og grupper, timepriser, samt forskelle mellem de enkelte ældrecentre i kommunerne. 2. Sammenfatning Den samlede benchmarkanalyse 1 har vist følgende. LyngbyTaarbæk Kommune bruger en større andel af sit ældrebudget på private vikarer end Gladsaxe Kommune. I LyngbyTaarbæk brugte man 5,9 % at lønudgifterne på private vikarer i 2005, mens man brugte 5,1 % af lønudgifterne på private vikarer i Gladsaxe. Den større andel af forbrug på vikarudgifter i LyngbyTaarbæk skyldes dels højere priser på private vikarer end i Gladsaxe, dels at LyngbyTaarbæk i højere grad bruger private vikarer på de dyre vikartimer. Gladsaxe anvender mange private vikarer på sygeplejeydelser, mens LyngbyTaarbæk hovedsageligt bruger private vikarer til personlig og praktisk hjælp til natte og weekendvagter. Gladsaxe har oplevet en kraftig vækst i vikarforbruget i denne periode, mens LyngbyTaarbæk Kommunes vikarforbrug har været relativt konstant fra 2001 til 2005. LyngbyTaarbæk Kommunes vikartimepriser er væsentligt højere end Gladsaxe Kommunes. Samtidigt varierer prisen for samme ydelse betydeligt mellem de forskellige anvendte leverandører og mellem de enkelte centre. Alle timepriser svinger med mere end 100 kr. fra dyreste til billigste leverandør. Der er betydelige forskelle mellem de enkelte ældrecentre i begge kommuner. Vikarandelen svinger meget mellem de enkelte centre, men forskellen er 1 Benchmarkingen er alene foretaget på baggrund af udgifterne til hjemmepleje og plejecentre. LyngbyTaarbæk: Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje 1/11
størst mellem centrene i LyngbyTaarbæk. Særligt vikarforbruget på hjemmehjælpen (ude) varierer betydeligt mellem centrene, mens der er mindre forskelle på vikarforbruget på plejehjemsdelen. 3. Metode Grundlaget for benchmarkinganalysen er data. som de to kommuner har indberettet til Rambøll Management. Indberetningerne er dels fra de to kommuners ældrecentre og dels fra kommunernes centralforvaltning. Det har været nødvendigt at foretage manuelle indberetninger, da kommunernes økonomisystemer ikke kunne generere de nødvendige data. Benchmarkingmetoden bygger på dels at beskrive udviklingen over tid, dels at dykke dybere ned i 2005tallene for at beskrive forskelle og ligheder mellem de to kommuner på en række detaljer. Opgørelserne og analyserne for 2005 er baseret på en opregning af vikarforbruget i september måned 2005 til helårsniveau. Udvælgelsen af data og datakilder er foregået i samarbejde med de to kommuner. De indberettede data er sket efter Rambøll Managements anvisninger, men det har ikke været muligt at fejltjekke alle oplysninger fra de enkelte centre. Benchmarkingen tager alene udgangspunkt i udgifterne til hjemmepleje og plejecentre. Andre ældreudgifter er ikke medtaget i beregningerne. Det skal bemærkes, at den anvendte metode har visse fejlkilder: Opregning fra en måned til et helårsniveau kan give skævvridning, hvis måneden er atypisk. De enkelte ældrecentre kan have fejlindberettet oplysninger vedr. deres vikarforbrug. Samlet set vurderes disse fejlkilder dog ikke at svække analysens konklusioner i væsentlig grad. 4. Baggrundsoplysninger I dette afsnit beskrives kort baggrundsoplysninger på ældreområdet i de to kommuner, der indgår i analysen. Baggrundsoplysningerne kan være vigtige at holde sig for øje, når man sammenligner på tværs af kommunerne. I Gladsaxe Kommune er ældreområdet organiseret efter en BUMmodel (Bestiller/udfører/modtager model). I princippet er kommunens 5 ældrecentre derfor aktivitetsstyret, på den måde at de modtager en bevilling svarende til de aktiviteter, som bestillerenheden bestiller hos dem. Denne model omfatter fra 2003 også de LyngbyTaarbæk: Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje 2/11
