Vandplan 1.2 Limfjorden Høringssvar offentlig høring UDKAST Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 09.00.06-P17-3-10 Ref.: Bjarke Jensen Direkte tlf. 97113637 bjjen@mariagerfjord.dk Dato: 11.2.2011 Personlig henvendelse: Rådhuset i Arden Østergade 22 9510 Arden Høringssvar fra Mariagerfjord Kommune til vandplan 1.2 Limfjorden offentlig høring 1 Indledning... 2 2 Generelle bemærkninger... 2 2.1 Limfjordsrådets høringssvar... 2 2.2 Overordnet... 2 2.2.1 Badevand... 2 2.2.2 Åben land... 2 2.3 Vandløb... 3 2.3.1 Virkemiddel vandindvinding... 3 2.4 Søer... 3 2.4.1 Vidensniveau og indsats... 4 2.5 Grundvand... 4 3 Tekniske bemærkninger... 6 3.1 Vandløb... 6 3.2 Søer... 7 3.2.1 Madum Sø... 7 3.2.2 Hannerup Sø... 7 3.2.3 Klejtrup Sø... 8 3.2.4 Fjeldsted Sø og Hannerup Sø... 8 Side 1 af 8
1 Indledning Mariagerfjord Kommune vil i det følgende komme med bemærkninger og anbefalinger til udkast til Vandplan 1.2 Limfjorden. At opfylde de fastsatte miljømål er efter kommunens opfattelse en vigtig og spændende udfordring. Mariagerfjord Kommune håber med dette høringssvar, at bidrage til et optimalt arbejdsgrundlag for opgaven Høringssvaret er opdelt i et afsnit med generelle bemærkninger, efterfulgt af et afsnit med tekniske bemærkninger. 2 Generelle bemærkninger 2.1 Limfjordsrådets høringssvar Mariagerfjord Kommune deltager i samarbejdet omkring Limfjorden, som en del af Limfjordsrådet. Ud over nærværende høringssvar henvises derfor ligeledes til Limfjordsrådets høringssvar. 2.2 Overordnet 2.2.1 Badevand Af vandplanens retningslinie 34 fremgår, at udpegede badeområder/søer senest i 2015 skal kunne opfylde vandplanens krav til god økologisk tilstand samt opfylde badevandsbekendtgørelsens krav til den mikrobiologiske kvalitet (hvor alger også indgår). Det fremgår ikke klart af vandplanen, hvorvidt undtagelsesbestemmelserne gælder for disse badeområder. Såfremt tidsfristen for målopfyldelse ikke kan forlænges til næste planperiode, betyder dette en revurdering af indsatsbehovet i Madum Sø, Klejtrup Sø og Snæbum Sø. Der har flere gange været udstedt badeforbud pga. opblomstringer af potentielt giftige blågrønalger i Klejtrup Sø og Snæbum Sø. 2.2.2 Åben land I Regionplan 2005/landsplandirektiv beskrives der i forbindelse med spildevandsrensning i det åbne land, at der er udpeget forureningsfølsomme vandløb og søer. Til disse er der indtegnet et opland svarende til det topografiske opland. Oplandsgrænsen er vejledende og kan justeres i forbindelse med kommunens kortlægning af afløbsforholdene i området, hvis det viser sig, at ejendomme uden for grænsen via drænsystemer eller lignende afleder spildevand til en udpeget vandløbsstrækning - eller det modsatte: at en ejendoms spildevand afledes til andet vandløbsopland end det udpegede. Tilsvarende fleksibilitet i områdeudpegningen fremgår ikke af vandplanen. Oplandsgrænserne for krav til bedre spildevandsrensning i det åbne land bør være vejledende, og kunne justeres i forbindelse med detailkortlægningen. Side 2 af 8
2.3 Vandløb 2.3.1 Virkemiddel vandindvinding Det fremgår af vandplanen, at der flere steder pågår en overudnyttelse af grundvandsressourcen, hvilket bl.a. reducerer vandløbenes vandføring ud over de fastsatte tålegrænser (vandplanens retningslinje 37a). Indsatsen overfor grundvand er udskudt til næste planperiode. Det er uklart for kommunen, i hvilket omfang den reducerede vandføring i vandløbene vil påvirke mulighederne for at opfylde de fastsatte kvalitetsmål for vandløbene. 2.4 Søer Jf. