EN MERE VARIERET SKOLEDAG FORSKNINGSBASERET VIDEN

Relaterede dokumenter
Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse

Koncentration kræver krop. - event for 9. klasse

Hvorfor peger vi i den rigtige retning?

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Vi vil være bedre Skolepolitik

Bevægelse i undervisningen

En fælles bestræbelse

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Forældrenyt Uge 18. Folkeskolereformen på Ellevangskolen. En fælles opgave. Uge 18. Ellevangskolen. Indhold

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Opfølgningsanalyse 2016 for Børn- og Ungeudvalget

Bevægelse i naturfagene

Engstrandskolens værdigrundlag

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

En aktiv og sund skoledag

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg

Strategi for læring på Egtved skole

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Midtvejsseminar d. 24. september 2013

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER

Den sammenhængende skoledag for klassetrin

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

FOR ALLE MED INTERESSE FOR VELVÆRE PÅ- OG UDEN FOR ARBEJDSPLADSEN

Trivsel og bevægelse i skolen

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Strategi for læring på Egtved skole

Kvalitetsanalyse 2015

Louisegårdens bevægelsespolitik

Brande, 2012 november

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen?

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen

Skolereform din og min skole

FRITIDSTILBUD I GLADSAXE. v/ Michael Mariendal

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

SKOLEÅRET I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

SKOLEREFORM forældreinfo

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Mellemtrin. indhold og fakta 2016/2017 R Ø E N L O N B Æ

MINI-MOTORIK. Kursus i motorik og leg for 5-6 årige

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Idékatalog til Skoleudvalget

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Brogården og Moeskærskolen bygger vejen mens vi går den

NATURFAGENE. Naturfagsundervisning i bevægelse design dit eget forløb!

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Handleplaner for 2. årgang.

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Folkeskolereform 2014

Princip for undervisningens organisering:

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kognitiv udtrætning i socialt perspektiv.

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Nyhedsbrev juni Skolebestyrelsen

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

Børnehaveklassen dagligdagen. (NB) Rundtur på skolen/indskolingshuset/spørgsmål

Velkommen til Rundhøjskolen

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Transkript:

PULSPROJEKT PÅ LANGHØJSKOLEN PÅ LANGHØJSKOLEN SÆTTER VI FOKUS PÅ DE ELEMENTER I SKOLEREFORMEN, DER UNDERSTØTTER MERE BEVÆGELSE. EN MERE VARIERET SKOLEDAG FORSKNINGSBASERET VIDEN

P LSPROJEKT LSPROJEKT PÅ LANGHØJSKOLEN SÆTTER VI FOKUS PÅ DE ELEMENTER I SKOLEREFORMEN, DER UNDERSTØTTER MERE BEVÆGELSE. På skolen har vi i skoleåret 2015/2016 afprøvet adskillige elementer og tiltag, der hver især peger mod de intentioner, man kan finde i skolereformen, nemlig en anderledes og varieret skoledag med mere motion og bevægelse. Vi har i en række klasser arbejdet med Brain Breaks - små bevægelsespauser, vi har arbejdet med pulspas før test m.m.

Vi vil i kommende skoleår sætte et systematisk fokus på brugen af bevægelse ift. undervisningen, for at højne børnenes trivsel og faglige kompetencer. Således læner vi os op ad den forskning, der er på området samt de erfaringer og muligheder vi som skole har til rådighed. Med muligheder, tænker vi på de fysiske rammer skolen har, hvilket ligger i den fornuftige ende. Vi har svømmehal, 2 gymnastiksale, en stor skolegård, Teatersal med Active Floor samt skønne udearealer, herunder adgang til Langhøjparken, hvor vi har opført en QR orienteringsbane. Denne bane er integreret med en lignende bane i hele skolegården. Skolens ansatte er kendetegnet ved at være særdeles engageret i at skabe gode rammer for børnenes udvikling og trivsel, og det er netop med det udgangspunkt, at vi her arbejder målrettet med at realisere de ovennævnte mål i reformen og ikke blot indføre mere af det samme. Langhøjskolens Svømmehal

P LSPROJEKT LSPROJEKT Den forskning, vi her henfører til, er taget fra hjerneforskningen, der beskæftiger sig med kognition og bevægelse/puls. Her kan vi bl.a. henvise til John Ratey, MD, som udover sin egen praksis i USA også har fulgt Naperville projektet i Chicago, USA, hvor vi har hentet størstedelen af vores inspiration. Kort fortalt har Naperville ved Paul Zientarski arbejdet med daglig bevægelse gennem mange år, og har fremvist adskillige testresultater, som alle peger på, at jo bedre barnets kondition er, jo bedre klarer det sig også fagligt. Det er naturligvis en groft forsimplet opstilling, da mange andre faktorer som relationer til lærere og andre børn spiller ind, kost og søvn, træningspas, træningsmetoder, adgang til udstyr osv. Fælles for de erfaringer, de har gjort sig i Naperville er, at det her IKKE handler om sportslige færdigheder men derimod, at det enkelte barn får mulighed at udfordre sig selv ud fra det udgangspunkt, den enkelte har.