udgående hjemmesygeplejersker og fra 2005 sygeplejerskerne på plejecentrene. Ældreområdets budget fremskrives årligt på baggrund af den demografiske udvikling. I LyngbyTaarbæk Kommune tildeles hvert distrikt en fast normering, der således i udgangspunktet ikke er aktivitetsafhængig. Kommunen har fem ældredistrikter, der decentralt indgår aftaler med vikarbureauer om bl.a. løn og omfang. Ældreområdets budget fremskrives årligt på baggrund af den demografiske udvikling. I nedenstående tabel ses nogle grundlæggende oplysninger om ældreområdet i de to kommuner: Tabel 1: Grunddata på ældreområdet Lyngby Taarbæk Ældre over 65 år (1.1.2006) Ældreandel af befolkningen Samlede lønudgifter til ældreplejen i 2005 Ældreudgift pr. ældre Kommunalt leverede timer på fritvalgsområdet** 10.108 16,37 % 297.827.000 kr.* 29.464 kr. 272.121 Gladsaxe 10.223 19,69 % 374.928.000 kr. 36.675 kr. 316.919 * Udgiften er inklusiv driften til Lystoftebakken ** Timer leveret på plejecentrene og af private leverandører er ikke medregnet. Af tabel 1 ses, at Gladsaxe har en større andel af ældre i kommunen end Lyngby Taarbæk. Gladsaxe Kommune har endvidere en væsentlig højere udgift pr. ældre, og bruger således godt 7.000 kr. mere pr. ældre end LyngbyTaarbæk. Dette afspejler sig ligeledes i antal leverede hjemmehjælpstimer, hvor Gladsaxe leverer godt 40.000 flere hjemmehjælpstimer end LyngbyTaarbæk. Det giver sig udtryk i, at de ældre i Gladsaxe Kommune tildeles mere tid til hjemmepleje og sygepleje. Vikarforbruget i forhold til faste stillinger, kan delvist forklares med forhold i det lokale arbejdsmarked. Gladsaxe Kommune har således vanskeligt ved at besætte sygeplejestillingerne LyngbyTaarbæk Kommune har vanskeligt ved at skaffe til weekenderne. Sammenfatning LyngbyTaarbæk og Gladsaxe kommuner minder om hinanden på en række baggrundsforhold. Kommunerne har begge mange ældre og er nogenlunde lige store. Gladsaxe har dog et væsentligt højere økonomisk serviceniveau på ældreområdet end LyngbyTaarbæk, ligesom Gladsaxe Kommune leverer væsentligt flere timer til de ældre end LyngbyTaarbæk Kommune på fritvalgsområdet. LyngbyTaarbæk: Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje 3/11
5. Udviklingen i vikarforbruget fra 2001 til 2005 I dette afsnit beskrives udviklingen i vikarforbruget fra 2001 til 2005 i de to kommuner. Tabel 2: Vikarudgifter LyngbyTaarbæk i kr. (løbende priser) 1.000 kr 2001 2002 2003 2004 2005 Samlede lønudgifter til ældreområdet 204.085 218.838 227.842 256.891 297.827* Udgifter til private vikarer 17.677 13.323 12.379 13.227 17.455 8,66% 6,09% 5,43% 5,15% 5,86% * Udgiften er inklusiv driften til Lystoftebakken Tabel 3: Vikarudgifter Gladsaxe i kr. (løbende priser) 1.000 kr. 2001 2002 2003 2004 2005 Samlede lønudgifter til ældreområdet 270.982 307.658 343.707 363.148 374.928 Udgifter til private vikarer 5.500 11.038 10.859 14.011 19.095 2,03% 3,59% 3,16% 3,86% 5,09% Bemærkning: Udgiften til private vikarer for 2001 er estimeret jf. SOU 21.11.2001, sag nr. 181. I 2000 var beløbet 8.500.000 kr. De ovenstående to tabeller viser: at LyngbyTaarbæk Kommune bruger 17,5 mio. kr. på private vikarer i 2005, mens Gladsaxe Kommune bruger 19,1 mio. kr. at andelen af udgifter der anvendes på private vikarer, er højere i Lyngby Taarbæk. I nedenstående figur ses en grafisk fremstilling af udviklingen fra 2001 til 2005. Figur 5.1: Benchmarking: Vikarudgifter af samlet lønudgift Vikarudgifter af samlet lønudgift 10,0% 9,0% 8,7% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 6,1% 5,4% 5,1% 5,1% 5,9% Gladsaxe LyngbyTaarbæk 4,0% 3,0% 3,6% 3,2% 3,9% 2,0% 2,0% 1,0% 0,0% År 2001 År 2002 År 2003 År 2004 År 2005 LyngbyTaarbæk: Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje 4/11