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) bør totalfosforkoncentrationen i lavvandede danske søer være 50 µg P/l for at opnå en permanent klarvandet tilstand. For langt størstedelen af søerne i vandplanen med miljømålet god økologisk tilstand ligger fosforstøtteparameteren på 70 µg P/l. Det vurderes på den baggrund at kunne blive vanskeligt at opnå en permanent klarvandet og god økologisk tilstand. På fosforsiden forventes for nogle søers vedkommende en meget stor del af den nødvendige reduktion hentet på de generelle virkemidler. Dette gælder f.eks. Glenstrup Sø, hvor Hovedparten af 203 kg P forudsættes hentet via de generelle virkemidler (en mindre del opnås via 0,8 ha P-ådal). Den reelle effekt af disse tiltag er således helt afgørende for om målet nås. Der er ikke for fosfors vedkommende opstillet selvstændige mål for reduktionen på hverken hele Limfjorden eller Hjarbæk Fjord, men de generelle stramninger samt målrettede tiltag i forhold til søer og vandløb forventes for hele Limfjorden at medføre en reduktion i tilførslen af fosfor i størrelsesordenen 46 tons P/år. I vandplanen er effekten af de generelle og målrettede (ekstra efterafgrøder) landbrugsrettede tiltag ikke opgjort hver for sig for kvælstof i deloplandet til Hjarbæk Fjord, hvorfor andelene af den samlede planlagte reduktion for 1. planperiode ikke kendes. Mariagerfjord Kommune forventer derfor, at den endelige vandplan forholder sig konkret til en forventelig lokal effekt af de enkelte tiltag i såvel hovedvandoplandet som i søoplandene. Der ønskes adgang til værktøjet P-index som pt. hostes af DMU. Fx efter amtsmodelen, hvor databaser, som STOQ og Fiskbase, i et amtssamarbejde blev udviklet og administreret. Værktøjet er et oplagt til målrettet placering af virkemidler i oplandet til søer. Da områderne for P-ådale ikke er udpeget, kan kommunen ikke forholde sig til om det er muligt at etablere de nødvendige arealer. Mariagerfjord Kommune gør dog opmærksom på, at ådalene ofte indeholder næringsstof følsomme naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, hvilket kan vanskeliggøre etableringen af P-ådalene. Side 3 af 8
P-ådale kan ikke kommenteres pga. manglende information. 2.4.1 Vidensniveau og indsats I vandplanen er der ikke fastsat specifikke krav til, at der ikke må ske en fortsat ophobning af fosfor i jorderne i oplandet til søer med udskudte tidsfrister, idet det formodes, at intern belastning er årsagen til manglende opfyldelse, eller at der mangler viden. Mariagerfjord Kommune finder imidlertid, at ekstern tilførsel af fosfor til søerne ikke kan udelukkes, og at ekstern belastning i søer med udskudte tidsfrister kan vanskeliggøre målopfyldelse. Kommunen antager, at retningslinje 5, hvoraf det fremgår, at kommunen i sin administration skal tilstræbe en fortsat reduktion i fosfortilførslen til vandområderne, har baggrund i lignende overvejelser. Mariagerfjord Kommune finder retningslinjen uklar. Mariagerfjord Kommune vil opfordre til, at vandplanens retningslinje 5 tydeliggøres, således at der ikke er tvivl om i hvilket omfang kommunen i sin udøvelse af myndighedsopgaver er forpligtiget til at reducere fosfortilførslen til vandområder udover planens indsatskrav. Referencetilstand og miljømål for søerne afhænger blandt andet af en vurdering af den naturlige baggrundsbelastning i oplandet. Konkrete målinger i de konkrete oplande bør indgå i denne vurdering ligesom den seneste forskning har påpeget vigtigheden af et kendskab til grundvandsstrømme for at afgøre den naturlige baggrundsbelastning. Mariagerfjord Kommune opfordrer til, at der udføres konkrete målinger på den naturlige baggrundsbelastning. 2.5 Grundvand I vandplanen beskrives forureningstendenser, hvor der står at der skal identificeres væsentlige og vedvarende opadgående tendenser til stigning i koncentration af forurenende stoffer. Udgangspunktet for at vende forureningstendenser er 75 % af tærskelværdien. Det er uklart for Mariagerfjord Kommune, hvilke handlinger overstående fører til, da det ikke er beskrevet som en del af retningslinierne? Det fremgår af vandplanen at de dybe grundvandsforekomster (mere end 75 m under terræn) ikke har kontakt til vandløb. I Mariagerfjord Kommune er der en del indvindingsboringer med større indvindingstilladelse, der er filtersat min. 75 m.under terræn. Mariagerfjord Kommune vurderer det er problematisk at det antages, at boringer dybere end 75 meter ikke har kontakt til vandløb. Mariagerfjord Kommune stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt større vandindvindingsboringer dybere end 75 meter ikke har kontakt til vandløb. Indvindingsoplande til almene vandværker udpeges ikke i vandplanerne jf. afsnit 2.1.4. Alligevel omtales indvindingsoplandene i retningslinjerne for grundvand. Mariagerfjord Side 4 af 8