Vi arbejder systematisk med data på skolen. Dataproduktion på barnets kredsløb, kondition, udholdenhed, og disse data holdes op imod barnets faglige standpunkt og progression, således at vi får et samlet billede af, hvordan kondition og kognition hænger sammen. Vi ser allerede en sammenhæng mellem kondition og kognition på samme vis som på Naperville, og de steder i verden, hvor man arbejder netop med denne form for skolegang. barnets evne til bedre at koncentrere sig og lære. Dernæst går vi også efter at skabe rammer for, at børnene oplever glæden ved at få rørt sig således, at det fysiske velvære højnes, hvilket har en afsmittende effekt på en lang række andre faktorer herunder barnets humør. Bevægelse medfører øget ilttilførsel til hjernen og forskning peger endvidere på, at motion og bevægelse er med til at stimulere hjerneaktivitet og derved danne nye hjerneceller, hvilket understøtter BARNETS EVNE TIL BEDRE AT KONCENTRERE SIG OG LÆRE.

HØJRE OG VENSTRE SIDE AF KROPPEN STIMULERES ASYNKRONT Vi forholder os til den nye Konsensusrapport, Københavns Universitet netop har udgivet i april 2016. Rapporten angiver 21 specifikke effekter af fysisk aktivitet under overskrifterne Sundhed, Læring og kognitive funktioner, Psykologiske effekter samt Social inklusion. Vi vil med dette projekt ramme indenfor alle overskrifter gennem den tilrettelægning, organisering og design af projektet, vi lægger. Men dette projekt kan ikke stå alene, hvis vi entydigt går efter mere bevægelse i dagligdagen. Vi har en intention om at virkeliggøre skolereformens elementer om en anderledes og mere varieret skoledag, og her henter vi igen inspiration fra Naperville. Design af klasserum. På Naperville har de indført Whiteboard-vægge, hvor børnene kan stå og arbejde, de har høje cafeborde, de har forskelligt motorisk udstyr til rådighed bl.a. vippebræt, motionscykler m.m. Dette lader vi os inspirere af således, at børnene har mulighed for at arbejde på måder, som passer til dem. modal perception, hvilket betyder, at højre og venstre side af kroppen stimuleres asynkront. Dette har betydning for hjernens to halvdele ift. at kommunikere med hinanden. Det opleves for barnet som nu-energi og forbedret koncentrationsevne. Derud over arbejder vi målrettet med Brain Breaks, som er små korte afbræk i undervisningen, hvor formålet er at få rørt sig og få ny energi. Her er det særdeles vigtigt, at man arbejder med den funktion, der hedder kryds

Organiseringen Selve organiseringen af de daglige bevægelsespas kommer til at ligge fra kl. 8-8.30 på to årgange, og fra kl. 10.20-11.05 for én årgang. Børnene skal være klar til bevægelse, når de møder kl. 8, og i det her pas er der også indlagt mulighed for en hurtig skyller under bruseren. Bevægelsespasset bliver med andre ord et kort men koncentreret forløb á 20 min med moderat til høj intensitet, således at børnenes hjerner kickstartes til dagens skolearbejde. Det totale antal af elever, der deltager, er ca. 200. Forskning viser, at effekten ved sådan et forløb holder i ca. 2 timer efterfølgende, hvilket betyder, at man kan se en øget opmærksomhed og læringsparathed hos barnet i det tidsrum. Vi har derfor en intention om også at give børnene en bevægelsespause midt på dagen, sådan at de har energi til at arbejde fokuseret resten af deres dag. Sundhed Sundhedsperspektivet spiller en væsentlig rolle i dette projekt, da al erfaring fra vores samarbejdspartnere peger i retning af, at børnene dels begynder at spise sundere (de indtager bl.a. morgenmad), får sovet mere og dermed er mere udhvilet til skolearbejde, muskler og knogler styrkes samt et generelt øget fysisk og psykisk velvære. Alt sammen med til at forbedre barnets forudsætninger for at lære og udvikle sig.

Deltagere i dette projekt Vi er i arbejdsgruppen realistiske i vores forventninger om, hvorvidt dette projekt kan rulles ud over hele skolen på en gang, eller om vi bør fokusere på en mindre gruppe, for derigennem at få erfaring med denne type af skolegang og samtidig have overblik over, hvordan processen går, så der hurtigt kan justeres, hvis det er nødvendigt. Vi er faldet på det sidste valg, nemlig at rulle dette projekt ud over få klasser ad gangen for hvert år, der går. De primære lærere, der står for projektet, er alle idrætslærere, men læser også andre fag. Vi har således med fagpersoner at gøre, som har en dyb indsigt i de processer, der foregår, når man arbejder med hele barnets krop og ikke kun "hovedet", som man i traditionel dansk undervisning har haft fokus på. Denne mulighed for dette projekt er opstået, og den er grebet af vores lærere.

Activio Nye klasserumsmøbler Bevægelse og læring Activio

Man lærer bedre, når man bevæger sig Nyt klasserums inventar Hvordan hjernen virker Sanser