Figur 5.1 viser følgende: at LyngbyTaarbæk bruger en større andel af sine lønudgifter på private vikarer end Gladsaxe i alle år fra 2001 til 2005 at LyngbyTaarbæks andel af vikarudgifter er faldet fra 2001 til 2004, men er steget i 2005 at niveauet for brug af private vikarer nærmer sig hinanden i de to kommuner at der ikke er noget sammenfaldende mønster i udviklingen mellem de to kommuner. I nedenstående figur ser vi på den indekserede udvikling, altså hvordan de to kommuner har udviklet sig i forhold til 2001. Figur 5.2: Benchmarking: Vikarudgifter af samlet lønudgift (løbende priser) Indekserede lønudgifter (løbende priser) 400 350 300 250 Indeks 200 150 LyngbyTaarbæk Samlede lønludgifter LyngbyTaarbæk Udgifter til private vikarer Gladsaxe Samlede lønludgifter Gladsaxe Udgifter til private vikarer 100 50 0 2001 2002 2003 2004 2005 År Figuren viser følgende: at begge kommuners samlede lønudgift på ældreområdet er svagt stigende i perioden at kommunernes udgifter til løn udvikler sig identisk at Gladsaxes Kommunes udgifter til private vikarer er steget eksplosivt i perioden, mens LyngbyTaarbæk Kommunes udgifter i løbende priser i 2005 er på samme niveau som i 2001. Udviklingen i Gladsaxe Kommune hænger delvist sammen med, at Gladsaxe Kommunes udgifter til private vikarer er anslået til 5,0 mio. kr. i 2001 mod et forbrug på 8,5 mio. kr. i 2000 og 11,0 mio. kr. i 2002. LyngbyTaarbæk: Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje 5/11
5.1 Sammenfatning Sammenligningen af udviklingen fra 2001 til 2005 i de to kommuner viser, at LyngbyTaarbæk Kommune har væsentligt højere vikarandel end Gladsaxe Kommune. LyngbyTaarbæk har i hele perioden en højere andel af lønudgifterne, der anvendes på private vikarer end Gladsaxe Kommune. Til gengæld er udgifterne til private vikarer ikke steget væsentligt fra 2001 i LyngbyTaarbæk Kommune, mens Gladsaxes udgifter er steget eksplosivt. Det høje forbrug i 2005 skyldes altså ikke en vækst over de seneste år, men et højt forbrug allerede fra 2001. Forbruget af private vikarer nærmer sig samme niveau i de to kommuner. I absolutte tal har Gladsaxe Kommune et lidt højere udgiftsniveau i 2005 end LyngbyTaarbæk. Forklaringen på dette er, at Gladsaxe har et væsentligt højere økonomisk serviceniveau som beskrevet i afsnit 4. 6. Fordelingen af vikarudgifterne i 2005 6.1 Fordeling på gruppe I dette afsnit ser vi på fordelingen af vikarudgifterne på forskellige grupper og på forskellige tidspunkter. omfatter både til personligog praktisk hjælp. Lyngby Taarbæk Tabel 4: Fordeling af vikartimer på forskellige tidspunkter og grupper i 2005 dag aften nat weekend dag aften nat weekend 3,8 % 1,8 % 0,0 % 1,9 % 21,1 % 16,2 % 7,3 % 47,9 % Gladsaxe 11,7 % 12,8 % 2,5 % 0,0 % 35,6 % 27,0 % 7,5 % 3,0 % Tabellen viser følgende: at Gladsaxe Kommune bruger 27 % af vikarudgifterne på sygepleje, mens LyngbyTaarbæk Kommune kun bruger 7,5 % at LyngbyTaarbæk Kommune bruger 47,9 % af vikarudgifterne på øvrigt weekend, mens Gladsaxe Kommune kun bruger 3,0 % At Gladsaxe Kommune bruger 62,6% af vikarudgifterne til private vikarer dag/aften mod LyngbyTaarbæk Kommunes forbrug på 37,3 %. 6.2 Sammenfatning Fordelingen af vikarudgifterne på grupper viser en meget forskellig profil mellem de to kommuner. Gladsaxe bruger mange private vikarer på sygepleje, mens LyngbyTaarbæk næsten ikke anvender private vikarer her. LyngbyTaarbæk har til LyngbyTaarbæk: Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje 6/11