Kommune vurderer, at det er problematisk, at det endnu ikke på nuværende tidspunkt er afklaret, hvem der udpeger indvindingsoplande. Det er af stor betydning for kommunens borgere, at drikkevandsforsyningen sikres bedst mulig kvalitet og stabilitet. Regionplanerne indeholder retningslinjer herom (f.eks. regionplanen for Nordjyllands Amt pkt. 6.1.3. Er det en forglemmelse, at en tilsvarende retnngslinje ikke er medtaget i Vandplanerne. Kan kommunen medtage en sådan supplerende retningslinje i Vandforsyningsplanen eller Kommuneplanen? Vedr. retningslinie 39 s. 76 ønskes det præciseret hvad der menes med, at OSD og indvindingsoplande så vidt muligt friholdes for byudvikling og andre aktiviteter. Der er i udkast til vandplanen ingen planlagte indsatser på grundvandområdet i 1. planperiode, hverken i forhold til kvantitet eller kvalitet. I forhold til den kemiske påvirkning af grundvand- og drikkevandsforekomster er argumentet, at den fremadrettede grundvandsbeskyttelse varetages af de kommunale indsatsplaner samt den generelle lovgivning. Udskydelse af indsats som følge af grundvandets kvantitative eller kemiske påvirkninger af vandløb, søer kystvande og terrestriske naturtyper er begrundet med manglende viden, herunder beregningsmetoder til at redegøre for den kvantitative og kemiske kontakt mellem grundvand og vandløb, søer og terrestriske naturtyper. Mariagerfjord Kommune finder det beklageligt, at der ikke vil ske indsats i 1. planperiode, da eksempelvis grundvands indhold af nitrat har negativ betydning for målopfyldelse i vandløb. Mariagerfjord Kommune er undrende overfor, at der ikke er planlagte indsatser på grundvandsområdet i 1. planperiode. Grundvandets kvalitet og kvantitet har stor betydning for målopfyldelse i f.eks. vandløb. Side 5 af 8
3 Tekniske bemærkninger 3.1 Vandløb Mariagerfjord Kommune har i 2010 skabt et overblik over det store antal fysiske spærringer i vandløbene. Det kan konstateres, at vandplanens prisfastsættelse af fjernelse af disse ikke er realistisk. En prioritering af indsatsen bliver derfor med stor sandsynlighed nødvendig. Registreringen af spærringerne er vedlagt som bilag. I Døstrup Bæk nedstrøms Døstrup Dambrug har vandløbsmiljøet historisk været dårligt. Der har været målt DVFI på 4 og 5, mens der umiddelbart opstrøms dambruget er målt DVFI 7. Det har dog ikke været muligt at afgøre om det er påvirkningen fra dambruget eller de kraftigt forringede fysiske forhold i vandløbet nedstrøms dambruget, der har givet lavere DVFI målinger. Mariagerfjord Kommune restaurerede i 2010 strækningen nedstrøms dambruget, således at de fysiske forhold nu er væsentligt forbedrede. Det giver derfor ikke mening at fastlægge målsætningerne for Døstrup Bæk, på baggrund af ældre tilstandsmålinger (DVFI), der afspejler vandløbet før iværksættelsen af disse fysiske tiltag. Det må være relevant at se på fremtidige DVFI målinger for at afgøre hvor stor indflydelse dambrugsdriften har på vandløbskvaliteten. Der er ligeledes spærringer i vandløbet ud for dambruget i form af et stem og et stryg med meget kraftigt fald. Stemmet er ikke medtaget som spærring i vandplanen. Se i øvrigt vedhæftede bilag. Der opfordres til, at de ændrede forhold i vandløbet (restaureringen) indgår i baseline, således at målsætningen for denne vandløbsstrækning revurderes. Forløbet af Døstrup Bæk forbi Døstrup Dambrug er tegnet forkert i vandplanen. Forløbet er tegnet syd om dambruget, men løber nord om. Klejtrup Møllebæk er stærkt påvirket af vandkvaliteten fra Klejtrup sø og kan ikke forventes at få målopfyldelse før der gøres en indsats for søen. Der bør gøres en indsats i form af P-ådal for at mindske algevæksten i søen, der er massiv henover sommeren. Klejtrup Møllebæk er ligeledes påvirket af rensningsanlæg fra Klejtrup By. Rensningsanlægget er beliggende i Viborg Kommune. Hvor vandløbet Langmosegrøften passerer under vejen fra Vebbestrup til Hobro, lige syd for Vebbestrup, er vandløbet rørlagt over en strækning på ca. 150 m. På denne rørlagte strækning er gemt et fald på 17 promille! Ud over at faldet og rørlægningen fungerer som spærring der ikke er medtaget i vandplanen, er der mulighed for at udnytte det store fald til at skabe et bedre vandløb over en længere strækning. På orienterende møde med Miljøcenter Aalborg den 28. januar 2010 nævnte MC- Aalborg at Brøndum Rytterbæk og Klejtrup Bæk er negativt påvirkede af Side 6 af 8