gengæld et stort vikarforbrug på weekend og nat, altså de vikartimer med de højeste timepriser. 7. Timepriser i 2005 I dette afsnit ser vi på prisen på private vikarer, altså den pris som kommunen betaler pr. time for at anvende en vikar. Begge kommuner anvender flere vikarbureauer til at løse de samme opgaver. Derfor er de priser der fremgår af nedenstående tabel et gennemsnit af den pris, der betales for en ydelse. Tabel 5: Sammenligning af gennemsnitstimepriser Gennemsnitlige Lyngby Gladsaxe Afvigelse timepriser 2005 (kr.) Taarbæk Kommune Kommune rsker Dag 276 259 17 Aften 483 298 185 Nat 485 298 187 Weekend 451 384 68 Dag 234 247 13 Aften 272 239 32 Nat 279 238 42 Weekend 366 322 43 Tabellen viser følgende: at LyngbyTaarbæks gennemsnitstimepriser er væsentligt højere end Gladsaxes for alle priser undtagen dag. at LyngbyTaarbæks gennemsnitspris for sygepleje aften og nat er næsten 150 kr. over Gladsaxes pr. time. I LyngbyTaarbæk Kommune forhandler de fem ældrecentre deres egne priser med vikarbureauerne. Dette betyder, at de fem centre har forskellige priser, også for de samme leverandører. I den efterfølgende tabel ses de højeste og laveste priser for forskellige vikarydelser, som kommunen betaler. LyngbyTaarbæk: Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje 7/11
Tabel 6: Forskelle i timepriser i LyngbyTaarbæk Kommune mellem centre og leverandører Område Laveste pris Højeste pris Forskel rsker Dag 207 335 128 Aften 240 429 189 Nat 240 429 189 Weekend* 297 603 306 Assistenter Dag 256 404 148 Aften 290 531 241 Nat 290 531 241 Weekend* 256 531 275 Hjælpere Dag 176 278 102 Aften 209 339 130 Nat 209 360 151 Weekend* 249 508 258 * Både lørdag og søndag dag/aften/nat. Ovenstående tabel viser følgende: at timepriserne svinger meget for alle ydelserne at priserne svinger med over 100 kr. for alle ydelser at særligt på natte og weekendvagter svinger priserne meget. 7.1 Sammenfatning Analysen viser, at timepriserne samlet set er væsentligt højere i LyngbyTaarbæk Kommune end i Gladsaxe. LyngbyTaarbæk betaler altså mere for de samme ydelser end nabokommunen Gladsaxe. De dyrere gennemsnitspriser i LyngbyTaarbæk Kommune dækker imidlertid over en stor variation mellem de enkelte centre og de enkelte leverandører. I forskellige dele af kommunen er der en forskel på over 100 kr. for en leveret vikartime på samme tidspunkt af en medarbejder med samme kvalifikationer. 8. Centeranalyse I dette afsnit ser vi på, hvordan kommunernes enkelte ældrecentre adskiller sig fra hinanden. I begge kommuner er aflønningen af vikarer lagt decentralt i de enkelte centre, og det er derfor interessant at analysere, hvordan de enkelte centre adskiller sig fra hinanden. LyngbyTaarbæk: Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje 8/11
I nedenstående figur ser vi på, hvor stor en del af de enkelte centres lønudgifter, der anvendes på private vikarer. De første fem kolonner er centrene i LyngbyTaarbæk Kommune, mens kolonne 711 er centrene i Gladsaxe Kommune. Figur 8.1: Vikarandel af lønbudget Vikarudgifter af samlet budget 20,00% 18,00% 17,74% 16,00% 14,00% 12,00% 10,34% 10,00% 8,00% 7,81% 6,38% 7,53% 7,27% 8,52% 6,54% 6,00% 4,00% 4,12% 3,79% 4,30% 2,39% 2,00% 0,00% Baunehøj Bredebo Møllebo Solgården Virumgård Hele Lyngby Taarbæk Kommune Bagsværd Stengård Egegård Søborg Mørkhøj Hele Gladsaxe Kommune Figuren viser følgende: at forskellene mellem de enkelte centre i LyngbyTaarbæk svinger fra 2,4 % til 17,7 % af centerets samlede udgifter, der anvendes på private vikarer at de tilsvarende forskelle i Gladsaxe Kommune svinger fra 4,3 % til 10,3 % at LyngbyTaarbæk således både har det center med laveste og højeste andel af vikarforbrug. De enkelte centre har både en udedel dvs. hjemmeplejen og en indedel dvs. plejeboliger og plejecentre. I den efterfølgende figur ser vi på, hvordan vikarudgifterne fordeler sig på henholdsvis ude og inde i forhold til centrets samlede lønudgift. LyngbyTaarbæk: Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje 9/11
Figur 8.2: Fordelingen af vikarforbruget på inde/ude 20,00% 15,00% % 10,00% Vikarforbrug Ude Vikarforbrug Inde 5,00% 0,00% LTKBredebo LTKBaunehøj LTKVirumgård LTKSolgården LTKMøllebo GKEgegård Centrer GKSøborg GKStengård GKMørkhøj GKBagsværd Figur 8.2 viser følgende: at vikarandelen på indedelen kun svinger mellem 1,5 % og 4,6 % mens vikarandelen på udedelen svinger fra 0 til 13,3 % at de centre, der har en høj vikarandel, også har en høj vikarandel på udedelen. 8.1 Fordeling af vikarforbrug LyngbyTaarbæk I dette afsnit ser vi på, hvordan de enkelte centre anvender forskellige typer vikarydelser. Tabel 7: Fordelingen af vikarandel på forskellige grupper og tidspunkter i LyngbyTaarbæk Kommune Center Vikarandel af centrets samlede regnskab dag aften nat weekend dag aften nat weekend Baunehøj 7,8 % 0,0 % 0,3 % 0,0 % 0,0 % 2,3 % 1,8 % 0,6 % 2,8 % Bredebo 17,7 % 0,7 % 0,0 % 0,0 % 0,1 % 3,3 % 3,6 % 4,9 % 5,0 % Møllebo 2,4 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,1 % 0,8 % 0,3 % 1,3 % Solgården 4,1 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,6 % 0,7 % 0,0 % 2,8 % Virumgård 6,4 % 0,7 % 0,4 % 0,0 % 0,6 % 1,9 % 1,1 % 0,0 % 1,5 % Hele kommunen 7,5 % 0,3 % 0,1 % 0,0 % 0,1 % 1,6 % 1,6 % 1,2 % 2,6 % LyngbyTaarbæk: Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje 10/11
Tabellen viser følgende: at Bredebo har klart den højeste vikarandel på 17,7 %, hvilket hovedsageligt skyldes mange udgifter til nat og weekend. at Møllebo har den laveste vikarandel med kun 2,4 % af udgifterne, der anvendes på vikarer. En del af variationen kan henføres til usikkerhed i data, men en del kan forklares i forskelle i praksis. 8.2 Fordeling af vikarforbrug Gladsaxe Tabel 8: Fordelingen af vikarandel på forskellige grupper og tidspunkter i Gladsaxe Kommune Center Vikarandel af centrets samlede regnskab dag aften nat weekend dag aften nat weekend Bagsværd 3,8 % 0,2 % 0,9 % 0,0 % 0,0 % 0,4 % 1,7 % 0,6 % 0,0 % Stengård 7,3 % 0,7 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 2,9 % 3,1 % 0,6 % 0,0 % Egegård 10,3 % 0,6 % 2,6 % 0,0 % 0,0 % 4,5 % 1,9 % 0,6 % 0,0 % Søborg 8,5 % 1,1 % 0,3 % 0,3 % 0,0 % 3,8 % 1,8 % 0,7 % 0,4 % Mørkhøj 4,3 % 1,2 % 0,3 % 0,4 % 0,0 % 1,0 % 0,8 % 0,0 % 0,5 % Hele kommunen 6,5 % 0,8 % 0,8 % 0,2 % 0,0 % 2,3 % 1,8 % 0,5 % 0,2 % Tabellen viser følgende: at Egegård har den højeste vikarandel på 10,3 %, hvilket hovedsageligt skyldes høje udgifter til sygepleje aften og øvrigt dag at Bagsværd har den laveste vikarandel på 3,8 %. En del af variationen kan henføres til usikkerhed i data, men en del kan forklares i forskelle i praksis. 8.3 Sammenfatning Analysen af centrene viser, at der i begge kommuner er væsentlige forskelle mellem centrene, men at forskellene i LyngbyTaarbæk er størst. Der er betydelige forskelle på, hvor mange timer og til hvilke ydelser de enkelte centre bruger private vikarer. I LyngbyTaarbæk er der ligeledes forskel på, hvor meget centrene betaler for de samme ydelser også hos samme leverandør. Størstedelen af forskellene mellem centrene skal findes i vikarforbruget på udedelen. Det er særligt her, at centrene adskiller sig væsentligt fra hinanden. LyngbyTaarbæk: Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje 11/11