3.2 Søer vandindvindingen fra de dybe grundvandsmagasiner (>75 m) i området. Påvirkningen fra så dybe forekomster er imidlertid ikke vurderet i vandplanen. Er der en afklaring på dette forhold? 3.2.1 Madum Sø Madum Sø er angivet som havende målopfyldelse, hvorfor der ikke er defineret en indsats i første planperiode. Mariagerfjord Kommune er i tvivl om, hvorvidt Miljøcenteret har gjort brug af den seneste viden om Madum Sø. Overvågningen af Madum Sø i 2008 viser, at søens tilstand er stærkt forringet, hvilket ikke er i overensstemmelse med vandplanens angivelse af at søen pt. har målopfyldelse. Så vidt vides bygger vurderingen af målopfyldelse på år 2004. Men fra 2004 (1997 i kvælstofs tilfælde) og til 2008 stiger det totale fosforindhold med 150 % fra 24 til 62 µg P/l, mens kvælstofindholdet stiger med 46 % fra 509 til 747 µg N/l. Til sammenligning er støtteparametrene hhv. 19 µg P/l og 380 µg N/l. Klorofylindholdet stiger med 11 % fra 7,1 til 7,9 µg/l og dermed overskrider grænsen for, hvad der maksimalt er tilladelig for at opnå målopfyldelse i vandplanen. Hvis data således er validerede og korrekte er der tale om en katastrofal udvikling for Madum Sø, hvilket der ikke bliver taget højde for i vandplanen. Endnu en tungtvejende årsag til, at Madum Sø ikke kan angives som havende målopfyldelse, er at søen jf. Natura 2000-planen har ugunstig bevaringsstatus. Søen lever således ikke op til minimum følgende kriterier for gunstig bevaringsstatus: 1) totalfosforkoncentrationen, som bør være < 25 µg P/l, er markant overskredet og viser en stigende tendens, 2) sommersigtdybden, som bør være > 4 m, blev i 2008 målt til 1,1 m, hvilket er det lavest målte niveau nogensinde i overvågningsperioden (1980-); tendensen er endvidere faldende. Der efterlyses således også en indsats i forhold til habitatbestemmelserne. Mariagerfjord Kommune mener at Madum Sø skal målsættes til høj økologisk tilstand og ikke god økologisk tilstand. Dette begrundes i: 1) Madum sø er af de reneste søer i Danmark, tilmed indmeldt som reference sø til EU i vandrammedirektivsammenhænge, 2) den er en yndet badesø, 3) habitatsø, 4) Madum Sø har ved flere målinger af sommermiddel været inden for reference tilstanden for søtypen og gennemsnittet af sommermiddel målingerne i perioden 87-97 ligger inden for grænsen mellem indsatsklasserne høj og god. Søen har potentiale til igen at opnå høj økologisk tilstand, hvis der sættes ind med en indsats for at vende den nuværende negative udvikling. 3.2.2 Hannerup Sø Der efterlyses en akut indsats i Hannerup Sø. Søens tilstand er kritisk, og dens status som lobeliesø truet. Næringsstofkoncentrationen i søen viser en stigende tendens, med faldende sigtdybde og øget vækst af trådalger til følge. Lobelierne Side 7 af 8
fandtes i 2006 stadig i få eksemplarer i søen, men set i lyset af den dårlige udvikling i søen, vil det kun være et spørgsmål om tid før lobelierne er helt forsvundet, hvis dette ikke allerede er sket. Der er i vandplanen ikke planlagt en indsats i Hannerup Sø. 3.2.3 Klejtrup Sø Mariagerfjord Kommune har bemærket en ændring af indsatsbehovet til Klejtrup Sø fra forhøring til høring. Vi mener at denne ændring kan skyldes en fejl i BBR data om spildevand ved spredt bebyggelse BBR, der er sket i forbindelse med konvertering af data i Mariagerfjord Kommune. Vi har påbegyndt er arbejde der skal genskabe de tabte data. 3.2.4 Fjeldsted Sø og Hannerup Sø Fjeldsted Sø og Hannerup Sø opfylder ikke målet om god økologisk tilstand og der er ikke planlagt nogen indsats. Tidsfristen for målopfyldelse er udskudt grundet manglende viden. Der er derfor utilfredsstillende at der ikke er planlagt overvågning af søerne i første planperiode. Side 8 af 8